søndag den 6. oktober 2013

Anbringelser udføres som kidnapping af børn



    “I am a changeling–a word that describes within its own name what we are bound and intended to do. We kidnap a human child and replace him or her with one of our own…” (The Stolen Child). The double story of Henry Day begins in 1949, when he is kidnapped at age seven by a band of wild childlike beings who live in an ancient, secret community in the forest. The changelings rename their captive Aniday and he becomes, like them, unaging and stuck in time. They leave one of their own to take his place, an imposter who must try–with varying success–to hide his true identity from the Day family. As the changeling Henry grows up, he is haunted by glimpses of his lost double and by vague memories of his own childhood a century earlier (The Stolen Child). As Henry and Aniday’s  lives converge, driven by their obsessive search for who they were before they changed places in the world, the reader can clearly identify some of the psychological effects they are both experiencing. Although society believes that the victim in a kidnapping tragedy will overcome their suffering, kidnapping victims are left to a life filled with devastating emotional and psychological setbacks due to their experiences.   http://mikefabris.edublogs.org/post-traumatic-effects-of-kidnapping

Jeg anede intet. Mødet i Børn og Unge Udvalget skulle jo afgøre om min børn skulle "udredes"! At de blev hentet med Politi escort hvor alt tog 20 minutter fra vi ankom til min børn blev kørt væk er stadigvæk som et drøm, nu et år senere. Børnene tog med da jeg sagt det skulle de og jeg vil snart tale med dem. De anede ikke at alt vores samtale osv. også blev afbrudt! Det var vildt ...

Sidst Kommunen havde en samtaler med mig om det så blev jeg fortalt min børn må sove hjemme i perioden som ville være 40 dage. Jeg undrede mig hvordan min datter som gik på Gymnasium skulle bære sig ad med dette plan, men sagte intet - det var klart jeg har intet at skulle havde sagt i det her plan. Min Bisidder gik ellers igang med at forhandle hans "støtteløn" (ca. 458kr i timen) - ret usmageligt, men når man er andres indtægter så er sagen for så vidt ligegyldig hvornår forhandlinger går igang. Alle undtagen forældrene og børnene lever af Barnets Tarv.

Men lad mig tage jer et år tilbage. Til dagen børnene sidst så deres værelser - siden har ingen spurgt dem hvor samvær fremover skal forgå, om da savner deres hjem, værelser eller deres ting! Vores hjem er jo et "udsattes hjem". Vores hjem er et sted som på forhånd er ikke et sted for børnene, det regner samfundet stærkt med at Myndighederne vurderer og sikre børnenes tarv.

Min børn er 11 og 16 år gammel, det kan de nok selv "vælge" skulle man tro - og hvis det vurderes hjemmet er ikke sikkert med mig til stede, så har min datter hendes eget nøgle og kan ledsages. Jeg kan sagtens drikke en kop kaffe i byen. Men intet er muligt! Børnene høres slet ikke.

Samværs Lokalet er et tidsløse lokale - en uden tegn på Påske, Halloween, Jul - fyldt med gammel spil uden terninger og legetøj for yngre børn. Ind i mellem ligger der rester af en maleri som skal tørre, ellers noget som er glemt. Men pyt, vi er jo kun sammen en time hver tredjie uge så det er vel lige meget hvor eller hvordan det forgår?

Således har de hellere ikke set deres pårørende, gudfædre, eller venner fra vores liv inden anbringelsen - og kun set hinanden 2 gange siden den 18. december 2012, trods klar ønske  om at se hinanden: Opholdsstedet siger plejemoren siger og kontaktpersonen for plejemoren beretter at opholdsstedet siger ... var min børn yngre havde de opgivet at se hinanden! Men de kæmper for en basal rettighed. Ingen hjælper dem - jeg prøver men jeg er ligesom den afskrevet mor.

Nå, ja alt det her er sat igang for at sikre børnenes sikkerhed - det valgt hele systemet udefra rådgiverens notater - hun er snue og ved præcis hvordan processen presser en anbringelse igennem. Som hun skrev: Vi vurderer din børn aldrig kommer hjem. Hun har hendes egne lov hun arbejder efter.  Hvordan kan hun med hendes holdninger reelt også støtte en mor? Ja, det er ikke indskrevet i loven da alle ved rådgiveren er professionel og overholder loven. Men kan en person have to modsatte holdninger i samme sag? Er det menneskelig muligt?

