tirsdag den 27. oktober 2015

Omsætning af viden til praksis første møde i Århus helt fra #Odense #KORA


Barnet's arbejdsplads ... spil, en minecraft film, vennerne ... og "hjemmelavede" blæser der holder en PC koldt (fan belv ikke udskiftede uder garuntee - så må han klare det selv)


Vi afholdt arbejdsmøde i Århus hos psykologen (hun er den psykolog nr 11 i sagen (tror jeg nok - nr 12 er fjernet, nr 13 er PPR fra Kommunen). Deltagerne var vores ny og niende skoleleder (nr 11 hvis vi lige husker skolelederskift i vores forløb trods der kun var 9 skoletilbud)- En skolelder som ingen "oplysninger" jvf vores tidliger udredninger fik! Hun fik mig og barnet og ingen valg - en sær visitation - og jeg fik hende også uden valg.

Vi må gøre det bedste ud af situation.

Og der sad vi to så sammen med vores gifted konsulent, hendes pædagog som har ham - dog aftalt uden lærer da de får deres egne møder med konsulenten. Og barnets psykolog ... skolelederen har en psykolog på skolen hun også tilbudt til mig, men jeg måtte sige: Nej, ikke nr 14, der må være en grænse! 

Sagen er kompleks og som jeg sagte det 25% af dette skoleår er gået - en advarsel de ikke helt forståede i første omgang men så gik det op for alle hvad jeg "mente" ... vi knokler allesammen men det enkel mål jvf indhentning af skolegangen står lidt ubeskrevet. Ja, ubeskrevet og uden "beviser" trods et barn der har været undersøgt og observerede mere end psykologen længe har mødt. Netop dette gøre testning fremover besværligt - men besynderligt at der ikke en eneste gang var taget noget form af de lovpligtige nationale tests!!! Så ingen ved hvad han kan, ikke kan og vi prover os frem ... det er netop alt jeg havde påståede hele tiden.

Sagen er nu at barnet selv valgt at følge den fulde skema, han bekymrer sig over om han nogensinde indhenter alt det forsømte ... og har hverken redskaberne eller modenhed at selv klare så stor en opgave. Vi voksne klarer det nu slet ikke udefra sagens tilstand, ingen udvikling siden 2012. Bemærk at han er kun 13 år gammel, og skolemæssigt forsømt det sidste 3 år og at han sætter ord på det ingen andre gider. Inden alt dette var hans ordblindhed overset, trods en ukompliceret udredning og meget velskrevet rapport. Det er endligt trist når en socialrådgiver kan tage en sag og få sagen helt herude - uden at få ansvaret for det hun gjor, ikke gjor og "opdigtede". Jeg må sige jeg kender alle former for kreativ sagsbehandling i dag ... 

Selv med så mange voksne er det hårdt arbejde for ham at vise det han ønsker og agere i en situation som ikke er skræddersyet til hans behov, men er et slags "reperations ophold" i rammer som jvf avisen ikke "altid" duer.

Hver tredje dygtige elev bliver mobbet

Undervisningsmetoder til højtbegavede elever skal både tilgodese deres sociale og faglige udvikling. KORAs analyse viser således, at specialklasser og specialskoler for de højtbegavede elever virker både godt og skidt.
Elever i specialklasser er blandt de elever, der klarer sig bedst fagligt, men ikke nødvendigvis godt i forhold til deres emotionelle udvikling, når man sammenligner med andre højtbegavede elever. Flere af dem kan også opleve lavere selvværd, når de optræder i en ny sammenhæng, hvor de ikke længere er den kvikkeste i flokken.
»Vi har grundlæggende den holdning, at højtbegavede børn skal kunne rummes i folkeskolen, og at undervisningsdifferentiering skal foregå i klassen. Det insisterer vi på, at folkeskolen skal kunne levere. Hvis det ikke fungerer, kan nogle af de højtbegavede børn reagere udad og forstyrre i stedet for at blive en positiv ressource, som kan øge dynamikken i klassen. Vi ved, at nogle af børnene i dag bliver reddet af at komme på en privatskole eller en specialskole for højtbegavede børn, men børnene burde kunne rummes i folkeskolen,« siger Peter Grubert fra Gifted Children. https://www.pinterest.com/pin/363313894918892076


"Hvem skal hvad" blev der aftalt og arbejdet går igang med at finde en brugbar løsning jvf ordblindhed og følgerne deraf ... alt i med en depression takket, tidliger behandling, som giver en tung fornemmelse oveni en svært situation. Psykologen har endegyldigt slået angst ude af billedet - der er ingen angst når hun observerer ham. Det bekræfter jo bare alt jeg sagte jvf udredningen i 2012 - angsten var pga. situationen og ulovlig magtanvendelserne. En ganske nturlige situation.

Det som er utroligt er at han gerne vil i skole - det er hans mål. Han kender ikke noget til at gå i skole. Og som 13 årige da han aldrig har provet en rigtig skole - Mentiqa var jo et specialskole, folkeskolen duede ikke efter ganske få uger, interneskoler betalt af kommunen var bestemt ikke engang målbart med et dårlig hjemmeundervisningssituation ... og nu Centerklassen ... ja der er vi nu.

Sjovt er det ikke når vi lander der grundet manglende faglig støtte. Fejlbehandling der stået på i 3 år, støtten som udeblev trods millioner der var brugt - og her præcisere jeg: Faglært støtte udeblev ... vi var heldig dog at vi havde det rette faglighed i det 2½ år vi gik på Mentiqa Hadsten og Odense (de klasser han gik i havde lærer der kun deres kram). Desværre kan jeg ikke lade være med at være lidt harm over det ... for Kommunen havde ansvaret og kommunen havde alle udredninger. Hvorfor gik det gjalt? Og det er netop ikke den første gang!

 


Hvor meget skal jeg få ansvar for her? Jeg påpeger netop at Kommunen fik besked fra tilsynet om at barnet ikke var i målgruppen der hvor han skulle udredes. Men efter end udredning var han ... knap i alt 3 års "behandling" senere har han en depression. Noget han aldrig har fået beskrevet inden. Og alt dette var del af vores principel klagesag en sag hvor vi af egne kræfter flyttede fra Farvskov Kommune da de ikke vil sikre barnets behov, men havde samme intention med "tvangs udredning" evt. anbringelse ... det 3 år fra denne avis artikel og principsagen havde en fagkonsulent "fjernet" fra vores sag. Det kostede Odense Kommune langt over 10 million kroner - en dråbe i deres budget og mig ca 600 000kr over 10 år, min budget kan jeg aldrig rette op på netop fordi jeg er lavlønnede.

Depresionen oveni alt, er med til at opgaven er meget mere vanskeligt for nu er det endnu sværre at vide hvor man skal presse på eller lade være ... og ordblindhed som virkeligt skaber sig da han læser når mennesker tror på myten at ordbloinde aldrig kan lære det ... bop bop!

