fredag den 13. marts 2015

Ny praksis? Eller bare almen fremgangsmåde ved uenighed ...




En ung dreng på 10 år blev i oktober 2012 tvangsfjernet fra sin mor, da Odense Kommune frygtede, at moren var i gang med at forhindre sin søn en skolegang, for at kunne tage en uddannelse efterfølgende.

I følgesagsakter skete tvangsfjernelsen blandt andet på baggrund af bekymringer fra drengens far som naturligvis var bekymret idet drengen ikke gik i skole, men holder sig neutral jvf. skolevalg idet han ikke vidste hvad han skulle sige og mene. Han ønsker dog samvær, da han i mange år ikke havde overskud til dette, trods tilbud fra kommunen senest 2011 da sagen blev standset, udefra børnenes ønske såfremt børnene ønsker at se ham og forbliver anbragt. Moren fastholder hun ikke kan vurderer faren, da hun ikke har set ham længe og kommunen må tage stilling til dette, i samarbejde med farens kommune.

Hertil lå yderlige underretninger fra skolen (alle positiv om samarbejde mellem skolen og hjemmet, med gode beskrivelser jvf tilbudets indhold barnets behov og at skolen ønskede sig timer så de kunne gøre mere for barnet. Desværre var der også en del skrivelser fra mere eller mindre eksperimentale tilbud som efterlod familien udbrændt. Væsentligst var at barnet profiterede af at være flyttet en klassetrin op, af at være sammen med andre som ham og trods læse og skrive problemer hjalp dette løsning på både koncentration og trivsel! Skolen, som havde ansatte med ekspertise jvf. børn med særlig forudsætninger beskriver og forklarer kommunen at barnet havde brug for hjælp, og hvad de mener virker) og hertil anonyme som ikke kendt familien privat, hvor en var fra to personer som ikke havde været i familiens hjem, men havde detaljerede oplysninger om barnet, såvel moren og skolen fra deres egne børn på skolen. Disse skrev uden at have kendskab til barnets skole udredninger, fordi det ikke var "publiceret".

Personen var bekymret for hvad der ville ske hvis moren fravælger Mentiqa ... men personen havde selv fravælgt Mentiqa? Dette person forklarede senere at det ikke var hende som skrev udnerretnignen, men at hendes email var blevet misbrugt. Men hverken kommunen eller politiet fjerne så den underreting eller undersøger sagen. Kommunen bruger desværre, uden at tjekke fakta, den underretning som skabelon for en fjernelsessag! (Den første redegørelse af juni 2012 til ankestyrelsen efter moren selv underrette om sagens manglende hjælp)

PPR havde på det tidspunkt vurderet barnet og placeret barnet på Mentiqa i 2010, således lukkede Kommunen "børnesagen" efter 1½ års udredning og samarbejde i 2011 (loven kræver 4  måneder, så skal der være konkrete handleplaner så familier ikke stresses "uden årsag")

Moren får "sideløbende" medhold i at den tidligere kommune havde lavet udgyldige §50 udredninger mm. Det sker som en principelsag ved ankestyrelsen i 2012, og tog 3 år!

Desværre kommer sagens akter lang tid efter sagen er afgjørt. Heldigvis til fordel for familien men således "rettede" Odense Kommune aldrig det sagsakter som de baserede på akter ankestyrelsen erklærede ugyldig.

Moren har optaget en høring, som ikke er noteret i sagen, hvor hun gøre opmærksom på andre mere skånsomme løsninger og fejl i sagen. Også i retten forklarede hun bedst hun kunne med politi til stedet og en opholdssted som vidste inden hende at de får hendes børn til 8 ugers udredning. Det viser sig at morens kommentar til sagen ikke bliver noteret, retten fik aldrig akterne ... således står akter "som ikke rettet" og disse danner en grundlag for en akut fjernelse. Herudover har moren også sendt kommunen "en redegørelse" op indtil sagens lukning i juni 2011. Det blev også væk - men hun aflevere den afgørelse fra ankestyrelsen til dommeren - den er i dag hellere ikke i sagen.

