fredag den 26. juli 2013

Virker anbringelser? #LOS #KL #UVM #dkPol?

http://www.los.dk/aktuelt/nyt-fra-los/debatindlaeg/100126-samfundets-udgifter-til-anbragte-born-pdf
(er LOS ikke liiiidt inhabil, de lever jo af området og levere hva?)


Ny bog: Indvandrerbørn bliver fastholdt i en problemforståelse

Vidende bog om integration udfordrer den socialpædagogiske indsats.

fakta

Politiken synes
Bandeoptøjer og kriminelle etniske unge er ofte i medierne. Billeder af brændende biler sidder på nethinden.
Vi får præsenteret den samme historie igen og igen om manglende social tilpasning, om forældre, der ikke deltager, om opdragelse, der ikke fungerer, om kvarterer, der udnævnes til ghettoer, og om indvandrerdrengenes elendige skoleforløb.
Alt sammen historier om en integration, der er stoppet ved indgangen til samfundet – og hvor grupper af børn og unge hænger fast i marginaliserede positioner.
Og det er ikke, fordi der ikke er forsøgt gjort noget.
Kæmpe socialpædagogisk indsats
Integrationsprojekter er sat i søen i forhold til børn i vuggestue, børnehave, skole og fritidsinstitutioner – hvor fokus både er den enkelte og hele familien.
Social tilpasning er klart et erklæret mål for et samfund, der også lægger stor vægt på inklusion, uddannelse og at kunne klare sig selv som selvforsørgende.
Altså en kæmpeudfordring for den socialpædagogiske indsats over for grupper af etniske børn og unge, som indimellem ser ud, som om de heller ikke ønsker at indgå i samfundet på lige fod med andre.
LÆS OGSÅImamerne skal også udfordres
Som om de ønsker at være i opposition.
Men er det et rigtigt billede? Er de måske i opposition, fordi det er en rolle, de også får tildelt af pædagogerne?
En selvforståelse som problembørn
Bogen om et fritidstilbud med det fiktive navn ’Baglandet’ fortæller en historie i den retning.
På grundlag af syv måneders feltarbejde med observationer, interview og børnenes egne fotos følger forskeren tæt det hverdagsliv, der udfolder sig mellem pædagoger, psykolog og socialrådgiver – og en gruppe 10-17-årige etniske drenge, der er kommet til landet som de migranter, de er, sammen med forældre på flugt eller på jagt efter bedre vilkår.
Drengene er mere eller mindre henvist til institutionen, fordi den almindelige SFO ikke kan rumme dem, og nogle af dem har en dom for kriminalitet hængende over hovedet.
Det rystende i bogens dybdeborende analyser er imidlertid, at institutionen er med til at fastholde drengene i en selvforståelse som problembørn og nogle, der alene er til besvær.
På trods af erklærede pædagogiske principper fungerer kulturen i institutionen langt hen ad vejen med en anden og skjult dagsorden.
Vil bevare sin værdighed
Bogens styrke er den minutiøse afdækning af de institutionelle paradokser, hvor børnene bliver fastholdt i en problemforståelse, selv om den officielle logik taler om at få dem ud af den.
Institutionen er både en ’skraldespand’ for kommunen og et bagland for udstødte.
Drengene skal lade sig opdrage og udvise positiv forandring, de skal lade sig normalisere. De skal ud af en skæv løbebane og have andre kammerater.
Pædagogerne selv er tilbøjelige til at overdrive problemerne for at få accept og anerkendelse fra forvaltningen: Se hvor godt vi gør det – eller hvor svært vi har det.
LÆS OGSÅNydansker? Jeg er da ikke ny i Danmark!
Mens drengene i deres fotos snarere ser sig selv som almindelige drenge med interesser som alle andre børn – også selv om de er perkere.
Drengene selv opbygger en identitet som ’perker’, et udtryk, de har overtaget – også 17-årige Ahmed, der hele tiden skal forsvare sig over for danskere.
Og han udvikler netop en sådan perkeridentitet, hvor han kan bevare sin værdighed.
Bidrag til reflektion
Bogen er gennemført i sin kombination af konkrete iagttagelser og en teoretisk tilgang, der siger, at vi forstår hverdagen og handler i den ud fra kategoriseringer: Vi stempler og sætter i bås.
Det sker i ’forhandlinger’ og ved at opbygge institutioner, der skaber afmagt og roller, som vi så søger tilflugt i. Det er en social konstruktion af identitet – og den fungerer ikke, selv om retorikken på overfladen ser smuk ud.
Er der løsninger på de institutionelle paradokser? Bogen peger på flere, en af dem er at synliggøre ambivalenserne og inddrage drengene selv i en formulering af andre scenarier for deres liv.
LÆS OGSÅVelkommen til klubben for eliteperkere
Derfor er det en klog, vidende og meget perspektivrig bog, som alle inden for feltet kan have stort udbytte af.
Den er ikke hele historien om integration af etniske børn og unge, det foregiver den heller ikke.
Men den er et bidrag til vores nødvendige refleksion over, hvorfor vi bliver ved med at se de brændende biler og høre om grupper af indvandrerdrenge, der regulært synes at melde sig ud af fællesskabet med os.




