søndag den 13. september 2015

Jeg undres ...

Endvidere bør det bemærkes, at moren gennem årene har tilkendegivet en utilfreds med de skoletilbud, som barnet er blevet tilbudt, og Odense Kommune må erkende, at det ikke kan lykkes at tilvejebringe et samtykke fra moren i forhold til et relevant skoletilbud til barnet. Endvidere er det tillagt betydning, at barnets behov for specialundervisning må veje tungest og gå forud for moderens samtykke hertil. (skrevet i journalen siden 2011 ... )

Vi var fuld ud tilfreds med det skoletilbud vi havde i Odense Kommune i 1½ år.

Hvorfor beskriver socialrådgiveren ikke det?

Kommunen valgt vores skoletilbud fra, fordi Kommunen ikke havde et lovhimmel for at kunne tvinge os tilbage da tilbudet skulle revurderes. En revurdering vi hvert år havde ret til at få. Hvor vi pga. interne ændringer bedt om et andet tilbud i en periode - barnet havde en flersidig behov.

Vores behov var hele denne periode det samme. Velbeskrevet igennem fagpersoenr som havde stor og mangeårige erfaringer med familier som os. Og ved denne revurdering havde skolen beskrevet særlig skolemæssige "mangler" som Kommunen blev bedt om at give støtte til, samtidig med at de klart beskrev jeg "samarbejder" fuld ud. Den "underretning" annulerede socialrådgiveren og mente at skoletilbudet var yderst relevant.

Men ny personale, herunder ogsp mindre erfaren personale var af en anden opfattelse - bare 3 dage efter deres ansættelse, og det på trods af alt "indordede" jeg mig dvs. jeg afleverede mit barn.

Indtil skolen begynder med at ringe og beder mig om at hente mit barn - på det 1½ år vi var der havde vi på ingen tidspunkt fået lignede opkald. Jeg ringer selv til PPR, og barnet siger nu er det nok. Han savner sin venner, men ønskede ikke at gå i skole hos "dem" mere.

Kommunen undlader at beskrive sagens faktiske omstændigheder, de fastholder at skabe en dialog ved at "prove at tvinge os tilbage", dog uden sucess.

Et helt år senere da sagen skulle revurderes vælger Kommunen at stoppe vores skoletilbud, da vi ikke brugt denne. Fair nok, men det skete uden at give os et nyt tilbud, alt imens krævede Kommunen at vi "tilkendegiver" hvordan vi opfylder min børns skolepligt var sagens faktiske omstændigheder inden anbringelsen.

Til selve anbringelsen "anmoder jeg selv om at andre hjælper til". Kommunen havde valgt at iværksætte "overvågning" af mig således at det var umulig for mig at fortsætte med undervisning af mit barn. På et år "blev jeg en farlig person". Overvågningen og udredningsophold skulle forhindre at jeg påvirkede udnersøgelsen skrevet af den selvsamme socialrådgiver.

Nu tænker jeg - først afviser de alt hjælp, så vil de tvinge os at beholde et utilstrækkeligt tilbud, så fratager de os selve tilbudet, så skulle vi redegøre hvordan vi klarede opgaven selv .... og kort efter kvitterer de med at jeg "skal overvåges" så de kunne tjekke om børnene var "svigtede"?

Jeg mangler i alt dette at læse om det skoletilbud de havde stillet til rådighed. Den tilbud hvor de skriver at det "ikke kan lykkes at tilvejebringe et samtykke fra moren i forhold til et relevant skoletilbud til barnet"!

Vi fik ingen skoletilbud fra oktober 2011 til 2012 - der skulle vi tvinges tilbage uden at kommunen gav os en retsmæssigt afsalg jvf det hjælp vi søgt om.
Vi fik hellere ingen tilbud fra oktober 2012 til majt 2013 - og faktisk da jeg klagede blev det til "jeg klagede for sent" så min klage blev afvist. Jeg ved jeg klagede retsmæssigt - det bekræfter socialrådgiveren selv men PPR lukkede klagen telefonisk.
Vi var utilfreds med det tilbud fra maj 2013 indtil maj 2014. Jeg finder "tilfældigt" ud af at barnet er started et nyt tilbud, og klager omgående. Min klage resulter i at klagenævnet "hjemviser" sagen i august 2014, men ikke efter at de pga sommerferie får udskudt deres "svarfrist" jvf min klage. Alligevel hjemvises sagen, imens blev mit barn genanbragt i 2 år.

