mandag den 19. oktober 2015

Sådan kan du hjælpe dit ordblinde barn #odense



Hvad stiller man op, når man har et barn, der er ordblind, og skolen ikke kan hjælpe?  Ulla Lauridsen fra Odense stod med det spørgsmål, da lærerne for fire år siden opgav at hjælpe sønnen Erik. 

Da Ulla Lauridsens søn Erik gik i 3. klasse skrev skolen blandt andet følgende i en PPR Rapport om Erik:

"I samtlige timer når Erik næsten ingenting og halter farligt langt bagud. Han får næsten aldrig lavet lektier, og da han næsten intet når i timerne, bliver det faglige udbytte meget lavt."

Det fik Ulla Lauridsen til at tage sin søn ud af skolen.
- Det kunne jo ikke blive værre, så derfor tænkte jeg, at jeg som forsøg kunne undervise ham selv, siger Ulla Lauridsen I halvandet år trænede hun hver formiddag med sin søn. De startede helt fra bunden. Erik kunne ikke læse simple tekster som Søren og Mette bøgerne. Derfor øvede de for eksempel i et kende forskel på vokalerne – at et i lyder forskelligt afhængig af om det optræder i fis eller fisk. De trænede også i at dele ord op, så for eksempel ordet ”strand” først er and, så rand, så trand og til sidst strand

- Det var en meget langsommelig proces. Vi gennemgik de samme ting om og om igen og til sidst begyndte det at lysne, siger Ulla Lauridsen.
 Hun mener, at forældrene kan gøre en stor forskel, hvis skolen giver op.
 - Mange forældre til ordblinde børn bruger i forvejen rigtigt meget tid på at læse sammen med deres barn. Men ofte forsøger forældrene at kompensere for deres børns vanskeligheder, ved for eksempel at læse højt for dem og stave de ord barnet ikke kan og det hjælper ikke barnet.
- I stedet skal man lære barnet nogle såkaldte afkodningsstrategier – altså nogle strategier for, hvordan barnet afkoder forskellige ord. Det lærte jeg selv ved at bruge et så kaldt VAKS system.
VAKS er et 75 timers undervisningsprogram til ordblinde børn og er inspireret af canadiske erfaringer.
- Det er absolut ikke raketvidenskab. Jeg lærte selv afkodningsstrategierne ved at lave VAKS-forløbet for vores søn. Når forløbet er færdigt, skal barnet ’bare’ støttes i at blive ved med at bruge strategierne, og i det hele taget læsetræne dagligt i ca. tre kvarter med tekster, der bliver sværere, efterhånden som barnet bliver en bedre læser, siger Ulla Lauridsen, der nu har skrevet en bog ”Lær dit ordblinde barn at læse".
- Jeg håber, at jeg med bogen kan hjælpe andre forældre, der står i samme situation, som vi gjorde. Man kan gøre en kæmpe forskel for sit barn, hvis man griber det rigtigt an.
Erik går i dag i 8. klasse og er nu på niveau med sine klassekammerater. Han læser stadig  langsommere end de fleste i klassen, men bare det at han kan læse har givet ham troen på fremtiden tilbage.
- Før i tiden troede jeg aldrig, jeg kunne lære at læse, og troede ikke på, at jeg kunne få en uddannelse og et job. Det tror jeg på i dag. Min plan for fremtiden er at blive ingeniør – og det skal nok lykkes, siger Erik med et stort smil.

Søndag sætter 19-Nyhederne 2014 fokus på de 2 til 5 procent danskere, der lider af ordblindhed.
Klokken 19.20 sidder Ulla Lauridsen klar til at chatte med jer om hendes erfaringer som hjemmeunderviser. Det er i bunden af denne artikel, hvor du allerede nu kan indsende dine spørgsmål. http://livsstil.tv2.dk/kropogsundhed/2014-11-16-chat-saadan-kan-du-hjaelpe-dit-ordblinde-barn

Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.