V vil tvangsfjerne flere indvandrerbørn

Alle børn af indvandrerforældre, der opdrages til at afsky det danske samfund, skal tvangsfjernes mener Venstres integrationsordfører, der bakkes op af Bertel Haarder. De kender dog ikke problemets omfang, og Kommunernes Landsforening afviser at flere tvangsfjernelser vil hjælpe.

Hvis børn opdrages til at hade det danske samfund, skal de tvangsfjernes.

Ifølge integrationsminister Bertel Haarder (V) gælder det allerede for børn af etniske danskere, mens der findes en udbredt berøringsangst over for børn af indvandrerforældre.

Den berøringsangst vil ministeren gerne af med, så selv om tvangsfjernelse af børn fra hjemmet er noget kommunerne tager sig af, støtter han integrationsordfører, Irene Simonsens, opfordring.

Ifølge Jyllands-Posten foreslår hun, at der gøres en større indsats for at tvangsfjerne børn af anden etnisk oprindelse end dansk, der opdrages til at hade Danmark.

»Det er svært at skride ind overfor holdninger, men hvis de holdninger fører til at børnene ikke for lov til at have almindelig elementær frihed som danske børn og bliver undertrykt på forskellig vis, jamen så skal der skrides ind fuldstændig, som hvis det var en dansk familie, der gjorde det«, siger Bertel Haarder til Radioavisen.

Drejer sig om få familier
Irene Simonsen har ikke noget overblik over, hvor mange børn, der bliver anti-danskere gennem deres barndom.

»Jeg tror ikke det drejer sig om ret mange - jeg har ikke noget konkret tal. Men der eksisterer en lille hård kerne af familier, der giver udtryk for at hade Danmark. Vi har forsøgt at nå dem med både gulerod og pisk, men de er uden for pædagogisk rækkevidde«, siger hun.

Men Kommunernes Landsforening tror ikke på, at Irene Simonsens forslag vil gavne integrationen.

»Der er intet forskningsmæssigt belæg for, at det overhovedet hjælper«, siger Henrik Skovdal, børnekonsulent i KL, til Jyllands-Posten.

For få plejefamilier
Der er i alt anbragt 14.050 børn uden for deres hjem, de fleste af frivillighedens vej. Af dem er forholdsmæssigt få børn med invandrerbaggrund, og det skyldes i følge Skovdal kulturforskelle og mangel på plejefamilier.

Netop sidstnævnte ser socialdemokraterne, som det største problem.

»Vi må først forsøge ad frivillighedens vej - før vi skrider til tvangsfjernelse. Kommunerne er derfor nødt til at gøre en ekstra indsats, for der er i øjeblikket ikke nok plejefamilier med anden etnisk baggrund«, siger Anne-Marie Meldgaard, socialdemokraternes integrationsordfører.

Udgifter til anbragte børn løber løbsk

Uden en drastisk indsats vil udgifterne til anbragte børn og unge i 2010 overstige, hvad det koster at få alle børn i Danmark mellem et halvt og ni år passet ude
12. oktober 2002

Kommunernes Landsforening slår alarm over stigningen i udgifterne til socialt udsatte børn og unge. Fremskrivninger, som KL har lavet i samarbejde med bl.a. Finansministeriet, viser, at en fortsættelse af de seneste tre års vækst i anbringelser af børn og unge uden for hjemmet vil indebære, at udgifterne stiger med 200 pct. fra 2000 til 2010 og ender oppe over de 20 mia. kroner.
Det vil være mere end, hvad kommunerne betaler for at få samtlige danske børn passet i vuggestue, børnehave eller skolefritidsordning.
I år 2000 var 12.500 – svarende til ca. én pct. – af alle danske børn og unge anbragt uden for hjemmet.
»Børn og unge med særlige behov æder i mange kommuner det økonomiske råderum, hvis ikke man laver nogle alternative løsninger. Det er det kommunale udgiftsområde, der er steget mest i de senere år,« siger Henrik Skovdal, konsulent i KL.
Den voldsomme stigning i udgifterne skyldes bl.a., at der har været øget politisk fokus på udsatte børn og unge i de senere år. Men en række kommuner har erkendt, at trods en øget indsats for at bryde den negative sociale arv, vender de anbragte børn og unge ofte tilbage til deres tidligere miljøer. En rapport har desuden fastslået, at der ikke kan påvises sammenhæng mellem øgede udgifter til forebyggelse og faldende udgifter til anbringelser.
»Presset på kommunernes økonomi gør, at man er så trængt på det her område, at man er nødt til at kigge på, hvad man rent faktisk får for de penge, man bruger på anbringelser. Presset kommer til at skærpe den socialfaglige indsats,« forudser Henrik Skovdal. Som et eksempel på nye veje kommunerne kan gå, henviser han til Horsens Kommune, hvor byrådet har vedtaget en besparelse på syv mio. kr. over seks år på anbringelsesområdet.
Forudsætningen for besparelsen er en total omlægning af anbringelserne. 20 børn og unge er hjemkaldt fra de steder, de har været anbragt, og skal nu bo hjemme hos deres egne familier. En yderligere reduktion i antallet af anbringelser skal ske ved, at et nyt projekt skal reintegrere børn og unge i byens folkeskoler.
Landsforeningen af Opholdssteder (LOS) finder kommunernes fremskrivning af anbringelsesudgifterne uholdbare, bl.a. fordi den politiske fokus på området højst sandsynligt er vigende, og dermed også udbygningen af området. LOS frygter, at det vil betyde dårligere tilbud til udsatte børn og unge, hvis kommunerne i stigende omfang hjemtager børn og unge eller beholder dem i hjemkommunerne.

