mandag den 28. april 2014

#Amnesty Landsmøde 2014 Hvordan kan vi sikre beskyttelsen af børns menneskerettigheder?


VIDEO: Hør Marys bevægende tale



HKH Kronprinsesse Mary talte om "My Body My Rights" om kvinder og pigers ret til at bestemme over egen krop. Kronprinsessen er fortaler kvinder og pigers seksuelle og reproduktive rettigheder og var inviteret, fordi hun som protektor for FN’s Befolkningsfond (UNFPA). HKH Kronprinsessen bliver medlem af internationalt panel som skal bekæmpe mødredødelighed og fremme reproduktiv sundhed og rettigheder og adgang til familieplanlægning.



Nyborg strand hotel - udsigt fra morgenmad inden HKH Kronprinsesse Mary talte om "My Body My Rights"


Dagen forinden tog jeg til møde vedr.: Børn og unge i sikrede institutioner hvor der blev sat fokus på magtanvendelse overfor børn og unge i bostæder og sikrede institutioner.

Mødet varede desværre kun 1½ time og Henrik Rindom, overlæge i Psykiatri. Han har bl.a. behandlingsansvaret for de 18-24 årige på Statsfængslet i Ringe, og er lægelig konsulent på Den Matrikelløse Døgninstitution eget af Næstved Kommune.

Lokalet var fyldt, mange flere mødt op og hurtigt kom flere beretninger fra fagpersoner, forældrer, studerende om hvad de oplevede og hvilke uhyrligheder behandlingskrævende børn blev udsat for. Ikke mindst horrible annonymiserede fortællinger / cases lægen og andre beskrev. Historiene fra stor såvel små Kommuner, blev nævnt. Regionerne og forskellige landsdele også. Vi hørte om Farsø, Odense, København ... Vestjylland, Nordjylland ...  Gamle kendinger dukkede op igen - og disse sørme under nye navne?

Hver Bøsted eller Institution har faktisk i dag 3 Kommuner ind over den enkeldte. Den anbringende Kommune, den godkendelses Kommune og ikke mindst nu også en særskilt Tilsynsførende Kommune. Herudover hører Klagenævn for specialundervisning, Ankestyrelsen og Regionstilsyn ved statsamtet også på "børnene". Vi har fjernet det Socialnævn og udvidet det Kommunale tilsyn ved at en kommune "holder øje med" flere kolleger. Til slut har Ombudsmanden (den nye såvel den forrige) også udtalt sig i avissager, eller ved raporter hvor OPCAT, Dignity og alle de andre børneorganisationer f. eks red barnet, børns vilkår, fbu, UNICEF, og så endnu flere græsrods bevægelser deltog.

Her glemmer jeg ikke at bøsteder og Institutionerne også "må" administreres som organisation/pædagogisk enheder. Dermed kan en enkeldt stor organisation have flere end 3 Kommuner ind over deres virke. Noget som f. eks Friskoler bestemt ikke må! Men hvor der ved Friskoler lynhurtigt kan handles for at lukke en skole  (desværre sker der fejl) er det her som om noget mangler ved anbringelsesområdet, trods et massiv overvågning som jeg antager der må være når så mange er ind over "det udsattes vilkpr"!

Og så er der alle sundhedsfagpersoner - mennesker som i led af deres embed rask væk skriver raporter for at børn anbringes, eller behandler børnene ... hvor dere deres beretninger? Det er trods alt dem som har hands on kontakt med disse børn!

Alligevel bemærker jeg at INGEN stopper handlingerne.  Enkeldte børn som klarer at råbe op er totalt smadret inden de høres. Børnene kommer oftere fra anbringelsen i et værre tilstand end før, med en del flytninger og skoleskift i bagagen - præcis det de ofte fjernes fra hjemmet for!
Det er således trods alle indsatser stadigvæk op til Barnets Socialrådgiver at handle - og den person har ingen ansvar som alt ser ud i dag. Udebliver handlingerne eller flytter hun barnet gentagende gange ser ingen på hendes rolle, det er tabulagt at stille spørgsmål og alle har tillid til at hendes valg er truffet fagligt og sagligt korrekt. Men hvor får hun redskaberne til at gennemskue om en behandling virker eller ikke virker? Hvordan? Og hvorfor er medarbejderne i Ankestyrelsen så opsat på at der arbejdes fremmedrettet - uden at nogen tør påpege barnet ikke trives?

For "os" som havde lidt kendskab til problemerne var det debat et forum hvor vi blev bekræftede at vi ikke er alene, samtidig med at vi kun gå derfra med ondt i maven over at Kommunerne tydeligvis "svigter" og har svigtede i mange år! Jeg bemærkede at vi ikke kendt hinanden og at der var nogle som havde hørt om situationerne men antog at problemerne er løst grundet det "avisomtale" der har været.

Pårørende og fagpersoner var tydligvis i afmagt - og så blev "arbejdet" sørme også forsvaret! Dog kunne alle være enig om at det som blev fortalt slet ikke bør ske. Ny tilkommere kun tydligvis ikke begribe det de hørte om. Undskyldninger, håb og at der arbejdes videre på indførelsen af "konventionerne" nået vi frem til.

Amnesty bekræftede deres indsats fortsætter især med henblik på indførelsen af Børnekonventionen. 

Jeg efterlyser at der ligges pres på Danmark således at vi giver børnene klageadgang til FN - efter min mening vil "bare det at kan klage" til en uvildig instans sætte skub i alt smøl mhp. konventionerne samt behandlingen der opleves.Vi er i dag en af 10 lande som ikke har givet Danske børn klageret - i gamle dage var vi en af det første 10 lande! Come on ... det kan da gøres bedre.

Hvordan ansvaret "ikke" placeres i dag,  og bør kunne placeres hvis vi måtte klage til FN! Tænk bare det lille område med Magtanvendelser er ingen reelt bekymret over at deres job er i fare! Alle ved ingen gøre noget.

Jeg nævner disse børns Uddannelse lidt her. Det nye regler af februar 2013 er ubrugelig da det er klart at ingen menneske kan lære under forhold som var blevet beskrevet! Det er mig en gåde at det ovennævnte problematikker ikke også kom frem da UVM undersøgt området i 2010 og at der ikke allerede dengang blev handlet udefra sektoransvarlighedsprincipper for at stop magtanvendelser!

Det at Kommunerne rask væk betaler disse skoler som ingen resultater leverer under mig - alt kan så så fint ud på papir, men hvordan er det nu lige at disse unger så alligevel ender blandt byens tunge kontanthjælpsmodtagere.