Jeg måler situationen således: Er han glad og tilfreds når han kommer hjem så går det nok! Vil han ikke afsted, skubber jeg ... men ikke uden at bemærker hvorfor han ikke vil afsted. Skolen er super dygtige lige netop der også ... det er netop en område de hurtigt ændre dagen hvis et barn ikke trives. Men rammerne er det de nu engang er ... det kan være vanskeligt. Jeg havde forklarede hvorfor det gik os skidt i specialtilbud, og nu skriver KORA det også!

Jeg kan ikke hjælpe at bemærke at Odense Kommune sender nogle højt begavede børn afsted til Sorø Akademiet og at Kommunen har fjernet "talentdelen" fra deres projekt om udsatte børns skolegang ... husk når du har et handicap er du "del af" de udsatte. Det er ganske uforståeligt når vi ved at der er stor konsekvenser ved at tabe bøde ordblinde og højtbegavede børn. På den positive side er det nu Kommunens ambiton at undgå anbringelser. I det mindste er det også internt set at disse kommer der ikke noget godt ud af ...

Her er lidt om Kommunens anvendelse af Sorø Talentcenter: https://www.pinterest.com/pin/363313894918912820

Her er lidt om deres fremtidige skole prioriteringer:
http://www.tv2fyn.dk/article/535373:Udsatte-bOern-opprioriteres-i-Odense

Og her er så resulterne efter Børn og Unge mødet ... http://www.fyens.dk/modules/fsArticle/index.php?articleid=2817324

Det er sådanset enten uden Børn og udvalget ved hvad sagens omkostninger var eller så har kommunen en meget rigid kassetænkning som de ikke helt har styr over jvf det sager koster, sager som ingen virkning har i det længe løb netop pga faglige mangler. Men alt kan de ikke gemme for evigt - desværre er jeg ikke urealistiske: Pengene er brugt. Jeg sporger nu bare hvad pokker de tænker jvf resource stærke vs resource svage børn? Er det fair at de udsatte  ikke "må" til Sorø Akademiet?Og så har jeg ikke endnu sagt noget omkring kommunens forståelse af Folkeskolelovens §54 som jvf KL er:

 


I Børnekonventionen står der:


 Personer med handicap  

 har ret til uddannelse.


 Det er vigtigt for alle mennesker 

 at lære.


 Personer med handicap skal også  

 have mulighed for at lære.

Det betyder:

 Du har ret til at lære nye ting 

 sammen med andre.


 Personer med handicap og

 personer uden handicap

 skal gå i skole sammen.

Eksempel:

 Ingen skoler må sige

 at du ikke må gå der

 fordi du har et handicap

I konventionen står der:

 Staten skal sørge for

 at personer med handicap og 

 personer uden handicap

 kan gå i skole sammen.

Det betyder:

 Skoler skal laves

 så alle kan komme ind  

 og så alle kan være med.

Eksempel:

 Du kan få støtte til at gå i skole.  


 Du kan for eksempel få en person  

 som hjælper dig i timerne.
I konventionen står der:

 Voksne med handicap

 har også ret til uddannelse.

Det betyder:

 Når du er voksen

 har du stadig ret til at lære. 


 Det hedder livslang læring.

Institut for Menneskerettigheder mener:

 Vi skal lave en plan for

 hvordan personer uden handicap

 og personer med handicap

 kan gå i skole sammen.


 Den plan skal staten lave.

(KL har en plan, kommunen skal administrer dette plan!)

lørdag den 24. oktober 2015

Kvalitet i specialundervisningen eller for den sags skyldt i normal undervisningen! #odense

Relevante bekendtgørelser og vejledninger

- AKT og specialundervisning

Den gældende bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand hedder LBK nr 665 af 20/06/2014.
Denne erstatter den længere vejledningen som følge af de ændringer af folkeskoleloven, der skete med vedtagelsen af (ophævet) Lov nr. 379 af 28. april 2012 om inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning. Det var der hvor Ministeriet for Børn og Undervisning ændret reglerne om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand (specialpædagogisk bistand). Den kan læses her, så længe det varer: www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=163941
 
Bekendtgørelse om undervisningstimetal dvs den gamle BEK nr 1131 af 15/11/2006 som f.eks Wulfsagen en ordblindesag manglede derfor vandt de ikke i landsretten og den hedder nu Bekendtgørelse om krav til digitale elevplaner i folkeskolen som er en væsentlig dokument. Den findes som BEK nr. 704 af 23/6 2014


Andre f.eks mål:
BEK nr 663 af 18/05/2015
Ændrer i/ophæver
BEK nr 856 af 01/07/2014
Ændrer i/ophæver
LBK nr 665 af 20/06/2014
Ændrer i/ophæver
BEK nr 748 af 13/07/2009
Ændrer i/ophæver
BEK nr 728 af 26/06/2006
Ændrer i/ophæver
BEK nr 571 af 23/06/2003
Bekendtgørelse  nr. 351 (bilag 3) om prøveaflæggelse på særlige vilkår kan (forældet) læses her og den ender efter millioner af ændringer her som Bekendtgørelse om folkeskolens prøver BEK nr 1001 af 15/09/2014 og er allerede ophævet og erstattede ved BEK nr 307 af 27/03/2015

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om anvendelse af test i folkeskolen m.v. BEK nr 20 af 16/01/2015 
En test som nævnt i § 1 har en varighed på 45 minutter. Testtiden kan forlænges, hvis dette er nødvendigt for at tilvejebringe et tilstrækkeligt grundlag for vurdering af elevens resultat. En elev, der har været forhindret i at gennemføre en test som nævnt i § 1, skal gennemføre testen snarest muligt i den ordinære testperiode. Kan testen ikke gennemføres i den ordinære testperiode, skal eleven gennemføre en erstatningsteste erstatningstest afvikles i perioden maj - juni i det skoleår, hvori testen er placeret.

Skolens leder skal sikre, at der reserveres en ny tid i testsystemet for afholdelse af erstatningstest som nævnt i stk. 2, og at eleven tilmeldes hertil. (Jeg tror nu ikke eleven sm det drejer sig om her savnede testning ... men jeg savner lige at vide hvordan filen de ved hvad niveau han er på, skolemæssigt! Og ikek mindst hvordan man regner det ud ... )






Loven og bekendtgørelserne jvf Folkeskole og friskoleloven er ændrede så meget at ingen kan følge med i noget mere - og kommunen træffer fgørelser som vinden blæser desværre oftest uden fornøden faglig belæg. Det ovenstående billede er fra et tilsynsraport hvor PPR samarbejdede meget tæt med skolen og mig omkring mit barn. Et samarbejde som kort efter ikke eksisterede.

Lovmæssigt har kommunal styrelsen har et massiv ansvar, grundet alle ændringer jvf Folkeskolen og friskoler. De læser desværre sjælden andet end det deres embedsfolk forligger. Men de førte tilsyn med friskolen de selv betalt for opgaven.

