tirsdag den 25. juni 2013

Personrettede Tilsyn: Få det ud af Kommunerne NU!



Når Dansk Socialrådgiver foreningen beskytter deres medlemmers tarv, og sætter socialrådgiverforeningen de voksnes tarv højere end børnenes. Alle ved at blive klar over noget er rivende gjalt, men ingen vil have sorteper. I artiklen mener Dansk Socialrådgiver foreningen at deres medarbejderne vil mangle ressourcer ... tja, hvis de havde spids kompetencerne rundt omkring ville sager jo ikke være der vel? Og deres ressource forbrug er enorme i anbringelsessager ift. handicapssager hvor børn bør i hjemmet. Vi kan bevise det via afgørelserne vs. ansøgninger om hjælp sammenlignet med det andre får på ingen tid. Overvej det for et øjeblik. Hvad sker der lige?

Ulykkelige sager er som regel altid noget som opstår grundet "samarbejdsproblemer mellem de voksne". Husk lige at Kommunen tager aldrig fejl - det fremgår i journalerne. Desværre ses det jo på statistikkerne om trivslen og skolegang ved Anbragte Unger. Hertil har mange af disse børn funktionsnedsættelser - ofte først efter selve anbringelsen.

Tænk, hvor mange børn skjuler det som sker fordi Socialrådgiveren som har tilsynet, også er den som anbringer dem mod deres vilje? Fjerner deres samvær hvis de sladrer og værst af alt er den eneste person som vælger at de udsættes for Magtanvendelser eller andre former for tvang! Og hun er fuldstændigt uviden om reglerne, eller at der sker noget ved børnene - for se, socialrådgivere forstår ikke at en fejlanbringelse skaber ulykkelige sager ligeledes forstår hun ikke kompleksiteten i sager med børn der har et eller flere funktionsnedsættelser.

Men så er der socialrådgivere som er særlig grove! Disse Damer handler bevidst og målrettet i sager. I må selv afgøre hvad I synes om det følgende. Min standpunkt er taget og jeg er RYSTET over hvor mange voksne deltager passivt. Værre er mange er fagpersoner og alle værst er at samfundet betaler deres løn for netop at beskytte barnet. Men er det nu også det som sker?

Socialrådgiveren får besked at barnet er ordblind, traumatiseret og har brug for et andet tilbud som PPR modsat sig støttetimer til siden 2010. Hun får også besked på at løse opgaven, via ledelsen.

Socialrådgiveren bestiller Dialogmøder som moren til barnet afviser pga. skolens manglende kompetencer som resulterede i at læren mister grebet over klassen hun styrede med råb, skæld ud, ny pædagogiske arrangerede sidde pladser og indførelse af at børn fremover må føres. Skolelederen opdagede "intet", men han vil holde en øje ... han har allerede valgt at skrive en underretning om moren, trods at barnet manglede støtte. Både læren og lederen vælger at glemme mobning, mistrivsel og det manglende pædagogisk støtte - men pludseligt er de flinke - barnet er utryk til dette møde. Senere uden den lærers tilstedeværelse er barnet glad og trygge. Faktisk er de så glemsomme at Tilsynet havde ikke mulighed for at få oplysningerne andet end barnet er rejst - i mellemtid betaler Kommunen pladsen, arrangere Dialogmøder og magtanvender og magtfordrejer sagen sådan at moren tvinges tilbage i den skole.

Moren er en stædig fisk, afviser og fortsætter med at beder om Læseklassen.Hun sikrer sig at alle ved besked - men aner ikke at socialrådgiveren også sortere sagen hun vælger Nævnet, Ankestyrelsen og Klagenævnet ser.

Igen påduttes moren en Dialogmøde. Moren forklarer at skolen er under skærpet tilsyn, har også Tilsynsrapporter lavet af Kommunen som viser at der er et massiv mangel jvf. special pædagogisk støtte osv. Moren ansøger igen om læseklassen, psykolog og konsulent ydelse. Socialrådgiveren kan ikke besvare moren, hun vil se på sagen. Svaret udebliver.

