fredag den 29. november 2013

Højtider som #Anbragt fra forældrenes synsvinkel

Imens Julehjælpen skriger efter donationer og de Kendte holder forrygende Julefester for Børnene. Forældrene som lider afsavn gjørt usynlige.

Vores planlagt samvær er aflyst som tilfældigvis skulle falde den 24. december og herudover indstilles vi til mere overvåget samvær som Børn og Unge udvalget skal tage stilling til den 17. december ... Julegaven er nok at de vil stop alt samvær lige her til Jul. Som sidste år da jeg klaget over Ulovlig Magtanvendelser, ting som jeg i øvrigt fik medhold i men der fjernet de samvær og ændrede Ulovlig overvåget Lovlig overvåget samvær ... det er en skik som ofte bruges og skrives om i flere principelle afgørelser (Ankestyrelsen gav en løftet pegefinger at de ulovligt havde indført overvågning, en bruger så notaterne fra dem uden at høre bånd eller se min klage om magtanvendelser, verbalt overgreb mm. se, børnene skal beskyttes, ikke sandt?)

Dejligt at få så finde Julegaverne frem til den 3. december og flot at hverken jeg eller børnene slet ikke høres, men alt er skrevet af mennesker som mildest talt er "profesionelle" samværs saboteur. For ikke at sige magtanvendelseseksperter - enten så skjuler alle det eller så er det for vores bedste mod højere løn.

I forgårs var jeg nødt til at fortælle mit barn at der ingen pakkekalender er i år og at jeg knap nok kan købe en Julegave.

Det lyder vildt og sætter mig virkeligt i bås som "mor der ikke har styr på noget". Jeg havde sådan håbet på at han forstået der ikke er penge til en brugt Ipad eller anden tablet, brugt nintendo, pakkekalender eller brugt telefon.

Se, Julen er der hvor min børn får EN stor ting. Det bruger vi den blå avis til og køber altid med en kvitering. For det meste ikke den nyeste vare andet end hver andet januar hvor vi erstatter en PC.

For jer som ikke helt forstår sammenhæng så er Kontanthjælpen er jo ca. 9000kr udbetalt, jeg fik ikke sygdagpenge pga. påstande om at jeg ikke oplyst jeg var sygmeldt fra jobcentret så jeg går glip af 3000kr om måneden der.

Opholdsstedet sat ham på plads og kaldt ham grådig, stedet får 5800kr om måneden for hans kost og logi og de passer 6 unger igennem en Fond hvor ting er fordelt således:

De samlede direkte og indirekte omkostninger: 3.409.896,00 Kr.
Løn, der kan henføres til det: 2.541.778,00 Kr.
Udvikling – opkvalificering af tilbud m.v.: 124.967,00 Kr.
Administration og kontorudgifter: 63.067,00 Kr. 
Central ledelse og administration.: 63.067,00 Kr.
Tilsyn: 17.049,00 Kr.
Vedligeholdelse/afskrivning m.v.: 253.598,00 Kr.


Det var hjerteskærende at høre at opholdsstedet siger til ham at han er grådig!Med 58kr om ugen i lommepenge og det han tjener ved at samle falsker eller sælge en Hello Kitty ur som han fik byttet sig til Julefesten til er der langt vej til legetøj.

Juleaften ligesom fødselsdagsgaver er der sat ca. 200kr af til en gave jvf. Ministeriets vejledning. Han kan da bare får at vide det er beløbet som er sat af til Julegaven!

At ønske sig ting som alle andre børn på 11 har er ganske normal, ikke grådighed ... han ved at der skal spares for at kunne købe stor ting. Og han kan se at han i hans første år som anbragt ender langt fattiger end som barn af en mor på Kontanthjælp (her er ingen druk, eller smøger derfor havde  jeg råd til lidt ... trods "insolvensen"), han kan også regne ... gad vide om han har givet spareforslag så stedet kan købe en modern telefon eller tablet til fællesksabet?

Herudover er der ingen som sikre at forældrene reelt kan deltage i deres børns hverdag - vi er ikke det værd og er for udsatte. Det skriver og redegøre Opholdsstedet for ved Tilsynet og igennem Kommunen ved Ankestyrelsen ... sølle forældre som intet formåer.