Det tilsynet belyst blev jeg godt træt af men PPR var ligeglad, således at der efter 5 år, med ændringer som er vidtgående jvf børns skolegang ender vi her med en af de første børn der er tabt pga inklusion pga begynder fejl samt mangler jvf faglært støtte. Se, jeg vandt retten til at sikre mit barn inklusion i 2008 - det var kommunens ansvar at stille hjælp til rådighed. Jeg en gyldig grundlag for min holdninger og det er min uforbeholden holdning at kommunen ikke sikrer det faglig niveau familier bliver mødt med.

Afgrænsning jvf ansvar ... tja, jooo jeg klagede, samarbejdede ikke og blev revset i retten i årevis for netop dette. Desværre ahvde den dommer ikke meget viden omkring mit barns skolesituation - så det kan en dommer ikke forholde sig til. Nemt at springe over når en socialrådgiver flytter fokus i en sag.

Men imellemtid - alt det sagen reelt burde havde omhandlede (inden en opholdssted sendt alle på afveje) dvs. mit barns manglende undervisning ... det nåede ingen at sikre.

Men alle mente tingene var tip top ... ikke en eneste gang opdagede hverken klagenævnet eller ankestyrelsen at lovpligtige dokumenter manglede, PPR så slet ikke barnet i 4 år. Jeg påpegede det - andet måtte jeg ikke - og opdagede hurtigt at kommunen således kom med anklager og påstande som inkriminerede mig for at være årsag i netop det jeg mente manglede!

Ikke i det 2½ år han var hjemme og hellere ikke det 2½ år han var anbragt ... var der styr på sagen - skolemæssigt. Basaltset kun jeg lige så godt havde taget timeout og hjemmeundervist ham fra starten af. Det gjor jeg endeligt også både i 2009 og fra oktober 2011 indtil de anbragt ham akut. Derfor han han læse i dag ... og jeg var en af flere forældre som endt med en uforudsete skolesvigt og med en massiv hjemmeundervisningsopgave efterfølgende. Men mit barn blev anbragt, de andre er tilbage i skolen efter den korrekte indsats, som mest var forældrene selv.

Økonomisk havde det ikke gjort nogen forskel, man ender ramt på økonomien når kommunen undersøger ens familie. Deres §50 undersøgelser varer flere år og mønter aldrig ud i handleplaner til familier som omfatter barnets behov. Endeligt det mest økonomisk uproduktive metode jeg længe har set. Det koster og sikrer familier falder udenfor arbejdsmarkedet og skolegang.

Se, I disse år mistede jeg alle muligheder for arbejde, skole pga hans ustabile skoleforhold. Alle kan da regne ud en uddannelse eller job kan ikke passes når mødepligt ikke overhodles. Forhold jeg blev beskyldt og anklagede for ... forhold je gpå ingen måde kun undvige. (dvs. skolernes konkurs, folekskolens mangelende indsats/kompetencer osv. underretnigner af folk der aldrig havde set min børn) At jeg oveni blev fejloperedede og syg deraf meden forløb som trak ud ... havde Kommunen hellere ikke haft med i deres vurderinger. Men de skrev og beskrev ... ting som er injuriende, vanvittige og uden belæg. De opfandt vitterlig deres version af sagen.

Alle disse forhold som jeg ikke havde ansvar for, men jeg kan kun påpege at skolen ikke leverede, dette kunne Kommunen hellere ikke overtage da jeg lukkede mig ud af mit barns liv. Forældre siger ikke uden belæg at en skole ikke duer.

Ja, noget positivt kom der ud af anbringelsen.

Sagen er belyst ... og Børn og Unge er i krise, som forklarer deres håndtering af vores sag - der var gode årsager at de lavede så mange fejl. Imens kæmper PPR en kamp for at rette op i dag.

Børn anbringes i stigende grad pga skoleproblemer men 40% af de anbragte klarer ikke folkeskolens afgangseksamener ... hvad er det for noget der forgår i kommunerne? Hvorfor ser ingen at opholdssteder lover og lover løsnigner, nu overtager de ligeledes også folkeskolens opgaver ...

 


Egmond Fonden giver millioner til mere af det samme jvf dagens avis netop pga denne rapport. https://www.uvm.dk/~/media/UVM/Filer/Udd/Folke/PDF12/120830%20Rapport%20om%20anbragte%20boerns%20undervisning.pdf

’Anbragte børns skolegang skal opprioriteres’

Anbragte børn klarer sig markant dårligere uddannelsesmæssigt end ikke anbragte børn, viser endnu en ny undersøgelse. For at bryde udviklingen skal der sættes ind tidligere og med det rigtige tiltag første gang, siger eksperter http://www.information.dk/524076


Personalet skal have fred og ro, i Odense som er i krise. Men hvad med familier ... som overlevede mange års lovbrud? Intet bliver bedre for vores børn. At opholdssteder driver rovdrift pga. det mangler der er i en kommunes egne "special undervisnings områder" er dyrt for de berørte kommuner.Jeg forudser flere kommuner på kne, dog ikke så vanvitige forhold som i Odense hvor der er ret mange lærer på byrådet. De bør ved bedre ... men hvad ved lærer om handicap? Ikke nok, derfor sejler det netop på dette område. Vores børn fortjener bedre - de er vores fremtid.

Den næste skrivelse fandt jeg engang på nettet. Derefter fandt jeg også skribenten og han undersøgt min drengs ordblindesag, skrivelsen er yderst relevant men ikke opdateret. Således hellere ikke den yderst relevante vurdering lavet jvf min dreng i 2013 kom med i sagen andet end kommunen selv mente de havde sørgede for at det belv gjort. Javel, ja de gjor det så godt at min dreng ingen undervisning fik en yderlige 2½ år  http://2e-giftedogdiagnose.blogspot.dk/2014/10/ordblindeforeningen-beskriver-vigtige.html

Men netop her finder jeg det råd skrevet af Karl Åge vejledning brugbart derfor tog jeg det med til at starte med. Dette med det allerede nævnte relevante §§ jvf folkeskoleloven og specialundervisningen bør Odenses personale sætte sig ind i så de snarest kan se at også via skoleafdelignen finde frem til at loven igen overholdes. Det bliver tunge år for Odense - og dyrt. Men uden den indsats blir disse bør varige udgifter - og her håer jeg at kommunen straks overvejer hvem leverede kvalitet og ikke dyr STU forløb ... det er ikke svært at trække oplysnignerne, jeg vil gerne hjælpe.
Kvalitet i specialundervisningen
Hvilke handlemuligheder har forældrene? Hvad skal man tale med skolen om? Hvad kan man som forældre forvente af specialundervisningen?
På Ordblindeinstituttet får vi meget ofte spørgsmål fra forældre, lærere og andre om den specialundervisning, folkeskolen tilbyder ordblinde elever i Folkeskolen. Det er spørgsmål, der også går igen på vores kurser, i telefonrådgivningen og informationsaftener for forældre.

