lørdag den 12. september 2015

Kassetænkning ... Inklusion ... Hvad sker der?


 


Inklusion er ligeværdigt samspil om fælles mål, der er defineret ud fra såvel den enkeltes som de fælles behov, hvor alle mennesker skal imødekommes med udgangspunkt i deres særlige behov. http://go-undervisning.dk/?wiki=inklusion

Hvad sker der for vores børn? Bortset fra TV2 og Rokokoposten så er det en kendsgerning at de møder hinanden oftere på centerkalsser og specialskoler end vi tør snakke om! Jeg har hørt om flere børn der mistrivedes på fri og folkeskoler end jeg ville huske. Familier er trætte, meget trætte.

I 2009 da Mentiqa Hadsten lukkede splittede kommunerne klassens børn op således at jeg tror kun 2 børn af det kom i det samme klasse. Resten (navne, situationer og kommuner f.es randers, skanderborg, syddjurs, aalborg, århus osv. undlades for at familierne ikke afsløres) endt i taxa til folkeskoler eller friskoler eller centerklasser!  Det overraskede mig. Hertil at flere familier fik diagnoser på Risskov, disse blev fjernet igen og skyldt placeres men det er som om det er de følger en surt vej igennem systemet.

I 2008, 2011 og 2015 rejser børn fra Mentiqa Odense. Deres historier taler jeg også om og det ligner hadstens!! På punkt og prikke ... og dette til trods for at Odense har haft en del avissager samtisig emd at der i odense er en storre gruppe fagpersoner som kender til emnet. Faktisk har Odense flere års erfaring med denne børnegruppe via skoleafdelingen samt avissager med fejldiagnoser samt at OUH henvist / samarbjedet med Mentiqa og andre fagpersoner. Alligevel, starter nye forældre (og gamle) forfra?

Få af dem endt på Gymnasium som Anders og de andre fra TV2. Hvad er omkostinger for samfundet ved at vi taber nogle - og får de en retsmæssig behandling senere? Er vi sikker på vi opdager dem, især set i lys af at deres forældre oftere end vi tror endeligt selv ses som ganske alm. mennesker med kortere, eller ingen uddannelse og ikke er som folk forventer?

Der har været talt og skrevet ganske meget om emnet de senere år. Disse børn har nogle særlige behov, som de har ligeså meget krav på at få tilgodeset som børn med faglige eller fysiske vanskeligheder.

Sker det ikke, er der fare for at børnene bliver indesluttede og isoleres fra det sociale liv i klassen.

Folkeskolelovens § 18 fastslår, at undervisningen skal tilrettelægges, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger, og at skolelederen skal sikre, at lærerne planlægger undervisningen, så den rummer udfordringer for alle elever.

Men hvordan sker dette når børnene mere eller mindre ender på centerklasser og produktionsskoler? Det skriver ingen en disse om? Er det så ikke der vi skal have et opsamlingspunkt ... samt diverse Mentiqa klasser der dækker regionerne? Og hvordan går det de børn ... som ikke spottes og ikke får lov til at udfolde sig på det de selv vælger. Det er vigtigt - ikke det forældrene vælger men det disse børn vælger.

At børnene havner i dyr udredningsforløb og placeres i det kasser vi nu engang har f.eks via psyk eller ppr til adhd, as, autisme, asf, ocd, tourette ... hvor det viser sig at tingene er stress relaterede og uopdagede høj begavelse ... ja sørme så er det oftere end vi tror set at nogle lærer ikke at læse! Men værst er det at det ind i mellem overses at barnet har en diagnose pga barnet netop skjuler det vha. intelligensen så virker normal overfor omgivelserne. Hvor er VISO i alt det her ... kan de ikke snart få en kasse til vores børn? Især det hele overlapper, og det ses jvf comorbiditet.

Nu har jeg fulgt børn i Aalborg, Hadsten og Odense ... trods alt det vi har oplevet som jeg helst ikke måtte skrive, er vi heldige i dag. Mere om det kommer når jeg har god tid. Men hvordan er det ... hvad sker det for Danmark ... tænk på at rokokoposten beskriver det så fint! Kasserne ... før i tiden var vi ikke del af satiren men hvor kassetænkning og stempling af udviklingstækkede børn turde nævne intelligente, giftede eller særlige forudsatte og nu også 2e unger.

