mandag den 28. april 2014

#Amnesty Landsmøde 2014 Hvordan kan vi sikre beskyttelsen af børns menneskerettigheder?


VIDEO: Hør Marys bevægende tale



HKH Kronprinsesse Mary talte om "My Body My Rights" om kvinder og pigers ret til at bestemme over egen krop. Kronprinsessen er fortaler kvinder og pigers seksuelle og reproduktive rettigheder og var inviteret, fordi hun som protektor for FN’s Befolkningsfond (UNFPA). HKH Kronprinsessen bliver medlem af internationalt panel som skal bekæmpe mødredødelighed og fremme reproduktiv sundhed og rettigheder og adgang til familieplanlægning.



Nyborg strand hotel - udsigt fra morgenmad inden HKH Kronprinsesse Mary talte om "My Body My Rights"


Dagen forinden tog jeg til møde vedr.: Børn og unge i sikrede institutioner hvor der blev sat fokus på magtanvendelse overfor børn og unge i bostæder og sikrede institutioner.

Mødet varede desværre kun 1½ time og Henrik Rindom, overlæge i Psykiatri. Han har bl.a. behandlingsansvaret for de 18-24 årige på Statsfængslet i Ringe, og er lægelig konsulent på Den Matrikelløse Døgninstitution eget af Næstved Kommune.

Lokalet var fyldt, mange flere mødt op og hurtigt kom flere beretninger fra fagpersoner, forældrer, studerende om hvad de oplevede og hvilke uhyrligheder behandlingskrævende børn blev udsat for. Ikke mindst horrible annonymiserede fortællinger / cases lægen og andre beskrev. Historiene fra stor såvel små Kommuner, blev nævnt. Regionerne og forskellige landsdele også. Vi hørte om Farsø, Odense, København ... Vestjylland, Nordjylland ...  Gamle kendinger dukkede op igen - og disse sørme under nye navne?

Hver Bøsted eller Institution har faktisk i dag 3 Kommuner ind over den enkeldte. Den anbringende Kommune, den godkendelses Kommune og ikke mindst nu også en særskilt Tilsynsførende Kommune. Herudover hører Klagenævn for specialundervisning, Ankestyrelsen og Regionstilsyn ved statsamtet også på "børnene". Vi har fjernet det Socialnævn og udvidet det Kommunale tilsyn ved at en kommune "holder øje med" flere kolleger. Til slut har Ombudsmanden (den nye såvel den forrige) også udtalt sig i avissager, eller ved raporter hvor OPCAT, Dignity og alle de andre børneorganisationer f. eks red barnet, børns vilkår, fbu, UNICEF, og så endnu flere græsrods bevægelser deltog.

Her glemmer jeg ikke at bøsteder og Institutionerne også "må" administreres som organisation/pædagogisk enheder. Dermed kan en enkeldt stor organisation have flere end 3 Kommuner ind over deres virke. Noget som f. eks Friskoler bestemt ikke må! Men hvor der ved Friskoler lynhurtigt kan handles for at lukke en skole  (desværre sker der fejl) er det her som om noget mangler ved anbringelsesområdet, trods et massiv overvågning som jeg antager der må være når så mange er ind over "det udsattes vilkpr"!

Og så er der alle sundhedsfagpersoner - mennesker som i led af deres embed rask væk skriver raporter for at børn anbringes, eller behandler børnene ... hvor dere deres beretninger? Det er trods alt dem som har hands on kontakt med disse børn!

Alligevel bemærker jeg at INGEN stopper handlingerne.  Enkeldte børn som klarer at råbe op er totalt smadret inden de høres. Børnene kommer oftere fra anbringelsen i et værre tilstand end før, med en del flytninger og skoleskift i bagagen - præcis det de ofte fjernes fra hjemmet for!
Det er således trods alle indsatser stadigvæk op til Barnets Socialrådgiver at handle - og den person har ingen ansvar som alt ser ud i dag. Udebliver handlingerne eller flytter hun barnet gentagende gange ser ingen på hendes rolle, det er tabulagt at stille spørgsmål og alle har tillid til at hendes valg er truffet fagligt og sagligt korrekt. Men hvor får hun redskaberne til at gennemskue om en behandling virker eller ikke virker? Hvordan? Og hvorfor er medarbejderne i Ankestyrelsen så opsat på at der arbejdes fremmedrettet - uden at nogen tør påpege barnet ikke trives?

For "os" som havde lidt kendskab til problemerne var det debat et forum hvor vi blev bekræftede at vi ikke er alene, samtidig med at vi kun gå derfra med ondt i maven over at Kommunerne tydeligvis "svigter" og har svigtede i mange år! Jeg bemærkede at vi ikke kendt hinanden og at der var nogle som havde hørt om situationerne men antog at problemerne er løst grundet det "avisomtale" der har været.