Ja, min facebook fortæller om alm. Juleaftener og fødselsdage, jeg har ingen historik af drukfester ... men nu holder jeg Jul i et tidsløs lokale uden Jule træ - vi får en hel time sammen den 3. december. Således som til min datters fødselsdag. Min søn og min fødselsdag faldt så ikke i det allokeret overvågnings time - så vi sad uden hinanden - han blev fejret ved at de andre børn kom for at få kage. Det slider altsammen - kriminelle har bedre rettigheder end familier som skal hjælpes ...ja, jeg skla huske at være positiv og taknemlig. Jeg valgt selv ikke at arbejde og gider hellere ikke for ellers var jeg ikke på kontanthjælp ... sniksnak ... ja, folk forstår ikke hvordan det kan være jeg ikke "tager imod hjælpen". Hint: Tvang og nedværdigende behandling, at tvinges sammen med folk som har massive problemer og som ser farlig ud eller kommer påvirket?

Jeg er hverken narkoman, alkoholiker eller psykisksyg - det ved min læge, men måske presses han nu til at skrive udtalelser for Kommunen som min gammel læge endt med at skrive hans vurdering uden at se mig om min tilstand hvor han fik tilfældigvis skulle give besked der hvor de tager børnene - hvor det ikke gik efter planen, uvarslet og uden besked til alle om forsøget den første gang? Jeg kom ikke til et samtale - en hvor det i dag viser sig opholdsstedet skulle vente og ikke en børnesamtale ... men jeg anede intet om planen - jeg aflyst pga. hospitalsindliggelse og operation som Kommunen vidste jeg skulle have, men de kaldt ind uden omtanke og uden varsel.

Inden anbringelsen var der ingen penge til støtte, inklusionsstøtte i skolen og klub eller specialpædagoisk udredning via PPR. Kommunen betalt friskolens forældredel og det mente de var rigeligt. Handleplanerne lå uanvendt til det lidt jeg kun få banket igennem.

Vi er påvirket af Odense Kommunes ummenneskelig behandling og det min familie har været igennem. Hertil af ufrivillig fattigdom efter lægessjusk og et uhyrlig forløb efterfælgende. Og at ligge øre til at jeg er den som er galt på den da jeg finder fejl ved alt ... Ingen treode på mig, men nu ser flere at noget er rivende gjalt da der dukker flere sager op som involvere Plejeforældre - mennesker som per definition har alle redskaber i orden. Mit liv omskrives som Kommunens behadnling skader os - men det vil ingen se.

Det kedelige er at sådan har det været i Odense i mange år! Og ikke kun Odense ... gad vide hvor grænserne går jvf. grådighed?

Huset jeg er fastlåst i er for dyrt - ikke da vi var en familie, men efter Kommunen stoppede min boligstøtte i utide. Jeg kan hellere ej dele den for så forsvinder min Kontanthjælp. Boligstøtte må de først stop når min børn er permanent anbragt - men det vurderer Kommunen så børnene er - de fortolker selv Barnets Reform og Socialloven.Og siden de blev hentet uvarslet har de ikke set vores hjem - deres ting tager jeg med i Ikea poser hver uge ... ellers står deres værelser øde.

Reelt lever jeg på lånt tid og luft. Mit eget valg - jeg samarbejder jo ikke i at anerkende familiebahandling, misbrugsbehandling som der vurderes et behov for, helt uden belæg - opfundet som tiden går af socialrådgivrens fantasier. Hov, nej Socialfaglige vurderinger ... jeg glemt lige der er vurderinger uden at tale med mig lavet i kraft af plejemorens og opholdsstedets beskrivelser som godt nok ikke stemmer med psykologens albet bestilt rapport - alt er belvet langt værre.

En mor som virker psykotisk fordi hun ikke stopper og viser respekt ved at anerkende Odense Kommune. En mor som jvf. en leder skal "bevise hendes værd nu". En mor som skal tvinges at anerkende og acceptere Kommunens valg af §140 handleplan for hende - jeg har intet at skull have sagt - når den dag kommer er det gaden eller mak ret. En af de kendte sagte jo: Dig knuser de.

Så her er jeg endnu mere social udsat (jeg turde jo klage over skolevold og manglende pædagosik indsats)  - det giver godt i Kommunens kasse fra statstilskudet så Udsatte får alt det hjælp nødvendigt. Samfundet levere gerne skat til Ydelserne - ret ukritisk og vil endeligt ikke have noget ansvar eller overvej om det nu også fungere  ... ingen ser om nogen misbruger kasserne ... ledelsen har tiltro til at alt er i skønneste orden.