Men værre hvorfor skal barnet efter end anbringelse kom på sådan en skole, når der inden anbringelsen "ingen" handleplaner, støttetimer fandtes? Folkeskolen får ikke 360 000kr for hvert handicappet barn de får, gid bare det var sådan! Her er en af det skoler som er aftager for udsatte eller handicappede børn nu hvor specialklasserne lukker på stribe: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2014/04/26/0426231607.htm

Faktisk ligger det ud over flest kommuners service niveau at give barnet støttetimer - andet end "muligvis" en pædagogisk friplads ... måske bør UVM se på hvad pokker de finansere på disse interne skoler hvor 70% ingen 9. klasse får TRODS et massiv indsats inden det 62 million som de allokeret deles ud.
Vi er alle klar over disse børn mistrives - der hører vi dagligt og der kræves flere penge. Samfundet har ekskluderet først kriminelle og nu også handicappede børn, placeret dem på Bøsteder og Institutioner. Det har forgået i mindst 20 år - bare skjult. Dog er det i dag under dække af "hjemmelig" forhold som EU krævede, men uden at nogen sikrede at disse steder ikke drives som organisations eller pædagogisk enheder! Værre er Kommunerne har indset at der er penge i at Tvangsanbringe børn grundet statsrefusionen, mod at selv klare regningen ved at barnet "kun" har et handicap.

At alle råber "det er dyrt" uden at se på den finanseringsmodel som blev oprettet pga. nedliggelse af regionerne og efter grusomme børnesager åbnede staten for en pengeflow ... for mig at se betaler samfundet grundet deres egne ligegyldige holdninger mindst det dobbelte end løsninger vil koste!

At det så nærmer er samfunds finanseret tortur på disse steder uden at nogen tager ansvaret - begriber jeg ikke.

Jeg er desvæære ikke tilhænger af vores nye Tilsyn "endnu" - som jeg ser det er der oprettet bare mere af det samme som før, dog med lidt mere sikkerhed dvs. at Kommunerne ikke føre Tilsyn med sig selv MEN det er stadigvæk fuldstændigt ekskluderende overfor "mødre" (og fædre!) af disse børn. Præcis som resten af den behnadlingssystem, hvor problemerne oftest opdages i skolen som det første. Og kernen af problemet er ikke løst. Flere tilsyn belyser måske problemerne, eller så flyttes deres grænser lige som ved resten af det her system - at der skal ryddes op sker bare ikke! Ingen ved hvordan da ingen vil vedkende "meta" problemet.

Når jeg nærlæser vejledningerne, bekendtgørelserne og andre regelsæt så er der "for mig at se" vores største problem at alt er sat i proces, uden pædagogik og uden at nogen undersøger reelt hvad udløst den voksnes handlinger for at håndtere barnets adfærd. 

Herudover antager alle at hvis den bare skriver "der er risiko for, at barnet eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade"  på grund af adfærd, misbrugsproblemer eller andre adfærds- eller tilpasningsproblemer hos barnet eller den unge så er det OK at Magtanvende.

Det blåstempling starter allerede når man fjerner barnet fra deres forældrer - mennesker som oftest ikke engang var til stede da barnet "reagerede"! Børn placeres grundet deres adfærd på enten åbne eller lukkede døgninstitutioner eller bøsteder.
De regler i magtanvendelsesbekendtgørelsen, der vedrører åbne afdelinger i døgninstitutioner for børn og unge, gælder for alle døgninstitutioner efter servicelovens § 66, nr. 6, jf. § 67, uanset om målgruppen for institutionen er børn og unge, der har sociale problemer, eller børn og unge med nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne. http://www.socialstyrelsen.dk/omsorgogmagt/lovgivning/leksikon/dogninstitutioner-2013-abne-afdelinger
Den opmærksomme læser vil hurtigt opdage at det er det samme reglesæt som gælder for åbne eller lukkede institutioner.
Delvis lukkede institutioner er omfattet af allerede gældende regler for døgninstitutioner efter servicelovens § 66, nr. 6, jf. § 67 mht. afgørelse om anbringelser, kommunens tilsynsforpligtelse (vejledningens punkt 91-92), magtanvendelse, klageregler (vejledningens punkt 84-87) mv. http://www.socialstyrelsen.dk/omsorgogmagt/lovgivning/leksikon/delvis-lukkede-dogninstitutioner

Delvis lukkede institutioner jf. servicelovens § 66, nr. 5, forstås en døgninstitution for børn og unge mellem 12 og 17 år, hvor der i perioder kan ske tilbageholdelse i form af aflåsning af yderdøre og vinduer samt fysisk fastholdelse.
Magtanvendelserne må således kun ske, præcis som ved da barnet blev anbragt hvis nogen bare skriver "at der er risiko for, at barnet eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade" på grund af adfærd, misbrugsproblemer eller andre adfærds- eller tilpasningsproblemer hos barnet eller den unge så er det OK at Magtanvende. Og her har Henrik og andre forklarede hvad magtanvendelserne går ud på - rystende forklaringer - og han henviser til bogen skrevet af Dorthe Birkmose: Når gode mennesker handler ondt. Tabuet om forråelse. ISBN 978-87-7674-730-5. Så man kan få en forståelse af hvad han mener med det.

Desværre så sker hændelserne som Henrik fortalte om både på lukkede og åbne institutioner oftest i årevis og langt inden ungerne ender I et 28 ugers "domsbehandlingsforløb" som de klarer ved at "spise" sig ligeglad med piller for at overleve deres straf i form af isolations forløb som jeg treode kun sker i dikatatorstater. Og jeg mener det je glige skrev: Også med torur ind over! F.eks at anvende vandslage for nedbrusninger ude af det blå ect.
Et Tilsyn, er efter min mening ubrueligt idet det forgår således at barnet "afhøres" med enten Kommunen eller Opholdsstedet ved deres side. Der er lige så ubrugelig som ved at børnesamtaler udføres med svigtende forældre ved siden af barnet! Sjovt hvordan fortolkning af "rimelighed" spiller ind? Overvåget samvær har den "sær" detalje at opholdsstedet også finder frem til hvad præcis det er barnet sladrede om.

Disse børn fjernes desværre ikke akut fra "deres bøsted eller institution" ved mistanker som de ville fjernes fra deres barndomshjem. En klage tager 6-8 måneder og hellere ikke med et fuld enig socialnævn undersøges konkrete beviser! Dermed lærer disse børn at det med at klage er nytteløs - værst er de oplever alt forældre og søskende kontakt sættes ned kort tid efter en klage er indleveret.

Forældrer bliver ikke indkladt, og høres slet ikke! Det er trods alt forældrene som kender barnet og kan forslå løsninger - især når både en opholdssted og socialrådgiver tydligvis ikke magter en opgave med et barn, eller ved at der undersøges et eller anklage som straffesag. Oftest er det forældrene som ser "bekymrende adfærds ændringer", som ind i mellem opdager disse udløses af "sær hændelser" hvor forklaringer ikke giver mening eller er et klar overtrædelse af Magtanvendelsesbekendtgørelserne. Det er som om at basale Menneskerettigheder ikke eksister mere.


