lørdag den 24. oktober 2015

Kvalitet i specialundervisningen eller for den sags skyldt i normal undervisningen! #odense

Relevante bekendtgørelser og vejledninger

- AKT og specialundervisning

Den gældende bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand hedder LBK nr 665 af 20/06/2014.
Denne erstatter den længere vejledningen som følge af de ændringer af folkeskoleloven, der skete med vedtagelsen af (ophævet) Lov nr. 379 af 28. april 2012 om inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning. Det var der hvor Ministeriet for Børn og Undervisning ændret reglerne om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand (specialpædagogisk bistand). Den kan læses her, så længe det varer: www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=163941
 
Bekendtgørelse om undervisningstimetal dvs den gamle BEK nr 1131 af 15/11/2006 som f.eks Wulfsagen en ordblindesag manglede derfor vandt de ikke i landsretten og den hedder nu Bekendtgørelse om krav til digitale elevplaner i folkeskolen som er en væsentlig dokument. Den findes som BEK nr. 704 af 23/6 2014


Andre f.eks mål:
BEK nr 663 af 18/05/2015
Ændrer i/ophæver
BEK nr 856 af 01/07/2014
Ændrer i/ophæver
LBK nr 665 af 20/06/2014
Ændrer i/ophæver
BEK nr 748 af 13/07/2009
Ændrer i/ophæver
BEK nr 728 af 26/06/2006
Ændrer i/ophæver
BEK nr 571 af 23/06/2003
Bekendtgørelse  nr. 351 (bilag 3) om prøveaflæggelse på særlige vilkår kan (forældet) læses her og den ender efter millioner af ændringer her som Bekendtgørelse om folkeskolens prøver BEK nr 1001 af 15/09/2014 og er allerede ophævet og erstattede ved BEK nr 307 af 27/03/2015

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om anvendelse af test i folkeskolen m.v. BEK nr 20 af 16/01/2015 
En test som nævnt i § 1 har en varighed på 45 minutter. Testtiden kan forlænges, hvis dette er nødvendigt for at tilvejebringe et tilstrækkeligt grundlag for vurdering af elevens resultat. En elev, der har været forhindret i at gennemføre en test som nævnt i § 1, skal gennemføre testen snarest muligt i den ordinære testperiode. Kan testen ikke gennemføres i den ordinære testperiode, skal eleven gennemføre en erstatningsteste erstatningstest afvikles i perioden maj - juni i det skoleår, hvori testen er placeret.

Skolens leder skal sikre, at der reserveres en ny tid i testsystemet for afholdelse af erstatningstest som nævnt i stk. 2, og at eleven tilmeldes hertil. (Jeg tror nu ikke eleven sm det drejer sig om her savnede testning ... men jeg savner lige at vide hvordan filen de ved hvad niveau han er på, skolemæssigt! Og ikek mindst hvordan man regner det ud ... )






Loven og bekendtgørelserne jvf Folkeskole og friskoleloven er ændrede så meget at ingen kan følge med i noget mere - og kommunen træffer fgørelser som vinden blæser desværre oftest uden fornøden faglig belæg. Det ovenstående billede er fra et tilsynsraport hvor PPR samarbejdede meget tæt med skolen og mig omkring mit barn. Et samarbejde som kort efter ikke eksisterede.

Lovmæssigt har kommunal styrelsen har et massiv ansvar, grundet alle ændringer jvf Folkeskolen og friskoler. De læser desværre sjælden andet end det deres embedsfolk forligger. Men de førte tilsyn med friskolen de selv betalt for opgaven.

Det tilsynet belyst blev jeg godt træt af men PPR var ligeglad, således at der efter 5 år, med ændringer som er vidtgående jvf børns skolegang ender vi her med en af de første børn der er tabt pga inklusion pga begynder fejl samt mangler jvf faglært støtte. Se, jeg vandt retten til at sikre mit barn inklusion i 2008 - det var kommunens ansvar at stille hjælp til rådighed. Jeg en gyldig grundlag for min holdninger og det er min uforbeholden holdning at kommunen ikke sikrer det faglig niveau familier bliver mødt med.

Afgrænsning jvf ansvar ... tja, jooo jeg klagede, samarbejdede ikke og blev revset i retten i årevis for netop dette. Desværre ahvde den dommer ikke meget viden omkring mit barns skolesituation - så det kan en dommer ikke forholde sig til. Nemt at springe over når en socialrådgiver flytter fokus i en sag.

Men imellemtid - alt det sagen reelt burde havde omhandlede (inden en opholdssted sendt alle på afveje) dvs. mit barns manglende undervisning ... det nåede ingen at sikre.

