onsdag den 9. juli 2014

Psykolog eller psykiater ... #uvm #udsatte #dkPol #pengespild

Forskellen er i at en spykiater har bedre kvalifikationer end en psykolog og han havde gjort et godt stykke arbejde i min sag ... jojo, der har skam også været en psykiater på sagen. Lægen der var også enig med mig ... allerede i 2008! Og det er til trods for at lægen beskrev det kommunen ringede til ham om i smug, uden min viden ... oplysninger jeg nu leder efter hvordan kommunen fik dem. Men de har vist en del interne notater som jeg ikke er bekendt med - andet kan ikke forklar det som står skrevet.


Også alt det han skrev hemmeligt sammen med min egen læge om dvs. hemmeligheden bestået i at han lige glemt at vise mig deres korrespondance og jeg slet ikke tænkt på at bede om en kopi af selve henvisningen ... dengang anede jeg jo ikke at en henvsining indeholder særlige oplysninger. At der så står ting fra vores Kommunal Socialrådgiver kom lidt bag på mig ...

MEN Psykiateren gennemskuet sagen og skrev et rapport som Kommunen lod "forsvinde". 

En rapport som bekræftede de andre dele af udredningen UDEN at hverken ham eller mig havde adgang til konklusionerne af det jeg "gik til sideløbende". Hverken ham eller mig havde fået besked om f. eks familiehusets tanker, eller psykologens udtalelser. Psykologen var en blev hyret til børnehaven, i hans kapacietet som special konsulent. Han kom udover den psykolog fra det lokale PPR. Han var indkaldt pga. hans særlig viden, da PPR psykologen slet ikke havde kendskab til hvad hvad hun skulle med barnet og havde brug for hjælp jvf. barnets udredning.

Alligevel vælger hun at misforstå en psykolog med mange års erfaring, tage andre tests trods en grundig skriftelig forklaring og enighed til mødet. Alt dette sjusk resulter i at hun  træffer valg Klagenævnet omstøber ... uden at Klagenævnet "kunne" sikre at vi så fik "det special tilrettelagt hjælp" af fagpersoner med kompetencer i sagen således at vi kun få gavn af Inklusion i skolen. Noget som senere i 2011 er meget velbeskrevet - igen i en rapport som forsvandt i sagen.

Den klage tog 6 måneder, og var også en sideløbende del af vores sag (ja, socialforvaltnignen havde deres egen sag, vi skulle selv sikre skolegang, klage, udredning og samabrejde med alle mulige sær valg truffet af en rådgiver uden at stille spørgsmål til hendes henvisninger) Jeg var lidt heldig der da jeg nået at klage inden det stor stormløb af klager jvf. skoleplacering hvert år. Der var jeg heldig, jeg klagede i december og ikke om foråret. Det er noget kommunen udnytter - de ved hvornpr KLagenævnet er overbelastede med alt for meget arbejde. Derfra, trods medholdt, trak sagen ud i over et år efterfølgende hvor klagenævnet basaltset afslutter klagen pga. nye regler om forældrenes "klageret" at det siden dengang nu kun gælder for børn med støtte som er i overvejende del af undervsinningstiden dvs. over 12 timer om ugen i det små klasser indtil sommer 2014. Nu kommer der nye regler ... jeg sagt dengang at det er en fejl, ingen lyttede og først et år senere i 2010 dukker der så dokumenter op at mit barn havde 20½ støttetimer om ugen. Timer som han ikke reelt fik ... så meget for at vinde "retten til inklusion" men ikke får det støtte PPR anbefaler. Sådan var skolesagen mellem 2008 - 2010. Jeg kan kun takke skæbne for at vi selv betalt en skole som gav alt og mere til ... indtil deres konkurs lige inden sommerferie af 2009. Min klage gik ud på at Kommunen ikke VIL overføre vores støtte til den skole, men da de går konkurs kæmpede jeg med at barnet tydligvis mistrives pga. fagstøtte forsvandt i 2009. I 2010 fpr han så en yderlige diagnose og vi flytter selv efter jeg fandt en skole med kompetencerne, var til optagelsesprøver osv.

