mandag den 20. oktober 2014

#ordblind #handicapdk Er efterskoler snart det eneste tilbud til Ordblinde børn?




Ja, der er i dag en boom i efterskoletilbud - og ja det er det eneste tilbud vi har nu om dage som andre steder forsvinder. Det ved alle med ordblinde børn efter de har fået sig en omgang via PPR og Børn og Unge afdelingen. UVM beskriver jvf Organisering af specialtilbud som jeg har kopierede her. Men hvad er der af tilbud tilbage til Ordblinde ... og er det ikke helt gjalt nu hvor selv Ballerups Ordblinde Institut nedlægges?

Organisering af specialundervisningen

Som udgangspunkt skal specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand fortrinsvis ske inden for rammerne af den almindelige undervisning. Specialundervisning kan organiseres på måder, der indebærer en større eller mindre udskillelse af eleven fra den almindelige undervisning i klassen.
Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand omfatter alene støtte til elever, hvis undervisning i den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst ni undervisningstimer ugentlig eller undervisning i specialklasse eller specialskole.
Alle beslutninger om specialundervisning og specialpædagogisk bistand træffes efter samråd med forældrene, og det er altid elevens behov, der er afgørende for, hvilken organiseringsform der vælges.

Hvem tager beslutningen om specialpædagogisk bistand?

Det er skolelederen, der træffer beslutning om den specialpædagogiske bistand til eleven. Udgangspunktet for tilrettelæggelsen er at elevens udvikling og læring i videst mulig omfang understøttes i den almindelige undervisning og elevens nærmiljø. Der vil dog fortsat være elever, som fortsat har brug for undervisning i et specialtilbud.
Det påhviler skolelederen at følge udviklingen hos elever, der modtager specialpædagogisk bistand med henblik på ændringer og justeringer af den fastsatte ordning. På baggrund af en pædagogisk-psykologisk vurdering skal der mindst én gang årligt tages stilling til, om den specialpædagogiske bistand skal fortsætte eller ophøre. Beslutningen træffes efter samråd med forældre og elev.

Forskellige måder at organisere

Specialundervisning kan organiseres på følgende forskellige måder:
  • Støtte i klassen i 9 eller flere timer ugentlig. Med denne form bevarer eleven sin tilknytning til klassen og deltager i den almindelige undervisning. I det påkrævede timetal tilknyttes en ekstra lærer, der kan hjælpe den enkelte eller flere af eleverne i klassen.
  • Kombination af støtte i klassen og særligt tilrettelagt undervisning uden for den almindelige undervisningstid, således at den samlede støtte i alt udgør mindst 9 timer ugentligt. I sådanne tilfælde følger eleven den almindelige undervisning og bevarer tilknytningsforholdet til sin klasse, men modtager samtidig særlig støtte i et eller flere fag uden for klassens almindelige skema.
  • Særlig tilrettelagt undervisning parallelt med den almindelige undervisningstid. Eleven bevarer tilhørsforholdet til den almindelige klasse, men modtager særligt tilrettelagt undervisning parallelt med den almindelige undervisning i de fag, hvor dette er nødvendigt. Denne organiseringsform benyttes kun, hvis skolens leder ud fra den pædagogisk-psykologiske vurdering og efter samråd med forældrene vurderer, at eleven ikke får det nødvendige udbytte af de to ovenstående organisationsformer. 
  • Den specialpædagogiske bistand kan desuden tilrettelægges således, at eleven modtager undervisning i såvel en specialklasse som en almindelig klasse. I sådanne tilfælde har eleven et tilhørsforhold til specialklassen, men modtager også undervisning i en almindelig klasse.
  • Undervisning udelukkende i en specialklasse, hvorved elevens tilhørsforhold til den almindelige klasse ophører. Afhængigt af elevens behov, kan specialklassen være placeret på en almindelig folkeskole, på en kommunal specialskole eller på et regionalt undervisningstilbud.
Der er ikke fastsat regler om elevtallet i specialklasser, men klassestørrelsen bør tilgodese de enkelte elevers faglige og sociale behov. http://www.uvm.dk/Uddannelser/Folkeskolen/Inklusion-og-specialundervisning/Specialundervisning/Organisering-af-specialundervisningen





Nu hvor selveste ordblinde institut i Ballerup er i fare bør folk vågne op. Ordblindeinstituttet underviser elever med dysleksi fra kommunerne i Københavnsområdet og resten af Sjælland, andre regioner har intet tilsvarende tilbage.