Forældrene er ofte i tvivl om, hvilken specialundervisningen skolen har pligt til at give, hvor meget barnet har brug for og ikke mindst hvordan specialundervisningen skal indrettes for at være bedst mulig. Altså om specialundervisningens kvalitet.

Det vigtigste er, at forældrene er med til at sørge for at opbygge er godt og positivt samarbejde med barnets skole. Det vil først og fremmest sige klasselæreren, dansklæreren, specialundervisningslæreren og skolepsykologen. Ofte kommer forældrene måske også i kontakt med skolens ledelse, som jo har det øverste ansvar for skolens specialundervisning. Dette samarbejde er en forudsætning for et godt forløb, og forældrene må selvfølgelig også kunne forvente, at skolen er positiv og imødekommende og at medarbejderne er parate til at give forældrene den nødvendige tid og lytte til dem.

I dette samarbejde er det vigtigt at kunne stille de rigtige spørgsmål og have nogle rimelige og berettigede krav til skolen. Derfor skal forældrene have gjort sig deres forventninger til skolen klar. Så er der nemlig noget konkret at drøfte med skolen, og både forældrene og skolen har noget konkret at forholde sig til i samarbejdet.
Man kan stille en række ganske bestemte punkter op, som viser at skolens specialundervisning fungerer godt. Det er punkter, som forældrene kan drøfte med skolen og bruge som en slags huskeliste i samarbejdet. Her er nogle af de vigtigste:
  • Beskrivelsen
  • Mål
  • Evaluering
  • Sammenhæng og samarbejde
  • Kvalitet i indholdet
BeskrivelsenDer skal være en god og forståelig beskrivelse af barnets potentialer (udviklingsmuligheder) og problemer. Den skal være skriftlig, forældrene skal have den udleveret og den skal være drøftet med hjemmet og eleven. De 2 parter skal altså være stillet lige om informationerne. Det kan ikke nytte at man ved nogle ting i skolen, som hjemmet ikke ved – så bliver samarbejdet ulige og hjemmet kan ikke støtte ordentlig op om barnet.
Beskrivelsen skal være foretaget af en fagperson, der har tilstrækkelig viden om området. Hvis problemet er læsevanskeligheder, skal beskrivelsen altså være foretaget af en fagperson, der er i stand til at tage individuelle læseprøver og andre relevante test, samt i stand til at vurdere dem. Hvis man ikke har en sådan person på skolen, må man trække på en anden skole, på kommunens PPR (Pædagogisk-Psykologiske Rådgivning) eller på fagfolk uden for kommunen.

MåleneDer skal være et klart mål med specialundervisningen. Dette mål skal også være skriftligt, udleveret og drøftet med forældrene. Det skal være tilpasset barnets vanskeligheder, og det skal udnytte barnet styrkeområder, alder, interesser, o.s.v. Det skal fremgå af det skriftlige mål, hvordan der bliver taget hensyn til disse ting. Beskrivelsen skal indeholde disse punkter:

- hvorfor skal eleven have specialundervisningen? Hvad er det for et problem, der skal arbejdes med?
- hvad vil skolen nå med specialundervisningen? Hvilke kompetencer, metoder og niveauer skal eleven tilegne sig?
- hvordan vil man nå det. Hvilke metoder og materialer vil man bruge? Hvordan skal undervisningen organiseres? Hvor mange timer og hvor lang en perioder? Hvem skal tage sig af hvad? Hvordan og hvornår skal undervisningen evalueres?

EvalueringenSpecialundervisningen skal evalueres med jævne mellemrum – i hvert fald 1 gang om året, helst to. Evaluering indebærer, at man vurderer, om de opstillede mål er nået. Hvis de er nået, skal man beslutte hvordan man kommer videre mod næste mål. Hvis målene ikke er nået, skal man finde årsagerne til at det gik sådan, og derefter beslutte hvad man skal lave om for at nå målene - eller om man skal justere målene. 

Evalueringen skal være skriftlig, udleveret og drøftet med forældrene. Evalueringen kan ikke undværes eller springes over. Den skal bruges til at sætte mål for den næste periode og eventuelt ændre i specialundervisningens omfang og tilrettelæggelse. Hvis man ikke evaluerer specialundervisningen, arbejder man i blinde.

Forældrene skal altid forlange - og holde fast ved - at alle beskrivelser, mål, evalueringer og beslutninger fra skolens side er skriftlige. Der må ikke eksistere papirer om barnets undervisning, som forældrene ikke kender. Det er ikke for at opbygge et stort bureaukrati om undervisningen, men for at sikre at de to parter har samme viden, arbejder mod samme mål, samarbejder og tager beslutningerne i fællesskab.
Sammenhængen og samarbejdet
Specialundervisningen skal hænge ordentligt sammen med barnets øvrige undervisning. Det indebærer mange ting. Barnet må ikke tages ud af den fælles undervisning i et fag for at få specialundervisning. Enten skal specialundervisningen placeres uden for klassens skema, eller også skal den lægges parallelt med undervisningen i det pågældende fag (f.eks. dansk), således at når eleverne i klassen arbejder individuelt, kan én eller flere af eleverne få specialundervisning. Klassens lærere og specialundervisningslæreren skal altså have mulighed for at planlægge og koordinere i fællesskab for at sikre at der kommer helhed i undervisningen for eleven.

Sammenhængen betyder også, at det bør være den samme lærer, som står for hele barnets specialundervisning. Hvis der er flere lærere, som ”deler” timerne, så skal begrundelserne for det være pædagogiske og ikke f.eks. skema-tekniske.
Helheden i undervisningen kommer også ind i forhold til hjemmet. Der skal være aftaler om, hvem der har hvilke opgaver. Hvad skal skolen gøre, hvad skal eleven gøre og hvad skal hjemmet gøre. Forældrene skal selvfølgelig ikke undervise eleven, men der kan aftales masser af andre ting, som støtter op om undervisningen. F.eks. at bakke op om lektierne, læse højt for barnet, sørge for at barnet også beskæftiger sig med sjove ting og interesser, så selvværd og selvtillid bliver styrket.

