lørdag den 8. februar 2014

#odense #odensepol Som rådgiver står jeg ind imellem i et dilemma!

Læs sagen her: http://www.dagens.dk/indland/natascha-linea-fagspecialist-l%C3%B8j-s%C3%A5-mit-barn-blev-fjernet

Og lad os se lidt mere fra Odense Kommune som "en anden" af Kommunens rådgivere skrev i Socialrådgiveren i februar 2013.
Rådgiveren i Børn- og Ungeforvaltningen:

Vi kan komme til at hive tæppet fuldstændigt væk under en familie

Som rådgiver står jeg ind imellem i et dilemma. 
Jeg kan have en mistanke om, at en mor ikke er reelt enlig, men jeg kan være nervøs for, at hun lukker helt af, hvis jeg melder hende til kontrolteamet. Og så kan det blive svært at hjælpe børnene, siger socialrådgiver Sira Lund.

Sira Lund har ikke set DR’s udsendelser om socialt bedrageri. Men
hun kender til gengæld en del til de dilemmaer, man kan stå i som rådgiver, når man har med nogle af landets allermest udsatte børn og familier at gøre. Sira Lund arbejder i Odense Kommune som myndighedssagsbehandler med børn fra 0 til 14 år og er ofte på besøg i familierne.

- Hvis jeg skal ud til en enlig mor, og lejligheden er fyldt med mandetøj, så kan jeg godt tænke, at hun ikke er reelt enlig. Eller hvis jeg i forbindelse med en § 50-undersøgelse spørger barnet, hvor ofte hun ser morens kæreste, og barnet svarer ”hele tiden, for han bor her jo”, siger Sira Lund.

Og så skulle sagen jo være helt enkel, og vejen banet for en anmeldelse til kontrolgruppe. Men så enkel er verden ikke altid, mener Sira Lund.

Der er selvfølgelig situationer, hvor hun blot siger, at ”jeg er ked af det, men det her bliver jeg nødt til at melde”. Men der er også andre situationer, hvor Sira Lund har mange overvejelser om, hvad hun med sin anmeldelse i givet fald ville sætte gang i.

- Tag nu situationen, hvor en lille pige på fire år kommer til at fortælle mig noget, som hun måske har fået besked af sin mor om at tie stille med. Oven i købet kan det være i en familie, hvor jeg i forvejen ved, at der er mange konflikter og mistanke om vold. Så skal man ikke være særligt klog for at regne ud, at pigen ikke bliver særligt populær. Måske risikerer jeg også, at moren lukker helt af og ikke vil samarbejde. Så skal vi ud i en tvangsundersøgelse, en tvangsanbringelse eller et forældrepålæg, det kan blive noget værre biks, der i hvert fald ikke gavner barnet, siger Sira Lund.

Fem par sko i entreen

En løsning, Sira Lund har tyet til, er at sige til en familie, som måske snyder på vægten, at ”se nu at få bragt sagerne i orden”. Og hvis det sker, vil hun ikke spekulere i, om snyderiet har stået på i en måned eller i et år.

- I forvejen kan det være en familie, der ligger ned økonomisk eller
ressourcemæssigt i det hele taget. Man siger jo, at penge ikke er alt. Men for de her familier, der næsten ingen har, fylder økonomien jo alt. Så risikerer vi at hive tæppet fuldstændigt væk under dem, og så kan de jo slet ikke arbejde for, at deres børn får det godt, siger hun.

Sira Lund drøfter ofte de etiske dilemmaer med sine kolleger. Ikke alle er enige med hende, erkender hun. Og hun tror også, hun ved, hvad de ville sige i kontrolgruppen, hvis hun spurgte dem til råds.

- Det er jo ikke noget, vi drøfter med kontrolgruppen. Men jeg gætter
på, at de vil sige, at jeg ikke skal vurdere på tingene selv. Jeg skal bare melde det til dem, og så vil de undersøge det.

I øvrigt kan Sira Lund da godt have en fornemmelse af, at en del af
problemet er, at det langtfra er alt, hun ser.

- En gang sagde en fra kontrolgruppen til mig, at ”så du slet ikke, at
der stod fem par sko i entreen”. Men det gjorde jeg altså ikke. Jeg var totalt fokuseret på børnene. Men jeg ved da også godt, at nogle af familierne er snu, en lejlighed kan være støvsuget for mandetøj, når jeg kommer.

Og i to sager har jeg fået af vide af familierne selv, at de betaler af på en gæld til kommunen for socialt bedrageri. Så de kan sagtens snyde mig, det er langtfra alt, jeg ser, siger Sira Lund. http://www.socialrdg.dk/Files/Filer/Publikationer/Socialraadgiveren2013/2013-02_Socialraadgiveren.pdf

Ja, der kan man bare se kære enlige mødre. Pas nu på rådgivere som udgiver sig for at være en god fe ... selv deres kolleger ved der er noget gjalt med deres sager - desværre siger ingen noget og når nogen siger noget tror ingen på dem.