Historik:

Pludseligt efter sommerferien af 2011, viser det sig at skolens ny personale mener at drengen jvf. morens og skolens udsagn ikke trivedes. Kommunen tolker det med at han ikke lever på til at være Mentiqabarn, som de indtil få uger inden vurderet skulle blive på skolen. Men inden dette vurderede moren og skolen i samarbejde med kommunens eget PPR og skoleafdeling, at skolen beholdes trods ærlige varsler om "ledelse og personale udskiftning" hvor skolens personale som rejser skriver de er bekymret at der ingen er til den specialiseret tilbud familien havde, moren påpegede dette.

Moren ønskede at barnet skulle flyttes til en ordblindeklasse, som del af den "behandling" barnet havde brug for begrundet med skolens massiv personale udskifting og manglende iværksættelse af barnets ordblinde behandling. Det vidste barnet godt kun være en mulighed og var indstillet til at prove. Så kun skolens turbulens falde til ro og en ny vurdering kun afgøre om de selv ønskede barnet igen.

Kommunen havde siden 2010 ikke nået til det punkt trods en meget ordblinde grundig handleplan fra vores tidliger kommune, forde PPR mente §50 skulle først overstås - så ville de se på sagen. Vores §50 manglede handleplaner for barnets skolegang og handicap.

Skolens daværende leder var enig med moren, og støttede beslutningerne. Således som den leder der blev speciale konsulent. Barnet havde brug for hjælp, barnet var indstillet på at få det fornøden hjælp enten efter skoletiden eller i en periode i en ordblinde klasse, barnet var selv ked af at ikke kunne læse, skrive og at alle mente han "kunne" for det kan alle på hans alder. Barnet var, og havde husket samtalen med den særlig ordblinde konsulent og vidste vi arbejdet på læse PC mm. Alt skulle vi jo efterlade i vores gammel kommune, og det nye skulle levere en ny PC. Sådan fungere systemet - og jeg fik en særlig aftale at måtte låne vores PC så vores ny kommune kun "have tid til opgaven".

Den leder rejst, ret pludseligt. Moren får ydermere afslag på støttetimer til at barnet kun følge i et klubtilbud med klasse kammeraterne som alle der starter 4. klasse kommer. Han var inklusionsbarn og alle vidste skift, særlig ved nye personale var svært.

Kommunen vurderede det lå udover kommunens service niveau, da de allerede betalt til en SFO, kommunen vurderede uden at tale med skolen at det er skolens som selv skal "stå for" denne overlevering. Skolen havde ikke timer til dette, bestemt ikke frivillig da de i forvejen tog barnets special undervisning uden kompensation. Klubben magtede ikke opgaven, de skældt ham ud for at være pylret og uopdragen - angst var ikke deres speciale og slet ikke at lytte til forældrene - så barnet opgav - han kendt til at ikke være inkluderet og fandt andet via moren. Skolen havde ikke fornøden ressourcer til at være del af en privat ekstern tilbud - det er ikke del af en privatskoles tilbud!

Herudover havde moren en konsulent hun ønskede, grundet dennes ansættelse og god resultater på den privatskole kommunen bevilget og vurderede barnet trivedes i. En person Kommunen samarbejdet med og vurderede passende for dette barn - men som pludseligt rejst fra skolen der på det tidspunkt kun fik ros af tilsynet for arbejdet med inklusion.

Pludseligt var Kommunen ikke enig og afgav ingen afgørelse, men tilbyder en autisme funktionsklasse - uden at barnet havde på nogen tidspunkt jvf lærer eller psykologerne været kandidat for sådan en klasse! Alt i sagen viste asynkron udvikling idet barnet var et barn med særlige forudsætninger og ordblindhed. Vi blev på skolen.

