mandag den 9. december 2013

#Fejldiagnose: Susan Boyle lider af #Aspergers Syndrom #Autisme #Hjerneskadet

http://www.youtube.com/watch?v=_kTQx93k60E

Gennem hele sit liv har sangerinden Susan Boyle været stemplet som hjerneskadet.

Kort efter sin fødsel for 52 år siden, fik Boyle diagnosen, som har fulgt hende på godt og ondt – lige indtil for et år siden.


Den skotske sangerinde, der tog hele verden med storm, da hun i 2009-udgaven af ’Britain's Got Talent’ sang sig ind i alles hjerter, fortæller nu til avisen The Observer, at hun sidste år fik en ny og langt mere præcis diagnose.

Susan Boyle lider af Aspergers Syndrom. http://ekstrabladet.dk/flash/udlandkendte/article2168782.ece
 

Aspergers syndrom (ofte forkortet AS) er en diagnose inden for autismespektret. Syndromet viser sig primært i form af manglende evner og forståelser for det dagligdags sociale samspil mellem mennesker. Dertil kan forekomme en række andre karakteristiske træk som motoriske problemer, meget snævre interesser og speciel sprogbrug. De forskellige træk kan dog vise sig med mere eller mindre intensitet hvor nogle børn med Aspergers syndrom faktisk kan opføre sig næsten som børn uden Aspergers.

Gifted Children: https://www.giftedchildren.dk/open/documents/factsheets/Parents/PP%20Fact%20sheets/F02%20Aspergers%20Syndrom%20og%20hoj%20begavelse%20-%20Gifted%20Children.pdf


Fordi at kendetegnene for begavede børn kan ligne Asperger Syndrom, og er dermed direkte arsåg i at mange højt begavede børn fejlagtigt diagnosticeres vil jeg fremhæve nogle af disse ligeheder og prøve at forklar hvordan foreskellen kan ses. Jeg mener at lærer, pædagoger og sundhedspersonale har brug for at vide mere om kendetegnene af højt begavede børn samt det sociale / følelsesmæssige behov de børn måtte have. Jeg er bekymret over at begavede og talentfulde unge hyppig misdiagnosieres eller overdiagnoses.

Det sker jævnligt at problematikker som konfrontationer med andre klassekammerater, mobning og stædighed får klasselærer til at ikke vide hvad hun skal gøre for at nå barnet - hverken menneskelighed eller fagligt - det samme sker ved både et Højt begavet barn og er barn med Asperger. Når læren indkalder til et møde med skolespykologen (PPR) ender det tit i en lang opremsing af hvad barnet ikke "kan"! Så begynder skolens psykolog at tale om autisme og Asperger syndrom forældrene bliver mere chokerede, da de som regel ikke har det samme billede af deres barn. Værst er at de jævnligt får at vide at "børn" tit er anderledes i skolen end derhjemme.

Aspergers er en diagnose der bliver "vildledende" blandt begavede unge. Selv om der kan være lighedspunkter mellem en begavet barn og et barn med Aspergers, så der er meget klare forskelle. Børn med Aspergers kræver ofte en langt mere intensiv behandling, mens en begavet barn kan nyde godt af enkle interventioner så som mulighed for at interagere med passende "jævnaldrende". Grundigt evaluering er nødvendigt for at skelne mellem begavede børns ofte usædvanlige og undertiden enestående sociale interaktioner fra børn med Aspergers. På samme måde, er en grundig evaluering også nødvendigt for at skelne ADHD fra adfærdsmæssige problemer og uopmrksomhed der skyldes andre årsager, såsom angst, traumatiske oplevelser (fx misbrug), uhensigtsmæssig læseplan, eller endog fattige forældre.

- "Kvalitativ forringelse" i det sociale samspil

Optræder også i begavede børn. De børn har atypiske sociale interaktioner eller usædvanlige måder for at kommentere eller for at lave sjov på og det kan ofte fejlfortolkes som kendetegn for Aspergers. Men et nærmere kig viser f. eks en "mangel på social eller følelsesmæssig gensidighed" er karakteristisk for Aspergers, mens begavede børn oftest "viser en enorm bekymring for andre". De kan ikke altid vide, hvordan man kan udtrykke det på behørig vis, men den bekymring er til stede!

- Begrænsede interesser karakteriseret ved en "omfattende optagethed med en eller flere ... interesse (r), der er unormale enten i intensitet eller fokus."

Professionelle viden om Aspergers beskriver en intens fascination med en særlig interesse, der kan komme og gå, men som vil dominere barnets fritid og samtale. Børn med Aspergers kan også vise ujævn evner med bemærkelsesværdige langsigtede hukommelse, ekstraordinære koncentration, når der udøver deres særlige interesse, og en original metode til problemløsning. I modsætning hertil kan de også vise motordrevne klodsethed, og manglende motivation og opmærksomhed til aktiviteter, der ville engagere jævnaldrende. Social tilbagetrækning, drilleri fra jævnaldrende, og vanskeligheder i forbindelse med andre børn i en alders-relevant måde er andre markører for Aspergers.