I vores sag melder en rådgiver mig til kontrolgruppen, fjerner børnene til undersøgelser på et opholdssted. Min Boligstøtte stoppes i samme øjeblik "på mistanker" og oplysnigner fra rådgiveren ... kontrolgruppen fandt intet, men børnene forbliver anbragt. Boligstøtten beholder kontrolgruppen og henviser til rådgiveren og hun henviser til dem, helt uden klagen blev behandlede. Jeg overlever på 1000kr om måneden, uden at kan få svar omkring penge rådgiveren skylder mig! Igen med øget gæld i en umulig situation ... dog heldigvis ikke hjemløs ... ja, ikke tale om at hive tæppet fuldstændigt væk under en familie ... "uden skrupler" ...

Det er vildt at sagen forløb lige som rådgiveren beskriver i artiklen - man har helt lyst til at se på om Kommunen reelt havde planer om at "hjælpe" eller om deres mistænkligørelse af en familie sat automatpilot igang? Og hvilke slags familier får hjælp ... jeg kender ingen fra den afdeling som har fået hjælp.

Ja, disse sager er noget værre biks -barnet uden skolegang, uden støtte for at få den igang - også med kendte handicap som man kæmper for over flere år.

Basalt set, vanvittige og massive rå og grove anklager som vokser i takt med sagens størrelse ... et massiv snebold. Det som undrer mig er at vores rådgiver nægtede at samarbejde med fagpersoner som havde bragt sagen i ro og handlede helt egetrådig ... hvorfor?

Der var meget rådgiveren skrev som alle regnet med hun havde faglig belæg for - ingen tjekkede eller troede på det jeg fortalt.


I dag er jeg beskrevet som misbruger, helt uden at nogensinde havde brugt narko mm. Min egen læge, samt overlægen er også forbluffet. Socialrådgiveren siger bare at de havde ikke helt en overblik over hvad der kunne forkomme i hjemmet - det havde kommunen. Godt så - hvorfor ingen narkotest på mig?

Hvorfor henvisninger til misbrugsbehandlinger - ja, så er de kære folk højere op i systemet jo klar over der er noget ... og lægen han skriver jo som ting var: Vitaminmangel grundet operation, akut operation grundet utilsigted overset hændelse ingen andre mistanker men langsom genoptræning bør overvejes.

Selv ikke deres seneste misbrugspsykiatriens kontrolgruppes skrivelse kan rådgiveren hellere ej forstå! Stakkles mand gav mig 3 forklaringer for hvem ringede til ham, desværre er det an annonym bekymringdog med oplysnigner om alle vores CPR nr som han ikke fik af mails mellem rådgiveren da han undersøgt sagen intern ... hun vidste jeg ikke gad besøg men sender ham hjem til mig ;) så planlagt som det kan være. Godt jeg var hjemme og godt naboen lige kiggede ind det samme øjeblik.


(Gad vide om han tjekkede for sko i entreen gangen går helt igennem huset  ... det skrev han nemlig ikke noget om ... men jeg jaget ham ud af mit hjem da han "bare kom ind"!)



Lige kort efter vi var flyttet spottet den uanmeldte person socialrådgiveren sendt ud sørme flyttekasser og at der var trukker for! Nå men jeg var igang med at tage tøj på ... og havde flyttekasser som skulle op i vores loft samt en spejl mm. som skulle afhentes ... det er rent chikane! Det kasse hun havde med var således dokumenterne jeg skulle "høres" i 2 timer efter hun var kommet. Igen ... sjovt hvad den ene kune "se" og den anden ikke kun "se"?

Således også med psykisk sygdom ... mod at rådgiveren havde adgang til allt lægeoplysninger via Jobcentret - som sørme påstår de ikke vidste jeg var syg da det kom frem de gav mig kontanthjælp og glemt min sygdagpenge. Men en ting er sikkert - interne mails mellem Jobcentret og Børn og Ungeafdelingen afsløre temmelig mange grove overtrædelser.

Anklagerne stoppede ikke der - denne gang med flere politianmeldelser. Politiet var desværre ikke så venlig at indkalde mig eller tjekke anklagerne så nu er det en langtrukket klagesag - som Kommunen igen drager fordel af!

Helt uden uden fagpersoner som kender børnene fra før har jeg intet sag at bevise - og som ankestyrelsen siger: Samarbejdt nu fremmedrettet ... er det fair på min børn? Alt efter en rådgiversmavefornellemser og manglende anvendelser af eksisterende fagpersoner levere os vældig behandlingskrævende for ting og sager vi aldrig før havde fejlet? Og er det fair at det som barnet har brug for en behandling for "slettes" og "justeres" ud af sagen ... på den anden side kan systemet jo spare millioner ved at helt skrotte fagpersoner idet sagens udfald er jo som rådgiveren ser den ... intet andet.



Vores rådgiver rejser fra Odense - men det hjælper næppe på Modellen nu spredes den til andre Kommuner da hun er trænet og oplært i den.




Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.