mandag den 3. februar 2014

#Inklusion #uddannelsesminister #socialminister En mors håb brast i 2009, 2011 og 2013! Ordblindhed er jo let nok, ikke?

3-5. klasse er  alder 9-11 år se original billede her:
Om IQ og Indlæring: http://www.pinterest.com/pin/363313894911426852

Dobbeltexceptionelle børn UVMs beskrivelse:
I de overordnede betragtninger har jeg taget udgangspunkt i almindelige børn og unges udvikling og ikke konkretiseret de særlige forhold, der gør sig gældende, når et barn kan have et særligt talent inden for specifikke områder og samtidig have indlæringsvanskeligheder inden for et andet. Det være sig opmærksomheds-, koncentrations- og kontaktvanskeligheder, dysleksi etc. Disse dobbeltexceptionelle børn kræver en særlig forståelse og indsigt.
 http://www.pinterest.com/pin/363313894911408157

En mors håb brast

Hilde Buys havde i Mentiqa i Hadsten endelig fundet den rigtige skole til sine børn. Så lukkede skolen.

»Vi skulle stemme om skolen skulle lukke, men vi havde ikke noget valg,« fortæller Hilde Buys. Foto: Flemming Højer

Mentiqa skolen måtte lukke

Navnet Mentiqa dækker over et koncept med en række holdninger til og erfaringer med undervisning af højt begavede børn i Danmark.
Mentiqa Østjylland åbnede i efteråret 2007 i Hadsten med opfinder af Mentiqa-konceptet, Pernille Buch-Rømer, som skoleleder.
Sommeren 2008 blev Carl Salling-Mogensen ny skoleleder.
I efteråret 2008 forlod Carl Salling-Mogensen jobbet.
May Mørup blev ny skoleleder og Peter Stidsen som viceskoleleder.
I februar sagde May Mørup sin stilling op, og Peter Stidsen blev konstitueret som leder.
Forinden havde skolen sagt farvel til tre ud af syv lærere på baggrund af et faldende elevtal.
3. april måtte Mentiqa Østjylland lukke p.g.a. elevmangel.
Ved lukningen havde skolen 37 elever fra 1-8. klasse, bosiddende i forskellige kommuner. I efteråret 2008 var der 53 elever.
Der er selvstændige Mentiqa-skoler i Odense og Ålborg.
Læs mere på www.mentiqa.dk og www.intelligenteboern.dk
Det har ikke været let.
Tårerne kommer frem i øjnene på Hilde Buys, da hun fortæller, hvordan det var, da hun og de andre forældre ved privatskolen Mentiqa fik at vide, at skolen ville lukke.
Skolens økonomi kunne ikke hænge sammen, der var for få elever. Der var ikke noget valg.
»Jeg vidste, at der var nogle forældre, der tog deres børn ud, og i februar havde skolen sagt, at hvis der rejste yderligere 10 børn, så ville skolen lukke. Men jeg vidste ikke, at der forsvandt så mange så hurtigt,« fortæller hun.
Det var en smertefuld aften, torsdag 2. april.

Trøstende ord fra søn

Da hun klokken seks næste morgen vækkede sine to børn, der begge gik på skolen, fortalte hun dem straks situationen.
»Vi græd sammen, men det hjalp mig, da min dreng sagde: »Mor, du har fundet en skole, der godt gad ha' mig. Du skal nok finde en ny.«
Trekvart år tidligere havde hun fra dag til dag besluttet at flytte børnenes skolegang fra Aalborg til Hadsten.
Fra august til februar tog hun hver dag toget med børnene frem og tilbage mellem Aalborg og Hadsten.
I februar flyttede familien til Hadsten.

Som en hvirvelvind

Hendes syv-årige søn åbner døren med et rask træk, da journalisten banker på. Kaster et lynhurtigt blik, og forsvinder så lige så hurtigt ind til et tv i et rum ved siden af køkkenet.
Hilde Buys giver hånd, præsenterer sønnen og trækker døren i ind til tv-apparatets høje lyd.
»Han er adfærdsvanskelig, kort sagt. Nogle ville kalde det damp, men den diagnose har han heldigvis ikke. Han kan godt koncentrere sig, hvis det er noget, han går helhjertet ind for. Hans storesøster på 12 år er helt anderledes, stille og pæn. Men hun er blevet mobbet, og har også været offer for vold,« fortæller moren.