Prov nu lige at forstå selve grundlaget jvf anbringelsen ... den del hvor det er at sikre mit barns skolegang således at han bliver i stand til at tage en uddannelse. Og at han får det behandling han har behov for og forhindre mig i at sætte mit barn i en uhensigtsmæssigt krydspres.



Men i hele denne process - op indtil jeg vælger at "sige stop i 2011" eftersom barnet siger nu vil han ikke tilbage mere, fordi skolen ikke er det samme - hvor har jeg sat ham i en situation hvor han oplever krydspres? Var det ikke Kommunen som dannede rammerne og "deres interne bekymringer"?

Hvis nu Kommunen havde handlet dvs. anerkendt det dialog som blev skabt i sidste uge ... dengang i august 2011 ... for 4 år siden. Hvad nu hvis Kommunen havde lyttede til advarsler ... og reelt holdt det møde som de holdt i sidste uge?

Det værste ved sagen er "opdagelsen" at anbragte børn ikke har det samme muligheder for at få sig en uddannelse som ikke anbragte. Det skete da jeg opdagede hvordan klagenævnet afgjort sagen. Først hjemvist de skoledelen, så lukkede de sagen idet Kommunen traf en ny afgørelse dvs. via socialloven §69!

Klagenævnet havde på snedig vis trukket deres hjemvisning af sagen tilbage dvs. de afvist sagen med henvisning til at barnet var jo anbragt. Sagen skulle nu vurderes af Ankestyrelsen som udefra dokumentation beskrevet af en socialrådgiver via skole hun betaler afgjørt at Kommunens valg var forsvarligt.

Bemærk ikke af en fagperson eller psykolog - på det tidspunk i 2015 havde ingen set barnet i 3½ år, bortset fra den psykolog der i 2012 henvist barnet "uden at tale med mig" til det samme special behandling som jeg ansøgt om siden august 2011. 

I dag undrer jeg mig over dokumenter i sagen skrevet i 2015, som jeg ikke havde set før jeg fik aktindsigt via Ankestyrelsen men som blev sendt til og fra PPR via vores socialrådgiver. Jeg undrer mig over deres beskrivelser af mit barn. De skriver følgende, men der er ingen bøger kopiark eller andet som beviser deres påstande:
Generelt ligger barnet omkring 5/6 kl. trin men lidt under i dansk og matematik. barnet er tilmeldt Busklassen, idet han endnu ikke hverken fagligt eller socialt formår den almindelige skolegang med tavleundervisning og sammen med mange elever.


Jeg undrer mig endnu mere hvordan han er blevet placeret i 8. klasse for skoleåret 2015/16 når han faglig er omkring 5/6 kl. trin? Se,  for alt jeg fik som han havde i skoleåret 2013/14 var bøger på 3. klasses niveau eller at han havde fysik 7. klasse, samt tysk og VAKS systemet. Og dog beskrev de han lå ujævn dvs 6-8 klasses nivau fagligt. Men når jeg åbner disse bøger kun jeg se han lavede måske 10 sider i alt og ikke en eneste "fagområde" var færdiggjørt. Faktisk er jeg usikker hvordan de igennem alle disse år kom frem til deres evalueringer af hans faglig niveau!

Det er klart svært at vurderer, fordi at han har de stor problemer med skrivning og læsning ... netop som disse skoler skulle "håndtere" jvf PPRs beskrivelser. Men, der er det også sat stor tvivl om han rent faktisk i heltaget er ordblind. Heldigvis har begge psykologer som udredt ham bekræftede at "ordblinde faktisk kan læse". 

Når jeg kigger lidt tilbage i sagen - så tror jeg ikke der er nogen som "fulgt" hans skolegang. De skrev det som passede til deres sag - og uanede mængder af resourcer har været brugt til at "betvivler" alt jeg afleveret. Jeg undrer mig hvad det skulle gøre godt for ... jeg har hele sagen igennem faktisk anerkendt psykologernes vurderinger, fordi jeg selv kunne "se" at han trods hans kvikke hovedet ikke læser svarende til hans alder og potentiale. Indtil han skulle lære og læse så elskede han bøger - men som tiden gik blev han meget kræsen og meget opgivende overfor skolebøger. Og dette til trods for at hans lærer allerede i 2008 sagt at han virker ordblind, det belv via en af landets bedste læse konsulenter bekræftede i 2010. I 2013 bekræftede ordblindeinstituttet det samme.