Nå men tilbage til min udsagn om at vælge en psykiater er bedre end psykolog er baseret på at en psykiatrisk rapport dukker op, med 6 års forsinkelse, da jeg finder frem til den via embedslægen og dermed er min sag endnu mere rystende. Jeg vil med det samme sige at en psykolog med specialist erfaring jvf. barnet er guld værd! Her mener jeg mere når man risikerer at en tilfædig psykolog kan finde på at diagnosticere et families medlemmer med diagnoser som KUN må gives af en psykiater. Desværre har vi i medierne læst at psykiatere også laver fejl ... det er virkeligt sørgeligt.

At jeg, udover den forsvunden rapport, gentagende gange kan finde notater skrevet af f. eks statsamt og vise hvordan socialrådgivere eller ppr folk lader misforståelserne opstår jvf. det syn kommunen har vs fakta er vildt. Trist at man ikke kan politianmelde kommmunen, men en ting er sikkert - Aalborg vidste alt om den rapport, indholdet og guided således Farvskov til noget som var mere horriblet end nogen vil kunne forstille sig ... at målbevidst svigte et barn!

Odense blev bare ved med den linie de andre havde lagt men kun ikke modsige skolen som bedt om hjælp, som viste hvad hans behov var osv. At Odense både kan tolke ting den ene vej og så 180 grader den anden vej ... viser hvordan tolkningen sker ved Kommunen. At personale som har spidskompetencer rejser og nye kommer til som ikke gad sætte sig ind i at barnet havde funktionsnedsættelser er noget som IKKE må kunne ske i Inklusionssager. At skolen reelt vil af med os, indtil de selv blev desperat for at beholde os pga tilskud, skelleter i deres skab og børnemangel viser hvor let børn kan blive "indtægtskilder" i fiktiv inklusions situationer (her mener jeg hvor skolen ikke har rette kompetencer til barnet, og kommunen udmærket er klar over det)

At Kommunerne så KRÆVER flere psykiatri rapporter er grotesk. Se, det næste rapport kræves i 2010 og der skriver de at jeg skal til ny psykiater som om jeg ikke havde været til en? Og således lader et rapport forsvinde, og nægter at følge den psykiaters HENVISNING af mit barn! OVENIKØBET anbefales der på en intern notat at psykiateren ikke "må tale med mig" men bare skal vurderer sagen ... således at de kan få "noget" på skrift til en anbringelse uden at jeg kunne forsvare det inden en evt. retssag viser deres uhumske fremgang.

Hvordan kan mennesker det for at spare? Er det i heltaget mennesker ansat ved kommunerne? Eller forstår de ikke det de arbjeder med? Er de ikke klar over at tvinge deres syn igennem, udenom læger kan skade de mennesker involveret?


Noget helt andet som er principelt i det her ... var Kommunen ikke tilfreds med den første må de så sende mig til psykiatere igen og igen og igen? Værre er at de samtidig også blev sat på plads af familiehuset som tog "mit barns side", herudover også forældrerådgivningen og en ledende psykolog de hyrede der kom med som ekstern konsulent ... så regn selv ud hvor stort et overgreb det var for os at der fra den afdeling som er det som afdeling som lige i dag er igang med at gennemføre en anbringelse på endnu en familie, udenom psykiatrien. Ja, jeg genkender deres måde at skrive og ignorer vores ansøgnignerne på.

