mandag den 10. august 2015

For man kan ikke lære noget, hvis man keder sig eller er bange

Højtbegavede børn skal udfordres i trygge rammer

thumbnail
SKOLESTART.
I dag sætter de fleste af landets folkeskoleelever sig atter på stolene i klasseværelserne og er klar til at åbne deres matematik-og danskbøger.
Med skolereformen og hele inklusionsbølgen i folkeskolen er der kommet ekstra fokus på at løfte de svage børn, men ifølge lektor Hans Henrik Knoop fra DPU på Aarhus Universitet, mangler der stadig fokus på de højtbegavede børn, skriver Berlingske.
Samtidig betoner han, at børnene skal udfordres langt tidligere, end det har været kutyme i folkeskolen, hvor mange af de hidtidige initiativer har været rettet mod elever i de ældste skoleklasser og i gymnasiet.
- Mennesker fungerer altid bedst, hvis de er tilpas udfordret.
Det er helt elementært. Det er kedeligt at kede sig og angstprovokerende at være for udfordret. Både kedsomhed og angst gør os stressede.
Det kan vi klare i timer og dage, men ikke i uger eller år, uden vi tager skade af det, siger Hans Henrik Knoop.
Han siger, at det selvfølgelig er vigtigt, at alle får lov til at udvikle deres talenter, når de er klar til det.
Og at det på mange områder gælder, at jo yngre man er, desto lettere har man ved at lære noget.
Hans Henrik Knoop er en af talerne på en stor verdenskonference om børn med talent og høj begavelse, som skydes i gang Odense mandag.
Det er første gang, at konferencen kommer til Nordeuropa.
Forskerkonferencen støttes blandt andre af EU, og bag den står den internationale organisation World Council for Gifted and Talented Children, som støtter og rådgiver højtbegavede børn rundt om i verden.

Skal fodres med intellekt
Initiativtageren bag at få konferencen til Danmark er Tina Refning, der selv er tidligere skoleleder på Mentiqa-skolen for højtbegavede børn i Odense.
Hun er enig med Hans Henrik Knoop i, at det er vigtigt at gribe tidligt ind.
- Man skal have fat i de unge, mens de er små, og de skal fodres intellektuelt i stedet for at støttes socialt, siger Tina Refning, der håber, at konferencen kan være med til at øge fokus på problemstillingen i Danmark.
Hans Henrik Knoop har forsket i børns leg og læring og peger på, hvordan legen er en foretrukken aktivitetsform for mennesker gennem hele livet. For man kan ikke lære noget, hvis man keder sig eller er bange.
- Det er det naturligste i verden at være optimalt udfordret og bruge sit talent fuldt ud, hvis det foregår i et trygt miljø. Det er også mest bæredygtigt psykologisk, fordi man vil nyde at gøre sig umage, men det sker aldrig, hvis man keder sig, siger Hans Henrik Knoop.
Han mener, at rettidig talentudvikling bør betragtes som en menneskeret.
Også for de mest talentfulde.
- Og det er muligt, hvis det foregår i en kultur, hvor alle oplever at vinde ved at gøre deres bedste.

Fælles om at være forskellige
Et andet vigtigt element for børnene er ifølge Hans Henrik Knoop, at man undgår at udpege talenter på en måde, der indirekte fortæller resten, at de er talentløse.
Gør man det, risikerer man nemlig at skade både det umiddelbare fællesskab blandt eleverne og det bredere i samfundet, fordi de udpegede stikker af, mens de fravalgte demotiveres og går i stå.
- Det er vigtigt, at man ikke ødelægger det sociale. Mange elever med særlige forudsætninger vil meget nødig undvære deres venner i klassen. Men de vil have udfordringer, så det med at kombinere talentpleje og social kvalitet er et gyldent ideal, siger han.
Lektoren forklarer, at man kan fremme talentudvikling ved at lære børn, at de er fælles om at være forskellige, og at de hver især kan bidrage lidt til verden på en måde, ingen anden kan på præcis samme måde. Derigennem bliver de mere motiveret til at gøre sig umage med alt muligt.
- Alle ved, hvor skønt det er at nørde med noget meningsfuldt, så jo bedre vi er til at skabe pædagogiske miljøer for børnene, hvor de kan nyde at gøre sig umage, desto bedre vil talentudviklingen forløbe, uanset hvor stort talentet er, siger Hans Henrik Knoop.

Kun en tredjedel talent
Og netop det med at nørde og nyde læringsprocesserne er helt afgørende for at bevare lysten til at lære og dermed opnå gode resultater, mener lektoren og tilføjer, at forskningen også viser, at to tredjedele kan forklares med en god præstation, mens kun en tredjedel skyldes talentet.
- Og det peger på to klare anbefalinger i forhold til talentudvikling i skolen. Nemlig at prioritere intense læringsprocesser, som er ensbetydende med trivsel, og skabelse af en evalueringskultur med fokus på arbejdsindsatsen og kun sekundært resultater, for så bevarer eleverne oplevelsen af at have kontrol over situationen. Så opnår de anerkendelse, uanset hvilket niveau de er på, siger hans Henrik Knoop.
Alle ved, hvor skønt det er at nørde med noget meningsfuldt, så jo bedre vi er til at skabe pædagogiske miljøer for børnene, hvor de kan nyde at gøre sig umage, desto bedre vil talentudviklingen forløbe Hans Henrik Knoop.

Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.