Kort tid efter mente skolen, som havde skiftede leder endnu engang, at barnet ikke profitere af deres tilbud pga. morens adfærd. Lederen trak hans udsagn tilbage da han godt kun se det var dumt at komme med den 3. dag på jobbet som uerfaren skoleleder jvf en privatskole som praktiseret inklusion. Han hvde intet viden om os, og først skulle han sætte sig ind i et personalestab med flere andre ny ansættelser. Men det afholdt ham ikke fra at sende selvsamme brev til samtlige afdelinger i kommunen! Og kommunen fra at skifte holdning i sagen.

Moren fortalt at det gode tilbud de havde inden sommerferie ikke fungerer mere, Kommunen ikke vil iværksætte et nyt tilbud og slet ikke en hvor tidligere personale indrages og der arbejdes videre på barnets kendt ordblindhed. Barnet bliver mere og mere påvirket og mobning begynder. På det tidspunkt, eller 3 måneder inden havde kommunen vurderede at morens forældre evne ikke behøves en udredning idet det vidste sig at børnene var kommet i trivsel efter den skoleskift, som havde personale ansat med specialist viden klarede. ALt beskrevet i sagen viste at børnene havde madpakke med, var i skole næsten hver dag og havde det behov som skolens målgruppe er kendt for at have. Det tog Kommunen 1½ år at nå til denne vurdering.

Så familien havde ingen socialsag, der var intet at PPR skulle vente på mere - alt var undersøgt og det var bekræftede at familien profiterede af at være i "den rette" tilbud. Det tager lang tid om at forhandle sig til sådan et tilbud, og hertil kan kommunen vælge uendelige undersøgelser, og nye fagpersoner. Kommunen må dog ikke fjerne disse personers udtalelser med mindre en anden instans erklærer dem ugyldig. Men det glemmer kommunen i stor sager som aldrig rigtigt får en "plan". Så man starter og genstarter:

»Vi oplever typisk, at de familier, der underviser hjemme, gør det i en periode på for eksempel et år, hvor barnet er udmeldt af en friskole og går og venter på et nyt, passende skoletilbud. Andre er væk fra landet i et år, fordi de er ude at arbejde i et andet land eller er ude at rejse. Der er ofte tale om meget ressourcestærke forældre, og vi er faktisk ikke så bekymrede for børnene. De lærer så meget andet, og forældrene er i en position, hvor de nok skal sørge for, at fagligheden er i orden, når børnene vender hjem til skolen,« siger Bent Stokholm. http://www.b.dk/nationalt/naar-skolen-rykker-hjem-paa-vaerelset

Moren var enig at barnet havde brug for hjælp, men pludseligt opstået det utænkelige: Der opstået jo en uenighed pga. personale udskiftning. Som læses jvf andre sager tager det et helt år at forhandle med kommunen - en urimelig situation men forældrene har ingen andet valg, når kommunen ikke ønsker at tilbyde dem en hurtig løsning, og moren ender hjemme med to børn og hertil tildeler kommunen en forældre pålæg uden at se barnet. Eller lytte til problemet, de erklrer også at hjemmeundervisning er ulovlig da moren melder ud det agter hun indtil de har fundet en løsning for barnet. Kommunen fastholder familien skulle blive i en skole som ikke vil have barnet ...

Faktisk, så længe kommunen ikke levere en afgørelse kan en familie ikke engang klage! Og en klage resulter i at en sag hjemvises til mere af det samme.

At de ikke var enig i hvilke anden aktør skulle have opgaven er fortid nu - siden er skolen gået konkurs. Som moren advarede ville ske hvis skolens ledelse ikke magter opgaven. Så vil ingen børn benytte deres tilbud. Og det kom frem at barnets gode udvikling er stagnerede, i det tilbud kommunen havde valgt med tvang - eller alt afhængig af hvor der læses - ser familien nu den stor tilbagefald i barnets udvikling.