Værst af alt der blev der forslået at en læge skal skrive udtalelser om mig UDEN at lægen må tale med mig, hertil at Farvskov lavede en §50 UDEN at tale "med os" ved at hyre en anden aktør som forslår dette til Kommunen! Stedet tjenede penge på at anbringe børn i deres datterselkab. Og jeg måtte ikke få aktindsigt eller samtaler i vores egen sag viser hvordan kommunen kan hvis de er desperate. Den sag tog så 2 år før ankestyrelsen var færdig med den, dvs i 2012 kort tid inden min bærn blev akut hentet. Det belv til en meget god principel afgørelse som i vores nuværende sag af ankestyrelsen. At Ankestyrelsen ikke vil tage ansvar for at der belv anvendt ugyldige sagsakter og den princiepl afgørelse de selv kom frem til er grotesk. Jeg kan faktisk ikke helt begribe at det kunne ske ... men derfra er sagen et massiv bunke papir hvor ingen kan rede ud i hvad er hvad - andet end kommunen og jeg er uenig og jeg er ikke egnet til at sige noget fornuftig, se min børn og skal fuldt overvåges.

Men i 2010 tænkte jeg "Hvad fornoget" - "hvorfor skal jeg ses af en psykiater som ikke må tale med mig, men skal udtale sig om mig til burg i sagen" og nu hvor jeg ser den "forsvinden rapport" ... ja jeg havde jeg det ikke på skrift og havde jeg ikke vundet en principel klage uden rapporten ville jeg ikke tro på det fremgangsmåde kan tages, og at jeg selv skriver det her!

Alt i alt blev det til 7 års magtmisbrug af 3 kommuner for at de kunne udnytte Barnets Reform til deres behov og ikke mit barns behov ... ja, så kan alt lade sig gøre. HELDIGVIS åbner den rapport en klage til Ombudsmanden og det benytter jeg mig af. Om ombudsmanden kan andet end tilbagevise sager tvivler jeg strækt på ... men jeg kan kun håbe på at alvoren ses og vi således får vores fagperosner tilbage så min børn får det rette støtte.

Personligt er en psykolog spild af tid ... et tandhjul i et meget langsom system. Er psykolgen af typen som beskriver diagnoser griber kommunen den som den enegyldig sandhed UDEN at oplyse om at barnet/familien skal til en psykiater før det diagnose er reelt ... og værre så får forældrene OVENIKØBET skyldt for at være årsag i "barnets diagnose". På trods af at det klokkeklart er beskrevet at forældrene ikke kan give barnet autisme, ordblindhed osv. Når sådan en psykolog beskriver forældrene UDEN at se dem eller se forædlrene og børnene sammen er nu også en synsk fremgangsmåde ... og hører ikke en professionel persons arbejde til. At Børn og Unge udvalg, Ankestyrelsen, Byretten og Landsretten ikke opdager at forældrene slet ikke er set, eller at psykolger uddeler diagnoser eller spår om et menneskes fremtid som pludseligt bliver til nutid er et grov og bevidst svigt af dem som sådan en sag berører.

De psykolger som så mig med mit barn havde på intet tidspunkt diagnosticeret mig, de beskrev mit barn og de var i stror træk enig om hans behov. MEN så havde Kommunen andre tricks: Kommunen anvendt til det sidste etape to helt nye UDEN at de så eller talt med mig til at evaluere min evner som mor! De kunne endda evaluere og redegøre for hvordan vi i hjemmet "agerede". Synske damer belv der brugt - for kommunen så os 2 gange i hjemmet over 4 år!

Men i heltaget sikrede kommunen at det som skulle udløse en grundig udredning ved børnespyk aldrig skete. Akkurat det andre familier står i ... som jeg stået i dengang ... Mit barn blev dog udredt af kompetente mennesker og det iværksættelser af deres handleplaner og raporter blev også glemt - det grimmeste i sagen var at Ankestyrelsen skrev at jeg ikke har forstand på mit barns behov uden at de opdager at Kommunen omskrev sagens gang. Se, Kommunen glemt at fortælle sagen var lukket pga. special pædagogisk hjælp leveret af special uddannede fagpersoner. Fagpersoner som er dansk, internationalt anerkendt for deres abrejde med præcis en opgave som vi kom til dem med. Kommunen glemt at fortælle at Tilsynet faktisk skrev 30 dage inden de tog barnet at opholdsstedet ikke var egnet til barnets alders og målgruppe ... og Kommunen vælger så at undvige det skole som de krævede jeg skulle i dialog med, skolen som de selv havde ansat for at undvige fagpersoner derfra. Sikke en kontinuitet må man sige ...