Så hører moren intet omkring denne sag. Ja, indtil socialrådgiveren bestiller børnesamtalerne jvf. §140 og aflyser disse et par gange, efter en svær process hvor børnenes bisidder har taget ferie fra arbejde osv. er moren ved at gå op i limningerne. Så kommer Kommunen to gange på hjemmebesøg - helt uanmeldt - der var kommet en anonym underretningen fra forældre på barnets tidligere skole som moren har fravælgt knap et helt år tidligere! Det som står i underretningen er jo det alle ved i forvejen - men Kommunen har pligt til at reagere, siger socialrådgiveren. Allright, aflyser de så bare børnesamtalerne for at reagere? Sært fremgangsmåde må jeg sige!

Så ændrer Folketinget loven og nu må Socialrådgiveren bare kom ind i huset uanmeldt - på alle tider af døgnet. Straks levere hun, vha. en kollega et brev og melder deres ankomst. Heldigvis er vores bisidder til rådighed. Brevet viser de er udmærket klar over at de overskrider grænser - men ingen vil se på det. Byrådet afviser alle at deres medarbejdere går over grænsen.

Moren underretter Ankestyrelsen 2 gange (april og juni) og beder om hjælp i denne svær sag. Moren regner med at Ankestyrelsen er der for barnets skyldt, men moren ved ikke at de kun læser kommunens version af sagen. Ankestyrelsen hører ingen fra - men så viser det sig at de skriver med Socialrådgiveren som redegøre for sagen. Ankestyrelsen vælger så at sagen "forsvinder" - moren kun ikke få fat i den person som havde sagen. Ingen vidste hvem det var som fik sagen.

Mødet og børnesamtalerne finder sted, vel og mærke nu er det i starten af sommerferien, efter barnet ikke har være i skole siden oktober. Spørgsmålene går ud på at barnet skal svare på om han vælger hans gammel skole eller han vælger hans gammel skole. Barnet er 9½ år gammel, slet ikke forberedet at skulle ville tilbage i det skole! Det er ikke noget han ved noget om pga. ordblindhed og andre speciale hensyn mener moren - slam, nu afbryder moren socialrådgiverens arbejde. Det resultere i at barnet bryder grædende sammen - socialrådgiveren havde "overhørt" morens advarslerne om skolevold, trauma, ordblindhed som moren leverede inden dette møde og ansøgt om hjælp til over flere gange - både igennem skolen, og selv et helt år inden dette møde. Socialrådgiveren har hendes dagsorden og ved åbentlys intet om børn med funktionsnedsættelser (hun ved hellere ikke noget om børn som skal springe en klassetrin over, eller trauma osv)

Socialrådgiveren finder på at moren er truende. Det vurderer hun sammen med hendes kollega da Ankestyrelsen forventer yderlige oplysninger. Sjovt er at båndet fra dette møde ikke bekræfter deres udsagn, men det vil ingen vide noget om! Socialrådgiveren vælger så at ringe til Ankestyrelsen og at fortælle at Moren nok ikke kommer til børnesamtalerne! Vel og mærke vidste hun da hun indkalder os på en lørdag, at jeg skulle opereres om mandagen osv. Og hun vil ikke i Dialog med børnenes bisidder - så misbruger hun lige situationen - eller har hun bare et selektiv hukommelse med hendes egen dagsorden? Hun ved også at moren er syg, var indlagt 2 gange, osv. Men bliver ved med at skrive at moren ikke fejler noget og er kontanthjælpsmodtager.

Moren kan ingen hjælp få. Ankestyrelsen er ligeglad og socialrådgiveren vælger at informere moren om at børnene skal nu tvangsudredes - dvs. de sover i hjemmet med skal opholde sig på et døgninstitution om dagen. Alle ansøgninger om hjælp osv. er ikke behandlet og pist væk ud af sagen. Da moren ringer til stedet fortæller forstanderen at de har ikke kendskab til "dagsbørn". Hos dem anbringes børn permanent.