Hvordan kan vi sikre beskyttelsen af børns menneskerettigheder? Hvordan er det at børn og unge udsættes for overgreb uden at man fra samfundets side griber ind? For mig er det også tydligt at alle instancerne som har haft opgaven at sikre børn mod vold tydligvis ikke kun løfte den opgave som ikke bør kunne ske! Jeg vil mene der bør i den grad ske et form for selvransagelse hos alle dem som fik et million hist og her. Især ved Socialudvalget som ikke opfattede enkeldtsagerne som "noget for dem" ... hvilke typer har de så lyttet til når det her har kunnet forgår så længe og i sådan et bred omfang? Medlemmerne har jo bestyrede deres "poster" i mange år ... og mig bekendt er ingen af dem døv, blind eller stum!

En udrag af alle deabtter of fordrag kan læses på Amnesty Dk's hjemmeside her: http://www.amnesty.dk/landsmode-2014/artikel/%252Fforedrag-og-debatter som blev afholdt ved Hotel Nyborgstrand.








fredag den 11. april 2014

Min erfaringer med klagesystemet

http://www.ft.dk/webtv/video/20131/sou/td.1098621.aspx?from=14-01-2014&to=15-01-2014&selectedMeetingType=&committee=&as=1#player lyt til denne og se hvordan intet er ændret ... ikke engang plejefamilierne lyttes til! Og 15:00 så henvises psykologfejl til klagesystemet ...og læser jeg denne artikel ser jeg vi har problemer, allesammen.




Min erfaringer med klagesystemet er at den tager 2½ år i en komplekssag og hertil at jeg klagede forkert jvf psykologens arbejde dvs. jeg fik en som hjalp mig men pga. en misforståelse glemt personen at klage over psykologen som lovede ... jeg opdagede fejlene for sent.

Fra nu af tager det 1½ år inden psykolognævn og patient ombud ser den del af klagen. Hvis sagen var en "avis" sag så kom ting igennem hurtiger, men vi er ikke en avissag.Så det må tage den gang ting tager - i mellemtid holder mit ene barn ud og den anden fejlbehandles mens kommunen fremhæver deres seneste rapport.

Ankestyrelsen forstået slet ikke som blev sagt 10. december 2012 - tænk de skrev selv at det jeg siger ikke kan passe? Ingen sikrede om psykolgerne nu også havde tværfaglige kompetencer jvf. det behov som min børn havde og raporter som belv undladt. Senest skrev Ankestyrelelsen bare sagen afgøres på fremlagte dokumenter - dvs. igen helt uden vigtige psykolog og skoleoplysninger. Det forstår jeg slet ikke at Ankestyrelsen som fik pålagt ansvaret af Ombudsmanden handler sådan.

Sidst da jeg klagede over en §50 som ikke opfyldt det lovpligtige krav tog Ankestyrelsen 2½ år at afgøre min §50 var ugyldig OG samtidig tillader de at den genbruges hele sagen igennem uden tøven??? Nu i 2 år! Så står man lidt af ... men jeg så også at Kommunen ringer til instancerne og får talt sig udenom klager - det rystede mig og mit barns skolegang er således ikke efterset pga. kommunens "hvid løgn"!Hvad sker der i Klagesystemet - mon de er desperate pga. mange sager?

Når Ministeren siger "sådan skal det være" pga. vi har en lovgiving og jeg ved at loven ikke overholdes samtidig at ingen ser det som et problem, så er jeg rystet. F. eks tog det 8 månder at bevise at kommunen brugt  ulovligmagtanvendelser i deres udredning, den udredning som de baserede deres valg af anbringelse på. Det vil sige behandling af mit barn er baseret på "ulovlige magtandvendelser" - værre er at det var for øvrigt velbeskrevet at ikke må bruges siden 2009, pga hændelserne i 2007 af kommunen selv. Det belv ikke være da deres psykolog skriver at barnet havde brug form meget empati hvor socialrådgiveren vælger at tillade brug af ulovlig magtandvendselser dvs. klagen havde ingen effekt.

Og nu er situationen vi skla kalge forfra FORDI skolen og opholdssted anser ikke deres hadnligner som at værende ulovlig - så om 8 måneder forligger der enten et svar der giver os medhold eller ikke. Alt afhænger af den skrivebord sagen lander på og hvem der får sagen ... alle ved at børn ikke må tvinges eller fastholdes ... men der er huller i det system. Men værst er svaret jeg fik af vores klage som startede dec 2007, svaret kom forår 2009 - der opgave jeg klagesystemet og handlede selv! Men desværre kan jeg som ved en konkurssag hellere ikke forudse perosaleskift, manglende kompetencer osv. som vises i billede nedenunder ... men lige nu er ingen valg truffet i samarbejde med mig som loven forskriver - så ejg kan kun råbe højt, få direkte anklager kastede tilbage mens kommunen fortsætter "deres" valg af behandling.




Jeg går videre ... når Ministeren siger hun mener børn skal anbringes uden tøven så er det bestemt ikke barnets tarv når det er efter "psykologfejl" og "valg af ulovlige metoder". Og slet ikke når min påstande om Kommunale fejl ikke undersøges. Det er derfor børn skades.

Mit håb er at der den 24. april træffes beslutninger om at anbringelser kan ophæves hvis det er truffet på ulovlig grundlag - men jeg er klar over det bliver svært idet oplysniger i DUBU rettes ikke og værre er at "ingen" skrev min kommentar ned, og akter forsvinder. Og vores sag er jo ikke med i den bunke sager - vi er usynlige!

Men nu er det også en ny Minister - og mødet den 24. april holdes med "anbringelsesområdets" kendte. Ingen forældre representeres ... så vi forældrer kan indrette os på at vores børn anbringes og plejefamilierne får hjælpen. Ingen ser på at vi som familier i årevis ahr råbt højt om udebleven hjælp! 

Værre er det for børnene som mishandles isoleret og væk fra alt og alle de kender. Oftest med rådgivere som "beskytter" som udefra udsagn fra opholdsstedet - ingen tænker om der kan opstå situationer af inhabilitet ... eller om det kan ske udefra at forvaltnignen har set sig sur på deres forældre.

Værst er kommunen vælger "behandling" af børn og oftest trods bedre viden, som i vores sag hvor sagen var lukket kort inden jeg anmoder Kommunen om hjælp pga. vores fagpersoner ikke var ansat på stedet mere. Men at Kommunerne kan tillade at sagen køre sin stille gang. Ingen vil tro på at man mødes med tavshed og ignoreres ... Kommunerne får ingen konsekvenser for deres handlinger - hverken fejl inden anbringelser og slet ikke efter.

Desværre blokere socialministeren selv for disse sager - så tænk jer om inden i skriver for derfra får familierne hellere ikke noget svar. Det er under alt kritik: Vi har en national lovgiving som ikke fungere. Det er så grælt at familier "får alvorlige domme" og ingen hjælper dem - de skal selv have penge til at gå mod systemet. Det færreste har 2-300 000kr liggende til sådan noget.

Alle tiltag som er indført, som Minsiteren nævner er tiltag som fremmer anbringelser. Der er ikke en eneste tiltag som inkludere forældrene eller sikrer at Kommunen ikke er den som begår "et overgreb". Det skal folk nærlæse for at opdage at der er et problem.