Da først Amterne og så DVO blev nedlagt mente alle VISO overtager ... men som jeg ser det har vi tabt ekspertise, forskning og trods et håb om at nogle vil fortsætte i private tilbud kan jeg konstatere at mange garvede fandt noget andet end lige ordblindhed da der ikke var penge til at blive hyret. DVO var et helt institut og Birgitte ved VISO er en person ... o.O .... en enkeldt menneske som skal klare det flere andre klarede, først fordelt på 5 regioner og nu 98 Kommuner. Resten af vejledning klares via ordblindeforeningen og deres resourcer er skam ikke til at råbe hurraa for - de kan ikke følge med. Karl Åge Andreasen eller Erik Rasmussen ved nok mere end jeg gøre!

Ikke alle, og nu med det nye skolereform, er vi der hvor endnu færre kommuner har ordblinde klasser mens efterskoler med særlig tilbud til ordblinde uden sociale problemer har fået vokseværk. Så meget at de kan vælge og vrage mellem eleverne og ikke behøver at tage imod dem som kræver en ekstra hånd.

Samtidig er udviklingen lidt bekymrende, for pludseligt kan "alle" håndtere "ordblindhed" med særlig ekspertise ... nu hvor flere mangler et tilbud men hvordan fik de deres erfaringer? Hvor var disse eksperter i træning ...

(jeg glemmer ikke de gode steder, og overser ikke at nogle gøre deres arbejde men peger på at vi som forældre ikke kan være sikker på vi får det vi betaler for og værst er det koster samfundet et pånt milliard beløb som SFI pegede på kun undgås ved det rette indsats jvf udnersægelser af 2003)

Odense har kun en skole med en klasse decideret til ordblinde tilbage. Vejen Kommune har ingen, og de har ikke haft noget i mange år således at selv det representant af ordblindeforenignen har et barn, der trods en retssag, først får hjælp som voksen ...

Imens alle kommuner er gået mod inklusion, hvor ordblindehed var det tilbud som længst skulle inkluderes, ser jeg at vi er gået tilbage til specialklasser aka centerklasser hvor ADHD / autisme /ordblinde / børn i kørestol og blinde samles til opbevaring ved lærer der kæmper forgæves dvs. dem som slet ikke kan rummes i almen undervisning "samles"... og det efter specialisterne er fyret og med udsigt til at det er billiger og mindre besværligt for kommunen hvis disse børn. Men ingen nævner at de også kan "sættes på" skoler for udsatte på baggrund af deres adfærd! Såkaldte interneskoler for udsatte vi kun ved lidt om da 70% af bærn som kommer derfra ingen 9. klasse får trods "en til en" undervisningen.

Det er trist at se vi får efterskoler som erstatning hvor Folkeskolen or Friskolerne taber ungerne. Men hvor længe har efterskolerne råd til at tage imod tunge ordblinde da ungerne får mindre støtte som tiden går ... hvor længe kan efterskolerne blive ved med opgaven og hvornår siger de at "sådanne unger" ikke er rentabelt?

På ordblindeforneignes hjemmeside pensles det ud hvad der var sat i værk siden 2009 men ingen har samlet det op https://www.ordblindeforeningen.dk/folkeskole.asp og Kommunerne har ansvaret men er ikke forpligtede at oprette tilbud ... http://www.uvm.dk/.../Organisering-af-specialundervisningen og nu hvor selv Ballerup Ordblindeinstitut som er det eneste tilbage der tager børn fra andre kommuner også står overfor at skal kæmpe for at overleve ... gad vide hvor ungerne lander?

Jeg ved det da vi er på en internskole, det andet valgt af kommunen trods klar lovparagraffer.
Jeg ved at det påhviler skolelederen at følge udviklingen hos elever, der modtager specialpædagogisk bistand med henblik på ændringer og justeringer af den fastsatte ordning. På baggrund af en pædagogisk-psykologisk vurdering skal der mindst én gang årligt tages stilling til, om den specialpædagogiske bistand skal fortsætte eller ophøre. Beslutningen træffes efter samråd med forældre og elev. Desværre ved jeg også at loven ikke beskytter barnet.Den er lavet men ingen følger den




Jeg tror ikke han kommer på andet end den interneskoles STU forløb som igen intet ordblinde undervisning har ... forældrene kan til enhver til anmode om at PPR indrages men hvad sker der når PPR er modparten? Tja, barnet får ingen relevant skolegang.

STU snupper de ordblinde som ikke går på efterskolerne eller specialkalsserne. STU var lavet for en helt andet målgruppe ... det er trist at situationen er sådan her.

(Farvskov og Aalborg arbjeder efter samme principper ... der er ikke ordblindeklasser mere ... jeg husker det da ejg undersøgt mulighederne i 2008/0 og 10!)