Det hele skete uden at man kan forstå at jeg havde ingen klageadgang havde. Se det nye systemet ved KLagenævnet for specialundervisning er ret stift når kommunen "undviger afgørelserne" og sagens støtterelse vokser imens. Det gjor at jeg lavede fejl grundet ingen vejledt mig korrekt,at jeg hjemmeundervist 2 børn hvordaf den ene er på Gymnasium samtidig med at jeg skulle overkomme en sygehusfejl som efterlod mig totalt afkræftet.  Det er utilgiveligt, men er sket. Jeg er kun et menneske - men at Kommunen kan bruge så massive resourcer til at nægte enhver form for Dialog er grotesk. Det er ikke det som Kommunen er der for, men det er sådan de arbejder.

Jo mere jeg husker, 7 år er lang tid, jo mere jeg ser at vi var givet medhold ... jo mere ser jeg Aalborg kommunes fremgangsmåde (og hvordan Farvskov og Odense gøre det samme).

BARNETS TARV har jeg svært ved at se i alt det her ... tænk at nægte et barn hjælp og kan opdigte alverdens problematikker ved moren? Faren ... ja, han kom først ind i sagen dec 2012. Sådan overraskende midt i det hele, og ude af det blå. Han havde nægtet alt samarbejde (både ved klagenævn, kommunen, statsamt) igennem alle disse år. Han kræves slet ikke undersøgt, men får samvær med det samme med børn som allerede indenfor et år oplever hans svigt igen. Jeg så ham for første gang efter 7 år, og tilfældigvis ringer vores socialrådgiver til ham og aftaler med ham hvor fin familie han har som vil være noget for min børn hvis de anbringes ... Hun ringet op for at få en bekræftelse i at han ikke kan samarbjde med mig og derfra det fik rådgiveren skrivekramper. Delvis for at bekræfte hendes syn på sagen., igennem hans udsagn. Men allerværst brugt hun tiden på at bekræfte sig selv. UDEN at indhente lovpligtige undersøgelser, uden noget form for hjemmebesøg eller værst uden at kontakte farens psykiater ... det er ikke sjovt at være vidne til.

Ingen lod sig mærke af at faren ikke havde haft overskud - som han selv sagt i 2011, og 2008 (også løbende i sagen flere år tidliger) da de ringer til ham. Det stået tydeligt i vores §50, men det er "skrevet" ud af det nye opdaterede version af udnersøgelsen. At han pludseligt siger ting som ikke var sammenhængende i 2012 pga. en psykose gennemskuet sagsbehandleren slet ikke. Kommunen vidste han ikke så børnene fordi han fik en svær spykiatrisk lidelse. Jeg har aldrig lagt skjul på det - men Kommunen vil have jeg var syg og han rask - af uvisse årsager. Det er meget stressende at opleve igennem mange år ... og helt ubegribeligt at Kommunen kan finde på at fjerne rapporter som raskmelder mig.

Kommunen insiterede indtil dec 2012 at han var rask. Og måske også i byretten i maj 2013, jeg har ikke set byretssagen endnu gerundet fejl i sagen. At jeg beder dem om at hjælpe med samvær siden 2005/6, samt søgt om vejlednign jvf hans sygdom ved psykiatrien i Aalborg tidliger er pist glemt ... og at det er noget BÅDE kommunen og Statsamt gav mig afslag på for at jeg fremstilles som den der ikke samabrejde er sindsygt ... han gad ikke møde op! Hertil havde statsamt med fuld overlæg fejlrådgivet mig omkring samvær mm. Det siger noget om deres kompetence niveau overfor sårbare familier.