Alle det "officielle" tilbud jeg ser (bortset fra helsingøre som fik en 6. klasse og mentiqa, Da vinci, Athena ret mig endeligt da jeg ikke følger alt) er udefra AKT forløb hvor adfærden ikke må købles på begavelsen, centerklasser hvor adfærden købles på mulige diagnoser i ASF eller Tilknytnignsforstyrrelser samt skoletræthed som årsag.

Landsdækkende tendenser peger i retning af betydelig stigning i antallet af diagnosticerede elever indenfor de gennemgribende udviklingsforstyrrelser; autismespektrumforstyrrelser

Landsdækkende tendens til stigning i gruppen af elever med AKT-problemer (Adfærd, Kontakt, Trivsel) mest for 0-6 klasse. Derefter er de over i centerklasser.

Således også for specialskole for elever med generelle indlæringsvanskeligheder, ses det at tilbud stiger.

I betragtning af kommunens bestræbelser på inklusion, samt stigende anvendelse af egne tilbud, kunne der imidlertid forventes et fald i elevtallet. Derfor lukkede flere skoler eller klasser.

Interneskoler bliver også brugt til børn og unge med forskellige grader af sociale, indlæringsmæssige, famile- og/eller adfærdsmæssige problemer. Enkelte af de interne skoler har også elever med psykiatriske symptomer og spise forstyrrelser, og nogle er for målgruppen med svære psykiske, fysiske og sociale problemer. På de fleste af de interne skoler er der mulighed for kun at være dagelev, og således ikke være placeret på opholdsstedet.  Disse er såkaldte behandlingsskoler og skal overholde folkeskoleloven. Og generalt er der en tendens til at de alle beskrives med Vi har tilbud til elever med:

    Autismespektrumforstyrrelser
    Særlige behandlingsmæssige behov/psykisk sårbarhed
    Socio-emotionelle forstyrrelser og ADHD

Men landsdækkende ser nu en stigning på Kommunale tilbud igen ... det siges til at være pga. Forældres øgede bevidsthed vedr. deres børns lovmæssige rettigheder, ønske om diagnosticering, kombineret med det frie skolevalg, hvilket også er gældende for specialskolen. På nær at der må de anvende forskellige former for magtanvendelser og ikke kun de sanktioner set i folkeskoler. Ja, det er jeg faktisk meget klar over og advoakter forbereder erstatningssager for elever som "burde havde fået en diagnose".

Massiv satsning på udvikling af det inkluderende arbejde i folkeskolen er sparede væk, eller forgår på centerklasser eller interneskoler. Dvs. uddannelse af akt lærer, læsevejleder, udvikling af den faglige kvalitet i kommunens egne specialtilbud osv.

Vi var heldig vi kom på Mentiqa, som jeg betalt med få midler og senere da Mentiqa Hadsten lukkede kendt jeg min rettgheder så betalt kommunen Mentiqa Odense. Dengang børn i min børns alder kom de også videre på friskoler ser jeg at flere endt på stu forløb og produktionsskoler da stress, angst og oversete diagnoser ikke blev håndterede hensigtsmæssigt.

Bare det med at møde andre som en selv er en gave. Men nu sporger jeg dumt ... hvis så mange Mentiqa type børn placeres rundt omkring i disse tilbud ... hvor slået talentspotning fejl? Er vi så langt bagud at talentfulde børn kun ses i bagklogskabets klare lys? Hvad skal vi gøre for at Kommunen opretter en centerklasse hist og her og deltager i vidensdeling om vores børn som Esbjerg? Hvor de fanges inden de kasseres af fri og folkeskoler ... men ogsp hvor specilisterne samles så andre oplæres og børnenes diagnoser spottes inden disse udvikler sig for alvor.



 




Drengebarn uden diagnose fundet

En tiårig dreng fra Odense er hverken ramt af ADHD, overintelligens eller andre lidelser, som kan konstateres af læger, psykologer eller pædagoger. Eksperter er bekymrede.
Martin Sørensen fra Odense er tilsyneladende en helt almindelig dreng, der går til fodbold, passer sin skole og leger med kammerater. Men selvom man ikke kan se det, er der en ting, som adskiller Martin radikalt fra kammeraterne: Trods omfattende forsøg er det fuldstændig umuligt at påvise en diagnose hos ham.
Espen Kragh, der er psykiater og ekspert i excessiv børnediagnostik ved Danmarks Pædagogiske Universitet, fortæller, hvad et tværfagligt forskerhold opdagede, da de undersøgte den tiårige.
http://rokokoposten.dk/2015/09/08/drengebarn-uden-diagnose-fundet


Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.