Jeg er jo stor bedrager bare fordi jeg er socialudsat, værre bedrager fordi jeg er enlig mor og i hvert tilfælde snylter som udlænding. Kommunen hjælper mig. Problemet er at ingen forstår hvorfor jeg ligger her ugideligt og døvne - der er arbejde til alle som gider.

Men når jeg klager over at ikke få støtte kan jeg ikke tillade mig at klage! Se min børn holder to Jul, hver for sig alle gange. Fine sponsorede Jul med alt og mere til.

Som mor til anbragte giver godt i kassen til en støtteperson som får 498kr i timen - for at støtte mig i at anerkende og acceptere Kommunens valg for mig. Jeg skal bare tage imod. Hvad skal sådan en til for nu? Kommunen har jo kørt sagen igennem. Kommunen har vurderet at jeg ikke skal have en.

Jeg er også en af dem som skal aktiveres og arebjdsprøves - en udstødt af samfundet, som skal kastes fra et til næste projekt som Kommunen lyster - projekter iscensat af "ikke" uddannede popsmarte anden aktører. Ja, disse får mellem 3000 til 8000kr om ugen for deres "Brug for alle" snak. Tilfældigvis det beskæftigelses ministeren refunderer ...

Min boligstøtte er svindet med 2500kr om måneden den dag de tog min børn. Det er rigtigt mange penge. Det betyder jeg ikke kan købe tøj, gå til tandlæge, købe vitamintilskud eller gå til frisør. Jeg kan hellere ikke opsige huset eller flyt - det har jeg ikke råd til.

Der hvor jeg virkeligt bliver harm er når vi skal overvåges til samvær. I et rum som lejes til formålet imens børnene ikke må kom hjem og overvåges herhjemme. Det er ca. 2000 kr for den time hver 3. uge. Børnene har ikke set deres hjem siden de blev akut fjernet - de kom ikke engang hjem og pakkede deres egne ting.

Alt imens mindst andre aktører tjener mindst 20 000kr om ugen eller måneden - alt afhængig om jeg nu "tager imod" for snak mig til rette, snak mig til et job, snak mig til at være mor uden at jeg får min børn. Jeg skal lære at levere det Kommunen og Systemet befaler - jeg eksister ikke - alle aftaler alt udenom mig. Jeg skal jo bare tage imod ... møde op og blinke som de andre. Se selv prislisten her: http://www.cesa.dk/prisliste

Det giver så meget mening når man skal til at "Bruge egne kræfter" for at lede efter nedsat mad så man enten ikke sulter og for at spare en smule til Julegaver, eller Fødselsdagsgaverne.

Når jeg læser Opholdsstedets interne Tilsynsbeskrivelser skriver de at forældrene ikke inviteres til Jul eller børnenes Fødselsdage - Udsatte magter det jo ikke, derfor inviteres de ikke med? Så er det klart at forældrene ikke værdsættes eller retter sagt ikke er velkom.

Mon ikke der skal afsættes penge således at forældrene kan give en gave, kage og saftevand på samme måde som andre? Især til forældre som er syg, eller på kontanthjælp grundet Kommunal smøl?

Rummet vi bruger er så tidløs - der er ingen ny legetøj - ingen påske - sikert ingen Jul med mindre de forstået det jeg sagte til Påske - alt er ting som er tussegammel. Hverken deres spil eller andet er aldersmæssigt noget vi plejer at spille.

Timen går med at jeg pakker det ud jeg har med, kramme og lege en smule ... så snakker vi lidt og det er kedelig at se blå mærker mit barn får af bøllerne på Opholdsstedet. Men sådan er det at være anbragt. Før jeg igen venter en halv time i opgangen, for at tage bussen hjem. Jeg kan ikke skjule at det her er et overgreb ... fordi ingen ser vores behov, de bekræfter kun socialrådgiveren for at få del af puljerne - igen uden at fagpersoenr som vi har behov for tillades adgang. Dermed er det en perfekt sted at udnytte sagsløse eller værre skjule Kommunal svigt.

Havde jeg været kriminel, ja så var vi nok ikke i den her knibe - se de er trænet i det handlemønster som Kommunen forstår. BAre surt det går gjalt for dem ind i mellem ...



Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.