Men at srpinge derfra og så til at kunne i landsretten ved at "fuske" med tidslinien overbevise en dommer som således IKKE opdager at faren fik diagnosen EFTER børnene var født, og at det er noget jeg ikke kun vide inden jeg blev gravid er som en advokat siger "en trist sag".

Og dermed ikke opdager at en person tydligvis ikke kan være herre over hvornår en psykiatrisk lidelse slår igennem hos deres eks, men at det fremstilles at jeg fik to børn med en syg far ... er noget af en rå beskyldningen. Men sådan er det blevet - se hans familie snydt jo kommunen igennem sagens løb som de snydt mig. De skjuler hans problemer og ved at fuske med tidslinien fik Kommunen det fremstillet således at de ikke risikere at skulle forklare sig. Jeg har ikke adgang til hans papir så jeg kan ikke bevise noget ... men jeg var den som sladrede om hans sygdom, sikrede ham §85 støtte mod hans vilje, fik ham indlagt ... for så at blive bortvist da jeg "kun var mor til hans børn" og ikke andet. Endnu en ulovlig handling for Kommunen som havde en forpligtelse at sikre os hjælp og fornøden støtte omrking det hans sygdoms påvirkninger i vores dagligdag F. eks at han ikke så hans børn eller kun have dem weekender bør havde udløst en aflastningsfamilie, og en som jeg burde havde haft idet jeg inden familie havde her i landet og idet hans familie ikke passede deres egne børnebørn undtagen for få juleaftener hvor min barnepige ikke kun, og mit arbejde krævede min tilstedeværelse.

For at sagen er mere horriblet så jeg ikke det fremstilling inden jeg står i landsretten. Se, jeg har den dag i dag ikke fået en kopi af byretssagen eller set den. Og landsretten mødt jeg også op uden at se sagen - jeg fik først sagen 30 dage efter. Ergo jeg kun ikke tage stilling til om vi vil anke til højesteret ... der er vist en advokat med røde ører i dag! Men skaden er sket og problemet er mit. Men nu er jeg den erfaring rigere så bedre rystet til det næste rundte som opstarter igen i august, efter en anden rundte jvf samvær og skolegang samtidig. At have anbragte børn er mere arbejde end to fuldtidsjobs ... trods at kommunen får millionstøtte for at "sikre" børnene får det rette hjælp, kan det ikke ske i samarbejde med barnet eller forældrene.

Jeg er faktisk pludseligt usikker på om hvor meget min datter blev talt med inden hun kom i retten, eller om sagen blev i heltaget gennemgået med hende. Hun har den dag i dag ikke set sagen om sig selv andet end nogle børnesamtaler UDEN hendes bisidder deltog hvor hun f.eks fortælles at hendes far er normal og jeg opdigtede hans sygdom. Hvor hun sidder og græder, grundet alvoren af socialrådgiverens or da hun husker hun havde i sin tid fået samtaler ved børnespyk for børn af syge forældrer som forkalrede hende om farens sygdom, følger af dette i ord hun som 10 årige kunne forstå. Så at sidde som 15 årige og høre alt var opdigtede må havde rystet hende, gevaldigt.

Igen noget kommunen vælger at undlade og vælger "ligeledes" at overse at faren har haft en fast psykiater på i mange år i starten af sagen for at få den ind i maskineritet og så senere indrømme hasn svær lidelse er vanvittig. Det var faktisk sådan at indtil landsretten kun jeg kun påstå at faren regelmæssigt var indlagt ... det stået ikke i sagen ... men nu har jeg beviser for det, hans læges navn og at kommune IKKE indhentede det oplysninger om faren for at sikre min børn. Jeg skal lige finde ud af farens læges ansvar - se ikke alle psykiater er lige god til at involvere sig. Lægen har udtalt mig på telefon at farens forældre evne ikke er det som kan siges til at være hensigtsmæssigt jvf. børnene. Men, må lægen så undlade at underrette Kommunen? Tavshedspligtensgråzone ...