Hvis eleven skal lave lektier i forbindelse med specialundervisning, skal det være aftalt mellem læreren, eleven og forældrene. Lektier skal være nogle øvelsesting for at indøve god rutine, arbejdsglæde og større sikkerhed, og der skal være opgaver som eleven hovedsageligt selv kan finde ud af, men som forældrene meget gerne må støtte ved f.eks. at skabe en hyggelig atmosfære om lektierne på et tidspunkt hvor der er ro og tid til det. Lektier må aldrig være anledning til konflikt. Så er det meget bedre at aftale at indstille lektierne i en periode.
Kvaliteten i undervisningens indhold

Det er vigtigt at huske på at specialundervisningen er skolens mest kostbare undervisning. Det er timer, hvor lærerne sidder med 1 eller få elever, og der bliver stillet særlige lokaler og materialer til rådighed. Både hjemmet og skolen skal tage det alvorligt. Skolens leder skal sørge for, at det er lærere med de rigtige kvalifikationer, som varetager undervisningen. Specialundervisningslærerne skal have uddannelse og erfaring for at løse opgaven. Læreren skal have viden om metoder og adgang til de rigtige materialer, undervisningsmidler og velegnede lokaler.
Hvis specialundervisningslæreren eller skolens psykolog ikke har den tilstrækkelig viden eller erfaring i at bedømme et indlæringsproblem eller finde løsninger på det, skal man henvende sig til eksperter uden for skolen. Det kan være konsulenter, speciallæger eller andre med en særlig ekspertise. På Ordblindeinstituttet foretager vi f.eks. mange undersøgelser og observationsforløb for at rådgive med hensyn til elevernes specialundervisning.
Hvis forældrene føler at de ikke kan komme igennem over for skolen med deres synspunkter eller ønsker om samarbejde og medindflydelse, så er det skolens leder de skal henvende sig til. Skolelederen har det daglige øverste ansvar for skolens specialundervisning, og det er hende eller ham som skal sørge for ændringer, hvis det er nødvendigt.
Denne artikel er baseret på Undervisningsministeriets bekendtgørelse om specialundervisning i folkeskolen. Reglerne i denne bekendtgørelse skal alle kommuner følge. Bekendtgørelsen hedder "Bekendtgørelse nr 1373 af 15. december 2005 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand". Den kan ses på Undervisningsministeriets hjemmeside www.uvm.dk.
Karl-Åge AndreasenSkoleleder, Ordblindeinstituttet


 


mandag den 19. oktober 2015

Sådan kan du hjælpe dit ordblinde barn #odense



Hvad stiller man op, når man har et barn, der er ordblind, og skolen ikke kan hjælpe?  Ulla Lauridsen fra Odense stod med det spørgsmål, da lærerne for fire år siden opgav at hjælpe sønnen Erik. 

Da Ulla Lauridsens søn Erik gik i 3. klasse skrev skolen blandt andet følgende i en PPR Rapport om Erik:

"I samtlige timer når Erik næsten ingenting og halter farligt langt bagud. Han får næsten aldrig lavet lektier, og da han næsten intet når i timerne, bliver det faglige udbytte meget lavt."

Det fik Ulla Lauridsen til at tage sin søn ud af skolen.
- Det kunne jo ikke blive værre, så derfor tænkte jeg, at jeg som forsøg kunne undervise ham selv, siger Ulla Lauridsen I halvandet år trænede hun hver formiddag med sin søn. De startede helt fra bunden. Erik kunne ikke læse simple tekster som Søren og Mette bøgerne. Derfor øvede de for eksempel i et kende forskel på vokalerne – at et i lyder forskelligt afhængig af om det optræder i fis eller fisk. De trænede også i at dele ord op, så for eksempel ordet ”strand” først er and, så rand, så trand og til sidst strand

- Det var en meget langsommelig proces. Vi gennemgik de samme ting om og om igen og til sidst begyndte det at lysne, siger Ulla Lauridsen.
 Hun mener, at forældrene kan gøre en stor forskel, hvis skolen giver op.
 - Mange forældre til ordblinde børn bruger i forvejen rigtigt meget tid på at læse sammen med deres barn. Men ofte forsøger forældrene at kompensere for deres børns vanskeligheder, ved for eksempel at læse højt for dem og stave de ord barnet ikke kan og det hjælper ikke barnet.
- I stedet skal man lære barnet nogle såkaldte afkodningsstrategier – altså nogle strategier for, hvordan barnet afkoder forskellige ord. Det lærte jeg selv ved at bruge et så kaldt VAKS system.
VAKS er et 75 timers undervisningsprogram til ordblinde børn og er inspireret af canadiske erfaringer.
- Det er absolut ikke raketvidenskab. Jeg lærte selv afkodningsstrategierne ved at lave VAKS-forløbet for vores søn. Når forløbet er færdigt, skal barnet ’bare’ støttes i at blive ved med at bruge strategierne, og i det hele taget læsetræne dagligt i ca. tre kvarter med tekster, der bliver sværere, efterhånden som barnet bliver en bedre læser, siger Ulla Lauridsen, der nu har skrevet en bog ”Lær dit ordblinde barn at læse".
- Jeg håber, at jeg med bogen kan hjælpe andre forældre, der står i samme situation, som vi gjorde. Man kan gøre en kæmpe forskel for sit barn, hvis man griber det rigtigt an.
Erik går i dag i 8. klasse og er nu på niveau med sine klassekammerater. Han læser stadig  langsommere end de fleste i klassen, men bare det at han kan læse har givet ham troen på fremtiden tilbage.
- Før i tiden troede jeg aldrig, jeg kunne lære at læse, og troede ikke på, at jeg kunne få en uddannelse og et job. Det tror jeg på i dag. Min plan for fremtiden er at blive ingeniør – og det skal nok lykkes, siger Erik med et stort smil.

Søndag sætter 19-Nyhederne 2014 fokus på de 2 til 5 procent danskere, der lider af ordblindhed.
Klokken 19.20 sidder Ulla Lauridsen klar til at chatte med jer om hendes erfaringer som hjemmeunderviser. Det er i bunden af denne artikel, hvor du allerede nu kan indsende dine spørgsmål. http://livsstil.tv2.dk/kropogsundhed/2014-11-16-chat-saadan-kan-du-hjaelpe-dit-ordblinde-barn

mandag den 12. oktober 2015

De fleste mennesker har en IQ mellem 90 og 110. Under 90 er man småt begavet #odense

 



”Han er nok autist”

I folkeskolen lukker man øjnene for, at børns problemer kan skyldes høj begavelse. Det er derfor, mentiqa-skolerne har kunder i butikken
Næsten 300 af Danmarks bedst begavede børn er i dag nødt til at gå i privatskole, hvis de overhovedet skal have en chance for at lære noget. I folkeskolen kan de ikke rummes - det er de alt for mærkelige til.

Den største og ældste af landets tre friskoler for højt begavede børn er Athene-skolen i Søborg, der har syv år på bagen og nu rummer næsten 150 børn. Og netop rummelighed er altafgørende, fortæller skoleleder Lea Ørsted.

- Hovedårsagen til, at vores elever vælger os, er, at de ikke trives i folkeskolen, hvor man har et andet syn på dem, end vi har. Dér synes man, det er et problem, at de er sære og nørdede og skiller sig ud. Hos os ser vi det som noget positivt, fortæller Lea Ørsted.

Der er noget galt med mig

De fleste mennesker har en IQ mellem 90 og 110. Under 90 er man småt begavet, og under 70 er man udviklingshæmmet i varierende grad.

De fleste kan forestille sig, hvor ensom og forkert et normalt begavet barn ville føle sig i en klasse, hvor alle de andre var evnesvage, og al kommunikation og faglighed var tilrettelagt efter dem.

