mandag den 13. januar 2014

Tvangsundersøgelse fjerner kompetente andre aktører ... og nægter psykolog med erfaring jvf børnenes kendte behov

I vores sag mener jeg at det er et vigtig pointe, fordi da vi havde fagpersoner som havde særlige kvalifikationer blev vores sag stabiliseret, og til sidst lukket. Lige efter disse rejser, kom uroen igen.

Absolut alle faglige vurderinger og psykolograpporter i perioden mellem 2007 til 2012 blev med et tvangsundersøgelse fjernet af vores sag. Kan valget af en anden aktør ændrer udfaldet i en sag? Se en uddrag af brevet fra Ankestyrelsen til mig, et brev med betyding da sagen blev lukket af andre aktører som vidste havd de lavede:





Ministrene givet kommunerne det mulighed at "undersøge" børn akut med begrundelse i at forældrene ikke samarbejder. Det er fint.

Men hvad så med belysning af sagen?

Hvordan er børnene sikret at udredningen også inkludere fagpersoner - psykiater, læger og andet sundhedspersonale - vel og mærke personale med forstand på det problematikker kendt af familien?

Hvordan sikrer vi disse har fornøden kompetencer eller for den sags skyldt ser børnene dvs. ikke kun vælge tilfældigt grundet tidspress? Eller vælger som de får betaling til ....
Så er jeg jo tilbage til kernen i vores Principafgørelse!
Det som slå mig ydermere i byretten er det Ankestyrelsen som er vores modstander. Hvordan skulle det fungere ... når ankestryrelsen rager kommunebs parti trods velbeskreven notater at kommunen svigtede?

Kammeradvokaten fremlægger sagen vha. Ankestyrelsen og Kommunen som de har forstået den udefra det forklaring de fik af kommunen. Vores advokater kan ikke bestride kommunens notater da det er ensidigt belyst.

Det er som alt jeg afleveret forsvandt (psykolograpporter, skoleudtalelser, principafgørelsen, fejlforsøg) En sag hvor Ankestyrelsen tillidsfuld anvender udvidelser af vores børnefaglige undersøgelser lavet af vores tidligere kommune.

Undersøgelserne som de selv havde "erklæret" ugyldig? Nu bare i en udvidet form af vores nuværende kommune - igen: På trods af at disse børnesagkyndige undersøgelser var ugyldig erklæret af Ankestyrelsen selv! Hvor vi som familie presses så langt ude at alt falder fra hinanden. Tænk reaktion på svigt levere behandling hvor parter helt handler udenom familien .... deres medbestemmelse fjernes helt?

Hvem har så ansvaret? Ankestyrelsen siger Kommunen og familien høres sjælden eller høres på en måde at det rammer som usynligt sættes danner præcidebs for mistrivsel,  hvor klienten er den svigtende part.

Faktisk er det sådan at hele systemet KUN ser på det fremlagte materialer og her bemærkes det at det er kun akter fra Kommunen som sendes ind. Akter som opstår ved snedug ensartede sagsbehandling. Familiernes egne akter kommer ikke med, med mindre Kommunen husker disse. Og så er det for at bekræfte kommunens opfattelse. Alter som fortæller om fejlskøn forsvinder eller skrives ikke. Hele vejen igennem sytemet.


Når jeg ser tilbage på vores Principafgørelse, en som opstået jvf. vores tidliger kommunes mangelfulde udredning. EN udredning som skete på præcis det samme måde som den nuværende udredning dvs. perioden sommerferien 2009 til maj 2010 blev gentaget efter sommerferien 2011 til oktober 2012, så overholder begge udredninger ingen af det følgende krav stillet af Ankestyrelsen jvf. alle observationerne og psykolograporterne blev skrevet i jo ordinret samarbejde.

Faktisk er raporter efter oktober 2012 det værste jeg har oplevet til dato, og det var en tvangsudredning hvor jeg troede loven i den grad vil overholdes - jeg tog fejl:

Hvilke opgaver kan ikke uddelegeres til en anden aktør:
En anden aktør må ikke udarbejde vurderinger, analyser eller indstillinger, der foregriber eller kan influere myndighedens afgørelse.
Dette er sagsbehandlingsopgaver så tæt forbundet med afgørelsesvirksomheden, at uddelegering kræver en klar lovhjemmel.
Kommunens forpligtelser ved uddelegering til en anden aktør:
Det er kommunens ansvar at sikre, at den anden aktør besidder de rette faglige kvalifikationer til at varetage opgaven, og at den anden aktør holder sig inden for den aftalte opgaveafgrænsning.
Opgavevaretagelsen bør afgrænses klart og tydeligt.
Det er endeligt kommunen ansvar at sikre, at en sag er tilstrækkeligt oplyst, før der kan træffes en afgørelse.