Barnet har ikke udviklede sig skolemæssigt siden 2011, og fået en tilbagefald skolemæssigt siden 2012. Kommunen vurderer det er grundet morens modstand til anbringelsen, moren fortæller at hun havde advarede Kommunen om en total udskiftning af anden aktør ville resulter i mistrivsel, hertil har hun flere gange været bekymret for barnets skoleniveau da hun opdagede Opholdsstedet ikke havde sikret barnets skoletilbud, og møder jvf dette udeblev. Møder som blev lovet siden marts 2013 og hvert tredjie måned.

I 2011 var barnet lige startede i 4. klasse, og til trods for velbeskrevet læse og skrive problemer lå barnet fagligt over det forventede for jævnaldrende. I 2015 skriver kommunen at barnet er den dag i dag stadigvæk i 4. klasse, herudover beskrives at der er taget mange "forskellige" tiltag f. eks kun barnet ikke kom i en læse/skrive klasse men fik en internskole som desværre også gik konkurs (dvs. skole nr 3 som går konkurs og det sker uvarslet. 2 af disse havde odense kommune selv betalt uden at vide at der var en konkurs på vej) Der er meldinger om flere magtanvendelser som alle ved er ulovlig jvf dette barn efter statstilsynet, opholdsstedets tilsyn og socialnævn/ankestyrelsen enstemmigt vurderede der er andre muligheder.

Nu vil Kommunen flyt barnet hjem til Odense eller Fyn. Jeg tigger dem om at iværksætte noget i samarbejde med en konsulent som kender barnet, og som tidligere har leverede en tilfredsstillende opgave vurderede af kommunen selv, forældrene og barnet. Især idet de ikke har fået barnet i trivsel trods ihærdig forsøg i 2½ år, som tidliger i specialtilbud i samarbejde med hjemmet.

Retssagen afgøres jvf anbringelsen den 25. og vi ønsker indflydelse i sagen. Vi har bedt om at retssagen udsættes til genbehandling idet væsentlige sagsakter mangler i sagen, således også den forældre evne test som kan vurdere om kommunen har "ret" i deres påstande jvf om det er morens forældre evne som er skyldt i barnets mistrivsel. Moren kan ikke tvinge en samarbejde igennem men kan sporge ind til hvorfor barnet "lærer" baglængs og psykolog og specialist udredninger ikke følges.

Jeg kan se vi nok skal igennem alle udredninger forfra - tiden går. Men sikke et spild af penge, resourcer når disse alligevel ikke ændre noget. Men måske bør vi bare gå tilbage i tiden og genoptage sagen hvor den sidst fungerede - med de aktører som alle, også kommunen var tilfreds med.

Det andet giver ikke mening og er alt andet en kontinuitet som serviceloven påpeger er vigtigt for at sikre et barns trivsel, udvikling og i denne tilfælde skolegang. At vi havde en behandling som virkede, som vi ønskede at følge bør ikke kunne udskiftes med det kommunen "plejer" men det skete ... jeg frygter at de andre Mentiqa børn skal det samme som os igennem ... med mindre nogen griber in.

Vi har en chance for at barnet kommer tilbage i rette tilbud - men så skal kommunen oprette en funktionsklasse til at tage imod børnene fra Mentiqa, men inden kan de jo prove med et barn og se om det virker?

Det opgave vil alle påtage sig men mig bekendt er der kun få som reelt magter opgaven uden enten at køre skolen i sænk eller skyde efter forældrene når de ikke selv magter en opgave. De står klar i vores sag ... jeg har grundet vores tidliger forløb fået det på skrift.

Kommunen har ikke ønskede at samarbejde ... pga. distance, eller at der er gået flere år ... men nu hvor barnet ikke udvikler sig må kommunen efterhånden prove det vi havde bevist virker. Barnet har ikke bedt om at have særlige forudsætninger og ordblindhed, eller om at flytte skoler eller hjemmefra.

Måske reagerer en hel familie med stor mistrivsel netop fordi kommunen vælger løsningerne deres behov ikke passer til?


Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.