Alle ovennævnte egenskaber er også almindeligvis set hos højt begavede børn og kan derfor let forveksles med Aspergers af en person som ikke er fortrolig med "asynkron udvikling" og det særlige behov begavede børn har. Den usædvanlige opførsel af mange begavede børn misforstås tit som "kvalitativ forringelse" i sociale interaktioner. Selv om den begavede barns interaktioner teknisk set viser en "kvalitativ forringelse," er det bestemt af en anden art og har sandsynligvis forskellige årsager (f.eks, tanker og bekymringer ved en begavet barn om interagere).

- Gensidige interaktion eller diskussion om et emne.

I praksis ses det at når talentfulde unge får mulighed for at interagere med "intellektuel jævnaldrende" i et bestemt område, så er deres interaktioner er ikke kun fejlfri, men også ofte typiske. I et barn med Aspergers, er det ikke sandsynligt at se gensidige interaktion eller diskussion om et emne, selv om begge børn har en interesse i samme emne. Dette står i skærende kontrast til begavede unge, som vil indgå i en yderst intens og også gensidige samtaler, hvis de begge deler interesse i, sige, Pokemon eller Harry Potter.

- Mobning


Højt begavede børn er tit mobbeoffer, fordi de er så anderledes og følsom. Tit forværres dette pga. deres store
retfærdighedssans og stædighed når de f. eks beskytter et andet barn i klassen, hvor de udviser "intensivt vrede" som bliver argumentet og alibi for at mobbe dem. Det samme ses hos børn med Asperger syndrom hvor mobningen gøre dem vrede, og så bliver deres vrede både argument og alibi for at mobbe dem. Istedet for at standse og opløse mobningen, eller når de står i en social situation, hvor de har ret, men er i mindretal socialt, taber Asperger børn de på almindelige menneskers mulighed for at danne klikker og dermed have adgang til gruppepres. På samme måde kan den højt begavede barn som ikke har et stærk socialt netværk i klasseværelset, pga. deres anderledeshed og følesomhed, ikke løse problemet og det kan dermed let misforstås. http://intelligenteboern.aforumfree.com/t518-asperger-syndrom-kontra-hojt-begavede-born



Asperger barn Højt Begavede barn i trivsel og mistrivsel
- Har eleven svært ved at danne og opretholde venskaber med jævnaldrende, på grund af dårlige sociale evner eller manglende interesse i andre børn?

- Dårlige relationer til kammerater og lærere
- Opslugte af deres egen indre verden
- Krænkende og utålmodige med hensyn til langsommere kammerater
- Hyperkritiske; sætter hele tiden spørgsmålstegn ved de grunde, der gives
- Hurtige til at påpege forkerte oplysninger eller logik
- Ubehageligt ligefremme i deres bedømmelse af situationer, og påpeger forskelle mellem hvad folk siger, og hvad de gør
- Har ofte ældre venner
- Bliver meget elitær, passer ikke i sammenhængen, skiller sig ud
- Sarkastisk grænsende til det grusomme

- Har eleven svært ved at forstå kollektive beskeder og skal eleven have meget detaljerede instrukser og har han/hun svært ved at lave sine opgaver i klassen og sine lektier, trods rimelig intelligens?

- Tilbagetrukken i klassesammenhæng
- Fungerer ikke i gruppesammenhæng
- Dårlige arbejdsvaner arbejdet bliver ikke færdigt lektier laves ikke færdige
- Dygtige til at tale, men dårligere til at skrive
- Undgår nye aktiviteter udbredt selvkritik bange for at lide nederlag ønske om perfektionisme
- Bliver ligeglad, forsømmer detaljer, modtager ikke vejledning
- Stræber mod lette løsninger, finder på undskyldninger, bliver virkelighedsfjern
- Stille og ikke villige til at dele deres kundskaber med andre, lader som om, at de ikke kan
- Ikke villige til at følge de instrukser, som læreren har givet; vil gøre tingene “ på deres egen måde”
- Generelt ligegyldige med hensyn til skolearbejdet; virker tvære, usamarbejdsvillige eller apatiske

- Er eleven ofte mål for drillerier og mobning på grund af sin væremåde? Reagerer eleven aggressivt på drillerierne?

- Intense følelsesladet reaktioner
- Selvretfærdige set udefra
- Følelsesmæssigt ustabile
- Ekstrem følesomme

- Er det svært for eleven at finde på noget at lave i frikvartererne?

- Få interesser eller interesseret i mange ting. Speciel interesse i ikke-intellektuelle ting.
- Mangler andre med det samme interesser.
- Være utålmodige, når de er motiverede.

- Er eleven uforstående over for hvordan hans/hendes opførsel påvirker andre? Modsiger eleven læreren, må andre børn ikke være med i hans/hendes lege, taler han/hun for højt, eller overreagerer han/hun på at tabe?


