fredag den 18. januar 2013

Ordblindeforeningen beskriver ... vigtige paragraffer #ordblind #autisme #handicapdk #gifted #2ekids

http://politiken.dk/indland/ECE2428142/kritik-kommunerne-svigter-de-ordblinde-boern/
Det tog os fra aug 2011 til okt 2014 at få besked på at skoleplaceringe var ulovlig ... der var mange krumspring og ikke engang det stopper de to kommuner ind over sagen ... barnet er anbragt blandt kriminelle, tilknytningsforstyrrede og adhd børn osv og får ingen ordblinde hjælp som anbefalet via spcialisterne! Herudover har vi også fået tilbudt en eftertragt autisme klasse UDEN at der er tale om Autisme. Barnet var trods alt på 2 forskellige Mentiqa skoler og eksperter som har med højt begavede børn at gøre udtalt sig klokkeklart om dette efter 2½ års undervisningen.


Kære Mor!

Tak for vores samtale og de papirer om drengen, du har sendt mig. Jeg har læst dem igennem og overvejet situationen. Det er en meget kompliceret og ulykkelig sag, med mange svære aspekter. Det er vigtigt for mig at understrege, at Ordblindeforeningen og jeg kun har mulighed for at rådgive, hvad angår drengens undervisningsbehov og ordblindhed. Jeg er selvfølgelig klar over, at tingene i et barns tilværelse hænger sammen, men jeg og foreningen har ikke indsigt i socialretslige forhold, og det ville være meget forkert at bevæge sig ud i disse problemstillinger som ”amatører”.

I forbindelse med drengens undervisningsbehov har jeg særligt kigget på læserapporten og psykolograpporten. Læserapporten er ganske vist over 2 år gammel, men det er tydeligt at han på det tidspunkt har behov for en
specialpædagogisk indsats.

Med hensyn til hans kognitive funktion er der forskellige resultater, men det står fast at han under alle omstændigheder er mindst normalt begavet og at hans kognition derfor ikke kan have spillet ind på hans
læsevanskeligheder.

Det kan have påvirket hans læsevanskeligheder, at han ikke har fået den rette undervisning og at den ikke har været stabil. Men det fremgår af læserapporten, at hans vanskeligheder er fundamentalt dyslektiske og
altså ikke udelukkende pædagogiske. Rapporten konkluderer, at ”Drengens anbefales en intensiv, målrettet og pædagogisk indsats i forhold til at kunne bruge bogstavkendskabet funktionelt ved læsning af tekster og ord på hans læseudviklingsniveau.” Denne formulering peger klart på et specialklasse­ eller specialskoletilbud for ordblinde.

Det fremgår også af nogle af skolerapporterne, at drengen i den rette pædagogiske sammenhæng kan modtage undervisning og klare sig i et skolemiljø. Det får mig til at konkludere, at man ikke først og
fremmest skal tage udgangspunkt i hans adfærd, når man skal finde et skoletilbud. Hans adfærd kan sagtens tolkes som reaktion på at han ikke trives med den undervisning og det undervisningsmiljø, han har
befundet sig i.

Da jeg kan se af de øvrige papirer, at der faktisk ikke er taget det nødvendige hensyn til hans ordblindhed i undervisningen, og da hans skolegang i de sidste par år har været uregelmæssig, er det min klare opfattelse at han stadig har et specialpædagogisk behov. Det understøttes også af psykolograpporten.

I hans nuværende situation får han ikke opfyldt sit undervisningsmæssige behov. Selv for en dreng uden læsevanskeligheder eller andre indlæringsvanskeligheder ville der opstå store problemer med at følge en
aldersmæssig tilfredsstillende faglig udvikling, når hans skolegang har været som den har.

Jeres bopælskommune har under alle omstændigheder pligt til at tilbyde en skolegang, der opfylder drengens behov. Selv om han er midlertidigt anbragt uden for hjemmet, kan man indrette hans hverdag sådan at det
kan lade sig gøre. Det er vigtigt for børns selvopfattelse og udvikling, at de er sammen med andre børn og går i skole. Det har man jo også taget hensyn til i forbindelse med storesøster, hvor man har lagt vægt på at
hun kunne fortsætte i sin skole.