Pårørende og fagpersoner var tydligvis i afmagt - og så blev "arbejdet" sørme også forsvaret! Dog kunne alle være enig om at det som blev fortalt slet ikke bør ske. Ny tilkommere kun tydligvis ikke begribe det de hørte om. Undskyldninger, håb og at der arbejdes videre på indførelsen af "konventionerne" nået vi frem til.

Amnesty bekræftede deres indsats fortsætter især med henblik på indførelsen af Børnekonventionen. 

Jeg efterlyser at der ligges pres på Danmark således at vi giver børnene klageadgang til FN - efter min mening vil "bare det at kan klage" til en uvildig instans sætte skub i alt smøl mhp. konventionerne samt behandlingen der opleves.Vi er i dag en af 10 lande som ikke har givet Danske børn klageret - i gamle dage var vi en af det første 10 lande! Come on ... det kan da gøres bedre.

Hvordan ansvaret "ikke" placeres i dag,  og bør kunne placeres hvis vi måtte klage til FN! Tænk bare det lille område med Magtanvendelser er ingen reelt bekymret over at deres job er i fare! Alle ved ingen gøre noget.

Jeg nævner disse børns Uddannelse lidt her. Det nye regler af februar 2013 er ubrugelig da det er klart at ingen menneske kan lære under forhold som var blevet beskrevet! Det er mig en gåde at det ovennævnte problematikker ikke også kom frem da UVM undersøgt området i 2010 og at der ikke allerede dengang blev handlet udefra sektoransvarlighedsprincipper for at stop magtanvendelser!

Det at Kommunerne rask væk betaler disse skoler som ingen resultater leverer under mig - alt kan så så fint ud på papir, men hvordan er det nu lige at disse unger så alligevel ender blandt byens tunge kontanthjælpsmodtagere.

Men værre hvorfor skal barnet efter end anbringelse kom på sådan en skole, når der inden anbringelsen "ingen" handleplaner, støttetimer fandtes? Folkeskolen får ikke 360 000kr for hvert handicappet barn de får, gid bare det var sådan! Her er en af det skoler som er aftager for udsatte eller handicappede børn nu hvor specialklasserne lukker på stribe: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2014/04/26/0426231607.htm

Faktisk ligger det ud over flest kommuners service niveau at give barnet støttetimer - andet end "muligvis" en pædagogisk friplads ... måske bør UVM se på hvad pokker de finansere på disse interne skoler hvor 70% ingen 9. klasse får TRODS et massiv indsats inden det 62 million som de allokeret deles ud.
Vi er alle klar over disse børn mistrives - der hører vi dagligt og der kræves flere penge. Samfundet har ekskluderet først kriminelle og nu også handicappede børn, placeret dem på Bøsteder og Institutioner. Det har forgået i mindst 20 år - bare skjult. Dog er det i dag under dække af "hjemmelig" forhold som EU krævede, men uden at nogen sikrede at disse steder ikke drives som organisations eller pædagogisk enheder! Værre er Kommunerne har indset at der er penge i at Tvangsanbringe børn grundet statsrefusionen, mod at selv klare regningen ved at barnet "kun" har et handicap.

At alle råber "det er dyrt" uden at se på den finanseringsmodel som blev oprettet pga. nedliggelse af regionerne og efter grusomme børnesager åbnede staten for en pengeflow ... for mig at se betaler samfundet grundet deres egne ligegyldige holdninger mindst det dobbelte end løsninger vil koste!

At det så nærmer er samfunds finanseret tortur på disse steder uden at nogen tager ansvaret - begriber jeg ikke.

Jeg er desvæære ikke tilhænger af vores nye Tilsyn "endnu" - som jeg ser det er der oprettet bare mere af det samme som før, dog med lidt mere sikkerhed dvs. at Kommunerne ikke føre Tilsyn med sig selv MEN det er stadigvæk fuldstændigt ekskluderende overfor "mødre" (og fædre!) af disse børn. Præcis som resten af den behnadlingssystem, hvor problemerne oftest opdages i skolen som det første. Og kernen af problemet er ikke løst. Flere tilsyn belyser måske problemerne, eller så flyttes deres grænser lige som ved resten af det her system - at der skal ryddes op sker bare ikke! Ingen ved hvordan da ingen vil vedkende "meta" problemet.

Når jeg nærlæser vejledningerne, bekendtgørelserne og andre regelsæt så er der "for mig at se" vores største problem at alt er sat i proces, uden pædagogik og uden at nogen undersøger reelt hvad udløst den voksnes handlinger for at håndtere barnets adfærd. 

Herudover antager alle at hvis den bare skriver "der er risiko for, at barnet eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade"  på grund af adfærd, misbrugsproblemer eller andre adfærds- eller tilpasningsproblemer hos barnet eller den unge så er det OK at Magtanvende.