- Dårlige relationer til kammerater og lærere
- Opslugte af deres egen indre verden
- Krænkende og utålmodige med hensyn til langsommere kammerater
- Hyperkritiske; sætter hele tiden spørgsmålstegn ved de grunde, der gives
- Hurtige til at påpege forkerte oplysninger eller logik
- Ubehageligt ligefremme i deres bedømmelse af situationer, og påpeger forskelle mellem hvad folk siger, og hvad de gør
- Har ofte ældre venner
- Bliver meget elitær, passer ikke i sammenhængen, skiller sig ud
- Sarkastisk grænsende til det grusomme
- Mister interessen, hvis det ikke går som han/hun vil
- Skrøbeligt ego, ekstrem følsom over for kritik.

- Er det svært for eleven at klare forandringer i den daglige rutine – for eksempel at der kommer en vikar, eller klassen skal ind i et andet klasseværelse?

- Hurtige til at påpege forkerte oplysninger eller logik
- Ubehageligt ligefremme i deres bedømmelse af situationer, og påpeger forskelle mellem hvad folk siger, og hvad de gør
- Stille og ikke villige til at dele deres kundskaber med andre, lader som om, at de ikke kan
- Ikke villige til at følge de instrukser, som læreren har givet; vil gøre tingene “ på deres egen måde”
- Generelt ligegyldige med hensyn til skolearbejdet; virker tvære, usamarbejdsvillige eller apatiske

- Har eleven det svært når der er gruppearbejde?

- Er utålmodige når de er motiverede
- Har det svært i gruppesammenhænge
- Foretrækker voksne
- Stille provokerende spørgsmål
- Ved det de skal lære allerede

- Virker eleven ængstelig i travle og støjende sociale situationer, som for eksempel frikvarterer, gymnastiktimer og i kantinen?

- Undgår nye aktiviteter udbredt selvkritik bange for at lide nederlag ønske om perfektionisme
- Rastløse og uopmærksomme.
- Stille provokerende spørgsmål
- Er meget selvkritiske
- Beskæftiger sig med andre ting, men klarer sig godt
- Mister interessen, hvis det ikke går som han/hun vil
- Skrøbeligt ego, ekstrem følsom over for kritik.

- Har eleven et kropssprog, der får ham/hende til at skille sig ud? For eksempel mærkelig kropsholdning, manglende spontane bevægelser og få, usædvanlige ansigtsudtryk.

- Undgår nye aktiviteter udbredt selvkritik bange for at lide nederlag ønske om perfektionisme
- Manglende selvtillid

- Har eleven en stemmeføring, der er anderledes end hans/hendes jævnaldrende?

- Er utålmodigt når motiverede
- Kan snakke hurtigt, næsten uforståeligt når de er optaget af en emne.
- Er meget selvkritiske

- Bruger eleven ord og udtryk der er usædvanlige for hans/hendes alderstrin?

- Opmærksom på mange fænomener
- Avanceret udvikling
- Tidligt og veludviklet ordforråd.
- Kan tænke og ræsonnere abstrakt.

- Har eleven en adfærd eller interesser, der får ham/hende til at skille sig ud?

- Viser sjældent interesse for skolearbejdet
- Rastløse, uopmærksomme og dagdrømmende
- Opslugte af deres egen indre verden
- Leger med puslespil, tal og labyrinter forud for sin alde
- Foretrækker voksne
- Beskæftiger sig med andre ting





Kilde:

Misdiagnosis of Asperger's Disorder in gifted youth: An addendum to Mis-Diagnoses and dual diagnosis of gifted children by James Webb, Ph.D.

Misdiagnosis and dual diagnosis of gifted children

Giv plads til de intelligente børn

Kilde: "Teaching Bright Pupils", Nottingham University School of Education

Kilde: Skolens møde med elever med særlige forudsætninger

De særligt begavede elever i folkeskolen af Pernille Buch som word fil

Skolens møde med elever med særlige forudsætnigner af Ole Kyed som pdf.

Understanding Underachievement in Gifted Students

Profiles of the gifted and talented af George T. Betts, Maureen Neihart Source: NAGC 1988

Videnscenter fr autisme

The Misdiagnosis of Aspergers Children

Some "Aspergers" children do not have Aspergers at all ...they are simply "gifted." Has your child been misdiagnosed?

No one knows exactly how many gifted kids are misdiagnosed by clinicians and pediatricians who are not trained in the unique emotional difficulties of the gifted youngster. A common belief is that gifted kids do not have any particular social or emotional problems. Yet, research indicates that up to 20 % of high school dropouts test in the gifted range.

Some gifted kids may not seem different than other “behaviorally-difficult” children in their behavior and emotions, but the underlying causes are different. Any youngster can become withdrawn, aggressive, depressed, anxious, or sad – or exhibit any number of other problem behaviors given the right circumstances. However, there are a many aspects of giftedness that create unique challenges. http://www.myaspergerschild.com/2011/11/misdiagnosis-of-aspergers-children.html

Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.