Men det er åbenbart svært for mange at forstå, at elever med en IQ mellem 130 og 150 (cirka to procent af alle børn) kan have lignende vanskeligheder i en almindelig børnehave eller folkeskoleklasse.

- De fleste lærere lukker øjnene for, at disse børns problemer kan skyldes høj begavelse. I stedet mistænker de dem for at have ADHD eller for eksempel Asperger. Hos 90 procent af de børn, vi har, er deres høje begavelse blevet spottet af forældrene. Det er meget sjældent skolen, siger Lea Ørsted.

Den brede midte styrer

På de tre mentiqa-skoler tilrettelægges undervisningen efter det enkelte barn, og der tænkes i niveau frem for årgang. Lea Ørsted fortæller, at et barn i 4. klasse for eksempel sagtens kan gå på hold 6 i engelsk.

- Det virker, som om man synes, at den slags er dødbesværligt ude i folkeskolen, siger hun, og det har hun ret i, siger formanden for skolelederne, Anders Balle.

- Vi tænker for traditionelt i klassetrin. Én lærer, én klasse, ét fag og ét lærebogssystem, siger han.

En ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut har netop slået fast, at folkeskolen svigter både de svage og de dygtige, fordi lærerne - på trods af al snak om undervisningdifferentiering - fortsat fokuserer på midtergruppen, når de tilrettelægger timerne.

- Ja, jeg sidder lige med rapporten, og det er rigtigt: Der er lang vej endnu, siger Anders Balle.

Formanden for skolelederne mener, det er en dårlig idé at fjerne sit højt begavede barn fra det fællesskab, der er i folkeskolen, men han erkender, at det kan være en nødvendig løsning.

- Der er nok ikke den store velvilje over for den type elever i folkeskolen, og det er jo ikke godt at gå og føle sig isoleret og sær og mærkelig. Vi skal blive bedre til at rumme dem, siger han.

På Athene-skolen, hvor børnene står på venteliste for at komme ind, har leder Lea Ørsted dog ikke den store tiltro til, at folkeskolen snart bliver et bedre sted at være for dem.

- Generelt er danskere ikke glade for nogle, der skiller sig ud. Det er bedst, hvis vi alle ligner hinanden. Man taler ganske vist om at sætte fokus på talent. Målgruppen er bare ikke vores elever, men de velbegavede børn. Og der er stor forskel på at være velbegavet og højt begavet. http://www.fyens.dk/modules/mobile/article/?articleid=1881356

Også Ankestyrelsen og retssaler lukker øjnene for, at disse børns problemer kan skyldes høj begavelse.  Men at Odense Kommune kan først mene et barn er højt begavede og så småt begavet, det er jo sket.

Hvad skete der lige i deres sagsbehandling i denne sag? Og hvor mener de så disse børn skal parkeres - og trives ørnene med dette? Ja, det må tiden vise. En ting er sikkert jeg er i hvert tilfælde glad for at eksperter fra "det gamle" Mentiqa er ved vores side ... og er i dag meget glad for jeg valgt som jeg valgt. Desværre kan jeg kun sige at en anbringelse IKKE var planlagt og jeg regnede slet ikke emd at Odense Kommune ville gennemføre noget så ulogisk som de gjor med det viden de havde i vores sag ... og slet ikke at det vil tage 4 år at nå frem til.

Jeg håber at nogen en dag vil læse noget af sagen og ved at skolen ikke var helt sandfærdig dvs. i hvert tilfælde ikke efter sommeren af 2011 i vores sag ... mobning og manglende kompetencer var jeg vidne om. Desværre treode Kommuen jo på det fagprofesionelle som vel og mærke IKKE havde forstand på bmsf ... det kostede Kommunen og min familie meget - noget som ikke kan gøres op i kroner og ører. Men nu at vi er på det emne ... og med det viden jeg har jvf det som skete med mit barn håber jeg at Kommunen er belvet klogere. Vores børn har i den grad brug for hjælp og IKKE som autister, adhd, asperger, GUU eller GUA unger men som vaske ægte børn med særlige forudsætninger. Når disse børn tabes lærer de lige så lidt som børn med inlæringsvanskeligheder eller diagnoser ... og børnene kan i den grad være dobbelt disponeret og være både BMSF med diagnose! Jeg håber det kommer frem sådan at vores børn står i vejledning jvf serviceloven 3 netop fordi ankestyrelsen ikke anerkender t højt ebgvede børn kan have problemer, samt at psykologer ofte tager fejl ... men især fordi Odense anerkender nu hvor der ingen Mentiqa er så skal vi være i en Centerklasse - ikke fordi barnet er autist eller adhd'er eller har GUA men KUN fordi de ingen Mentiqa tilbud har. https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=158930
458. Alvorlige adfærds- eller tilpasningsproblemer hos et barn eller en ung kan være flere forskellige ting, og det kan komme til udtryk på en række forskellige måder.
Der kan f.eks. være tale om problemer, der kommer til udtryk i skolen, ved at barnet eller den unge opfører sig truende eller på anden måde uacceptabelt over for jævnaldrende eller lærere. Er det ikke muligt at skabe den nødvendige dialog med eleven og forældrene, skal skolen inddrage de kommunale skolemyndigheder.
Andre eksempler kan være ekstremt indadvendt adfærd, der alene skyldes et barns isolering fra omverden. Det kan eksempelvis være et barn i børnehavealderen, hvor en børnefagligundersøgelse peger på, at barnets udvikling og trivsel er i fare, og at dette forhold skyldes forældrenes manglende stimulering af barnet.
Det er særlig vigtigt at være opmærksom på børn med funktionsnedsættelse. Når det drejer sig om børn med funktionsnedsættelse som eksempelvis ordblindhed eller ADHD, kan det være svært at se den nedsatte funktionsevne. Man skal her være opmærksom på, om manglende forældreansvar er en del af årsagen til eventuelle problemer, eller om adfærden alene skyldes barnets funktionsnedsættelse. Forældrepålægget skal kun anvendes, der hvor et større forældreansvar vil bidrage til at løse problemet. På samme måde skal man være særligt opmærksom på børn, der eventuelt endnu ikke har fået en diagnose som årsag til den nedsatte funktionsevne.


Jeg kan så nu hvor der er tale om penge berette Odense Kommune brugt millioner på at tage sig ret i vores sag overfor flere instancer. Vi var den førstee fmilie Kommunen betalt til løsnign af en skolesag - en meget kompleks sag som belv løst.

Men så var vi også en sag hvor Kommunen lavede en kovending, fjernede barnet som de først vurderet velplaceret fra Mentiqaskolen og flyttede barnet udenbys til to forskellige "skoler". Ingen af disse blev vi partshørt i ... og til sidst brugt de Sociallovens §69 for at gennemføre deres valg, efter klagenævnet bedt kommunen om at "sikre" barnet får det tilbud som ved Mentiqa.