Bopælskommunen har som sagt pligt til at tilbyde drengen en skolegang. Det fremgår af folkeskolelovens §20, stk. 1 og 2. Ordlyden er:
”§ 20. Det påhviler kommunalbestyrelsen at sørge for undervisning i grundskolen og 10. klasse af børn og unge under 18 år, der bor eller opholder sig i kommunen, og hvis forældre ønsker dem optaget i folkeskolen, jf. § 54.
Stk. 2. Desuden påhviler det kommunalbestyrelsen at sørge for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til de i stk. 1 nævnte børn og unge, herunder børn og unge, hvis udvikling stiller
krav om en særlig hensyntagen eller støtte, der bedst kan opfyldes på specialskoler eller i specialklasser, eller for hvem undervisning kun kan gennemføres med støtte i den overvejende del af undervisningstiden.
Endvidere påhviler det kommunalbestyrelsen at sørge for specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke
har påbegyndt skolegangen.”

Hvis barnet befinder sig i et dagbehandlingstilbud eller på et anbringelsessted, kan barnet få sin undervisning der. Det fremgår af folkeskolelovens § 20, stk. 5. Ordlyden er: ”Stk. 5. Specialundervisning kan indrettes i dagbehandlingstilbud eller i et efter lov om social service oprettet eller godkendt anbringelsessted, jf. § 22. Specialundervisning af den i stk. 3 nævnte karakter kan endvidere indrettes i kostskoleform.”
Du har imidlertid oplyst, at hans nuværende anbringelsessted ikke er godkendt til at drive skole, derfor kan denne bestemmelse ikke komme på tale.

Drengen skal altså tilbydes skolegang i folkeskolen, og det skal efter min opfattelse ske i et tilbud der har ordblinde elever som målgruppe som særlig målgruppe, altså efter folkeskolelovens § 20, stk. 2.
Hvis du er enig i dette, er spørgsmålet selvfølgelig: Hvordan kan det så ske? Normalt er det jo kommunen/skolen, der tager initiativ til at tilbyde specialpædagogisk bistand, når de konstaterer at det er barnets behov. Men hvis det ikke sker, kan forældrene tage initiativet. Det er beskrevet i Bekendtgørelsen om folkeskolens specialundervisning, som jeg linker til her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=141578
Bekendtgørelsen gælder også for børn, der er placeret på et anbringelsessted.
Hvis kommunen afslår et ønske fra forældrene om specialundervisning, kan forældrene klage til Klagenævnet for specialundervisning. Det er også beskrevet i bekendtgørelsen.
Hvis du vælger denne procedure, altså at fremsætte ønske om at Drengen får en relevant specialundervisning for ordblinde, går der selvfølgelig en vis tid med sagsbehandling, det kan ikke undgås. Der er desværre ingen regler for hvor lang tid kommunen må være om at vurdere forældrenes ønske, så der er ikke andet at gøre end at presse på. I Drengens tilfælde kan man efter min mening sige, at der allerede foreligger så mange oplysninger at det må være muligt for kommunen at tage stilling uden at foretage nye undersøgelser.
Hvis det er muligt, kan man selvfølgelig også aftale ovenstående med kommunen ved et møde. Det kan være med til at forkorte processen, men jeg har fornemmelsen af at det er nødvendigt med skriftlighed og mere formelle henvendelser i denne sag. Selve afgørelsen fra kommunen skal altid være skriftlig.
I tilfælde af afslag fra kommunen vil der også være en vis sagsbehandlingstid i Klagenævnet. Det kan vare 3­4 måneder, får en endelig afgørelse foreligger. Det kan synes som lang tid, men den kan være nødvendig at investere af hensyn til barnets fremtid.
Uanset om man som forældre sætter gang i en sådan proces, har kommunen stadig en forpligtelse til at tilbyde den undervisning, barnet har brug for. Man kan ikke sætte et barn på ”stand by” i forhold til dets skolegang, så du har ret til at forvente, at kommunen i forbindelse med alle de øvrige undersøgelser og
vurderinger, den er i gang med, også vurderer hans undervisningsbehov og mulige skoletilbud.
Hvis dette ikke er tilfældet, og du selv ønsker at prøve at sætte sagen i gang, vil jeg gerne hjælpe dig med at formulere en henvendelse til kommunen, hvor du ønsker at Marius skal have et specialpædagogisk tilbud.
Dette vil jeg derfor bede dig overveje.
Venlig hilsen
Karl­Åge Andreasen
Forælrerådgiver
Ordblinde­/ Dysleksiforeningen i Danmark

Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.