søndag den 21. juli 2013

Selvværd og relationer efter Kommunal behandling ... ser ikke for godt ud ...

“Condemnation without investigation is the height of ignorance” Albert Einstein



juli 2013 (efter 9 måenders ufrivillig anbringelse i isolations lignede forhold på 3 adresser styret af to opholdssteder hvor den første fik over 3500kr i døgnet, den anden får 1600kr i døgnet. Herudover aflasting og en skole til over 30 000kr om månenden dvs 4 gange det Folkeskolen koster og en læseudredning som er så tynd at der er skræmmende Odense Kommune betaler for det ... men det bekræfter samme handleplan som i 2010, bare med et barn som kan læse takket hjemmeundervisning da barnet i hele anbringelses perioden ikke blev undervist trods gældende lovgivning og det seneste udredning er en jeg bedt om siden juni 2011? Godt Odense har råd for det er 7 år frem og hertil 5 års efterværn ... derfor gider ingen kommune ende som handlekommune i disse dage ... man må håbe refusionen dækker, ikke?)
Han skal kunne stole på andre voksne end sin mor, han skal forstå, at børn på 11 år ikke er selvbestemmende, at  kunne styre sin indre vrede, og sin udadreagerende adfærd. Han skal kunne tilsidesætte egne behov. Han skal kunne begå sig socialt og kunne danne sociale relationer lære at kende forskel på hvordan man henvender sig til folk man kender og til folk man ikke kender. Han skal tro på, at han er god nok, som han er vi samarbejder om at opfylde målet, der er opfyldt, når han ikke længere taler om at han er et dårligt menneske til sig selv og andre. Han har et dårligt selvværd, som er yderst bekymrende. Han skal forstå samfundet omkring sig vi samarbejder om at opfylde målet, der er opfyldt, når han, har en alderssvarende viden om samfundet og kan bruge samt forstå denne viden. Han skal kunne skabe relationer med jævnaldrende. Han, skolen og opholdstedet samarbejder om at opfylde målet, der er opfyldt, når han ved, hvordan han skal tage kontakt til jævnaldrene på en ligeværdig måde, samt at han forstår, hvordan hans agerende påvirker andre. Endvidere er det vigtigt, at han lærer at give plads til de andre i venskabet og kunne udsætte sine egne behov.
okt 2012 Det så ud som om han var glad de gange, han var hos os. Han var meget åben og han var hverken bange for at stille spørgsmål heller komme med forslag. (Det er faktisk de færreste nybegyndere, der tør) Han kunne også samarbejde med de andre børn og det var nemt at se, at han nød at se en smart løsning til en opgave. (her var han hjemmeundervist et år!)
okt 2012 skriver en overlæge som så os mange gange over 6 måneder, men kort kontakt. Tilsvarende skrev egen læge, børnelægen - ingen mente han fejlede noget!