Jobcentret arrangere at moren beholder hendes kontanthjælp som tabt arbejdsfortjeneste for at have tid til sagen og er ked af de havde givet morens lægejournal videre til socialrådgiveren og trækker deres "vurderinger" tilbage. Socialrådgiveren vælger igen ikke at rette journalen, og tilføjer ikke breve fra sygehuset og egenlæge. Hun fastholder at morens "hypokonderi" som hun fint beskriver ved at tage ting ude af kontekst.

I efterårsferien skal moren finde en advokat. Alle har ferie lukket. Der kommer breve om overvåget samvær og en hel del andre enslydende breve. Moren bryder sammen da Kommunen to timer inden en høring dukker op med 2500siders sagsakter - ingen advokat vil have sagen og de har ikke tid. Først i dag, et år senere ved moren at advokater får ikke andet end et par timer for sådan en sag. Værre er det at når sagen er der så er børnene allerede anbragt,  og at sagen er fastlåst med denne  socialrådgiver som beslutter alt. Begge børn vil ikke tale med Kommunen alene og moren er beskyldt for at være truende så hun tør ikke gå derinde alene mere. Det er så lynhurtigt til at være mangel på samarbejde - slet ingen tænker på om vi efter 2 å½ år måske er kørt ned af kommunens metoder.

Socialrådgiveren forhandler med Tilsynet, uden morens viden og får besked på at opholdsstedet er "uegnet". Hun vælger stedet alligevel - men skriver i afgørelsen at det er i sommerhuset pga. morens syn på hendes børn. Hun skriver intet om Tilsynets vurderinger. Moren protestere over hendes valg. Socialrådgiveren fortier at Tilsynet er enig med moren, og moren havde ikke fået akterne om alt dette fordi socialrådgiveren skjulte hendes handlinger. Moren får både at vide i to forskellige Børn og Unge Udvalgsmøder og i Ankestyrelsen at hun ikke samarbejder på det punkt, de er enig med socialrådgiverens valg. Men hvordan kan de ved hvad hun vælger når de ikke kender stederne?

Udfaldet viser en sag som ender i noget som involvere ulovlige magtanvendelser, voksne som udsættes for far med børn som ser på, psykolog udredninger udenom lægeloven og uden at psykologen får kendskab til familien andet end det Kommunen videregiver. Opholdsstedet beskriver familien. Det er ikke romantisk, godnat læsning. Oplysningerne er vanvittige. Men alt bruges til at stedfaste anbringelsen - det vil tage flere år at få medhold i klager over disse akter.

Opholdsstedet har deres metoder - metoder som moren i bagklog skabets lys ser er normen for anbragte børn. Magt, tvang, nedgørelser, isolation og overvåget samvær uden telefon kontakt er deres dagsorden. Moren forstår ikke hvordan disse ting kan ske uden afgørelser og hvordan disse mennesker i heltaget har fået alles tilladelse til at passe børn - men det er først efterfølgende kommer det frem at der ingen afgørelser var! Ankestyrelsen løfter deres pegefinger. Skaden er sket. Moren reagerer, børnene mistrives og Kommunen får flere hunderede siders dokumentation de så bruger til at fjerne begge børn med. Og værre, moren har svært ved at betale huslejen, men holder til det.

Socialrådgiveren får faktisk besked om at det yngste skal være i empatiske omgivelser, en læseklasse og derefter i en Folkeskole. Psykologen påpeger at det er et barn som er i fare for at udvikle en tilknytningsforstyrrelse (det er sært for den får børn inden de bliver tre år gammel, og barnet er 10! Men værre er så opholdsstedets magt/voldsbehandling af barnet) Socialrådgiveren vælger det ovennævnte opholdssted, trods flere magtanvendelser fra personalet som arbejder på afdelingen. Og trods Tilsynets anbefalinger. Socialrådgiveren ignorer morens anmodninger om skoleundervisningen, konsulent hjælp som kender barnet gennem flere år, psykolog som kender barnet osv.  Barnets bisidder har ikke adgang til barnet - således er en dreng isoleret på 8 uger, som blev til 6½ måneder - uden samvær med hans søster fra da han blev flyttet fra hende et par dage inden Jul. Socialrådgiveren får besked fra tilsynet at udover 2600kr per dag så skal hun betale 3 timer således at barnet skærmes fra de ældre børn. Han er 10 de er 14-18, og hærdede børn siges det.