Når jeg ser sagen sammenlagt så starter sagen med at socialrådgiveren er usikker om han "er højt begavede" det kræver hun "udredt" og ignorer alt der ligger i sagen af psykolog udredninger, skole udtalelser osv. Faktisk er det langt ude at en socialrådgiver kan kræver så meget "gentaget" samtidig at hun kan nægte at lave en test / udredning en forældre mener er relevant.

I 2012 "kræver" socialrådgiveren en ny udredning uden at jeg er tilstede (Jeg var hellere ikke tilstede ved tidliger tests, undtagen for da mit barn var utryg sopm 7 årige efter så mange skift og nye mennesker at testeren ikke kun kom videre. Hun følte jeg var til besvær men da hun senere så hans udvikling ved hjemmeundervisnignen rost hun dette! Skolen var utilfreds for de fik jo "forklaringsproblemer)

Socialrådgiveren påståede i retten at jeg ikke samarbejdede vedr. udredning af min børn, men det jeg gjor var at jeg afvist en formålsløs "forældre kompetence udredning" ved hende og bedt hende hidklade "faktiske" fagpersoner så hun kun hjælpes i sagen. Havde hun krævet min børn skulle WISC testes ville jeg da gerne aflevere dem til dette! Vi havde faktisk allerede i sagen haft en handleplan som "forslåede" min dreng testes igen for at se om han udvikler sig som han skulle. Socialrådgiveren twistede og drejede absolut alt så mange gange at jeg ikke kun følge med i sagen.

Senere, i 2013 overbeviser Kammeradvokaten en Dommer at min forældrekompetencer slet ikke eksister og at disse ikke kan udvikles ... baseret på en sag som helt manglede en sådan en forældre kompetence test.

Hverken min børns advokat eller min kun gøre noget. Vi får kun enten 20 minutter i Ankestyrelsen eller det en Dommer tillader i en retssal, og tro mig de sagsbehandler ikke i ved Ankestyrelsen eller i en retssal. Det jeg ikke forstået der var at alle vidste at "Vi kun bare start den dag og håbe at nogen vil pålægge kommunen et sådan en udredning" for se, principelt kan en forædlre ikke selv ansøge/anmøde om dette. Endeligt skete det så i 2014, men Kommunen syltede denne anmodning og startede ikke før marts 2015. De startede dagen før sagen skulle i retten igen. Her kom Kammeradvokaten igen på banen og denne gang med bemærknigner om at yderlige udredninger skulle være "formålsløse". Vores advokater påpegede "retsmæssigt" at vi har været klar siden september, efter retten i februar pålagt kommunen dette dvs. vi bedt om at sagen udskydes i 3 måneder ... så selve udredningen færdiggøres da mit barn klart mistrivedes og fortalt i retten om det igennem flere år.

Tænk, hvad nu hvis den udredning ikke var kommet igang og kommunen havde aflyst det hele ... ??

I alt det her tid afviser socialrådgiveren enhver form for samarbejde med f. eks Ole Kyed som er ekspert i området som omhandler højt begavede børn, og det giver Ankestyrelsen enda lov til i 2015 til trods for at jeg allerede i 2012 bedt om hans assistance! Dengang behandlede Ankestyrelsen "ikke den del af sagen" som del af en sag hvor de slutter med at erklærer de børnefaglige undersøgelser ugyldig - undersøgelser som skulle i 2010 være en grundlag for en "tvangs udredning". Disse ugyldige dokumenter blev brugt så mange gange, igen og igen og dannede faktisk "grundlaget" for selve anbringelsen i 2012 bare 60 dage efter Ankestyrelsen afsluttede vores klage af 2 år inden, men ingen "stoppede op"! Faktisk da jeg så det er formålsløse klagede jeg aldrig over "det børnefaglig undersøgelser" som blev brugt i 2012  ... en god advokat forklarede mig at det ikke virker for det hele omhandler socialrådgiverens syn på mig, ikke andet.

Nu, som sagen udvikler positivt stilles der nye og andet tvivl om mit barn faktisk er ordblind - se han kan jo læse - og igen svarer jeg at både udredningen af 2010, 2012 og 2015 beviser der er problemer især idet han ikke skriver "aldersvarende" og fordi krav om læsning og skrivning får en reaktion frem i ham.