aug 2012 Kommunen stopper betalingen til skolen fordi vi ikke bruger den og beder os om at redegøre for "undervsiningen". Nu er der to afgørelser uden at disse er afgørelser ... med et års mellerum fra Skoleafdelingen som udtrykkeligt skrev jeg ikke må kontakte dem? Helt uden at undersøge eller vurdere sagen. Socialrådgiveren vurdere også barnet ikke fik undervisning - igen helt uden at undersøge sagen og ved at afhøre barnet som hun får til at bryde sammen. Hun fjerne fokus ved at anklage moren i samtalen! Hertil forsvinder alle tidligere samtaler med barnet.
november 2011 Hjemmeundervisning begynder Han var fuldstændigt uundervisbart. Bare jeg kom med noget som lignede en bog så kom der voldsomme reaktioner. Men jeg blev ved. Vi fandt PC programmer, jeg læst alt jeg kun om ordblindhed og opdagede vi ingen støtte vil eller kan få. Imens kæmpede jeg med at han opgav Pokemon grundet at han ikke kun læse og at vi ikke længere kun betale Violin. Det var hårdt at forklare ham at han ikke kan i klubben - hvordan fortæller man sit barn at han ikke duer uden støtte? Så jeg endt med at sige: De kan ikke have dig, før Socialrådgiveren vælger at give os det støtte du skal have. For sådan var det jo.
(INGEN undersøgt hvad der skete. Ingen alternativ tilbud - vi SKULLE samerbejde med den skolen. Skolen er nu under skærpet tilsyn)
okt 2011 lærer mister besidenlse og bruger førergreb? Hun treode det var helt okay - da hendes tidligere arbejdsplads brugte disse "metoder"!
lærer som havde ham i juni 2011 kommentere i oktober hmm, decideret voldelig synes jeg aldrig jeg har oplevet, kan svarer igen, ja, men slet ikke aggressivt. (læren undervist ham i over et år indtil juni 2011) 
okt 2011 Han har det svært både i undervisningen og i det sociale samspil. Han kan ikke finde ud af at læse andre folks grænser og hans adfærd når han er frustreret går fra at være meget aggressiv højtråbende og kasten med ting, til at true, slå og anden voldelig adfærd. Han følger ofte efter de andre for at fortsætte og optrappe konflikten, og må ofte standses i både det og selve den voldelige adfærd. Han har det rigtigt hårdt med klassen, men han er nødt til at have hjælp til, og selv arbejde med, at kunne kommunikere hensigtsmæssigt med andre og få styr på udtryksmåden for sin frustration.

Han kan ikke følge med i mere end 1-4 minutter adgangen uden at forstyrre andre og kan slet ikke arbejde selvstændigt, uden voksen opsyn konstant, i undervisningen. Hvor meget der skyldes at han ikke kan forstå opgaven og hvor meget der skyldes at han hellere vil klovne rundt og lege er jeg usikker på. Han har brug for massiv læse/skrive hjælp. Men har har også brug for at arbejde med sin attitude... skolelokalet er et undervisningslokale, ikke en SFO, det vil sige der skal arbejdes med læring og tilegnelse af færdigheder... ikke kun underholdning og tidsfordriv.
(INGEN undersøgt hvad der skete. Ingen alternativ tilbud - vi SKULLE samrbejder med den skolen. Tilsynsraporter skriver børn med særlig behov ikke fik det hjælp som før ... det skulle skolen rette op på ... Kommunen vurderede uden at tale med barnet 2 måneder forinden at alt var fremrågende
sept 2011 Men jeg har skrevet en mail til PPR, hvori jeg har sagt, jeg synes, det er ufint at indberette dig. Har skrevet til hende, det skolen i mine øjne burde have gjort, var at sige til dig, at de ikke rumme ham, og du skal finde et andet sted til ham. I stedet har de i deres egen magtesløshed gjort dig til skurken, og det er ikke i orden.  
Jeg har fortalt hende, at det andet år, hvor Mentiqa var åben, skete netop det. I skolens første leveår var vi også en flok medarbejdere, som virkelig kunne rumme nogle specielle elever, men vi blev alle afskediget eller forlod stedet frivilligt op til ferien. De nye ansatte magtede slet ikke de her fire drenge, som det drejede sig om, og dem smed de simpelthen ud. Ikke umiddelbart særligt charmerende, men af to onder vel mere retfærdigt, at de indrømmede, de ikke kunne rumme dem.
juni 2011 Socialt: Har Marius store vanskeligheder med at omgås andre. Dog hænder det dog også med at han ofte bliver provokeret, bl.a. med sin ordblindhed, hvortil han svarer igen. På mig virker Marius som en ensom ulv, der gerne være en del af gruppen, men ofte ødelægger det for sig selv pga. sin fokus på egne behov, samt hans temperament. 
juni 2011 Der henvises til skema af sept 2010, og hans videre sociale udvikling har der inden for de sidste 3 måneder været sket et rigtigt godt positiv ryk.. Han har bl.a. fået bedre koncentration og et meget roligere adfærd. Han skal fortsat holdes i meget ”kort snor”. Går i SFO hver dag, og har legeaftaler. Går til pokermon og musik frifritiden.   
nov 2010 Kommer han på hold 2 for at få mere udfordringer trods læse/skrive problemer dvs. nu er han 2 klassetrin foran for at hjernen har noget at bide i, men vi arbejder på at få hullerne fyldt dvs. det færdigheder som han ikke lært da han brugt hans tid på overlevelse. 
sept 2010 - trods anmodninger om hjælp som ingen fik, men udredning og anklager om at være samarbejdsvillig ... tja?! 