Regn selv ud om familien høres eller skal tvinges i en kasse som eksister frem for at sikre "familier får hjæp udefra deres behov" ... Trillignesagen er endnu en klokkeklart eksempel. Jeg kan kun sige at der er hjælp til misbrugere, alkoholiker, voldige eller psykisksyge - falder du ikke i disse kasser inden kommunen går igang - så kan jeg forsikre dig at Kommunen skriver dig ind i en af kasserne.

Lovgivning er en øvelse ... jeg lyttede indlsaget igennem to gange - og der tænker ejg WHAT??? Hvad er det dog for noget at sådan en hodlning eksister i Ministeriet ... jeg går udefra det var en talesvipser ... og dog som Barnets Reform er implimenteret virker det som et ondt øvelse.


Du vinder ikke når Kommunen skal skjule de har taget fejl. Du er et brik - Kommunen vælger din job, uddannelse, din børns fremtid ... for dit eget bedste. Som borger er du ikke en som skønnes til at vælge dit eget liv. Det gøres efter en "Kommunal Ansattes" skøn - lovbrud er ikke noget nogen gøre noget ved. Ikke engang Politiet. Det kan kan let regnes ud når vi ser at Kommunal ansatte eller plejefamilier yderst sjælden blvier undersøgt eller får dom. Plejemorsagen fra Odense bekræftede det for enhver som kan "se" - retssystemet har en alvorlig brist. Det eneste du kan gøre er at samarbejde med Kommunen - om behandlingen er et fejl eller ikke er ikke noget du eller andre kan gøre noget ved. Sådan er det blevet på børn og unge området!

Tvangsundersøgelse fjerner andre aktører?

I vores sag mener jeg at det er et vigtig pointe, fordi da vi havde fagpersoner som ahvde særlige kvalifikationer blev vores sag stabiliseret, og til sidst lukket. Lige efter disse rejser, kom uroen igen. Absolut alle faglige vurderinger og psykolograpporter i perioden mellem 2007 til 2012 blev med et tvangsundersøgelse fjernet af vores sag. Kan valget af en anden aktør ændrer udfaldet i en sag?http://2e-giftedogdiagnose.blogspot.dk/2014/01/tvangsundersgelse-fjerner-tidligere.html

mandag den 7. april 2014

#skolechat #udsatte Ungdomspsykiatrisk Center overtrådte psykiatriloven - hvad med døgnanbragte børn?



Medarbejdere fra Folketingets Ombudsmand var på kontrolbesøg, da ansatte på Bispebjerg Hospital brugte tvang over for en autistisk dreng.

Det udløser nu skarp kritik.
Man må ikke bruge tvang over for psykisk syge personer, der kun er tilknyttet en psykiatrisk institution i dagtimerne.
Det slår Folketingets Ombudsmand fast med syvtommersøm i en ny redegørelse, der handler om en episode med en ni-årig autistisk dreng og to ansatte ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center på Bispebjerg Hospital.
Drengen nægtede at komme indenfor til undervisningen på centrets skole, så derfor greb to ansatte fat i drengen og trak ham ind, mens han satte strittede imod. Folketingets Ombudsmand kalder situationen »meget kritisabel«, da psykiatriloven udelukkende tillader den slags tvang over for dagpatienter, hvis der er tale om nødværge eller nødret.
- Dette er en enkeltstående episode, men da ledelsen på hospitalet mente, at brugen af tvang over for drengen var i overensstemmelse med reglerne, har vi været i dialog med de overordnede sundhedsmyndigheder for at sikre, at vi er enige om retsgrundlaget. Vores ærinde er at undgå lignende situationer, siger ombudsmand Jørgen Steen Sørensen i en pressemeddelelse.
Et hold medarbejdere fra Folketingets Ombudsmand overværede situationen, da de tilfældigvis var på tilsynsbesøg på det børne- og ungdomspsykiatriske center. Da drengen var blevet trukket ind fra gården, hørte Ombudsmandens udsendte, at han græd på en patientstue. Besøgsholdet fik efterfølgende at vide, at drengen var blevet fastholdt i to perioder på omkring 15 minutter, fremgår det af redegørelsen.
Både Region Hovedstaden, Sundhedsstyrelsen og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse er enige med Folketingets Ombudsmand i, at man ikke må bruge tvang mod dagpatienter og at Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center overtrådte psykiatriloven i det konkrete eksempel med den niårige dreng.
Ombudsmanden har nu bedt Region Hovedstaden om at sikre, at de ansatte på det psykiatriske center kender reglerne for anvendelse af tvang. http://www.bt.dk/danmark/ombudsmand-kritiserer-tvang-mod-ni-aarig-dreng

Må det så bruges på opholdssteder, interneskoler og specialskoler? Nej, vil jeg mene men hvad præcis sker derude når det er gået gjalt ... hvem hjælper barnet? To voksne som flytter et barn til en alenelokale er et OVERGREB uanset hvorfor ... hvordan får sådan et barn hjælp når kommunen er døv og ligeglad, og forøvrigt ikke mener at 2 voksne mod et 12 årige er en magtanvendelse ... 


Til Skolekonsulent i bopæls Kommune!
Der har ikke været fastholdelser af xxx, men jeg er godt klar over hvad det er xxx hentyder til.
xxx var i Fysik/kemi lokalet hvor han begyndte at kaste ting efter en anden elev. (De skriver ikke at Barnet fortæller han kastede papirklip og de andre var 4-6 år ældre end ham! Han fortæller de overreagede) Jeg og en kollega var i lokaler i nærheden, vi hørte larmen, gik ind i lokalet hvor vi bad xxx gå, xxx bliver vred og slår ud efter min kollega og jeg. Vi gik derefter op på siden af xxx tog ham stille om albuen og guidede ham ud, xxx råbte og skreg at vi ikke måtte slå børn, hvilket vi helle ikke gjorde. Da xxx kom ud satte han sig på trappen, jeg blev stående ovenfor da xxx ville ind i lokalet igen. Jeg lod mig dog ikke flytte, hvilket xxx var meget vred over.
Efterfølgende har vi fortalt xxxs at han fremadrettet ikke får undervisning i faglokalet.
Denne sanktion fordi vi har vedtaget at hvis en elev larmer eller udøver anden uhensigtsmæssig adfærd går vi andre med de resterende elever, men dette kan vi ikke forsvare i et faglokale hvor der er remedier der kan skade barnet der bliver tilbage.
Jeg håber dette er fyldestgørende.
Venlig hilsen


Barnets skolekonsulent og hjemmekommune er LIGEGLAD ergo det anser de ikke som magtanvendelse derfor ved ingen det skete ... det er en af 4-5 stykker, samt del af et års isoleret skolegang da Kommunen nægter at samarbejde omkring et læseklasse som psykolgoen forslået og skolekonsulenten som før har undervist barnet uden "proiblemer" af det art ... men sådan er det at være anbragt 1½ år med fastholdelser. Så kan jeg lære at klage over en skolellærer som indføre føring af børn og anvender førergreb ... vel og mærke UDEN vores accept og fordi læren ikke magtede opgaven på en pædagogisk måde.