Jeg beskriver tydeligt at jeg i skoleår af 2011/12 hjemmeundervist ham og lært ham at læse og påpeger at han læser lix 31 dvs ca 5-6 klasses niveau og slet ikke aldersmæssigt eller på det niveau han forstår "mundlig og abstrakt" materialer. Rent fagligt, ja der øsnker jeg at alle snakker med mig for jeg stiller stor tvivl om hvad han rent faktisk har lavet siden maj 2011 - skolemæssigt! Jeg ved havd han havde for da jeg hjemmeudnervist ham i okt 2011 til okt 2012 ... men da han var i skole, efter vores god samarbejde blev erstattet - ja, det vil jeg nu rent faktisk lige undersøge. Lige pt venter jeg på sagsakter af det sidste skoleår ... og forstår ikke det "kvantespring" fra fagligt at være 4/5 klasse som beskrevet til 8. klasse ... og forstår ikke helt om det 8. klasse han som de planlagt reelt var en 8. klasse for efterforskningen har vist at de svinger fagligt ... og tager f.eks 9. klasse over 2 år i deres skole.

Heldigvis bakker en psykolog mig op ... den opbakning fra hende og en fagspecialist som jeg siden august 2011 havde bedt om mangler vi ikke mere i sagen. Nu er det fuld fart fremmed ... vi er bare lige "i tvivl om" hvor vi skal starte! Barnet - han kan IKKE klare en til dårlig start. Han får lov til at spille computer og tilpadse sig det faktum at han fra nu af vågner herhjemme. Efter tre lange år - fordi en socialrådgiver blev bedt om af PPR at "undersøge" os. Socialrådgiveren anede bare intet om børn med særlige forudsætninger, ligeledes anede hun intet om funktionsnedsættelser ... at have et barn som falder mellem kasser kræver at beslutninger tages med omtanke. Siden 2011 har jeg ikke følt vi er en del af beslutningsprocessorne. Jeg håber vores fagkonsulent, grundet hendes erfaring med netop sager som vores hurtigt kan få bragt ro på vores sag.

Specialundervisning skal vælges med omhue ellers er det spild af penge. I vores sag kostede undervisningsdelen ca 2-30 tusend kroner per måned, i ca. to-3 år på skolebænken uden at vi kan se fremskridt. Inden da kostede det en almen friskole med specilister på skolen. Resultatet er i dag at det vi kender fra før Mentiqa er et problem igen og at barnet fagligt ikke flyttede sig siden 2011, undtagen igennem læse udnervisng jeg personeligt stået for og blev dømt for at ikek bør levere da det er skadeligt - barnet udviklede sig så meget at "ppr" ikke mener han kan være ordblind men det er han jvf speicalisterne. Kompenserende undervinsg er guld værd og sparer mange penge ... det er i dag klart at "behandlingsskolen" ikke gav pote og det faktum var næsten overset havde jeg ikek lendt mit banrs skolebehov så godt osm jeg gjor og kunne nå at rette sagen inden ... Alle undrer sig også over sagen, og jeg er bang for hvordan vi fremover får penge nok til at rette op på alt der er sket i et sytem som er tunghør.

Jeg tog en samtale med dem efter mit barn blev fjernet fra deres skole - tænk, de siger en ting men skriver noget helt andet når de skal sikre sig de får opgaven tildelt. De anede ikke hvad opgaven gik ud på for de fik aldrig sags akter, udrednigner mm. Men jeg er bang for selv om de havde fået disse var de ikke klar til sådan en specialist opgave ... og jeg er i tvivl om de havde sagt "nej tak" for pengene er god nok og kontrol er manglefuld. Det håber jeg at socialrådgivere og PPR fremover vil fokuser på ... om barnets, skolens og forældrenes historier "passer".

Det koster kommunen dyrt! Ledere mangler kompetencerne og socialrådgiverne bør få ansvar ... men det sker aldrig de når kun dertil hvor de betvivler fordi deres uddannelse er mangelfulde og de reelt ikke forstår opgaven.

Faktisk, var det i vores sag nye som skulle sætte sig ind forfra der var problemet ... og gamle som nægtede at forstå opgaven - de havde deres "metoder". Alt i alt forstår jeg i dag hvordan det er at så mange udsatte ikke får deres skolegang ... det vi byder dem er simpelthenne for ringe. Men ingen vil vide det ... for ignen vil tale om hvad det uhyr stor beløb går til, ligeledes som de normale ikke vil inkludere dem - de udsatte. Alle betaler hellere eller vælger uvidenhed om tiltag mens de handler ... og siger disse børn nok ikke hører til nogen steder. Mens de helere ikke vil forsøge dem der ikke selv kan klare et job.












Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.