marts 2010 Jeg har siden vi talte sammen sidst været i gang med at forberede at han kommer i skole. Der er jo desværre gået nogle måneder siden han var her sidst. Han er velkommen og vi vil gøre alt for at han kan få en god skolegang her på Skolen. Jeg har overvejet meget hvordan vi kan arrangere en indslusning på skolen, der kan sikre at han bliver glad for at gå i skole. Jeg forestiller mig nedenstående plan:
Målet med Skolelederensplan er:
at Marius lærer at læse så hurtigt som muligt
at Marius opnår positiv kontakt med de øvrige børn
at Marius inkluderes på Skolen 
(Helt til grin for hun ansat det væmmeligste socialpædagog som i den grad trynet os, INGEN ser på hvad der skete for hun fik en velfungerende barn i august 2009 ... hvad sket der med mit barn? 3 støttelærer sagt fra efter 14 dage hver - uden at jeg var tilstede men alt fokus var på min adfærd ... Mobning ... næh for åbentlyst at voksne svigter! Men værre at få en kopi af en intern mail hvor hendes chef påligger hende opgaven som hun ikke vil have ... )
aug 2009 Starter vi med 10½ timers støtte på en lokalskole. Allerede i oktober 2009 hjemmeunderviser jeg. På det tidspunkt ahvde han haft 3 støttepædagoger som opgav og PPR kom rendende pendulfart. De fik tilbudt hans gammel lærer som tilfældigvis var arbejdesløs men takket absolut nej til at få en erfaren perosn til min dreng. 
april 2009  Jeg lærte ham og kende som en sød og kærlig dreng med stor lyst til at lære og potentiale til at arbejde med specielt matematik på et niveau svarende til 5/6 klasse. Han har evnen til at tænke abstrakt og konstruktivt på et niveau betydeligt højere end alderssvarende. Hans lyst til at lege og eksperimentere er en af hans meget store styrker. Dette var når tingene fungerede bedst.

Han er imidlertid en dreng der meget let taber koncentrationen hvis der er megen uro omkring ham. I disse tilfælde bliver han mut og indesluttet og hvis han føler sig provokeret og uretfærdigt behandlet kan han være meget udadreagerende. På grund af den meget store følsomhed overfor ændringer i hans hverdag kræves der først og fremmest et roligt og stabilt miljø omkring ham.

Han fungerer bedst i en mindre gruppe, hvor han kun skal forholde sig til en enkelt eller få voksne. Hvis man kan kan opnå hans tillid og har den fornødne forståelse af hans sociale og læringsrelaterede behov kan man nå meget langt med ham.

Der er imidlertid ingen tvivl om at pædagogiske tiltag som virker på normaltbegavede børn ikke slår til over for ham. Han skal vedvarende fastholdes i et stabilt miljø med meget høj grad af differentiering. Differentieringen bør indeholde alle elementer af et godt læringsmiljø; altså både materiele- og metodediffentiering samt et alternativt læringsmiljø.
Uden at være ekspert på området er det min opfattelse at han har meget svært ved at læse og i det hele taget få en sammenhæng mellem bogstaver og ord. Jeg mener derfor den første forudsætning for at opnå positive resultater medhan er at få fastslået om der lægger noget ordblindhed bag hans uvilje mod at læse.
okt 2008 På Mentiqa har XXX oplevet meget faste rammer og en stor forudsigelighed i dagligdagen. Han har også mødt voksne som tydeligt viser ham at de kan rumme ham. Det er min opfattelse at det har hjulpet XXX.
Han har på relativt kort tid udviklet sig til en dreng der viser voksne tillid og som forsøger at samarbejde. Det har givet resultat. De sidste uger har der været mærkbart færre konflikter omkring XXX i skolen. Han arbejder koncentreret i timerne og leger med en pige og to drenge fra klassen i de fleste pauser.

XXX er inde i en meget positiv udvikling og det er tydeligt han trives. Problemer omkring social
adfærd er på ingen måde forsvundet, men gennem faste rammer, forudsigelighed og vejledning
bliver de mindre for hver dag.
Fagligt ligger XXX over hvad man vil regne som alderssvarende. 

aug 2008 Fra første dag har han vist enenorm interesse for skolen. Han har suget viden til sig og efterspurgt mere og mere hver eneste dag. 
Da XXX startede på skolen viste han ofte en adfærd som tydede på manglende erfaring med sociale spilleregler. Han så ikke sig selv som en del af en gruppe og viste ingen forståelse for nødvendigheden af, at indordne sig i situationer hvor andre børn ville finde det naturligt. 
Undervisning fra tavle, kollektive beskeder og samarbejde i grupper medførte straks en reaktion fra XXX. Opmærksomheden forsvandt og han blev rastløs. Kort efter stod han måske på sit bord og kastede med bøger efter de andre børn eller råbte højt. Især de af klassens elever XXX opfatter som fagligt svagere end han selv, stod for skud både fysisk og verbalt. Umiddelbart efter var det ikke usædvanligt at han tyssede på de andre fordi de var støjende, og forstyrrede ham i hans arbejde. 
I frikvarterne var der mange lignende oplevelser. Ofte endte forsøg på leg med andre i skænderier, gråd og slagsmål for XXX. Flere gange har han givet udtryk for, at andre ikke forstår hans regler. Alligevel er han på intet tidspunkt stoppet med at forsøge på at indgå i sociale sammenhænge.
Både i timer og frikvarter er det tydeligt at XXX reagerer meget impulsivt og følelsesladet. Han er efterfølgende meget bevist om hvad der er sket og hvorfor, men den viden formår han ikke at inddrage i sine handlinger. Samtaler om dette kan gøre XXX så frustreret at han reagerer fysisk overfor mig eller andre voksne. 
(produkt at 18 støttetimer om ugen i en børnehave hvor barnet blev segregeret fra det normale børn, planen var heldagsskolen ... men det omstøbt klagenævnet ... og da vi ikke fik støttetimer valgt klagenævnet bare at sige klag dog forfra! Konsekvenserne ses tydeligt! Og jeg hævet min pensionsopsparing frem for at klage igen. Svaret vil vi ikke kun bruge om et års tid alligevel når svaret vi fik var ubrugeligt)
 .... børnehaven ... det må tages en anden gang ...