Kommunen kan åbentbart ikke levere et service uden fastholdelser. Jeg fasthodlt ALDRIG mit barn og tog ham væk fra lærer / pædagoger som brugt fastholdelser - det repekterede Odense Kommune ikke og anklagede mig derimod for ikke at kan samarbedej og værre var at ejg ikke forstå mit barns behov. Men jeg er ikke alene om at undervise ham uden greb, råb og tvang - jeg kender tre forskellige hold mennesker der kan. Hvorfor Odense Kommune blvier ved med at vælge dette til en pris langt over 3 gange et folkeskole koster ... er mig en gåde! I dag fik keg så svar fra Kommunen igen, og jeg skal sige jeg kæmpede for denne redegørelse dvs to kommuner og en skole forstår ikke loven:

Du har i mail af d. 28-03 klaget over magtanvendelser foretaget på xxx skole. Du har modtaget en redegørelse fra skolen vedr. disse påstande og det er blevet dig oplyst at der ikke har været anvendt magtanvendelser på xxx.

Jeg tror ikke at disse folk ved hvad er anset som magtanvendelser. Ombudsmandens kommision til problemet har endda en perosn på som bruger ulovlig magtanvendelser og tillader meget rå metoder ... med det ved han ikke! Ja, ingen troede jo på mig det her forgår ... men hvad med det barn som goså kommer til overvåget samvær og fortæller ... hvor Kommunen ignorer alt? Hvad er det der forgår ...

Det er rystende, for at sige det mildt ... men som jeg fandt ud af ved min første klage ... der er fuldstændigt hævet over loven. Socialrådgiver, Børn og Unge udvalg og arkivere bare sagen OGSÅ når en enig nævn påpeget det er ulovlig at magtanvende overfor mit barn. 1½ år af det her behandling efter jeg sagt fra overfor det i 2011 er UBEGRIBELIGT. Hvad tænker Odense Kommune på når de udsætter et barn for sådan en behandling fra 10 års alderen og fortsætter trods "en afgørelse"? Barnets tarv er ... ikke synligt her i hvert tilfælde.

http://2e-giftedogdiagnose.blogspot.dk/2013/06/et-enigt-social-nvnt-fandt.html er en tidligere klage ... og der er mange flere som Kommunen bare ignorede siden. Det her er deres "behandlingstilbud" for langt over et million ... dengang kostede det behandling ca. 100 000kr per uge! Hvad er det lige vi tvinges til og der betales til og hvor er Ankestyrelsen i denne sag?

Som I kan se var min klage over skolen pænuts ift. forløbet senere ... alle ved jeg aldrig fastholdt mit barn og han gik frivillig i skolen indtil en skoleleder også hentede ahm og bærede ham samtidig med at mobning var "åbentbart" usynlig ... men værst var læren ... en som også er af en opholdssted som tror man bare skal give et barn skyldt for at alt er tilladt. Jdeg håber Ombudsmanden snart gøre noget ... for mit barns skyldt!


Nødvendigt at "passificere ham i et førergreb og føre ham ud af klassen”

Email fra skolen den 14. oktober 2011 hvor læren skriver hendes valg af at bruge førergreb, desværre undersøger Kommunen kun sager som avisen skriver om. Aldrig nogensinde ahr det været nødvendigt at bruge greb, vi har endda dokumenteret via psykologen at barnet ikke profitere af fastholdelser! Inden episoden har barnet fortalt at skolen er dårligt osv. og barnet har ikke villet gå i skole trods 1½ års skolegang uden fravær. Og det sker den dag i dag - Kommunen nægter at samarbejde med mig moren og lærer der kan håndtere barnet UDEN alle former for greb 2½ år er alt for lang tid! http://2e-giftedogdiagnose.blogspot.dk/2012/03/ndvendigt-at-passificere-ham-i-et.html



tirsdag den 1. april 2014

2009: The year that was written in 2010 with dreams for the years ahead ...


The kitchen, is the place where we learn. It was supposed to be a sofa corner but then we had to find space for "our school" - people reacted oddly when they realised lounge was a school room!


The year that was, the year ahead ...at 12.


2009:

In  2009, alot of good and bad things happened. At the beginning of the year I went to a small school for Gifted children in Jutland. In the beginning we were just over 50 pupils, not nearly as many as at my new school. We travelled 5 hours a day just to go there.

Here my favourite teacher was the history teacher.
What made his hours so unique was that every time we had him, he came with what the class called  "Today's Special". It was not like we got a meal - No, he came with some kind of food item or snack - from somewhere. Sometimes we know what it was from everyday life, other times we'd encounter something totally foreign. Each time he had a story to tell ...

At the school we also had Latin and German, as well as English.
Already in fourth fourth grade, long before those subjects were introduced in other schools. German has been especially challenging for me because both of my teachers were real Germans and we always got a whole lot of new input, and it was new for me. The teacher who had Latin was especially good, and he studied at the university. Our class teacher was great in taking care of us.

One weekend I remember that is very special. Y es, we also went to school on weekends, out of our own free will! It was a weekend where we had "Philosophy". We all camped out and I discovered that philosophy was a very exciting subject.

The school was seperated into two buildings slightly away from each other. It was odd for a school, but that was just how we got to know the school. Suddenly the school was too big for the little over 37 students left. The school then decided to move all the students over back into the main building.

My mother was involved in helping with the move, with some other parents and the teachers.
Someone came with a trailer and a car. Thankfully it did not rain, that day. We made pizza at home and someone brought alot of sodas. It was great fun.
Then a few days later, in April, the school closed suddenly because there was not enough money left to pay the bills. We had to take all our belongings that very same day, otherwise we could not get anything back - the school inventory was to be sold to the highest bidder.

It was a bit of a problem for me because, my friends and I had made and entire city out of paper and recycled wrapping paper.
It was huge, lucky for me I got some help and one of my mother's friends picked us up. We got it home with some trouble. Now it is in our shed. It was a sad day for all of us.

The rest of the time until the summer holidays I was at "homeschooled". We tried to find a good school, but we got many rejections. Nobody really wanted the kids from the Gifted School. However, we found this school I am at now, at the end of the summer holidays. Although I would rather be at another Gifted School.
Shortly after the holidays were over, I started at this school. In the beginning, I felt like and outsider, but it's pretty normal - being new and all. I think it is because I felt "socially awkward". The others kids were more advanced somehow. Enough about that. After a short while I fell in line with the others. One of the girls, I especially liked, I became friends with. And we became really good friends.

For 2010:

My mega wish for 2010 is to be able to do electives. All kind of classes would interest me: Art, French and Latin. I don't have so many other ideas. We could maybe take this up in class. It could also be fun with some "voluntary class project". I would also really like us to perform Grease as a school play. It would be so cool. At the same time I am looking forward to meeting with my girlfriends from Gifted School, also those I have not seen since the school closed.

It has been a really good school year so far, I hope that it continues.