Hvad bliver konsekvensen af sådanne metoder og hvordan ser disse fejlvurderinger ud 10 år senere? Ser nogen fejl og trauma .... eller arbejder alle videre udenom familien .... for at hjælpe dem?

https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=153734


Grundet langsomt sagsbehandling af min klage krydsede opgaverne sig.

- Principafgørelsen som stammer fra vores sag i 2010 havde ingen virkning på et gentagelse af det samme sagsgang i 2009/10 som igen blev gentaget i 2011/12. Sker det igen?

- Jeg fik ikke en eneste afgørelse på et eneste anmodning om støttetimer i et klubtilbud, om læseklassen eller om skoleskift jvf. min søn. Vi blev tilbudt 2 dialogmøder hvor jeg ikke vil mødes med skolen pga. et ubehandlet førergrebsag. Hvad skrev der hvis kommunen gennemtvinger den slags hvis jeg nødt og lod det fortsætte .... catch 22 måske?

- Ved min datters sag fik vi varslet en §50 undersøgelsen i december, varslet forældrepålæg i januar, varslet ungdomsafdelingen i februar, afslag på gymnasistart og vurderinger at hun ikke får undervisning jvf. det som tilbydes i Folkeskolen. Men hvordan fik hun gid karakter og udtalelse på på et andet gymnasium da jeg kendt vores retskrav?

HELT uden at hun var kriminel eller virkede syg og imens det vi beder om ikke "lade hende være indraget i brorens sag". Hun var også under 15 år ... hvem havde så travlt med at "skabe" en sag? Hun fik efterfølgende en anbringelse hvor hun skulle behandles helt uden at en læge så hende? Uden politianmeldelser ... faktisk skønnet af et møde med en børnesagkyndig? Blev hun behandler for chocketvaf selve tvangshandling?

Hvordan kommunen kan påstå der var blevet udarbejdet 3 §50 undersøgelser i perioden ved jeg ikke, men det står i deres redegørelse. Mig bekendt så jeg en og min kommentar nægtede de at tilføje. Rettelser kom først på flere år efter .... og her er jeg usikker om fejl er noteret.

At der fra april 2012 hvor jeg skriver til Ankestyrelsen den første gang, og hvor jeg klager den anden gang i juni bliver voldsomt optrappet i konfluktskabebde sagsbehandling frem for at sagen løses er trist at bemærke. Socialrådgiveren beskrev en del forhold uden at læse det vi bedt om.

Jeg var under indtryk at Ankestyrelsen ville se på "sagsbehandlingen" og hjælpe os med at få nogle fagperosner på sagen som kunne forhindre at kommunen bare fjerner børnene. Nu er skaden sket.

Jeg skriver det lige igen: Det som skete i 2009 gentog sig i 2011 - denne gang er resultatet at børnene er anbragt. Det er sagens kompleksitet i dag som skjuler det. Og at Kommunen fjernede vores psykolog og konsulent udtalelser samt flyttet fokus i sagen ... virkede. Men hjælp det os og hvor tit dk er den slags i komplekse sager?

Men, ser nogen efter ville de måske kunne ses at ro og valget af anden aktør, en som havde kendskab til det adfærds og indlæringsbehov børnene havde måske havde givet to meget forskellige udfald. Men hvor ofte sker det at kommunen genbemtrumfer fejlskønnede valg? Faktisk hvor fagpersoner ikke ser eller må vurderer sagen dvs supervision andet end på familien? Sjælden i skole.

Det er endeligt kommunens ansvar at sikre, at den anden aktør besidder de rette faglige kvalifikationer, og at der foretages en klar og tydelig opgaveafgrænsning.

Jeg er afhænging af frivillige organisationer. Disse vælger deres medlemmer og har ikke ressourcer til at bistå i komplekse sager. Her er meningen at en borger kan bede VISO om hjælp. Men også her det  vigtigt at forstå, at jeg som borger, ikke bare kan forvent at VISO tager en sag, og at VISO hellere ikke kan "alt". Frivillige organisationer har fordele og ulemper men deres viden overstiger ofte socialrådgiverens trods de er aflønnet til opgaverne.

Men at VISO kan hvis kommunen ønsker hjælp rådgive i en sag. Vi har siden 2006 ønskede hjælp fra VISO, og andre aktører - VISO opretter ikke en sag med mindre kommunen hendvender sig, trods VISOs hjemmesides vejledning - og kommunen besvare ikke ansøgningerne om anden aktør.

Så hvordan kommer en familie videre? Man kan ikke klage uden en afgørelse - og herkommunen klart en fordel i sagsgangen. Sådan kan Kommunen holde en sag ubehandlet længe ... indtil dialog og samarbejde er så nedbrudt kommynen vælger tvang dvs. uden at familien kan stop deres valg.

I vores tilfælde vælger kommunen det anden aktør vi endeligt fik betalt af kommunen fra. De fungerede for os som familie - med børn der trivedes. Andre gange kan en anden aktør får opgaven ved at de får familien sat til side ... 

