fredag den 5. juni 2015

Forældreevne test konkluderer ... kommunen kvitterer og der laves en ny §50

Tidlig indsats – forældreinddragelse

Den tidlige indsats over for småbørn må nødvendigvis tage afsæt i samarbejdet med forældrene. Forældreinddragelse som metode til at sikre forældrenes indflydelse og ansvar er tydeliggjort i lovgivningen,
f.eks. folkeskoleloven, den sociale servicelov og loven om forebyggende sundhedsordninger.
Forældresamarbejde er væsentlig fra den første bekymring til ophør af en pædagogisk støtteforanstaltning. Ifølge serviceloven skal forældrenes forståelse af problemet eksempelvis veje tungt, når barnets sag undersøges. Det præciseres ligeledes, at forældrenes løsningsforslag skal medtænkes i en evt. foranstaltning. I dag ligger problemafklaring således i hænderne på forældrene og de professionelle i fællesskab. http://pub.uvm.dk/2004/tidligindsats/kap02.html



Psykolog beskriver:

Samlet set er det min vurdering, at drengen aktuelt ikke er i trivsel og udvikling, fordi han ud fra en udviklingspsykologisk betragtning og kulturel forståelse af hans baggrund (jfr. hans tilknytning, tilknytningshistorie og hans familiehistorie) ikke kan profitere af en anbringelse.

Ligeledes er det min vurdering, at hans nuværende skoletilbud ikke modsvarer hans særlige kognitive og personlighedsmæssige profil. (Tilføjelse: Klager jvf dette er hjemvist til Kommunen siden sept 2014, men så vælger kommune nat fastholde placeringen jvf sociallovens §69 uden psykolog evaluering af drengen i 3½ år på dette tidspunkt. Ingen anmodnigner om hjælp er imodekommet andet end Tvindskolen som tydeligvis ikke klarede opgaven. Meningen var at han uden visitaiton skulle flyt til nyt skole/opholdssted dvs. 4 kommune og 4 skole på 2 år i anbringelsen ... det krævede moren at kommunen afventer trods hans opholdssted kom under skærpet tilsyn af hensyn til denne rapport således at han kun placeres "rigtigt" denne gang)


Denne undersøgelse godtgør således, at drengen betragter sin mor som den mest psykologisk betydningsfulde voksne, hvilket vurderes at være en afgørende byggesten for hans fremtidige udviklingsopgave. Det er således min vurdering, at drengen bør hjemgives med henblik på at komme i udvikling og løse de udviklingsopgaver, som ligger forude.

Undersøgelsen godtgør således også, at mor på en række afgørende områder besidder de nødvendige forældrekompetencer til at skabe udviklingsfremmende forandringer for Drengen:

Mor har givet ham ubetinget kærlighed og har ikke haft vanskeligheder med fra starten at holde af ham.

Mor har vedvarende haft og arbejdet på at skabe en stabil, sikker og kærlig kontakt samt forståelse for hans´ særlige kognitive og personlighedsmæssige profil under hans opvækst.

Hun har opsøgt ekspertviden og søgt sparring undervejs i denne proces. Det blev vanskeliggjort med flytningen til Aalborg, hvor mor ikke oplevede, at der blev iværksat en  indsats med effekt i forhold til hans´ kognitive og personlighedsmæssige konstitution.

Mor har i dag fortsat en stabil og kærlig kontakt til ham.

Mor har haft opmærksomhed på hans´ fysiske trivsel og udvikling. Hun er i særlig grad opmærksom på hans vægt, men også hans fysiske tilstand og personlige pleje generelt set.

Mor forsøger at spejle og reflektere over hans´ særlige personlighedsmæssige konstitution, herunder hans sensitivitet og asynkronitet, således at han kan blive mere synlig for sig selv, sine ressourcer og vanskeligheder.

Mor evner under samværssituationerne at have opmærksomhed på hans mentale tilstande, hans følelser og behov og forsøger at undlade at udtrykke sin vrede i forhold til myndighederne.

Mor bor ordentligt og ryddeligt, således at der skabes ro, struktur og rammer, når han kommer på besøg.

Mor arbejder på, at børnene har en godt søskendeforhold.
Mor et meget opmærksom på, at drengen får en skolegang, en uddannelse og et job, så han klare sig selv.
Mor har indgået i et samarbejde omkring denne forældrekompetenceundersøgelse.

Sammenfattende er det min vurdering, at mor i hjemmet vil være i stand til at tilbyde drengen et udviklingsfremmende samspil, som tager højde for hans særlige profil. Hun har stor viden på dette felt og vil være meget opmærksom på at spejle ham på disse særlige felter.

Undersøgelsen godtgør også, at mor har følgende vanskeligheder i forhold til sine forældrekompetencer:
Mor har særdeles store vanskeligheder med at samarbejde med Socialforvaltningen og rådgivere omkring en anden og bredere forståelse af drengen. Det er selvsagt af betydning, når han er anbragt, at mor kan samarbejde med myndighederne, så der kan etableres en handleplan for det videre arbejde.


Mor har vanskeligheder med at samarbejde omkring hans skoletilbud.  Igen drejer det sig om at samarbejde de forskellige positioner omkring Marius´ særlige undervisningsmæssige behov. Det er min vurdering, at et skoletilbud som modsvarer hans særlige profil kan være vanskeligt at finde, og at det bedst mulige kan blive et kompromis.