(In 2010 we moved to go to a Gifted School. In 2011 she grade skipped with a ton of help from "internet" and "coaching" via mom's that did the same. We surprised ourselves with another year of homeschooling. And now? Since 2012 she is learning French, her school had art as an elective after school as well as voluntary fundraisers ... and Drama is taking her to new places, meeting people and so far it's the toughest as well as the best choice we had made. For her. The origanal article can be found here: http://intelligenteboern.aforumfree.com/t612-et-mentiqa-barn-skriver)

Nu spørger jeg dumt. §51 ... tvangsundersøgelser udenom §63 - hvem sikre barnet i det her?

Nu spørger jeg dumt. §51 ... er det ikke meningen at den skulle laves udefra dokumenter som eksister og træffes "på det foreliggende grundlag"?

http://www.ft.dk/samling/20121/almdel/sou/bilag/296/1268108.pdf jeg tager det dele med længere ned som har at gøre medn §51 og er rystet at kommunen bsalatset måtte bryde loven ... uden at der var løftet en eneste pegefinger af andet end de havde sat overvåget samvær på uden en afgørelse?

......................................................................................................................


Jeg mener jeg har læst det et eller andet sted dvs. de må tage børnene men ikke "undersøge" dem med mindre der er en anden §§ ... men her er det man ikke fortælles også at der skal være afholdt børnesamtalerne! påstande fra Kommunen om at man ikke vil medvirke er uhyrlige rå løgn - når Kommunen sikre at samtalerne ikke kan afholdes ved at nægte at aftale det med barnets bisidder, eller giver 48 timers varsel velvidende at moren f. eks er indlagt og under operation.


......................................................................................................................


301. Kommunalbestyrelsen er efter servicelovens § 50, stk. 1, forpligtet til at træffe afgørelse om iværksættelse af en undersøgelse efter § 50, når det på baggrund af de foreliggende undersøgelser må antages, at et barn eller en ung trænger til særlig støtte. Undersøgelsen af de relevante forhold hos barnet eller den unge og familien betegnes en børnefaglig undersøgelse. Det er en betingelse, at der er gennemført en nærmere undersøgelse af barnets eller den unges forhold, før der kan iværksættes støtte i form af foranstaltninger efter servicelovens § 52, § 57 a og § 57 b (se også punkt 350).

Baggrunden for, at kommunalbestyrelsen iværksætter en undersøgelse, kan være en henvendelse fra familien eller barnet eller den unge selv om hjælp eller særlig støtte. Kommunen kan endvidere gennem underretningsreglerne i servicelovens §§ 153 og 154 blive gjort opmærksom på, at hjælp eller støtte til et barn eller en ung er eller kan blive aktuel, jf. kapitel 3. Endelig kan kommunen selv blive opmærksom på barnet eller den unge, f.eks. på grund af barnets eller den unges nedsatte funktionsevne, gennem undersøgelse af andre søskendes forhold eller fordi kommunen i anden sammenhæng er blevet bekendt med, at der er problemer i familien, f.eks. fordi fogedretten har sendt en underretning om, at familien vil blive udsat af deres lejemål.

Kommunalbestyrelsen skal begrunde sin beslutning om, hvorvidt der i en given sag skal iværksættes en § 50 undersøgelse eller ej, da denne beslutning i forvaltningsretlig forstand er en afgørelse. Det er derfor også muligt for forældremyndighedsindehaveren eller den unge over 15 år at klage over kommunalbestyrelsens afgørelse herom.

Privatpersoner med kendskab til familien, f.eks. bedsteforældre, slægtninge eller andre, der står familien nær, kan ønske at afgive udtalelser eller erklæringer. Sådanne henvendelser må efter de almindelige forvaltningsretlige principper indgå i sagen og dermed også i kommunalbestyrelsens beslutningsgrundlag.

Kommunalbestyrelsen må dog være opmærksom på, at reglerne om tavshedspligt kan forhindre, at sagen drøftes med andre end parterne og deres eventuelle repræsentant. Dette bør imidlertid ikke føre til, at man afviser at modtage henvendelser eller lignende fra andre personer.

...................................................................................................................


389. Det er muligt at træffe afgørelse om, at der skal foretages en børnefaglig undersøgelse efter § 50, uden at der skal indhentes samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år. Om kravene til og gennemførsel af undersøgelsen mv. henvises til vejledningens punkt 303.
I de tilfælde, hvor forholdene anses for så alvorlige, at en undersøgelse må anses nødvendig for at afgøre, om der er åbenbar risiko for alvorlig skade på barnets eller den unges sundhed eller udvikling, kan børn og unge-udvalget efter servicelovens § 51 beslutte at gennemføre en undersøgelse under ophold på institution eller ved at indlægge barnet eller den unge på sygehus. Dette kan ligeledes gøres uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren eller den unge, der er fyldt 15 år.

Hvis der skal træffes beslutning om lægelig undersøgelse og behandling, uden at der foreligger samtykke fra indehaveren af forældremyndigheden, finder servicelovens § 63 anvendelse. Se punkt 392.

Servicelovens § 51 tager alene sigte på de situationer, hvor det er nødvendigt at få afklaret, om der er åbenbar risiko for alvorlig skade på et barns eller en ungs sundhed eller udvikling. Bestemmelsen finder ikke anvendelse i de situationer, hvor kommunalbestyrelsen allerede har tilstrækkelige oplysninger til at vurdere, om der er grundlag for en anbringelse. Efter bestemmelsen kan undersøgelsen ske under ophold på institution eller ved indlæggelse på sygehus, såvel på somatisk som på psykiatrisk afdeling.

I sidstnævnte situation forudsættes undersøgelsen at skulle ske på en børne- eller ungdomspsykiatrisk afdeling. Indlæggelse til undersøgelse på sygehus forudsætter tilslutning fra afdelingens overlæge. Kravet om tilslutning fra den behandlende overlæge fremgår ikke direkte af bestemmelsen, men en sådan tilslutning må i almindelighed skulle foreligge forud for en indlæggelse.
 
Børn er ifølge lov om tvang i psykiatrien tillagt selvstændige rettigheder. Modsætter et barn eller en ung, der er omfattet af denne lovs særlige retssikkerhedsgarantier, sig en indlæggelse på psykiatrisk afdeling, må kommunen følge den fremgangsmåde, der er fastsat i lov om tvang i psykiatrien. Psykiatriloven finder alene anvendelse i forhold til mindreårige, når der ikke foreligger et informeret samtykke til indlæggelse, undersøgelse eller behandling.

392. Anvendelsen af servicelovens § 63 forudsætter ligesom ved indlæggelse på sygehus til undersøgelse efter servicelovens § 51, at der foreligger tilslutning fra den behandlende overlæge. Det bør endvidere oplyses fra sygehus eller behandlende læge, hvilken behandling barnet eller den unge har behov for, og hvilke konsekvenser det vil få, hvis denne behandling undlades. Det må i øvrigt formodes, at initiativet til en afgørelse efter servicelovens § 63 oftest vil udgå fra lægelig side, eksempelvis i forbindelse med et behov for blodtransfusion i tilslutning til anden behandling, som forældremyndighedens indehaver ikke modsætter sig.