Mor, jeg kan ikke holde det her ud

Ja, jeg ved han ikke kan og jeg kan ikke hjælpe ham. Se, det er voksne mennesker ... 50 eller mere som ved det er gjalt. Ca. 20 får direkte løn igennem hans "sørgelige sag". Samfundet betaler for at han får det bedre - behandlingen er sat i værk for at undgå at han udvikler "tilknytningsforstyrrelser" ved at have kontakt med mig.

Hver gang vi taler sammen, eller 3 ud af 4 gange er der en i bagrunden som "lige skal spørge", "lige skal guide ham hvad han skal fortælle" og når han begynder på noget han ikke "må fortælle" så siger de "din mor må ikke gøre dig ked af det". Han svarer "det gøre hun ikke" ... så er det han var ved at fortælle væk. Desværre fortæller han alt for meget - problemet er bare ingen, absolut ingen høre det. Kun mig, og optageren. Systemet har i 30 år være børn overhørig ... se bare hvordan sårbare børn selv skal ring og formuler sig! Husk vi taler kun 15 minutter sammen om ugen, så er det helt forrykt.

Han siger så tydeligt til samvær hvad hans behov er - hvordan det meget dyr løsning så er valgt vides ikke - vi skal affinde os i at det er "vurderet at". Ja, vurderinger lavet af mennesker som

1. Ikke ser ham
2. Får penge for løsningen

Alt er således godt. At hans papir justeres til disse passer hans ny families synspunkter, at han bliver mere og mere adfærdsvanskelige trods deres "beskrivelser" af hvor gode erstatningsforældrer de er viser mig tydeligt hvordan det går. At jeg så "afstraffes" for ikke at støtte deres virke - jamen, idioti! Jeg fjerner mig mellem dem og ham - de tvinger ham til at "introducere" hans nye moar ... helt uden varsel? Så skriver de jeg ikke samarbejder. Nice, jeg bedt tydeligt om at han ikke skal misbruges derfor aflevere de ham til overvågeren som også aflevere ham tilbage. Men uden varsel kom der to med fra Opholdsstedet med en dreng som løber og henter mig for jeg skulle absolut møde hans nye mor. En mor jeg intet anede om?

Nu spørge jeg bare hvis jeres eksmænd fandt på det samme? I en situation hvor afleveringer var igennem andre ... rammeskrig, ikke? Tja - være glad for I ikke har Kommunen som befaler og anbefaler. Tænk at det situation blev brugt til at han kunne udtale sig om hans nye hjem! Det som er forundrende er at det han fortæller til samvær omkring han ingen jævnaldrende ser, at han savner sin søster og hans aktiviteter i Odense kommer ikke med. Socialrådgiveren betaler jo for at det her "Lykkes":

I forhold til at bo på Opholdsstedet siger han, at det ville være godt nok, hvis der var ordentlig Internet forbindelse, altså det er fint nok. 
Han vil gerne have mere samvær med sin mor. Det er dejligt at være sammen med mor, men hun kan godt blive sådan lidt….. hun kan ikke lide folk på Opholdsstedet og hun blev sådan lidt ked af det, da Han gerne ville have at hun skulle møde hende. Hun var ikke glad for det.

Hvorfor blev et barn sat i sådan er situation? Hvor han bliver sat til at få de voksne til at snakke sammen? Reglerne var enkelt - de aflevere ved døren jeg modtager i stuen. Hvem brydt reglerne ... og formålet var ..?

Ja, jeg ser ham en time hver 3. uge og han får en ny mor som skal erstatte mig og lære ham at knytte sig til fremmede? Guderne ved jeg er ikke glad for det - se, vores netværk har ikke set ham i 9 måneder. Og her er der tale om mennesker med arbejde, børn og status i samfundet! Igen blev der ikke spurgt om der er en som kan være weekend aflastning - det købes internt ved samme Opholdssted! En de anbefaler ...


lørdag den 6. juli 2013

Paint and Gaffatape


2012 painting with sister and friends ... too messy inside.