Socialrådgiveren betaler således 1239kr per time for to overvågere, 558kr per time for deres rapporter (højst 1216kr per gang) og lokale leje 458kr per samvær. Det sker en gang hver tredjie uge af en times varighed. Gid skilsmisse forældrene bliver sat under samme vilkår - børns behov og savn for deres forældre ændres slet ikke om de er skilsmiss eller udsatte børn vil jeg mene. Men, husk det er for børnenes sikkerhed truffet med afgørelse i maj udefra notater af december - notater som ikke blev undersøgt men er del af kommunens og opholdsstedets udredning. Senere notater som er positiv blev skjult for både ankestyrelsen og retten - en notat afgøre således resten af anbringelsen?

Udredningen inden alt dette kostede samme slags konsulent timer, udover dette kost og logi som overstiger det hele familie har i form af kontanthjælp og boligstøtte, herudover sommerhusudlejning eller døgnophold samt døgntakst for to medarbejdere, leje af 2-3 biler, telefoner og internet - trods bærnene ingen internet havde. Mange tusender af kroner og leveres varen kommer børnene så ved deres datter selskaber, ved plejemødre på ventelister og Kommunen levere således gerne flere børn. Det er også noget som samfundet roser - for alle ved nu får børn hjælp. At sådan en udredning omfatter ulovlig magtanvendelser, en time ved psykolog og ellers ingen andre finder ingen "sært".

Ingen derfra, eller som overvåger samværet underretter når at Kommunen bryder loven, det er ikke deres opgave. Skærpet underretningspligt, dermed loven, at som anden aktør reelt er under forvaltningsloven og offentlighedsloven er også overset. Forældrene mister boligstøtte og skal flytte, således kan de ikke få deres børn hjem på baggrund af ustabilitet, manglende børneværelser. Sikke et ring som er skabt?

Børnenes værelser står således urørt - nu i snart 12 måneder, næsten uden tegn på et der engang boede børn der - deres ejendele tog jeg med hver uge - i Ikea poser da jeg hverken har en bil, eller råd til en taxa. Det var pinligt at møde andre på vejen og det lignede jeg flyttede. Trofast for at de har deres ting og kunne føle sig hjemme der hvor de blev placeret.

Ingen tilbyder børnene om at hente noget, faktisk levede de begge det første døgn uden tandbørste, sovedyr (trods det blev lovet) og uden at vide hvad der skullle ske. Jeg har optagelser af mor og børn som græder og et barn som undskylder fordi han gik amok under presset - og emails at min børn ligefrem havde det "godt"?

Se, aftalen var de køres til et sted i byen - de blev kørt 1½ time i mulm og mørke til et hyggeligt sommerhus. Det på mistanke om psykisk usynlig omsorgsvigt ... to sårbare børn hentes på den måde? Børn Kommunen mener er udsat for psykisk vanrøgt bør håndteres meget skånsomt vil jeg mene.

Jeg havde aldrig gemt os, informeret Kommunen når vi skulle flytte. Jeg fik endda flyttehjælp alle gange, efter tovtrækkeri (skimmelsvamp, studiebolig, men sparede selv op på kontanthjælp også!) - skønt at jeg i dag er katagoriseret nomademor trods årsagerne for vores flytning var direkte relateret til arbejde og skolegang!

Først for mig da samfundet beder os om at flytte os hvis arbejdsløshed truer, og senere for min børns specialskolebehov osv. Men retten var både døv og blind - sagen var et horribel godnatlæsning som jeg endnu ikke har læst. Se jeg fik nemlig først min kopi 30 dager efter retssagen. Jeg er dømt hverken at havde haft eller kan have forældre evne nogensinde! Trods jeg var au pair hos de rige og aldrig levede med psykiatriske diagnoser, piller, druk eller kriminalitet - psykisk terror udført af Kommunen fik mig til at råbe højt ... er jeg psykisk syg nu? Nå, men tilbage til sagen:

Ugen inden "anbringelsen" kom der krav om overvåget samvær - et krav uden at jeg kun gennemskue grundlaget for det andet end "socialrådgiveren" mente min tilstedeværelse ville påvirke hendes undersøgelser "negativt". Jeg tænkt det afviser enhver dommer da raskvæk - en udredning skal da ikke afskåre børn fra fagpersoner, tidligere lærer, lægen og slet ikke forældrene. Det er da vigtigt at få hele børnenes histori med. Jeg kunne endda understøtte det hele til Principelle afgørelser - en lavet jvf. vores egen sag som direkte siger sådan må Kommunen ikke handle! Men det "samværs" erklæring kom ikke foran dommeren og blev således ulovligt implementeret dvs. sagen var slet ikke med afgørelse - min advokat opdagede det slet ikke. Og selv hvis han gjor kun vi ikke stoppe Kommunen! Hvorfor var det så vigtigt at have os alene, uden vidner?

Og hvordan kan ankestyrelsen så tillade denne fremgangsmåde gang på gang? Overvejer ingen om Kommunen måske misbruger det for at skabe "situationer" således at en familie kunne fremstilles skør? Tænk, hvis Søren og Eddies pårørende blev erklæret udefra deres reaktioner på den Kidnapping!

Samvær forgår i et lukket lokale dvs lejlighed med køkken, toilet, kontor og stole placeret sådan at vi anskues fra alle sider. Et lokale hvor vi ikke kan høre hinanden tale for trafikken hvis vinduet åbnes- og med 5 voksne tilstede så bliver det "tæt".

De to damer som "overvåger" os ville ikke kunne forhindre et indbrudstyv skulle det komme på tale - så hvad menes der med overvåget samvær? Jeg troede det var for at beskytte børnene fra kriminelle rocker typer! Det var i hvert tilfælde det som jeg altid troede - at jeg og min børn skulle "overvåges" og i "særlige lokaler" havde aldrig faldet mig i kunne ske.

Men overvåget samvær er reelt for at beskytte børnene fra forældre som elsker dem, forældre umyndiggjort af Kommunen, således at Opholdsstedspersonales skriverier er helt uden vidner, uden kommentar og værst af alt uden at påstande tjekkes - trods klare båndoptagelser. Disse ændrer os fra "særlig" til fuldstændigt "behandlingskrævende".

Min børn blev ikke spurgt - men hvorfor dog spørge børn? Avisen skriver at børn skal høres, men ingen skriver om hvad der så skal ske med det børnene fortæller! Faktisk er det ligegyldig - se ingen forstår at Socialrådgiveren træffer beslutningerne som hun "vurderer". Om børnene spørges er "proforma" retssikkerhed. Selv psykologen skriver ikke det børnene fortæller - min datter belv beskrevet som "hun svarede mig ikke, jeg er usikker om hun forstået det jeg sagte" ... sært at min datter tydeligt kun fortælle hvad hun havde svaret, og forklaret!

Børnene var hørt nogle måneder forinden det kaos. Kommunen ignorede deres ønsker fuldstændigt. Faktisk vurderede socialrådgiveren modsat det alle test senere viste ved min datter, hertil også uddannelsesstedets udtalelser - men sagen fik tusindvis af sider skrevet internt så det så ingen. Rådgiveren kasserede min drengs ord om at skolen bryder han sig ikke om, lod ham være uden skolegang og undervisning næsten et helt skoleår før han igen kom igang igen, så pludseligt blev det to år uden skolegang. Han forklarede at hjemmeundervisning fungere for ham, men han vil mægtig gerne i Klub, det er udover skak og pokemon han kender.

Klub som vi fik afslag på fra selvsamme Kommune! Og jeg opgav at få en afgørelse - det belv bare for meget. Nu fortryder jeg. Sjovt rådgiveren senere påstår han ikke gik til noget? Og hvordan hun hele udredningsforløb nægte at han må deltage i noget mens undersøgelsen fandt sted? Må ingen som kedner ham undre sig?

Værst er undersøgelserne finder ting hverken skole eller andre nogensinde har observeret ... ændrede min børns forhold til hinanden som chock og trauma reaktion, eller hvad skete der? Reaktionen er meget godt beskrevet og igen slet ikke set jvf. samværsrapporterne eller tidligere! Sært, ikke sandt? Det er så min families nye fortid og fremtid - Kommunen fik det fremprovokeret!