Nu bør drengen på 10 i stedets Unge Afdeling hvor der modtages misbrugsbørn, voldelige børn og behandlingskrævende børn som ikke går i skole. Han arbejder for 30 kr i timen - men er glad for pengene. Han regner med at han kan kom til skak, nu hvor han er i Odense igen. Socialrådgiveren ignorer dette og er så grov at hun skriver det som om det er mit ønske. Det opmærksomme læser (hvis man husker detaljer ville bemærke at dette barn ikke gik til noget i fritiden jvf. socialrådgiveren og opholdsstedet når jeg ligger hans §50 ude - en undersøgelse som blev lavet 3 gange uden at tale med os som familie) Barnet bliver ved med at græde når han snakker med mig og siger ting er svært på det sted, han ikke vil få aftensmad hvis han tager til skak, pokemon osv. og værre er han fortæller om ting f.eks et samdret lampe, smadret TV, fastholdelser.Samtalerne er for svært for mig at høre endnu. Personalet har sær jobtitler - de er fagpersoner, pædagoger men fortæller de er smede, tomrer?? Siden hvornår har Opholdssteder interne pædagogiske uddannelser?

Socialrådgiveren er ligeglad og moren klager både til Tilsynes, Statsforvaltningen og Nævnet. Socialrådgiveren jvf. journalnotater er meget uforståedne for statsforvaltningens afgørelse men følge igen ikke deres instruktioner og skriver til moren at hun ingen klage har, alt er lovligt og stedet er en §66 stk 5 opholdssted. Moren flipper nu - hvad laver hendes barn på et semi lukket institution når papirene siger han skal være i empatiske omgivelser? Hvorfor ignorer socialrådgiveren det Statstilsyn skriver?

Familien får nye overvågere kort efter Jul. De hører barnets klager men mener det ikke er dem som skal underrette nogen. Rapporter sendes til rådgiveren som ikke sender disse til Nævnet, men papirene strander til efter afgørelserne om samvær er truffet. Nævnet fastholder nedsat samvær, samtidig med at de opdager at Magtanvendelserne var ulovlige - hvordan nævnet kan regne med ting skrevet af folk som bruger ulovlige metoder, uden indsigt er mig en gåde. Men det viser bare mentaliteten i hele sådan en sag hvor et barn håndteres som et pion. Men værre er at Nævnet ikke beder socialrådgiveren om akter i 5½ måneder og jeg troede de havde fået disse da jeg specifik bedt dem om det nye rapporter.

Nævnet stedfaster drengen skal blive boende 100km udenbys! Nævnet tager ikke hensyn til Antorinis og Hækkerups vejledningen om boligvalg. Også allerede påpeget af Ankestyrelsen at Kommunen ikke må glemme. Tilsynet opdagede at barnet mistrives og forventede at Kommunen løser problemet, og havde givet Kommunen flere chancer - det gik ud over mit barn som oplevede rå vold. Kommunen havde faktisk ikke haft det hensigt at flytte ham - de var tilfreds med opholdsstedets opgaveløsning.

Men nu hvor Tilsynet skriver at barnet ikke trives pga. alders og målgruppe sammensætningen så handler Socialrådgiveren. Hun flytter barnet uden forvarsel, på samme måde som ved anbringelsen 100km vest på. På et Opholdssted præcis som den han mistrivedes på, og de er klar over jeg er en mor som klager, og deres metoder er lige som det forrige steds. Det kan de sagtens håndtere. Indenfor ingen tid har barnet en ny aflastningsfamilie (et tidligere ansat fra stedet) og skole (denne steds interneskole, inden barnet er udredt ... 6½ måenders anbringelse var jo uden undervisning og fritidsaktiviteter) Den nye Tilsyn er i den grad ikke en som overholder loven, men ingen ser efter.

