søndag den 21. juli 2013

Mor, jeg kan ikke holde det her ud

Ja, jeg ved han ikke kan og jeg kan ikke hjælpe ham. Se, det er voksne mennesker ... 50 eller mere som ved det er gjalt. Ca. 20 får direkte løn igennem hans "sørgelige sag". Samfundet betaler for at han får det bedre - behandlingen er sat i værk for at undgå at han udvikler "tilknytningsforstyrrelser" ved at have kontakt med mig.

Hver gang vi taler sammen, eller 3 ud af 4 gange er der en i bagrunden som "lige skal spørge", "lige skal guide ham hvad han skal fortælle" og når han begynder på noget han ikke "må fortælle" så siger de "din mor må ikke gøre dig ked af det". Han svarer "det gøre hun ikke" ... så er det han var ved at fortælle væk. Desværre fortæller han alt for meget - problemet er bare ingen, absolut ingen høre det. Kun mig, og optageren. Systemet har i 30 år være børn overhørig ... se bare hvordan sårbare børn selv skal ring og formuler sig! Husk vi taler kun 15 minutter sammen om ugen, så er det helt forrykt.

Han siger så tydeligt til samvær hvad hans behov er - hvordan det meget dyr løsning så er valgt vides ikke - vi skal affinde os i at det er "vurderet at". Ja, vurderinger lavet af mennesker som

1. Ikke ser ham
2. Får penge for løsningen

Alt er således godt. At hans papir justeres til disse passer hans ny families synspunkter, at han bliver mere og mere adfærdsvanskelige trods deres "beskrivelser" af hvor gode erstatningsforældrer de er viser mig tydeligt hvordan det går. At jeg så "afstraffes" for ikke at støtte deres virke - jamen, idioti! Jeg fjerner mig mellem dem og ham - de tvinger ham til at "introducere" hans nye moar ... helt uden varsel? Så skriver de jeg ikke samarbejder. Nice, jeg bedt tydeligt om at han ikke skal misbruges derfor aflevere de ham til overvågeren som også aflevere ham tilbage. Men uden varsel kom der to med fra Opholdsstedet med en dreng som løber og henter mig for jeg skulle absolut møde hans nye mor. En mor jeg intet anede om?

Nu spørge jeg bare hvis jeres eksmænd fandt på det samme? I en situation hvor afleveringer var igennem andre ... rammeskrig, ikke? Tja - være glad for I ikke har Kommunen som befaler og anbefaler. Tænk at det situation blev brugt til at han kunne udtale sig om hans nye hjem! Det som er forundrende er at det han fortæller til samvær omkring han ingen jævnaldrende ser, at han savner sin søster og hans aktiviteter i Odense kommer ikke med. Socialrådgiveren betaler jo for at det her "Lykkes":

I forhold til at bo på Opholdsstedet siger han, at det ville være godt nok, hvis der var ordentlig Internet forbindelse, altså det er fint nok. 
Han vil gerne have mere samvær med sin mor. Det er dejligt at være sammen med mor, men hun kan godt blive sådan lidt….. hun kan ikke lide folk på Opholdsstedet og hun blev sådan lidt ked af det, da Han gerne ville have at hun skulle møde hende. Hun var ikke glad for det.

Hvorfor blev et barn sat i sådan er situation? Hvor han bliver sat til at få de voksne til at snakke sammen? Reglerne var enkelt - de aflevere ved døren jeg modtager i stuen. Hvem brydt reglerne ... og formålet var ..?

Ja, jeg ser ham en time hver 3. uge og han får en ny mor som skal erstatte mig og lære ham at knytte sig til fremmede? Guderne ved jeg er ikke glad for det - se, vores netværk har ikke set ham i 9 måneder. Og her er der tale om mennesker med arbejde, børn og status i samfundet! Igen blev der ikke spurgt om der er en som kan være weekend aflastning - det købes internt ved samme Opholdssted! En de anbefaler ...


Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.