At han er for ung at vælge hans skolegang er en ting men at han faktisk sat ord på skolen uden hjælp fungere ikke ... ja, det er noget helt andet ... at hun tolker, vurderer og endda fjerner fokus fra samtale ved at beskylde mig for trusler er vildt! I dag har Kommunen omskrevet hans funktionsnedsættelse, erklæret ham med lav IQ jvf. omsorgsvigt og værst af alt kasseret ham i en skole uden jævnaldrende, endda med en psykiatrisk diagnose ikke observeret før som han kun ville udvikle hvis han blev herhjemme - men han bør i et behandlingssted nu. Mere om hans skole ved jeg ikke, andet end stedet ikke har en historik af at sende børn videre UDEN alm. 9. klasses eksamener men i dyr STU forløb, derefter støttet lønnet arbejde. Det virker kun serioust på film, men selveste resultaterne er kryptisk jvf.. tidligere tilsynsrapporter.

Børnene blev aldrig hørt jvf. anbringelsen, bopæl eller skolegang. Havde socialrådgiveren mulighed for det var min datter ikke i 2g, hendes skolegang er stortset ikke støttet imens alt det her stået på. Faktisk er hendes transporttid temmelig lang og vinteren bliver mange timer på en bus.

Børnene blev fortalt hvad der skal ske som de så accepterede da de er lært "hjemmefra" at Myndighederne er ærlige, og til at regne med. Jeg fortryder det i dag, og vil anbefale alle at lære jeres børn loven for min endt helt alene uden bisidder, klagehjælp og som udsat uden at andre ser eller høre noget.

Børns Vilkår står klar ... men er det fair at børn helt overtages af ukendte mennesker? Hvordan er det med barnets ønske, tryghed og loven? Eller har Børns Vilkår også spottet 458kr i timen for at bistå et barn som ingen andre har? Hvorfor får børnenes egenvalgte bisidder ikke en krone? De er der gratis - også uden transport penge da Kommunen bare ignorer ansøgningen eller omskriver dem til at værende morens "venner". Børnene høres ikke og en bisidder er træls at have i nærheden så loven brydes og Børneombudsmanden har ingen sanktionsmuligheder - tralala farcen fortsætter? Således har min børn været til møder et år uden bisidder og deres sager er opstået helt uden at de forstår meget af hvad der forgår. Men socialtilfælde er de to børn - børn som ingen relationer har til andre, ikke kom i byen, ikke dit og ikke dat. Jeg har fotos som ingen vil se på ... sjovt at et barns fortid kan omskrives på den her måde!

Også da de blev hentet uvarslet tog de med, uden skrig og skrål. Da telefonreglerne blev lavet, uden årsag blev disse overholdt (trods beskyldinger om at de ringer i smug uden beviser, og at reglerne faktisk er ulovlige jvf loven men det opdagede ingen), nu kæmper stedet for at fjerne alt telefon tid - trin for trin! Da de ikke må hjem, blev de der som aftalt - selv da de blev udsat for ulovlig magtanvendelser gjor de som Myndighederne befalet. De forstået hvad et dom betod - hvad de mener om deres egen retssikkerhed i dag og efter det som er sket tør jeg ikke drøfte i det kort tid vi har sammen.

Jeg har svært ved at spotte Barnets Tarv - men Myndighederne mener alt er i skønneste orden. Min søn har gennemskuet at ingen holder det de lover - det er fejt når socialrådgiveren mener han skal klare sig uden mig ved at give ham personer omkring som han ikke anser som en stor familie, trods deres terapi for at han "acceptere" hans nye hjem. Som forældremyndighedsindehaver har mit abrn ret til at have mig med ved sygdom - modsat mit barn mener en rådgiver et barn på 10 skal "alene" til læge, tandlæge osv. Jeg ved ikke, men min børn plejer at have en voksen med!

Jeg kun "reelt" ikke få hjælp - ingen advokater magtede endnu et sag hvor en mor var presset så langt ud - ingen advokater havde tid til at lytte (dvs. gratis) for at finde ud af hvad sagen reelt handlede om. Det behøvede de ikke - de kender sagerne og fremgangsmåderne når Kommunen har valgt et anbringe for evigt. Så er der ingen "lyt til barnet" men her bestemmer vi efter vores "vurderinger".