Det gik ikke godt

Børnenes skolegang i Aalborg, hvor Hilde Buys læste for at blive ingeniør, var ikke vellykket.
I 4. klasse var datteren så skoletræt, så hun var holdt med at læse og skrive. Læreren afviste, at der var problemer, men Hilde Buys var overbevist om, at datteren ganske enkelt manglede udfordringer. Fordi hun var kvik. Og så blev hun mobbet.
Det var en daglig kamp at få hende af sted til skole.
Da sønnen sidste år skulle starte i børnehaveklasse, ville skolen have ham i en klasse for børn med store indlægringsvanskeligheder.
I børnehaven havde han haft støttepædagog 18 timer om ugen.
Men Hilde Buys tvivlede ikke på hans indlæringsevne. Hun fik overtalt skolen til at lade ham starte i en almindelig klasse med støtte.

En hurtig beslutning

Men lige fra starten gik det skævt. Han blev opfattet som et problembarn. Dårligt opdraget. Dialogen var dårlig.
Så hørte Hilde Buys om Mentiqa-skolen i Hadsten. Der var optagelsessamtaler, og hun tog chancen. For noget skulle der ske.
Mentiqa-skolen var positiv. Drengen havde problemer med sin adfærd, men højt begavet.
Hun var ikke i tvivl. Det her var chancen.
Om mandagen startede begge børn i Hadsten.
»Jeg havde faktisk ikke råd til at sende begge børn i privatskole, men jeg kunne ikke få det til at hænge sammen på anden måde,« fortæller moren.
Og forventningerne blev indfriet. Begge børn blomstede op. Sønnens unoder forsvandt ikke, men de blev håndteret helt anderledes.
I februar valgte hun så at flytte til Hadsten. Torsdag 2. april blev skolen lukket.

Hun holdt dem hjemme

De tre måneder indtil sommerferie har Hilde Buys holdt begge børn hjemme.
Hun ville ikke endnu engang kaste dem ind i en almindelig folkeskole, der ikke havde særlige forudsætninger til at undervise netop hendes børn. Hun valgte i stedet selv at undervise dem, mens hun i dialog med Favrskov Kommunes skolevæsen forsøgte at finde en blivende løsning.
Det har taget tid, undersøgelser og samtaler. Ikke let..

Hun øjner en løsning

Nu, lige i denne uge, er hun blevet enig med skolevæsenet om en løsning for begge børn.
Sønnen får hjælp fra en støttepædagog, og så springer han første klasse over og starter direkte i anden.
»Havde jeg råd, flyttede jeg begge børn til Mentiqa-skolen i Odense, Aalborg-skolen er fyldt. For kommunerne har ikke særlige tilbud til højt begavede børn, der slås med sociale og emotionelle problemer. Men de bør kunne rummes i folkeskolen. Loven siger, at folkeskolen skal kunne rumme alle børn. Og undersøgelser viser, at cirka fem procent af alle børn er særligt højt begavede,« siger hun.
»Jeg har aftalt med skolechefen, at vi skál have det til at fungere nu,« siger hun. Og hun håber.





Vi er stemplet som udsatte i dag - min børn uvordne - mens deres indlæringsproblemer og tidligere psykolog udredninger er gemt langt af vejen i sagen. Flere gange kun Kommune ligefrem skrive moren ikke må deltage for ikke at påvirke sagen, eller moren vil vælge eget psykolog - når jeg vidste min børn havde specifikke problemer og øsnkede de indragede tidliger rapporter leveret af PPR! Ja, 7 stk hos det ene barn og 2 ved det andet. Og alt som hører til er ubeskriveligt. Værst er sådan fungere det i dag. Og man kan kun håbe på at børn som er forskelligt klare det - skolen, ja som avisen skriver i dag:



Hos Danske Skoleelever kan man ikke forstå, at man efter to årtier stadig ikke har kunne udvikle princippet om undervisningsdifferentiering til at favne både specialbørn og højtbegavede elever, som er de to grupper, der oftest ikke kan relatere sig til undervisningen. http://www.b.dk/nationalt/undervisningen-rammer-skaevt-paa-21.-aar

Et kort opsummering siden den sommer til og med 2013 kan læses på facebook, hos det ene barn: https://www.facebook.com/media/set/?set=a.647898141923530.1073741828.351157318264282&type=3

Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.