 






Afdelingen som handlede er en hvor der er tale om en kronisk overforbrug ... de vidste udmærket at mit barn bestemt var velplaceret på Mentiqa - at de så "tjekker" om barnet nu også var intelligent fortæller også om en faglig mangel i Kommunen som kun kan betegnes som vanvittig svigt, svigt ingen forældre som har været igennem en Kommunal udredning igennem flere gange kan begribe. Især fordi sagen ender med at barnet er velbegavet ... noget som lærer og socialrådgivere ikke kan eller vil anerkende. Værst var at høre den sidste skoles genfortælling om at de ikke forstået opgaven ... det er ikke altid de fik et småt begavet barn ind som de ikke kun "opdrage på". Skolen som har opgaven i dag - ja, de har deres sag for ... vi er klar over der er en del arejde forude. Jeg er bekymret for mit barns social udvikling netop fordi han ikke ser andre børn uden diagnose ... og når han kun spejler sig i diagnose børn - takket vores groteske erfaringer siden 2007 - er risikoen for fejlbeahndling ret stor. I det mindste har Odense Kommune kommet til besindelse og herfra har de ansat "fagprofesionelle".

Mennesker jeg ansægt om siden 2011 ... og flyttede til byen for at få hjælp af. Klart en god pointe ... for de behøvede slet ikke anbringe min børn. Det skete KUN i kraft af deres egen meget erfaren fagkonsulents betvivelse om sagen nu også er som jeg forklarede ... en medarbejder som fik sagen igennem ... Odense er kendt for at vinde 97.5% af deres klager ... ingen stillede tvivl om hvordan eller hvilke metoder der var anvendt. Det vil tiden vise nu hvor Ombudsmanden er sat på sagen. Hvis fagkonsulenter, teamledere og socialrådgiver omgås loven ved at ikke afholde lovpligtige høringer, ikke mener de skal skrive notater og slet ikke sikrer bisidder samt støttepersoner ... så kan de til enhver tid vinde en sag.

Sporgsmålet er hvad vandt Kommunen? Jeg kan kun sige - den leder som var tilsynsførende for Mentiqa er fyret ... og det burde Odense Kommune efter min mening havde gjort i 2011 - tilsyns raporter viser at manden kun "kort efter" skolens daværende tilsynsførende var bekymrede skrive fine udtalelser ... sjovt nok så fine at disse var ordret gentaget i andre tilsyns raporter på andre friskoler. En ting er at have travlt, en anden er at børn kommer i klemme. Noget helt tredjie er at være så overbevisende at selveste byråd bliver "træt" af mødre som bliver ved med at råbe op ... hvad det cirkus kommer til at koste Odense Kommune kan jeg ikke sige. Men en ting er sikkert - det koster uskyldige og Kommuen mistede for en gangs skyldt arbejdspladser. Arbejdspladser som kun få Odense, anerkendt for noget som Aalborg løber med. Sporgsmålet er om kvikke ind fra Kommunen kan indse at det her koster og om de kan indse at en lappeløsningen ikke løser problemet - især nu hvor social styrelsen flytter til byen.


Det er en pinlig affære at uddele forældre pålæg fordi et barn ønsker at springe en klassetrin over ... men mere pinligt er at ikke opdage deres fagkonsulent som tidliger var i avisen igen har kvajet sig - der må være grænser for hvad den perosn kan strikke sammen af sager. Misforståelser - disse sker ikke som når der går Odense i den. Byrådet må efterhånden åbner for at noget ikke er som det bør være! Jeg tror ikke deres fagkonsulent, teamledere og socialrådgivere kan være så overbevisende denne gang som de var i oktober 2012 da jeg indleveret en kopi af principsagen 159-12 ... især fordi jeg også kun berette at jeg havde haft en svær diaglog og flyttede netop pga. Mentiqa som nu 2 gange er gået konkurs ... trist er min dreng har en rekord af skoler (mest valgt og betalt af kommunen) som går konkurs!

Det er absolut ikke vores valg ... ligeledes som det ikke er vores valg at psykologer ikke læser raporter eller undrer sig over hvad der sker i en sag når en socialrådgiver og fagkonsulent får skrive kramper. Værst er at deres leder ikke er opmærksomme på det kronisk overforbrug af penge! Jeg håber at der snart er flere som fritstilles - men i den grad også at nogen indser fornuften i at skabe en frirum for disse fejl håndterede børn ... i samarbejde med f.eks ECHA og MENSA samt WCGTC!

Men først er det nødvendigt at Ombudsmanden ser sagen efter ... således at Ankestyrelsen får det fornøden oplysninger om vores børnegruppe. Her sket en række fejl, fejl som var unnødigt mest pga. vidensmangel men desværre grundet en usaglig sagsbehandling ... 


Har Mentiqa begået skyldnersvig?
Uddannelse: For kort tid siden optrådte fremtrædende bestyrelsesmedlemmer fra den nu lukkede Mentiqaskole i Odense i medierne, hvor de beklagede sig voldsomt over uretmæssigt at være blevet frataget det årlige statstilskud.
De mente, at der var blevet begået en større uret imod dem via Undervisningsministeriets sanktion.
Imidlertid kan man som tidligere forælder på skolen undre sig over, at Mentiqabestyrelsen i så lang tid har holdt forældrene i uvidenhed om skolens lukningstruede tilstand, eftersom det kan dokumenteres, at bestyrelsen har været fuldt ud bekendt med reglerne og således allerede ved "store tælledag" 5. september 2014 må have vidst, at de ikke var berettigede til statstilskuddet, som tildeles i september, men udbetales ved årsskiftet.
Man kan også med rette spørge, hvorvidt mange/de nytilkomne af de forældre, der nu skal punge ud til Mentiqaskolens store gæld via den tvungne kautionering er blevet udsat for en form for skyldnersvig, eftersom de tydeligvis var helt uvidende om skolens tilstand.
Vi er mange forældre og tidligere personaler, der ikke undrer os over, at skolen nu er lukket, da bestyrelsens gentagne uanstændige adfærd har skræmt både familier og personaler væk gennem flere år.
Det forlyder bl.a., at bestyrelsen gentagne gange måtte betale større forlig til personaler, som den efter sigende havde begået ulovligheder overfor.
Undervisningsministeriet har modtaget talrige, alvorlige klager fra forældre og personaler om skolens tilstand, men skolen har fået lov at køre videre, indtil bestyrelsen endelig blev indhentet af dens selvskabte, dårlige ry.
At forsøge at skyde skylden på ministeriet i den situation forekommer grotesk.
Skolens bank - Merkur Bank - var netop også gentagne gange uden held forsøgt advaret mod bestyrelsens metoder.
Har bestyrelsen nu - igen? - begået en ulovlig handling ved ikke rettidigt at have informeret de (nytilkomne) kautionerende forældre om skolens elendige økonomi, og bør forældrene under de forhold betale? fyens.dk