Alt er bare skjult i sagen grundet det uhyr kompleksitet som opstået i sagen. Jeg fik aldrig en afgørelse for skolens betaling og havde ikke præciseret at det var grundet skolens trænede og erfaren personale da jeg ansøgte om dækning af vores udgifter jvf. Folkeskoleloven.

Kommunen var advaret at disse personer rejser og Kommunen valgt at genåbne en børnesag og ikke udrede barnet. Men kommunen mente det vil gå ... tager kommunen ansvar hvis det ikke går?

Derfor er vores sag ulykkelig - og derfor har min dreng siden 2011 ikke været del af en skoleklasse. Alt vi bedt om vil kommunen ikke, faktisk tror jeg ikke deres medarbejdere forstået konsekvensen af deres handlinger.

Hvad kommunens undskyldningen er at han ikke får det som hans tvangsudredning påpeger - ja, det forsvinder nok i et eller andet filurlig skrevet redegørelse - men jeg vil sige at det er det samme problematik som er årsagen til at vores elskede anden aktør blev valgt fra. Kommunen handler bare, og redegøre efterfølgende hvis problemer opstår. Men hvad nu hvis en anden aktør er utilstrækkeligt ... hvor sættes grænserne?

Kommunen har hverken en plan eller strategi og i komplekse sager arbejder de får dag til dag. Oftest vælter det før eller senere. I disse sager så kan ingen hjælpe barnet.


Det var jo lige det ordblindeforeningen indså - de er erfaren, nok! I den sidste ende ender disse sager på Sundhedsministerensbord. Børn som bliver ekstrem behandlingskrævende: Selvmordstruende, overvægtige eller endnu mere syg - hvor en dyr børnepsykiatrisk udredninger ofte ikke kommer til bunds i sådan en sag. Hvor børn ender med fejldiagnoser som med tiden stabiliseres. Skader påført familier taler ingen om eller det bliver til bøger imens kommunen fortsætter som altid.

Og i sager som disse, sager som strækker sig over 7 år har forældrene evner som langsomt forsvinder, alt efter om deres forældreevne kan holde til det. Ellers var børn langt tidligere i forløbet når forældre  falder sammen.

Når kommunen hæfter sig ved en forældre udredning hvor alt brænder på pga manglende resourcer nævner de sjældne skolen eller anden aktør svigtede og så er det nok lidt sent i forløbet - især når de selv har afgjort at det var unødvendigt i 2011 med en forælde evne test. Så forstår jeg ikke hvorfor forældre evne og mangel deraf er strengt taget er centrum i vores sag i 2012 - og grundlag for et vild og voldsom tvangsudredning. Tænk? Det vurderede de selv ikke behøvede. Jeg fik aldrig forklarer hvad udredningen skulle bruges til.

Kan det være at kommunen mangler didaktiske principper, som kunne føre til konkrete metoder og strategier for undervisning af børn med særlige forudsætninger? Ja, helt bestemt. Gælder det også for autisme, ADHD, ordblindhed, OCD? Helt klart .... 

Men PPR og skoler .... De taler ikke sammen og det er det at trods inklusion at nogle inklusionssager er præget af .... at diagnosen forsvinder ved skolelederen som før de ser sagen raskerklærer barnet. Enten SKAL skolen tage sagen .... eller tager de børn f.eks friskoler eller behandlingsskoler for pengene.

Især nå kommunen og Ankestyrelsen uden at henvende sig til fagpersoner hæfter sig ved psykologudtalelser som er lodret modsat det som tidligere er set i sagen er jeg bekymret - nå, vent disse var jo ikke gennemgået for alle glemt at vi havde dem. Hvordan glemt alle alt tisluger udredninger? Grundlaget for vores principklage linker jer hertil.

Jeg vil påpege vi flyttede til en nogenlunde fungerende behandlings tilbud flere gange men kommunen så det som andet! De vil lidt hjælp fra internet at flytte deres syn på dagen og havde selv ingen overblik i selve sagen. Det kom frem ved ankestyrelsen.

Men hvad sker der hvis disse sager uendeligt fortsættes og hvor kommunen ikke er vandt til at hjemtage børn .... er det derfor genanbringelse sker? Er uvidenhed årsag i anbringelser. Flytter opholdsteder og plejefamilier for let fokus i sager? Ligesom skoler?

Og genanbringelse bare pga. sammenbrud i dialog som skabte sagerne. Kan alt ske fordi kommuner mangler fagpersoner og mister overblik som sager blir mere og mere komplekst. Hvad sker det hvis kommunen ikke vil indrømme de tog fejl .... eller rette deres fejlskøn fordi resourcer slipper op hos dem som i hjemmet? Hvad sker der når kommunen går bankrot. Og familien er bankrot?

Andre aktører er ikke alle redelig. Og alle ved ikke alt.

https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=153734

Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.