mandag den 17. juni 2013

Ombudsmanden gør ikke mere i Amy-sagen


Folketingets Ombudsmand bad den 22. marts 2012 Ankestyrelsen om at holde ham underrettet om behandlingen af den såkaldte Amy-sag, hvor en kommune valgte at gennemføre en flytning af den unge pige Amy fra hendes plejefamilie.
Ankestyrelsen har herefter underrettet ombudsmanden, og ombudsmanden har bedt om – og modtaget – supplerende oplysninger fra Ankestyrelsen. Det fremgår dels, at Ankestyrelsen har forholdt sig til spørgsmålet om Amys opholdssted, dels at Ankestyrelsen harbehandlet sagen ud fra en vurdering af, hvad der er bedst for Amy. I den forbindelse har Ankestyrelsen inddraget relevant fagkundskab.
På baggrund af de oplysninger, som ombudsmanden har modtaget, mener han ikke, at der nu er grundlag for, at han foretager sig mere i sagen.
”På grund af min tavshedspligt kan jeg ikke sige mere end, at jeg har modtaget en række oplysninger fra Ankestyrelsen, og at jeg ikke mener, at der på nuværende tidspunkt er grundlag for, at jeg går videre med sagen,” siger Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen.
FAKTA
Folketingets Ombudsmand kan ikke – modsat Ankestyrelsen – inddrage lægelig, psykologisk eller pædagogisk fagkundskab.
Offentlige myndigheder, f.eks. kommuner og Ankestyrelsen, samt Folketingets Ombudsmand, har tavshedspligt. Ombudsmandens tavshedspligt fremgår af ombudsmandslovens § 28.
Folketingets Ombudsmand er jurist og valgt af Folketinget til at behandle klager over offentlige myndigheder.
Ombudsmanden kan kritisere og anbefale myndigheder at ændre deres afgørelser. Hvert år får ombudsmanden mellem 4.000 og 5.000 klager fra borgere, der mener, at en myndighed har begået fejl. En typisk fejl kan være en kommune eller anden myndighed, der har været for længe om at svare på et brev eller truffet en forkert afgørelse. Ombudsmanden tager også selv sager op, for eksempel efter omtale i en avis, ligesom han ofte er på inspektion i blandt andet fængsler og psykiatriske afdelinger.

Cirka 85 medarbejdere er ansat ved Folketingets Ombudsmand.


Folketingets Ombudsmand kan ikke – modsat Ankestyrelsen – inddrage lægelig, psykologisk eller pædagogisk fagkundskab.

Hvem afgøre så om Ankestyrelsen inddrager relevant lægelig, psykologisk eller pædagogisk fagkundskab? 

Hvordan afgøres det, og hvem vurderer om det er relevant?

Hvad sker der i sager hvor f. eks et barn eller borger har et specifik funktionsnedsættelse - hvordan vurderes det og sikrer nogen at dette barn ses af relevante fagpersoner med viden om barnets tilstand?

Jeg mener at Ankestyrelsen kun stedfaster det Kommunen vælger. Det betyder at hvis Kommunen ikke mener at et barn skal ses af en læge så bliver barnet ikke set - det er endnu mere alvorligt når sådan et barn har et specifik eller flere funktionsnedsættelser. Som kompleksiteten øges så er risikoen for at fejl sker markandt større. Men hvem ser efter og hvordan vurderes dette?

Amy var heldigvis en velfungerende pige. Som klarede sig godt i skolen og havde mange venner. Hvordan ville hendes sag ahvde været hvis det ikke var tilfældet - f. eks hvis hun havde autisme eller var ordblind? Kunne der så havde været skoleproblemer som alle let kunne fortolke til at havde været pga. Plejeforældrenes svigt?



Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.