Bestemmelsen giver kun adgang til at træffe afgørelse om lægelig undersøgelse eller behandling, hvis der foreligger en livstruende sygdom eller en sygdom, der udsætter barnet eller den unge for betydelig og varig nedsat funktionsevne. Afgørelsen heraf vil i høj grad bero på den lægelige vurdering i hvert enkelt tilfælde. Afgrænsningen af lidelser, der medfører betydelig og varigt nedsat funktionsevne, kan være vanskelig. Der bør imidlertid lægges vægt på, at der også ved risiko for betydelig og varigt nedsat funktionsevne foreligger en situation, hvor forældremyndighedens indehavers ret til at træffe beslutning om undersøgelse eller behandling må vige til fordel for barnets eller den unges behov for nødvendig lægebehandling.

En undersøgelse eller behandling efter servicelovens § 63 er ikke en anbringelse uden for hjemmet. Der kan derfor ikke i forbindelse med en undersøgelse eller behandling træffes afgørelse om samvær og kontakt, jf. servicelovens § 71, men sygehuset eller det børnepsykiatriske sygehus eller andre steder, hvor barnet eller den unge opholder sig i forbindelse med undersøgelsen eller behandlingen kan begrænse forældremyndighedsindehaverens adgang ud fra anstaltsbetragtninger. Se punkt 390.

..................................................................................................

390. Kommunalbestyrelsen har mulighed for at lade undersøgelsen af barnet eller den unge ske ambulant eller ved døgnindlæggelse, således at barnet eller den unge må opholde sig på sygehuset eller institutionen, indtil undersøgelsen er tilendebragt. Det skal fremgå af indstillingen til børn og unge-udvalget, hvordan undersøgelsen skal foregå. Forholdene i det enkelte tilfælde og især forældremyndigheds-indehaverens holdning og indstilling er afgørende for, hvilken fremgangsmåde der kan vælges i den konkrete situation. Kommunalbestyrelsen bør vælge den mest skånsomme måde til at få gennemført undersøgelsen. Viser forældremyndighedsindehaverens indstilling, at det vil være forsvarligt at gennemføre undersøgelsen ambulant, bør denne mulighed vælges, da en ambulant undersøgelse må anses for at være mest skånsom for barnet eller den unge og familien.

Dog er der mulighed for, at børn og unge-udvalget under gennemførsel af en § 51-undersøgelse af barnet eller den unge uden for hjemmet for en bestemt periode kan træffe afgørelse om, at samvær kun må foregå under tilstedeværelse af en repræsentant for kommunen (overvåget samvær) når det »er nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges sundhed eller udvikling«, jf. § 71, stk. 5, jf. stk. 3. Under de samme betingelser og ligeledes for en bestemt periode kan børn og unge-udvalget træffe afgørelse om at afbryde forbindelsen i form af samvær eller brev-, mail- eller telefonforbindelse mellem forældrene og barnet eller den unge, ligesom der kan træffes afgørelse om, at barnets eller den unges anbringelsessted ikke må oplyses over for forældrene. For en nærmere beskrivelse af reglerne omkring regulering af samvær under en § 51-undersøgelse, se punkt 595

Samværet og kontakten mellem forældrene eller netværk og barnet eller den unge i undersøgelsesfasen kan desuden – af undersøgelsesstedet - reguleres ud fra undersøgelsesstedets almindelige besøgsregler eller ud fra anstaltsbetragtninger. Hvis undersøgelsen foregår på en institution, vil der være mulighed for at afslå besøg, hvis det i den konkrete situation vurderes som bedst for barnet eller den unge. Det kan f.eks. være i tilfælde af, at forældrene møder påvirkede op eller er meget ophidsede.

Af hensyn til familien og barnet eller den unge er der i servicelovens § 51 fastsat en frist for undersøgelsens maksimale varighed. Undersøgelsen skal således være afsluttet inden 2 måneder regnet fra børn og unge-udvalgets afgørelse om gennemførelsen af undersøgelsen.

Når undersøgelsen er afsluttet, dvs. når barnets eller den unges tilstedeværelse på institutionen eller sygehuset ikke længere er nødvendig for at sikre undersøgelsens gennemførelse, skal barnet eller den unge hjem til forældrene. Bestemmelsen giver således ikke adgang til at beholde barnet eller den unge på undersøgelsesstedet, mens kommunen udarbejder sin redegørelse om undersøgelsens resultater. Hvis det på baggrund af undersøgelsen vurderes, at der er grundlag for en øjeblikkelig anbringelse, kan formanden for børn og unge-udvalget træffe en midlertidig afgørelse om anbringelse uden for hjemmet. Der kan også træffes afgørelse om anbringelse efter forelæggelsen for børn og unge-udvalget.

I de tilfælde, hvor Ankestyrelsen efter servicelovens § 168, stk. 3, giver en anke over en afgørelse om gennemførelse af en tvangsmæssig undersøgelse opsættende virkning, løber 2-måneders fristen fra Ankestyrelsens afgørelse om gennemførelse af undersøgelsen.

Er behovet for at kunne iværksætte en undersøgelse så akut, at der må handles hurtigt af hensyn til barnet eller den unge, kan afgørelsen om iværksættelse af en tvangsmæssig undersøgelse træffes efter reglerne om foreløbige afgørelser, jf. servicelovens § 51, stk. 2. I dette tilfælde regnes 2 måneders fristen fra formandens afgørelse.
595. Efter servicelovens § 71, stk. 5 kan børn og unge-udvalget regulere samværet, mens en børnefaglig undersøgelse efter § 50 gennemføres uden for hjemmet efter § 51, hvis dette anses for påkrævet, se punkt 390. Reguleringen sker efter samme hensyn som ved en anbringelse uden for hjemmet, jf. § 71, stk. 2 -4.

Udgangspunktet for en undersøgelse uden for hjemmet og for en evt. regulering af samvær i den forbindelse er, at det så vidt muligt skal ske i dialog og samarbejde med forældrene. Hvis undersøgelsen skal gavne barnet eller den unge, vil det således som oftest være en forudsætning, at forældrene bakker op om undersøgelsen, herunder også at indehaveren af forældremyndigheden forstår kommunens bevæggrunde for evt. at regulere samværet. Forældremyndighedsindehaveren bør så vidt muligt informeres om undersøgelsesforløbet og om eventuelle øvrige sagsskridt, herunder hvad undersøgelsen kan føre til, og hvad dette kan få af konsekvenser for samværet senere hen.
303. Afgørelsen om en undersøgelse af barnets eller den unges forhold skal så vidt muligt gennemføres i samarbejde med forældremyndighedens indehaver og den unge, når denne er fyldt 15 år.