Nævnet ligger som nævnt ikke vægt på skolevalg, det er Klagenævnets opgave - så de skrev noget om skolegang osv. Værst er nævnet slet ikke ser på Tilsynets udtalelser og tænker ikke at det Opholdssted på sigt afskåre en dreng på 11 fra jævnaldrende, hans søster og hans fortid i Odense. Det er som om ingen tænker på at barnet faktisk troede han flytter kun 10 min fra byen. Det er katastrofalt og faktisk et bevis på at ingen ser det barn, og at hverken Folketingets, politikernes eller forsknings resultater og arbejde anvendes. Disse mennesker havde ikke ændret loven og skrevet vejledninger uden årsag!

Klagenævnet afgøre om noget tid barnets skoletilbud udefra barnets adresse - ingen ser at moren, Ankestyrelsen har påpeget at barnets skolegang skal afgæres inden en flytning jvf. gældende lov.

Nu skriver den nye Kommune papir jvf. barnets skolegang på livet løs. Der tilbageholder de akter, information og er grov. Men de har nu også haft en del sager som ikke lige ser så godt ud. Moren er ikke en del af sagen - alle gøre lige som det passer dem. Barnets fortid er nu helt omskrevet. Han piver endnu, men er ved at indse det ikke nytter noget. Han skla nok overleve at hans drøm at komme i en rigtig skole som gider ham ikke opfyldes. Sådan er det at ikke passe ind, det han ikke ved er at konsekvensen af at være opbevaret bland kriminelle, adfærdsvanskelige og behandlingskrævende teenager nok ikke gavner ham i længden. Men nu er han kun 11 og de er 14-18 år gammel. Ingen andre end mig er bekymret.

Familien og venner undrer sig over det sære fortællinger moren kommer med men da de endnu ikke kan få kontakt med barnet begynder de at se alvoren - noget er da rivende gjalt. Men de tror på at klagesystemet virker. Det de ikke forstår er at en Socialrådgiver får lov til at tilsidesætte nævnets afgørelser ...

Der er også noget med at anbringelsen var kun for et år dvs. et år udover selve retssagen. Så går du i retten så forlænger du den frist Ankestyrelsen har givet jvf.  genbehandlingen af sagen. Det trist er at hvis jeg sammenligner mit indsats mod kommunens faktuelle indsats i et anbringelse med alle midler til rådighed er jeg forbluffet. Hvis jeg ser at sagen udredes og fremstilles af kommunen uden at jeg økonomisk kan bidrage er jeg opgivende. Men kommunen vil jo udrede mig - de vil tvinge mig igennem undersøgelser som er fuldstændig irrelevant hvis vi ser på at de selv afgjort at disse ikke var nødvendigt et år inden anbringelsen. Ved socialrådgiveren det?

Det er som om Socialrådgiveren har beskrevet hvordan de tror barnet har det, og handler så for at skabe det tilværelse for barnet. Ingen ser efter, ingen opdager noget. Et sandt mareridt med tre flytninger på 9 måneder, ingen skolegang i perioden, magtanvendelser som var både ulovligt jvf. nævnet og som ikke er beskrevet til Tilsynet, omgang med svær udsatte børn, familie fremmedgørelse og ingen fritidsaktiviteter eller omgang med jævnaldrende. Barnet har taget kraftigt på, beskrives nu som noget jeg ikke tidligere har set andet end i periode af mobning - sjovt nok der tog han også kraftigt på, men tabt det lynhurtigt. Barnet ser hellere ikke en Folkeskole eller læseklasse som udredningen anbefalede - hvorfor er det så nødvendigt at have en psykolog på til det tvangsudredning hvis Socialrådgiveren ikke vil forstå at han har brug for en læseklasse?

Socialrådgiveren fortsætter uhindret - men værre er så vælger hvad hun behandler af klager, svarer mig med, giver af aktindsiget, og er decideret ligeglad med det Ankestyrelsen skriver osv. Jeg er så medtaget at man kan tro det er løgn efter det forløb. Men værre er det for min børn - for sammenligner jeg udtalelser om dem fra før og nu så er det kalrt at det forløb smadrer dem.