Regler for specialundervisning

Elever i folkeskolen, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen eller støtte, gives specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Dette gives enten som støtte i mindst 9 timer ugentligt i den almindelige undervisning eller i specialklasser og specialskoler.
Det fremgår af folkeskolelovens § 3, stk. 2, at der til børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i specialklasser og specialskoler. 
Der gives desuden specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til elever, hvis undervisning i den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst ni undervisningstimer.
Af lovens § 3, stk. 3 fremgår det, at undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand og kan i den forbindelse fravige § 5, 7, 7 a, 13, 14, 16, 28, stk. 1, 29 og § 36, stk. 2 og 4.
De generelle bestemmelser i folkeskoleloven og de i medfør af folkeskoleloven udstedte bekendtgørelser gælder således for elever i specialklasser og specialskoler, medmindre der ved bekendtgørelse er givet hjemmel til fravigelse herfra.

De nærmere regler om folkeskolen specialundervisning

De nærmere regler om folkeskolens specialundervisning er fastsat i bekendtgørelse nr. 380 af 28. april 2012 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.
Der er udarbejdet en vejledning til bekendtgørelsen, som forklarer og uddyber reglerne.

Krav til specialundervisning

Specialundervisning kan foregå som støtte i den almindelige undervisning (mindst ni timer ugentligt) eller i specialklasse eller specialskole.
Specialundervisning er en del af den specialpædagogiske bistand i folkeskolen, der også omfatter:
  • Specialpædagogisk rådgivning til forældre, lærere og personale
  • Særligt undervisningsmateriale og tekniske hjælpemidler
  • Undervisning og træning i funktionsmåder og arbejdsmetoder for at afhjælpe elevens funktionsvanskeligheder
  • Personlig assistance for at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen
  • Særligt tilrettelagte aktiviteter.

Fag 

Specialundervisningen skal som udgangspunkt følge de samme regler som den almindelige undervisning. Det betyder, at specialundervisningen skal følge fagrækken i folkeskolelovens § 5 samt for 10. klasse i § 19c og § 19d.

Fritagelse for undervisning

Har en elev usædvanligt store vanskeligheder i et fag, således at det ikke skønnes hensigtsmæssigt at give eleven specialundervisning i faget, kan eleven med forældrenes samtykke fritages for undervisning i dette fag, dog ikke for så vidt angår dansk og matematik.
Afgørelsen om fritagelse kræver forældrenes samtykke og træffes af skolens leder på baggrund af en pædagogisk-psykologisk vurdering.
Det er en betingelse, at eleven får anden undervisning i timerne for det pågældende fag.

Undervisning og klassetrin

Undervisningen skal som udgangspunkt gives på det klassetrin, der svarer til klassens alderstrin.
Der kan ske undtagelse herfra, idet specialundervisningen kan gives på andre klassetrin end det alderssvarende, således at eleverne får undervisning på et lavere klassetrin end det klassetrin, der svarer til deres skolealder.

Timetal

Specialundervisningen skal følge de almindelige regler om timetal. Der kan fastsættes særlige timeplaner og læseplaner for specialklasser og specialskoler blandt andet som følge af, at undervisningen gives på et andet klassetrin end det alderssvarende.

Evaluering

Ifølge folkeskoleloven skal der som led i undervisningen løbende foretages evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. Det gælder også for elever som får specialundervisning.
Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for den videre planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen, samt for underretning af forældrene om elevens udbytte af undervisningen.
De obligatoriske nationale test er en del af den løbende evaluering. Opfølgningen på den løbende evaluering og de obligatoriske nationale test skal fremgå af elevplanen.

Test og afgangsprøver

De nationale test og folkeskolens afsluttende prøver er obligatoriske for elever der får specialundervisning.
Ved deltagelse i de nationale test har eleven mulighed for at få støtte fra sin lærer.
Folkeskolens afsluttende prøver kan tilrettelægges, så har elever med særlige behov mulighed for gennemføre disse. Formålet med særlig tilrettelæggelse af folkeskolens afsluttende prøver er at ligestille elever med særlige behov med andre elever i prøvesituationen. Tilrettelæggelse kan vedrøre prøvernes form og rammer, herunder brug af hjælpemidler. I yderste konsekvens fritagelse fra folkeskolens afsluttende prøver.

Tilrettelæggelse af prøver

Det er skolelederen, der træffer afgørelse om prøvetilrettelæggelse eller fritagelse. Beslutningen træffes på baggrund af en vurdering fra PPR.
Hvis skolens leder vurderer, at det ikke er nødvendigt, og hvis forældrene er enige, kan beslutningen om særlig tilrettelæggelse af prøverne træffes uden inddragelse af PPR.
Forældrene skal orienteres om, at de til enhver tid kan anmode om, at PPR inddrages. http://www.uvm.dk/Uddannelser/Folkeskolen/Inklusion-og-specialundervisning/Specialundervisning/Regler-for-specialundervisning


Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.