Men alle mente tingene var tip top ... ikke en eneste gang opdagede hverken klagenævnet eller ankestyrelsen at lovpligtige dokumenter manglede, PPR så slet ikke barnet i 4 år. Jeg påpegede det - andet måtte jeg ikke - og opdagede hurtigt at kommunen således kom med anklager og påstande som inkriminerede mig for at være årsag i netop det jeg mente manglede!

Ikke i det 2½ år han var hjemme og hellere ikke det 2½ år han var anbragt ... var der styr på sagen - skolemæssigt. Basaltset kun jeg lige så godt havde taget timeout og hjemmeundervist ham fra starten af. Det gjor jeg endeligt også både i 2009 og fra oktober 2011 indtil de anbragt ham akut. Derfor han han læse i dag ... og jeg var en af flere forældre som endt med en uforudsete skolesvigt og med en massiv hjemmeundervisningsopgave efterfølgende. Men mit barn blev anbragt, de andre er tilbage i skolen efter den korrekte indsats, som mest var forældrene selv.

Økonomisk havde det ikke gjort nogen forskel, man ender ramt på økonomien når kommunen undersøger ens familie. Deres §50 undersøgelser varer flere år og mønter aldrig ud i handleplaner til familier som omfatter barnets behov. Endeligt det mest økonomisk uproduktive metode jeg længe har set. Det koster og sikrer familier falder udenfor arbejdsmarkedet og skolegang.

Se, I disse år mistede jeg alle muligheder for arbejde, skole pga hans ustabile skoleforhold. Alle kan da regne ud en uddannelse eller job kan ikke passes når mødepligt ikke overhodles. Forhold jeg blev beskyldt og anklagede for ... forhold je gpå ingen måde kun undvige. (dvs. skolernes konkurs, folekskolens mangelende indsats/kompetencer osv. underretnigner af folk der aldrig havde set min børn) At jeg oveni blev fejloperedede og syg deraf meden forløb som trak ud ... havde Kommunen hellere ikke haft med i deres vurderinger. Men de skrev og beskrev ... ting som er injuriende, vanvittige og uden belæg. De opfandt vitterlig deres version af sagen.

Alle disse forhold som jeg ikke havde ansvar for, men jeg kan kun påpege at skolen ikke leverede, dette kunne Kommunen hellere ikke overtage da jeg lukkede mig ud af mit barns liv. Forældre siger ikke uden belæg at en skole ikke duer.

Ja, noget positivt kom der ud af anbringelsen.

Sagen er belyst ... og Børn og Unge er i krise, som forklarer deres håndtering af vores sag - der var gode årsager at de lavede så mange fejl. Imens kæmper PPR en kamp for at rette op i dag.

Børn anbringes i stigende grad pga skoleproblemer men 40% af de anbragte klarer ikke folkeskolens afgangseksamener ... hvad er det for noget der forgår i kommunerne? Hvorfor ser ingen at opholdssteder lover og lover løsnigner, nu overtager de ligeledes også folkeskolens opgaver ...

 


Egmond Fonden giver millioner til mere af det samme jvf dagens avis netop pga denne rapport. https://www.uvm.dk/~/media/UVM/Filer/Udd/Folke/PDF12/120830%20Rapport%20om%20anbragte%20boerns%20undervisning.pdf

’Anbragte børns skolegang skal opprioriteres’

Anbragte børn klarer sig markant dårligere uddannelsesmæssigt end ikke anbragte børn, viser endnu en ny undersøgelse. For at bryde udviklingen skal der sættes ind tidligere og med det rigtige tiltag første gang, siger eksperter http://www.information.dk/524076


Personalet skal have fred og ro, i Odense som er i krise. Men hvad med familier ... som overlevede mange års lovbrud? Intet bliver bedre for vores børn. At opholdssteder driver rovdrift pga. det mangler der er i en kommunes egne "special undervisnings områder" er dyrt for de berørte kommuner.Jeg forudser flere kommuner på kne, dog ikke så vanvitige forhold som i Odense hvor der er ret mange lærer på byrådet. De bør ved bedre ... men hvad ved lærer om handicap? Ikke nok, derfor sejler det netop på dette område. Vores børn fortjener bedre - de er vores fremtid.

Den næste skrivelse fandt jeg engang på nettet. Derefter fandt jeg også skribenten og han undersøgt min drengs ordblindesag, skrivelsen er yderst relevant men ikke opdateret. Således hellere ikke den yderst relevante vurdering lavet jvf min dreng i 2013 kom med i sagen andet end kommunen selv mente de havde sørgede for at det belv gjort. Javel, ja de gjor det så godt at min dreng ingen undervisning fik en yderlige 2½ år  http://2e-giftedogdiagnose.blogspot.dk/2014/10/ordblindeforeningen-beskriver-vigtige.html