Opsigtsvækkende er at Nævnets afgørelser ingen ændringer skaber, og at Ankestyrelsen som anbringer barnet er det næste instans klagerne skal til. Ankestyrelsen vil nu næppe høre om mistrivsel - det har de overset i snart 2 år nu - og de har jo også lige et problem med en tidligere sag om magtanvendelse som de ikke vil se på!Jeg tror ikke Ankestyrelsen på noget tidspunkt havde set min side af sagen - de tog mig ikke alvorligt.

Inden anbringelsen var barnet hjemmeundervist - det er noget som er ildeset - og vurderet at ikke være i orden, helt uden det lovpligtige Tilsyn eller Test som kommunen skal levere ved børn der er hjemmeudnervist. Det er meget grov at skoleafdelingen afviser mig, men skriver så 8 måender senere de stopper betalingen for en skole som påstår vi ikke gik der, og som jeg havde afvist et helt år forinden.

Få måneder inden hans hjemmeundervisningen begyndte var han i trivsel, men manglede et massiv læseindsats som Kommunen ikke ville besvare hverken min eller skolens anmodninger om. Hvor en lærerskift leverede ham "ikke undervisbart" i massiv mistrivsel. Det uventet lærerskift, og inden da var der en periode med ingen lærer i klassen var et voldsomt forløb. Fratagelse af alt specialpædagogisk støtte pga. personale kvalifikationer som rejste resulterede i at han skulle opbygges forfra. Hjemme kom han fra at være et barn som intet kunne jvf. skolens beskrivelser til et barn som læst lix 20 (vel og mærke med manglende læseforståelse), gik til skak, havde mod på Pokemon. Alt dette har kommunen ikke villet undersøge - faktisk eksister dette ikke når Kommunen ikke notere det i journalen. Han var vellidt og kendt i byen og alle synes han var sød, trods at han snakkede meget. Nu hvor han igen kun læse, ventede han ivrigt på støttetimer (afslaget var "under behandlingen" i kommunen i over et år, og kun ikke påklages før jeg fik det svar, svaret kom aldrig). Han havde en kæmpe Minecraft og Skype netværk med drenge som ledt efter ham konstant for at spille - i dag er han uden internet og hans PC virker ikke stabilt.

Men skidt, intet af hans fortid eksister mere - socialrådgiveren trak sagen, fik nye redegørelser og nu siger Ankestyrelsen dvs. hende som havde sagen hele tiden at vi skal arbejde fremmedrettede. Jeg reagerede og er ikke trænbart så de børn er nok bedst anbragt. Hvad børnene oplever eller mener er alle fløjtende ligeglad med.

Så, udefra det jeg skrev kan enhver se at Tilsynet slet ikke fungere. Socialrådgiveren som skaber største problemer er også den som anklager forældrene med barnet sat i direkte krydspress. Med tiden vil barnet lære at forti det sære ting som sker i håb om at se moren noget mere, eller bare fordi at hans bisidder er den samme som har magten og ikke hans trofaste voksenven. En ting er sikkert: Ingen opdager at børn forsvinder! Og det ved alle er fordi Socialrådgiveren hjælper barnet.Og Socialrådgiveren har alle tiltro til at ville børn det bedste. Vi må havde været uheldig.

En sag har altid to versioner. 
Forældrene skal huske at det er kun socialrådgiverens version som alle læser.
Og hun betaler alle undersøgelserne, fremmedrettet. Derfra skal forældrene ved at barnet er en brik som flere har medregnet i deres budget. Forældrene står tilbage med evt. gæld og uden bistand, hjem og opdager at klager ikke ændrer noget. Tværtimod, så ændrer rapporter karakter.

Ingen tilsyn udformet på den måde Tilsynet er lavet på nu fanger disse sager. Med mindre forældrene stiller sagen op således at Tilsynet har en som får en løftet pegefinger. Efter det - ja, så starter man jo bare forfra.
 

Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.