Gaffatape, boxes and paint making Minecraft model.

The part that hurt me the most was that he has no paint. And when he eventually asked to paint after not painting for 9 months they said: We cant use all our money on your hobbies! He then tried to get som tape - he does not sit still and makes stuff ... they told him the owner will be mad.




Summer 2012 - Kongens Have Ballet
2013



Summer 2013 sitting inside for the hour we are together

Maybe that's why he is gaining weight? He is just plain unhappy and so far its not looking good - but is a happy looking kid. Inside he is breaking ... and when he says something people cannot hear him. At least he is on holiday this week, Kreta. He will hopefully be filled with new impressions. That's if he deos not get lost - nobody told him how to deal with his first overseas trip and that without a phone. I has no idea what to do if he gets seperated from the group.


The his clothes. I am a crock hater - theose shoes are really really not my style. He now wears second hand jogging pants that's unwashed and oversized chainstore adult t shirts ... its tough to find clothes that fit overweight 11 year olds. He has a bike, but I guess not much to ride for ... no kids his age. The novelty of riding alone has worn off.

The owner made dinner. He gave my son some sausage ... turned out it was food fished from garbage, washed and fed to my child! The owner of the childrens home made "sausage" that was thrown out -  washed it, cooked it and fed it to my son (and himself aparently). My child only told me now, he is horrified and forgot to tell me before since we only talk 15 minutes a week..

He still has no internet  so by now all his skype mates have forgotten him. One still leaves messages and begs him to come online. His mobile phone is missing all the time, before it was not charged since a staff member always used his charger and forgot to give it back. Now the phone appears when he is to be called by me. He does not understand it, just that it is like this. I asked the adults to sort it our and they had another damn excuse. This means nobody that knows him has been able to contact him since october ... 9 months ... the staff promises each time but not even his sister sees him. Funny how the social worker writes "they see eachother as they ask to". Both kids are givning up asking ... it only took 9 months. I cannot complain, nobody listens and the complaints get filed with sneering remarks and nothing changes I learned with the violence situation.

His "helper" is seen by the Socialworker as a familiy friend so she wont allow him to be called into meetings. The socialworker has forbidden them to use his aid. Lovely. Yet she writes to me my son is offered help ... allright, how sneeky is that and why do we even bother with laws, "Børneombudsmand" ect. if they do what suits them. Nobody wants to see that chidlren are treated like this. Unicef says they deal with kids in foreign countries, Amnesty said they got a Bærneombrudsmand - but has amnesty checked what that person really does? It's just another paperpushing group of smart mouthed women that cannot understadn my language and speak the lingo og "it's not something we can change". Well why do we need that department then?

So does this mean my sons new aide / helper / bisidder is the same people feeding him from the garbage, or is it the one that shoves him, or the home that holds him down when he is overexcited the few times his internet works in the lounge? Maybe even better it's the one that hates her job or the other that does not believe a word he sais ... very comforting that none of these issues are written down and nobody has investigated anything. It's a closed system made by politicians trusting themoney goes to the children - blind faith has a new meaning.

So much for "tilsyn" that has to check if things are oki. Especially if it's the socialworker that allows all this - she is the trusted one see, I am just the mother that could not mother her child. Everybody TRUSTS she has the childs best interests at heart. Something is not working out in my mind. But then again I am the one that got my kid taken becasue I refused to believe the system hides school violence and forgets handicapped children.

Oh, and he is not brushing his teeth since they buy tootpaste in bulk - sensodyne and zendium that sensitive people tend to use is "over budget". I have no idea how they call themselves certified to help children with autism when they have Institutionalisation rules I have read about in the dark ages. My child is supposed to be in an empathetic environment.





mandag den 1. juli 2013

Har DVO's test altid ret?






Har DVO's test altid ret?

Af Mia Finnemann Schultz og Martin Hauerberg Olsen
https://www.ucviden.dk/portal/da/publications/har-dvos-test-altid-ret%28a87dbc9a-09ff-48fa-bc6b-cfb977bfbfe4%29.html Flere henvendelser fra fagfolk peger på, at skoleelever med formodet ordblindhed tilsyneladende kan score for højt på DVO’s procedure til afgrænsning af dysleksi på 3. klassetrin. Det får fagfolk til at stille spørgsmålstegn ved testens pålidelighed. Derfor stiller vi i denne artikel selvkritisk spørgsmålet: ”Har testen altid ret, eller er der risiko for, at det overser nogle børn med dysleksi?”.