Men netop her finder jeg det råd skrevet af Karl Åge vejledning brugbart derfor tog jeg det med til at starte med. Dette med det allerede nævnte relevante §§ jvf folkeskoleloven og specialundervisningen bør Odenses personale sætte sig ind i så de snarest kan se at også via skoleafdelignen finde frem til at loven igen overholdes. Det bliver tunge år for Odense - og dyrt. Men uden den indsats blir disse bør varige udgifter - og her håer jeg at kommunen straks overvejer hvem leverede kvalitet og ikke dyr STU forløb ... det er ikke svært at trække oplysnignerne, jeg vil gerne hjælpe.
Kvalitet i specialundervisningen
Hvilke handlemuligheder har forældrene? Hvad skal man tale med skolen om? Hvad kan man som forældre forvente af specialundervisningen?
På Ordblindeinstituttet får vi meget ofte spørgsmål fra forældre, lærere og andre om den specialundervisning, folkeskolen tilbyder ordblinde elever i Folkeskolen. Det er spørgsmål, der også går igen på vores kurser, i telefonrådgivningen og informationsaftener for forældre.

Forældrene er ofte i tvivl om, hvilken specialundervisningen skolen har pligt til at give, hvor meget barnet har brug for og ikke mindst hvordan specialundervisningen skal indrettes for at være bedst mulig. Altså om specialundervisningens kvalitet.

Det vigtigste er, at forældrene er med til at sørge for at opbygge er godt og positivt samarbejde med barnets skole. Det vil først og fremmest sige klasselæreren, dansklæreren, specialundervisningslæreren og skolepsykologen. Ofte kommer forældrene måske også i kontakt med skolens ledelse, som jo har det øverste ansvar for skolens specialundervisning. Dette samarbejde er en forudsætning for et godt forløb, og forældrene må selvfølgelig også kunne forvente, at skolen er positiv og imødekommende og at medarbejderne er parate til at give forældrene den nødvendige tid og lytte til dem.

I dette samarbejde er det vigtigt at kunne stille de rigtige spørgsmål og have nogle rimelige og berettigede krav til skolen. Derfor skal forældrene have gjort sig deres forventninger til skolen klar. Så er der nemlig noget konkret at drøfte med skolen, og både forældrene og skolen har noget konkret at forholde sig til i samarbejdet.
Man kan stille en række ganske bestemte punkter op, som viser at skolens specialundervisning fungerer godt. Det er punkter, som forældrene kan drøfte med skolen og bruge som en slags huskeliste i samarbejdet. Her er nogle af de vigtigste:
  • Beskrivelsen
  • Mål
  • Evaluering
  • Sammenhæng og samarbejde
  • Kvalitet i indholdet
BeskrivelsenDer skal være en god og forståelig beskrivelse af barnets potentialer (udviklingsmuligheder) og problemer. Den skal være skriftlig, forældrene skal have den udleveret og den skal være drøftet med hjemmet og eleven. De 2 parter skal altså være stillet lige om informationerne. Det kan ikke nytte at man ved nogle ting i skolen, som hjemmet ikke ved – så bliver samarbejdet ulige og hjemmet kan ikke støtte ordentlig op om barnet.
Beskrivelsen skal være foretaget af en fagperson, der har tilstrækkelig viden om området. Hvis problemet er læsevanskeligheder, skal beskrivelsen altså være foretaget af en fagperson, der er i stand til at tage individuelle læseprøver og andre relevante test, samt i stand til at vurdere dem. Hvis man ikke har en sådan person på skolen, må man trække på en anden skole, på kommunens PPR (Pædagogisk-Psykologiske Rådgivning) eller på fagfolk uden for kommunen.

MåleneDer skal være et klart mål med specialundervisningen. Dette mål skal også være skriftligt, udleveret og drøftet med forældrene. Det skal være tilpasset barnets vanskeligheder, og det skal udnytte barnet styrkeområder, alder, interesser, o.s.v. Det skal fremgå af det skriftlige mål, hvordan der bliver taget hensyn til disse ting. Beskrivelsen skal indeholde disse punkter:

- hvorfor skal eleven have specialundervisningen? Hvad er det for et problem, der skal arbejdes med?
- hvad vil skolen nå med specialundervisningen? Hvilke kompetencer, metoder og niveauer skal eleven tilegne sig?
- hvordan vil man nå det. Hvilke metoder og materialer vil man bruge? Hvordan skal undervisningen organiseres? Hvor mange timer og hvor lang en perioder? Hvem skal tage sig af hvad? Hvordan og hvornår skal undervisningen evalueres?

EvalueringenSpecialundervisningen skal evalueres med jævne mellemrum – i hvert fald 1 gang om året, helst to. Evaluering indebærer, at man vurderer, om de opstillede mål er nået. Hvis de er nået, skal man beslutte hvordan man kommer videre mod næste mål. Hvis målene ikke er nået, skal man finde årsagerne til at det gik sådan, og derefter beslutte hvad man skal lave om for at nå målene - eller om man skal justere målene. 