Det blåstempling starter allerede når man fjerner barnet fra deres forældrer - mennesker som oftest ikke engang var til stede da barnet "reagerede"! Børn placeres grundet deres adfærd på enten åbne eller lukkede døgninstitutioner eller bøsteder.
De regler i magtanvendelsesbekendtgørelsen, der vedrører åbne afdelinger i døgninstitutioner for børn og unge, gælder for alle døgninstitutioner efter servicelovens § 66, nr. 6, jf. § 67, uanset om målgruppen for institutionen er børn og unge, der har sociale problemer, eller børn og unge med nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne. http://www.socialstyrelsen.dk/omsorgogmagt/lovgivning/leksikon/dogninstitutioner-2013-abne-afdelinger
Den opmærksomme læser vil hurtigt opdage at det er det samme reglesæt som gælder for åbne eller lukkede institutioner.
Delvis lukkede institutioner er omfattet af allerede gældende regler for døgninstitutioner efter servicelovens § 66, nr. 6, jf. § 67 mht. afgørelse om anbringelser, kommunens tilsynsforpligtelse (vejledningens punkt 91-92), magtanvendelse, klageregler (vejledningens punkt 84-87) mv. http://www.socialstyrelsen.dk/omsorgogmagt/lovgivning/leksikon/delvis-lukkede-dogninstitutioner

Delvis lukkede institutioner jf. servicelovens § 66, nr. 5, forstås en døgninstitution for børn og unge mellem 12 og 17 år, hvor der i perioder kan ske tilbageholdelse i form af aflåsning af yderdøre og vinduer samt fysisk fastholdelse.
Magtanvendelserne må således kun ske, præcis som ved da barnet blev anbragt hvis nogen bare skriver "at der er risiko for, at barnet eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade" på grund af adfærd, misbrugsproblemer eller andre adfærds- eller tilpasningsproblemer hos barnet eller den unge så er det OK at Magtanvende. Og her har Henrik og andre forklarede hvad magtanvendelserne går ud på - rystende forklaringer - og han henviser til bogen skrevet af Dorthe Birkmose: Når gode mennesker handler ondt. Tabuet om forråelse. ISBN 978-87-7674-730-5. Så man kan få en forståelse af hvad han mener med det.

Desværre så sker hændelserne som Henrik fortalte om både på lukkede og åbne institutioner oftest i årevis og langt inden ungerne ender I et 28 ugers "domsbehandlingsforløb" som de klarer ved at "spise" sig ligeglad med piller for at overleve deres straf i form af isolations forløb som jeg treode kun sker i dikatatorstater. Og jeg mener det je glige skrev: Også med torur ind over! F.eks at anvende vandslage for nedbrusninger ude af det blå ect.
Et Tilsyn, er efter min mening ubrueligt idet det forgår således at barnet "afhøres" med enten Kommunen eller Opholdsstedet ved deres side. Der er lige så ubrugelig som ved at børnesamtaler udføres med svigtende forældre ved siden af barnet! Sjovt hvordan fortolkning af "rimelighed" spiller ind? Overvåget samvær har den "sær" detalje at opholdsstedet også finder frem til hvad præcis det er barnet sladrede om.

Disse børn fjernes desværre ikke akut fra "deres bøsted eller institution" ved mistanker som de ville fjernes fra deres barndomshjem. En klage tager 6-8 måneder og hellere ikke med et fuld enig socialnævn undersøges konkrete beviser! Dermed lærer disse børn at det med at klage er nytteløs - værst er de oplever alt forældre og søskende kontakt sættes ned kort tid efter en klage er indleveret.

Forældrer bliver ikke indkladt, og høres slet ikke! Det er trods alt forældrene som kender barnet og kan forslå løsninger - især når både en opholdssted og socialrådgiver tydligvis ikke magter en opgave med et barn, eller ved at der undersøges et eller anklage som straffesag. Oftest er det forældrene som ser "bekymrende adfærds ændringer", som ind i mellem opdager disse udløses af "sær hændelser" hvor forklaringer ikke giver mening eller er et klar overtrædelse af Magtanvendelsesbekendtgørelserne. Det er som om at basale Menneskerettigheder ikke eksister mere.


Hvordan kan vi sikre beskyttelsen af børns menneskerettigheder? Hvordan er det at børn og unge udsættes for overgreb uden at man fra samfundets side griber ind? For mig er det også tydligt at alle instancerne som har haft opgaven at sikre børn mod vold tydligvis ikke kun løfte den opgave som ikke bør kunne ske! Jeg vil mene der bør i den grad ske et form for selvransagelse hos alle dem som fik et million hist og her. Især ved Socialudvalget som ikke opfattede enkeldtsagerne som "noget for dem" ... hvilke typer har de så lyttet til når det her har kunnet forgår så længe og i sådan et bred omfang? Medlemmerne har jo bestyrede deres "poster" i mange år ... og mig bekendt er ingen af dem døv, blind eller stum!

En udrag af alle deabtter of fordrag kan læses på Amnesty Dk's hjemmeside her: http://www.amnesty.dk/landsmode-2014/artikel/%252Fforedrag-og-debatter som blev afholdt ved Hotel Nyborgstrand.








Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.