I den tid "DVO-testen" har været anvendt i praksis rundt omkring på skolerne, har vi modtaget en del henvendelser vedrørende iøjnefaldende resultater. Det er typisk elever, der ikke falder under grænsen på 8 rigtige i den indledende screening, men som alligevel viser tydelige tegn på ordblindhed. Spørgsmålet til DVO er så typisk, hvordan det kan være, at screeningen ikke fangede elevens vanskeligheder, og dernæst om eleven faktisk er ordblind?
Det er væsentligt at understrege, at testen blot er et redskab, der skal anvendes af en kyndig fagperson, som fortolker testelevens resultater. Fortolkningen skal altid foretages i sammenhæng med andre relevante observationer. Det kan være påfaldende sproglige vanskeligheder eller koncentrationssvigt. Men det kan også være elever, der er præget af medvindsfaktorer, fx en god hukommelse eller tidligere succes med solid, læsefaglig undervisningsindsats. Mange af disse medvindsfaktorer vil måske nok bidrage til en god rigtighedsscore, men hvis man ser nærmere på tidsforbruget, er det ofte påfaldende højt og kan være et tegn på, at eleven bruger mange resurser på en ikke-automatiseret færdighed.


Jeg undrer mig lidt over vores seneste udredning ... men nu er jeg ikke den fagkonsulent men bare mor som leverede den læsefag indsats og som slet ikke belv hørt jvf. timeindsatsen bop bop

Ordblindeforeingen har skrevet lidt mere om screening ... dvs den gamle testning som vi fik. En ny test vil ikke ændre resultaterne www.ordblindeforeningen.dk/files/Bladet/Ordblindebladet_4_2012.pdf.

Hov? Ikke ordblind mere ...


”Anders Wulff Møller er ordblind, men af skolen fik han at vide, at han var dårligt begavet. I otte år har kommunen fortalt Anders Wulff Møller, at han er dårligt begavet. Derfor har han tilbragt hele sin skoletid i specialklasser sammen med voldelige, handicappede og retarderede børn.

Når kommunerne betegner 'ordblindhed' som
'læsevanskeligheder', er der ikke de samme krav
til støtte ….Der er stor forskel på at være ordblind
og have læsevanskeligheder. Hvis man er
ordblind, er der nemlig præcist definerede krav til
den støtte, kommunerne skal tilbyde. Det er der
ikke, hvis man alene har læsevanskeligheder. Og
det er der alt for mange kommuner, der spekulerer
i…”
Daværende

Læs god rapport her: Klik for download pdf



I 2011 gik han i 3/4 klasse fordi han manglede udfordringer trods svær læseproblemer ... i 2011 spet kunne han intet læse - ikke engang is eller si :) og inden sommerferie beder en lærer om hjælp

I 2010 jvf. læserapport http://2e-giftedogdiagnose.blogspot.dk/2011/04/lsevurdering.html som allerede viser problemer!


Han har ikke læst, eller spillet PC pga manglende internet siden anbringelsen i oktober 2012 bortset fra et kort periode på 6 uger ... men han læser, endnu?

Ingen tjekkede hans skrivning - hvad er det for en brandslukning af en udredning ... ellers er ideen bare at fjerne diagnosen så kommunen ikke skal forklare at det handlplan af 2010 ikke blev sat i værk - der skulle han have VAKS men hvor blev det af? Og hvor meget vil VAKS hjælpe når han har det med læring som han har?

Hvad er det endeligt Kommunen bruger vores penge til?
2008 mistanken bekræftes http://2e-giftedogdiagnose.blogspot.dk/2008/10/mentiqa-hadsten-20.html
2009 mistanken stedfastes http://2e-giftedogdiagnose.blogspot.dk/2009/04/udtalelse-natur-og-teknik-lrer.html
2010 YES udredning hvor han var i ANDEN klasse http://2e-giftedogdiagnose.blogspot.dk/2010_04_01_archive.html


Nov 2010 flyttes han til 3.4 klasse med god effekt ... hans abstract tænkning fejler jow ikke noget jvf. test i 2009 ... og nu viser han hvad et mobbefri skole gøre for ham med en lærer som kommunikere og ikke magtanvender :)






















nov 2010 Han er nu i 3/4 klasse fordi han er klog og to meget velkvalificeret lærers vurderinger http://2e-giftedogdiagnose.blogspot.dk/2012/04/to-meget-velkvalificerede-personers.html

Hov: Læserapport af 2013 taget jvf et 3. klasses barn viser ingen fremgang på 3 år? Husk han var udredt som anden klasses i 2010 ... HVAD? Mon I andre kan se det eller ser jeg syner? http://2e-giftedogdiagnose.blogspot.dk/2011/04/lsevurdering.html nå, ja han læser LIX 20 med nedsat læseforståelse (ca. LIX 5-6) som er en overset ordblndeproblem ... og følger med LOTR og Percy Jackson ...  Tja, nu skriver jeg ikke rapporterne hvordan viser jeg det her ...





I Danmark har den Dansk Videnscenter for ordblindhed defineret ordblindhed som:

"Ordblindhed eller dysleksi er vanskeligheder med at (lære at) læse og skrive som følge af langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger til sproglyde. Ofte - men ikke altid - finder man andre i familien med læsevanskeligheder, en forælder, en bror eller bedsteforældre, som på trods af god begavelse har haft vanskeligt ved at lære at læse og skrive."

Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.