Evalueringen skal være skriftlig, udleveret og drøftet med forældrene. Evalueringen kan ikke undværes eller springes over. Den skal bruges til at sætte mål for den næste periode og eventuelt ændre i specialundervisningens omfang og tilrettelæggelse. Hvis man ikke evaluerer specialundervisningen, arbejder man i blinde.

Forældrene skal altid forlange - og holde fast ved - at alle beskrivelser, mål, evalueringer og beslutninger fra skolens side er skriftlige. Der må ikke eksistere papirer om barnets undervisning, som forældrene ikke kender. Det er ikke for at opbygge et stort bureaukrati om undervisningen, men for at sikre at de to parter har samme viden, arbejder mod samme mål, samarbejder og tager beslutningerne i fællesskab.
Sammenhængen og samarbejdet
Specialundervisningen skal hænge ordentligt sammen med barnets øvrige undervisning. Det indebærer mange ting. Barnet må ikke tages ud af den fælles undervisning i et fag for at få specialundervisning. Enten skal specialundervisningen placeres uden for klassens skema, eller også skal den lægges parallelt med undervisningen i det pågældende fag (f.eks. dansk), således at når eleverne i klassen arbejder individuelt, kan én eller flere af eleverne få specialundervisning. Klassens lærere og specialundervisningslæreren skal altså have mulighed for at planlægge og koordinere i fællesskab for at sikre at der kommer helhed i undervisningen for eleven.

Sammenhængen betyder også, at det bør være den samme lærer, som står for hele barnets specialundervisning. Hvis der er flere lærere, som ”deler” timerne, så skal begrundelserne for det være pædagogiske og ikke f.eks. skema-tekniske.
Helheden i undervisningen kommer også ind i forhold til hjemmet. Der skal være aftaler om, hvem der har hvilke opgaver. Hvad skal skolen gøre, hvad skal eleven gøre og hvad skal hjemmet gøre. Forældrene skal selvfølgelig ikke undervise eleven, men der kan aftales masser af andre ting, som støtter op om undervisningen. F.eks. at bakke op om lektierne, læse højt for barnet, sørge for at barnet også beskæftiger sig med sjove ting og interesser, så selvværd og selvtillid bliver styrket.

Hvis eleven skal lave lektier i forbindelse med specialundervisning, skal det være aftalt mellem læreren, eleven og forældrene. Lektier skal være nogle øvelsesting for at indøve god rutine, arbejdsglæde og større sikkerhed, og der skal være opgaver som eleven hovedsageligt selv kan finde ud af, men som forældrene meget gerne må støtte ved f.eks. at skabe en hyggelig atmosfære om lektierne på et tidspunkt hvor der er ro og tid til det. Lektier må aldrig være anledning til konflikt. Så er det meget bedre at aftale at indstille lektierne i en periode.
Kvaliteten i undervisningens indhold

Det er vigtigt at huske på at specialundervisningen er skolens mest kostbare undervisning. Det er timer, hvor lærerne sidder med 1 eller få elever, og der bliver stillet særlige lokaler og materialer til rådighed. Både hjemmet og skolen skal tage det alvorligt. Skolens leder skal sørge for, at det er lærere med de rigtige kvalifikationer, som varetager undervisningen. Specialundervisningslærerne skal have uddannelse og erfaring for at løse opgaven. Læreren skal have viden om metoder og adgang til de rigtige materialer, undervisningsmidler og velegnede lokaler.
Hvis specialundervisningslæreren eller skolens psykolog ikke har den tilstrækkelig viden eller erfaring i at bedømme et indlæringsproblem eller finde løsninger på det, skal man henvende sig til eksperter uden for skolen. Det kan være konsulenter, speciallæger eller andre med en særlig ekspertise. På Ordblindeinstituttet foretager vi f.eks. mange undersøgelser og observationsforløb for at rådgive med hensyn til elevernes specialundervisning.
Hvis forældrene føler at de ikke kan komme igennem over for skolen med deres synspunkter eller ønsker om samarbejde og medindflydelse, så er det skolens leder de skal henvende sig til. Skolelederen har det daglige øverste ansvar for skolens specialundervisning, og det er hende eller ham som skal sørge for ændringer, hvis det er nødvendigt.
Denne artikel er baseret på Undervisningsministeriets bekendtgørelse om specialundervisning i folkeskolen. Reglerne i denne bekendtgørelse skal alle kommuner følge. Bekendtgørelsen hedder "Bekendtgørelse nr 1373 af 15. december 2005 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand". Den kan ses på Undervisningsministeriets hjemmeside www.uvm.dk.
Karl-Åge AndreasenSkoleleder, Ordblindeinstituttet


 


Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.