Sagen fylder 5 Ikea poser grundet Kommunens evige undersøgelser (det hjælp vi fik er en friskole betalt, flyttehjælp som alle andre, og udredninger jeg slåsset for 2 år per ting, ufaglært støttepersoner som skadet mere end de gavnede med deres eksperimenter da Kommunen plukker dem fra Jobcentret uden at matche Barnets behov, nedsættelser og uden at de har komptencerne til opgaverne)

At anbringe børn på den her måde har kun et formål: At knække familien ... intet jvf. den type "akutte" anbringelser som Kommunerne udføre er skånsomt eller for barnets bedste - trauma af selvde dagen for et år siden er langt fra glemt. Vi taler bare ikke om det. Gad vide hvor mange voksne vil klare at blive taget på arbejde og sat i et nyt by, med nye mennesker 3 gange på 10 måneder --> at en dommer skriver barnet skal være anbragt for ro og forudsigelighed viser hvor lidt den dommer er informeret om barnets dage inden. At barnet uvarslet smides i et sommerhus i 14 dage lige efter er uforståeligt, helt uden afgørelser!

Kommunen skjult deres svigt og lovbrud via Kammeradvokaten - tænk en principsag forsvandt, hun genbrugt ugyldige dokumenter, og nævnte ikke barnets kendt og ubehandlet diagnose/adfærd men fokuseret på min "forældreevne" og "opholdsstedets psykolog rapport som tog en time at lave" samt raporter skrevet efter anbringelsen.

Værst er at se øvrige myndigheder vejleder vores rådgiver skrifteligt og ser hende praktisere hendes egne regler ... uden at kan stoppe hende. Og nu hvor dokumenter dukker op som f.eks udtalelser en måned før min børn var anbragt omkring vores reaktioner ved anbringelsen - en måned inden hændelsen? Eller tilsynserklæringer som rådgiveren skjulte i retten og direkte løj overfor den dommer som dømt mig ude og usamarbejdsvillig? Eller politi rapporten som beskriver et tidliger anbringelsesforsøg som ikke fandt sted - sådan noget må da være i min journal? Eller beskrivelser af tumult? Ja, ingen tjekker noget som helst! Alle har tillid til Kommunen.

Alle vidste at når Kommunen er kommet dertil og sagen er så fastlåst så fjerner Kommunen børnene og forældrene er heldig at få samvær, informationer osv. Det fik jeg så først at vide efter fjernelsen var fundet sted. Som om en kidnapping af min børn ikke var nok, så kan jeg fortælle at det information at vi ingen retssikkerhed har levere ens livschock - se jeg troede hellere ikke på de folk som skrev deres historier. Men når opholdsstedet direkte siger jeg får intet at vide om mit barn til jeg samarbejder - ja, så er det mit livs værste trussel! Og tilladt, åbentbart.

Faktisk, er det ikke helt sandt: Alle kun hjælpe os havde jeg flere tusend kroner per møde! Hvis jeg kunne levere "evne undersøgelser" til mange hundrede af tusender kunne disse jo bare kasseres som mit barns 7 psykolog udtalelser og skolerapporter. Ja, som om jeg så ikke med den slags penge havde købt behandling til min søn, betalt musik undervisning og ferier til os som familie? Jeg ville aldrig bede Kommunen om hjælp men instancen med PPR går igennem Kommunen. Det penge havde jeg ikke, se selv min pensionsopsparing blev hævet for at hjælpe mit barn da Kommunen ikke efterlevede deres egne handleplaner. Sikke et farce, og gråzone når Kommunen både begår lovbrud og dokumentere sagen. Hvorfor ser ingen at Kommunen ikke implementerede handleplanerne siden 2008? Og igen 2010 ... det er ikke for sjov et barn udredes og slet ikke at konsulenter siger barnet er ikke svigtet men skal have hjælp.

Alt helt udenom gældende lov og retssystemet - to møder i by og landsret uden at forædlrene ser sagen, eller får sagen 2 dage før - en sag dobbelt så stor som en ganske alm. PhD opgave. Men det kan være ligegyldig - for retssystemet er ellers godt og grundigt sat ude af spil igennem det Kommunale virke. Det er gjort for at beskytte børnene. Advokaterne ved det - hvorfor det bliver ved undrer også mig ...

Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.