Familien, og i særlig grad forældremyndighedsindehaveren, kan
opfatte kommunalbestyrelsens ønske om at gennemføre en børnefaglig undersøgelse i forhold til et eller flere børn i familien meget forskelligt. Nogle forældre vil f.eks. selv have gjort kommunalbestyrelsen opmærksom på barnets, den unges eller familiens udfordringer og bakke fuldt op omkring en sådan undersøgelse, mens undersøgelsen for andre forældre i større eller mindre grad opleves som et udtryk for mistillid, indblanding i familiens private forhold, unødig kontrol mv. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis undersøgelsen iværksættes for at afdække et eventuelt behov for særlig støtte hos et barn eller en ung med funktionsnedsættelse. For at sikre det bedst mulige udbytte af undersøgelsen og et godt grundlag for de fremtidige samarbejdsrelationer mellem familien og kommunalbestyrelsen skal udgangspunktet for den børnefaglige undersøgelse altid være, at kommunalbestyrelsen aktivt skal søge at opnå dialog og samarbejde med forældrene om undersøgelsen. Kommunalbestyrelsen skal således altid søge at opnå forældremyndighedsindehaverens accept af undersøgelsen og undersøgelsens formål, selvom der ikke er tale om et formelt samtykkekrav. Det er vigtigt, at forældrene så vidt muligt orienteres om undersøgelsens indhold og inddrages i arbejdet uanset deres holdning til undersøgelsen i øvrigt (se også punkt 276 om inddragelse af familie og netværk).

Forældremyndighedsindehaverens forståelse for undersøgelsen har stor betydning, da undersøgelsen bør være en indledning til et samarbejde mellem kommunen og forældremyndighedsindehaveren om at løse barnets eller den unges vanskeligheder. Derfor bør der lægges vægt på at gennemgå formålet med og indholdet af undersøgelsen med forældrene og den unge, der er fyldt 15 år, samt hvordan undersøgelsen tilrettelægges. I den forbindelse vil det være naturligt, at inddrage forældremyndighedsindehaverens og den unges viden og forslag til, hvordan barnets eller den unges forhold bedst belyses, ligesom det f.eks. kan være hensigtsmæssigt at forklare, at man i forbindelse med undersøgelsen vil vurdere, om der skal foretages en undersøgelse af eventuelle andre børn i familien. Dette gælder også i de tilfælde, hvor forældremyndighedsindehaveren eller den unge, der er fyldt 15 år ikke bifalder undersøgelsen (jf. nedenfor).

I særlige tilfælde vil det ikke være muligt at indlede et positivt samarbejde med forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, ligesom der kan være tilfælde, hvor det vil være særligt besværligt eller meget tidskrævende. Det kan f.eks. være, hvis den ene af forældremyndighedsindehavernes bopæl ikke er kendt, og vedkommende ikke har kontakt med barnet, eller hvis forældremyndighedsindehaveren afviser eller ikke besvarer kommunalbestyrelsens forsøg på dialog. I sådanne tilfælde kan kommunalbestyrelsen undtagelsesvist gennemføre den børnefaglige undersøgelse på trods af det helt eller delvist manglende samarbejde med forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år.

Årsagen til, at der ikke stilles et formelt samtykkekrav er at forhindre, at situationer, hvor det af den ene eller anden årsag ikke er muligt at indlede et samarbejde med forældrene, bliver en barriere for at få undersøgt barnets eller den unges forhold og dermed for at give barnet eller den unge den nødvendige støtte.

Kommunalbestyrelsen bør dog, uanset modviljen hos forældremyndighedsindehaverne og/eller den unge, der er fyldt 15 år, søge at samarbejde med disse personer om undersøgelsen i det omfang, det er muligt.

276. I forhold til sagsbehandlingen i sager om børn og unge med behov for særlig støtte, herunder også børn og unge med nedsat funktionsevne, skal det indledningsvist fremhæves, at udgangspunktet er, at sagsbehandlingen skal følge de almindelige bestemmelser i bl.a. retssikkerhedsloven, persondataloven og forvaltningsloven om behandling af sager. Dvs. at sagsbehandlingen skal leve op til de almindelige regler om oplysningspligt, tavshedspligt, videregivelse af oplysninger m.v. Der henvises med hensyn til disse spørgsmål til forvaltningsloven, retssikkerhedsloven, Social-, Børne- og Integrationsministeriets vejledning nr. 73 af 3. oktober 2006 om lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. På enkelte punkter er der i serviceloven fastsat nærmere regler om sagsbehandlingen. Hovedparten af disse regler gennemgås i dette kapitel. Derudover gennemgås i kapitel 16 en række særlige regler om sagsbehandlingen i sager, hvor der træffes afgørelser uden samtykke. Særlig støtte til børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne efter kapitel 11 i serviceloven er også omfattet af reglerne om sagsbehandling, herunder undersøgelse jf. servicelovens § 50 og udarbejdelse af handleplaner jf. servicelovens § 140. Derimod skal de særlige sagsbehandlingsregler ikke følges, når der behandles sager om støtte til børn og unge med funktionsnedsættelse efter de regler, som er gennemgået i afsnit II ovenfor.Afsnit II

Tilbud til børn og unge med nedsat funktionsevne


Kapitel 6

Familievejlederordning

133. I dette kapitel beskrives reglerne om kommunalbestyrelsens pligt til at etablere en særlig familievejlederordning for familier med børn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Kapitlet beskriver formålet med familievejlederordningen, personkredsen for ordningen og det nærmere indhold af familievejledningen og vejledningens omfang. Endelig beskrives samspillet mellem familievejlederordningen og andre typer af rådgivning og vejledning.

Reglerne om familievejlederordningen findes i servicelovens § 11, stk. 5-6, og i bekendtgørelse om familievejlederordningen efter lov om social service (familievejlederbekendtgørelsen).

134. Kommunalbestyrelsen skal efter servicelovens § 11, stk. 5, etablere en særlig familievejlederordning for familier med børn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Formålet med familievejlederordningen er at sikre, at disse familier i den indledende fase, efter at funktionsnedsættelsen er konstateret, får et tilbud om indgående rådgivning og vejledning for at styrke familiens og barnets videre udvikling og trivsel set i lyset af familiens ændrede livssituation som følge af barnets funktionsnedsættelse. Rådgivningen og vejledningen skal medvirke til at øge familiens kendskab til muligheden for iværksættelse af social indsats og kendskabet til de tilbud om offentlig hjælp på tværs af sektorerne, som barnets opvækst- og udviklingsvilkår i vidt omfang er betinget af.

Formålet med familievejlederordningen er således at give familien et tilbud om introducerende vejledning, og familievejlederen skal kunne håndtere nogle af familiens indledende spørgsmål. Ordningen er altså en form for »brobygning« mellem familien og det offentlige i den indledende fase, efter at barnets funktionsnedsættelse er konstateret. Derimod er ordningen ikke et stående tilbud til familien i et længere forløb.

Familievejlederordningen skal være synlig både for familierne og for relevante instanser såsom sygehuse, sundhedsplejen, praktiserende læger, dagtilbud, skoler m.fl.

Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.