Min søn var under 12, så han havde ingen advokat. Men jeg håber at børnenes advokater sikre at oplysnignerne indhentes ... især nu hvor de kan se kommunen har digtede og jeg ikke kun forsvar os. Basaltset er jeg udskrevet af min børn liv ... af kommunen ... og deres ansatte. Det er ikke lovligt, men vi ved det sker oftere end vi kan forstå. Trods klare vejlednigner og lovgiving ender forældrene og børnene pioner i deres egne sager.

Jeg kan pokkers godt forstå at kommunen vil sige min syn op sagen ikke er det samme som deres - men jeg vil aldrig forstå hvad det her fremgangsmåde skulle gavne ... at de får deres vilje igennem ved at to psykolgoer ser hvert barn særskilt, omskriver tidligere psykolog rapporter (i alt 7 forskellige psykologer alle ansat af og ved kommunen, alle dygtig og kun en manglede erfaring) og beskriver mig (uden at se eller tale med mig) og helt undlader at skrive om faren kan ikke misforstås. Måden psykolgen beskriver min datter, og det jeg har på båndoptagelsen - ja, der vil enhver spærrer øjnene oppe! Men ingen hører os i den her sag - vi får 20 minutter i ankestyrelsen og retten. En møde med advoakten inden hver "tur". Ingen i systemet vejleder en hvordan man bliver hørt ... og hver klage tager flere år om at afslutte. Således er sagen overstået når klagen viser uregelmæssigheder.

Der hvor disse psykologer deler diagnoser ud som bolsjer BØR havde vagt opsigt. Især i kraft af at ankestyrelsne lige havde fået påtale for at deres egen psyk sagolog udtalt sig på sådan en måde i en offentlig kendt sag. Dvs. den om bette Masho ... som ikke fik for lidt mediedækning. Her ved jeg at alle i AST fik skrivelser om sagen internt. Det kan læses i avisen ... Og der fik en ledende spykolog fik offentlig pryl for at gøre netop det som kommunen hyrer psykolger til, hun så dog film af moren - Odense kom afsted med psykolger som slet ikke engang så mig!

Hvis spykologer gentagende gange må lave samme fejl i disse sager ... mener jeg er en stupid udgift samfundet påligges, udefra konsekvenserne og dyre klagesager det udløser. Og i det periode det tager at kæmpe sagen på rette spor - ja, der svigtes det bærn involveret grusomt ... det som skræmmer mig er at alle ved at det sker uden at nogen har nsvaeret for at få det stoppet.

Det adfærd at kommunen og psykolgoer må gentage det samme fejlagtige fremgangsmåder og at hvert sag er en ny sag er ubegribeligt.


Jeg vil nu hellere se at pengene blev anvendt over i børne spykiatrien og evt neuropsykolgisk tilgang ... men det er der ingen penge til ... og efterhånden ingen psykologer som gider tage speciale uddannelsen i det område, da de ved de ikke hyres til disse opgaver. Men hatten af for de få specialister som der er tilbage. At vores tidliger Socialminister ikke forstået at psykolger kan specialisere sig, og mente at alle arbejder ens er trist for børn med særlig behov ... psykolog/psykiatri faget er massiv, at børn og forældre også skal stå til omsorgssvigtsbehandling uden at få det rette hjælp til det familien fejler er et svigt som ingen i systemet bør tillade.

Men nu hvor refusioner og puljer styrer Kommunens valg - så vil vi i årevis være stor udgifter ... tænk, vores sag var løst med fagpersoner og en lille friskole ... nu koster selvsamme sag flere millioner ... med andre fagpersoner og en skole som slet ikke er beskrevet som at være barnets behov før barnet blev anbragt. At en anbringelse kan omskrive et barns skolebehov ... psykiatri udtalseler og psykolog udtalelser er noget som ikke bør være muligt. At, Kommunen i anbringelsen ikke følger anvisninger af psykiater og psykologer er grotesk - hvordan er det at Kommunen har fået "lov til dette"?

Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.