Mors vrede og utilfredshed med de offentlige myndigheder vil have en negativ afsmittende effekt i forhold til hans udvikling af selvopfattelse, herunder især hans udvikling af sociale kompetencer. Mor skal vedvarende arbejde på at udvikle denne forældrekompetence. (Tilføjelse: Anbringelsen sat barnet i krydspreds ... alt valgt af den fagkonsulent som ikke treode hans profil havde noget betydning vha. opholdssteder som ikke havde det viden eller kompetencer jvf drengens særlig profil trods flere advarsler fra det sociale tilsyn.)

For nuværende ser det ud til, at mor har mistet tillid og tiltro til flere af de relevante myndigheder omkring drengen,  og det synes vanskeligt for hende at indgå i et reelt samarbejde omkring skole og fritid. (Tilføjelse: det er ikke det samme som om ikke at kunne disse ting, de fagpersoner som magtede opgaven belv konsekvent fyret af de relevante myndigheder eller deres viden blev negliceret. Endeligt er der ingen nye oplysnigner i sagen end set før, andet end en bekræftelse af morens bekymring ift. drengens trivsel og udviklingen)

Det er således psykologens vurdering, at mor skal kompenseres for sin manglende samarbejdsevne i de indsatser, som drengen skal have udenfor hjemmet, herunder skoletilbud, fritidstilbud og fritiden i øvrigt. (Tilføjelse: Det ansøgt jeg selv om siden 2011 kort efter vores sag belv lukket på grundlag af en konsulents indsats jvf min drengs skolegang ... men fagkonsulenten og de øvrige mydigheder mente ikke det var en relevant ønske. Det sket på grundlag af at fagkonsulenten vurderede at sagen omhandlede manglende forældre evner, som belv bekræftede af en opholdsstederne og overvåget samværskonsulenter. Moren blev aldrig set af en psykolog dvs. alt var vurderet af socialrådgivere og pædagoger. Barnets psykolog vurdering blev således helere ikke iværksat jvf skoletilbud og det er uvis hvad "behandlingerne" bestået af som pædagoger stået for)

Med hensyn til drengens skoletilbud synes det oplagt at inddrage en konsulent med ekspertviden om børn med særlige forudsætninger, som kan pege på et relevant skoletilbud med henblik på inklusion i en normalklasse. Tilbuddet skal også tage hensyn til hans øvrige profil, herunder hans skriftsproglige vanskeligheder, følelsesmæssige og sociale vanskeligheder. (Tilføjelse: Alle disse omrpder var siden 2007 velbeskrevet i diverse udredninger, iværksættelse af handleplaner udebelv grundet fokus på morens manglende forældre evner, evner som jvf psykologerne aldrig var beskrevet mangelfuld. I 2012 var psykologen i tvivl om det var grundet hjemmet eller skolegang og fagkonsulenten fravalgt "yderlige" undersøgelser af moren, støttet af kammeradvokaten. Først i 2015 trods en dom af 2014 blev disse forhold undersøgt. Resultet er en 44 siders rapport. Og en ny børnefaglig undersøgelse.)

Under alle omstændigheder synes det af stor betydning, at han først og fremmest udfordres på det intellektuelle område, jfr. undersøgelsen i øvrigt. Dette skoletilbud skal dog foregå i rammer og med strukturer, hvor han er sikret en tryg og sikker zone for sin indlæring, idet han ellers reagerer uhensigtsmæssigt. (Tilføjelse: Det var altid sådan, og anbringelsen formpede ikke at skabe disse stabile forhold)

Det synes således oplagt, at han i skolen får tilknyttet en moden støtte-kontakt person, som har kendskab til hans profil i øvrigt. (Tilføjelse: Det har jeg ansøgt om siden 2011, og gentagende gange. Opholdstedet og deres tilhørende internskole som blev valgt mente de klarede opgaven.)

Overordnet set kan det anbefales i samværet med drengen, at der arbejdes med tilgange og metoder, som støtter og fremmer identitetsdannelsens følelsesmæssige og sociale processer. Elementer indenfor den narrative metode kan anbefales, idet disse har fokus på at hjælpe med at opløse uheldige og fastlåste mønstre. Eksempelvis eksternalisering, hvor barnet hjælpes med at adskille sig selv fra problemet.

 ”Girafmetoden” kunne desuden være et forslag, hvor de meningsbærende aspekter af adfærd og handlinger er i fokus, og ikke primært præstationen.

I potentielle konfliktsituationer og konfliktsituationer i det hele taget kunne et bud være den pædagogiske metode ”Samarbejdsbaseret Problemløsning”.
Metoden retter sig mod børn, som har store vanskeligheder med fleksibilitet og som har svært ved at håndtere impulser og frustrationer. Der arbejdes ud fra en 3 fasemodel i konfliktsituationer, som hedder:   empati, problemdefinition og invitation, og inddrager således barnet på lige fod i problemløsningen. (Tilføjelse: Jeg anbefaler også "Jeg kan" metoden især grundet hans profil. Det er almen viden at magtanvendelserne og tvang ikke virker)

Herudover synes det oplagt, at drengen foruden fritidstilbud får tilknyttet en voksenven/støtte- kontaktperson, som arbejder validerende med selvforståelsen. (Tilføjelse: er ansøgt om i 2011, men alle mente det ikke ligger i kommunens rammer for hvad der kunne tilbydes så fik jeg frivilige til opgaven via Røde Kors som Kommunen afviste at indrge efter selve anringelsen)

Endelig kan det anbefales, at drengen tilbydes et behandlingsforløb hos en psykolog, som ligeledes kan arbejde med at opbygge identitetens følelsesmæssige og sociale processer koblet med handlingsorienterede strategier. (Tilføjelse: Det har vi haft behov for siden 2009, herunder jvf hans skrive læse handicap og følgevirkninger grundet mobning)

Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.