søndag den 11. oktober 2015

Undersøgelsesprincippet (eller officialprincippet) #odense

FAKTA
Undersøgelsesprincippet (eller officialprincippet)
Princippet betyder, at en myndighed, inden der træffes afgørelse i sagen, har pligt til i relevant omfang at undersøge sagen, så det sikres, at myndigheden træffer den rigtige afgørelse. Myndigheden har med andre ord ansvaret for, at sagen er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes den rigtige afgørelse.
Princippet er lovfæstet i § 10 i retssikkerhedsloven, der gælder for sager inden for det sociale område.
Nova
En klagemyndighed skal ikke nødvendigvis kun forholde sig til de samme oplysninger som den myndighed, der bliver klaget over. Klagemyndigheden skal nemlig under sagens behandling i relevant omfang også inddrage eventuelle nye oplysninger (nova) fra klageren.
Nogle gange fører nye oplysninger til, at sagen ændrer sig så meget, at klagemyndigheden må sende sagen tilbage til underinstansen (den myndighed, der bliver klaget over). Andre gange skal klagemyndigheden blot inddrage de nye oplysninger og på denne baggrund enten give underinstansen ret (stadfæste) eller træffe en anden afgørelse. http://www.ombudsmanden.dk/find/nyheder/alle/myndigheder_maa_ikke_afvise_nye_oplysninger/?obvius_version=2015-10-06+11%3A09%3A25

Tja, jeg afleverede dokumenter den 23 okt 2012 ... samt havde båndoptagelser som ingen vil høre eller høre om. Det kostede så Kommunen millioner, mange millioner ... men værst? Et barn blev fejlbehandlede. 

Skammer de sig ikke? Hvad med berørte borger fra jobcentret og børneområdet ... #dkPol som det plejer!

Fyringer gjorde det til en skammens uge

Det har været en af de uger, som ingen ønsker sig, især ikke folkene i og omkring Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune.
Fyringen af to topchefer og advarslen til en tredje er den foreløbige kulmination på sagen om lovbrud på området for udsatte børn.
For en embedsmand - og hans karriere - er fyring på denne baggrund det næstværste, der kan ske. Kun en bortvisning uden løn er værre, og skandalesagen i Børn- og Ungeforvaltningen har kastet skygger over hele embedsmandsværket i kommunen.
Det har været en skammens uge, som heldigvis hører til sjældenhederne.
Selv om det værste skulle være overstået, er sagen dog ikke helt slut med de personalemæssige skridt, der er taget.
Både ombudsmanden, Statsforvaltningen og politiet har stadig til at gode at komme med en vurdering af, hvor grelt, lovbruddet har været, og om nogen skal straffes yderligere.
Men der burde være ryddet op i første omgang. Hvad der måtte komme efterfølgende er kun med til at skitsere størrelsen af den skandale, hele sagen er udtryk for.
En særlig vinkel på sagen er det forhold, at de fyrede kan gå ud af døren med op til flere års løn.
Det kan være svært at forstå, at folk, der har været fedtet ind i deciderede lovbrud, kan få penge med sig fra det job, de er fyret fra.
De to, der blev fyret i denne uge, får tilsammen 1,3 millioner kroner, idet de får løn i deres respektive opsigelsesperioder.
Tidligere har forvaltningens direktør, Peter Pietras, forladt kommunen med tre års løn på kontoen, i alt cirka 4,5 millioner kroner. Samlet regning: Små seks millioner kroner.
Der er ingen tvivl om, at kommunens juridiske eksperter har gjort alt for at slippe så billigt som muligt om ved fratrædelserne.
Men det er juridisk dybt komplicerede sager, hvor kommune og fagforening har lagt arm om, hvad sanktionerne skulle være.
I og med ingen er decideret bortvist uden løn, må det formodes, at arbejdsgiveren, altså kommunen overordnet set, også har haft en form for medansvar for, at det er gået, som det er.
For havde sagen været glasklar, var de berørte uden tvivl blevet bortvist uden løn.
Som avisen har beskrevet i ugens løb, er der ansat kommunikationsfolk i kommunens fem forvaltninger.
Der har dog ikke været megen hjælp at hente fra den front, da avisen torsdag forsøgte at få yderligere kommentarer til og forklaringer på fyringerne ud over den officielle pressemeddelelse.
Ingen fra Odense Kommune - med eller uden hjælp fra kommunikationsfolk - har haft lyst til at delagtiggøre omverdenen i, hvorfor aftalerne blev, som de blev.
Fredag kom så endnu en chef-fratrædelse, denne gang på rådhuset. Uden sammenhæng med de øvrige, men alligevel.
Fredagens chef-fratrædelsen kom der slet ikke noget officielt ud om fra kom- munikationsfolkene på rådhuset.
Men de kan jo have haft travlt med andre gøremål.
Alt i alt en højdramatisk uge i Odense Kommune: Fire topembedsmænd ramt af to deciderede fyringer, en fratrædelse efter gensidig aftale og en advarsel.
Den bliver - forhåbentlig - svær at stikke.


Dramatisk dag: To chefer fyret i Børn og Unge

En tredje chef fik en advarsel og har sagt sit job op. Prisen for at skaffe sig af med to chefer, der systematisk brød loven, er i alt 1,3 mio. kr.


Odense: 1. oktober blev en dramatisk og med rådmand Susanne Crawley Larsens ord "alvorsfuld" dag i Børn- og Ungeforvaltningen. Systematiske og planlagte lovbrud resulterer i fyringer i toppen.

I september blev direktør Peter Pietras bedt om at gå på grund af tillidsbrud, og i går blev to chefer fyret, mens en tredje har fået en advarsel.

- Det står klart, at de tre har medvirket i en praksis, hvor der er sket systematiske og planlagte lovbrud, forklarer konstitueret direktør Poul Anthoniussen.

- Jeg kan ikke udtale mig om de nærmere omstændigheder, når det er en personalesag. Men vi kan ikke acceptere lovbrud, og derfor får det så alvorlige konsekvenser.

I september dokumenterede en ekstern redegørelse, at der på området for udsatte børn er sket planlagte og systematiske lovbrud.

På grund af millionmangel ville forvaltningen tage den forebyggende hjælp fra op mod 180 udsatte børn og familier, men det skulle ske i en sådan fart, at de lovpligtige børnesamtaler og partshøringer ikke kunne nås.

Tre chefer blev derefter fritaget for tjeneste, og nu er høringen altså endt: Den øverste chef i Familie- og Velfærdsafdelingen, Stig Thomasen, er fyret - organisatorisk lå han lige under direktøren - desuden er afdelingschef Kenneth Røn Christiansen fyret, og endnu en afdelingschef har fået en advarsel og har sagt sit job op.

De to fyrede chefer får i alt 1,3 mio. kr. med sig - og de penge skal lægges oven i de 4,5 mio. kr., Peter Pietras fik.

- Jeg har kun forståelse for det synspunkt, at det er mange penge, siger Poul Anthoniussen. Men vi må respektere de aftaler, der er mellem arbejdsmarkedets parter.

Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.