mandag den 2. november 2015

#gifted #Odense #talentpleje Penge gik videre til de anbragte! Men hvad lærer de anbragte ... som får 30 tusend per barn per måned?


(ALLE ved jvf Forskning at de anbragtes skolegang trods 30 000kr per barn per måned ikke duer ... jeg tabt lige min kæbe ... kan de ikke hellere rydde op i det de betaler til så der er penge til "alle"? Information skriver: Børnene skal anbringes meget tidligere, end tilfældet er i dag. Og så skal skolegang prioriteres højere og have flere ressourcer. Fornuften siger mig at problemet nok ikke ligger der for vi taler om 10 år eller længere uden at disse børn lærer det de anbringes for. Jeg taler af erfaring .... mit barn lærte "baglængs" efter anbringelsen ... shhh ja Odense fråsede også der! http://www.information.dk/524076)



Fem millioner på vej til anbragte børn

Børn- og Ungeudvalget udskyder talentprojekt i folkeskolen og flytter fem millioner kroner til området for anbragte børn

Odense: Børn- og Ungeudvalget i Odense Kommune har besluttet at bruge fem millioner kroner på at lave en særlig indsats for anbragte og anbringelsestruede børns skolegang, oplyser kommunen i en pressemeddelelse.

Desuden skal socialrådgiverne blive bedre til at inddrage netværket omkring børnene. Beslutningen medfører samtidig, at en talentindsatsen "Talent, potentiale og social mobilitet" i folkeskolen udskydes til 2017.

Rådmand Susanne Crawley Larsen (R), Børn- og Unge forvaltningen, er glad for, at et enigt udvalg har prioriteret de udsatte børn:

- Prioriteringen af de udsatte børn og deres familier betyder, at vi venter lidt med talentdelen. Det er selvfølgelig ærgerligt, men samtidig nødvendigt, siger Susanne Crawley Larsen (R).

- Jeg glæder mig over, at vi i udvalget er enige om, at der er behov for at give nogle af disse børn, som har det så svært i deres hverdag, et særlig fokus. At give børnene en god uddannelse er noget af det bedste, vi kan gøre for, at de anbragte børn får et liv med valgmuligheder og et afsæt for at forfølge deres drømme. Det er der også god samfundsøkonomi i.
Hjælp til lærdom

De fem millioner skal især bruges på at give de mest udsatte børn et særligt læringsløft, så de fagligt og socialt klarer sig bedre. Forskning viser nemlig, skriver Odense Kommune, at nok har børnene potentiale til at lære, men situationen om deres familieforhold gør det svært for dem. (forskning VISER desværre at anbragte INTET lærer ... sikke en omgang fis i en hornlygte)

For det andet skal socialrådgivere og sundhedspersonale trænes i at blive bedre til at inddrage personer, som barnet kender, så de kan hjælpe barnet. Amerikanske studier viser nemlig, at den slags indsatser styrker familier, så de kan få det anbragte barn hjem eller anbringe det hos en person, barnet kender.

Talenter venter: Fem millioner til anbragte børn

Børn- og Ungeudvalget udskyder talentprojekt i folkeskolen og flytter fem millioner kroner til området for anbragte børn.

Børn- og Ungeudvalget i Odense Kommune har besluttet at bruge fem millioner kroner på at lave en særlig indsats omkring anbragte og anbringelsestruede børns skolegang.

Det oplyser Odense Kommune i en pressemeddelelse.

Desuden skal socialrådgiverne blive bedre til at inddrage netværket omkring børnene.

Beslutningen medfører samtidig, at en talentindsatsen "Talent, potentiale og social mobilitet" i folkeskolen udskydes til 2017.

Rådmand Susanne Crawley Larsen (R), Børn- og Unge forvaltningen, er glad for, at et enigt udvalg har prioriteret de udsatte børn:

- Prioriteringen af de udsatte børn og deres familier betyder, at vi venter lidt med talentdelen. Det er selvfølgelig ærgerligt, men samtidig nødvendigt, siger Susanne Crawley Larsen (R).

- Jeg glæder mig over, at vi i udvalget er enige om, at der er behov for at give nogle af disse børn, som har det så svært i deres hverdag, et særlig fokus. At give børnene en god uddannelse er noget af det bedste, vi kan gøre for, at de anbragte børn får et liv med valgmuligheder og et afsæt for at forfølge deres drømme. Det er der også god samfundsøkonomi i.

De fem millioner skal især bruges på to fokusområder. For det første skal de mest udsatte børn have et særligt læringsløft, så de fagligt og socialt klarer sig bedre. Forskning viser nemlig, skriver Odense Kommune, at nok har børnene potentiale til at lære, men situationen omkring deres familieforhold gør det svært for dem.

For det andet skal socialrådgivere og sundhedspersonale trænes i at blive bedre til at inddrage personer, som barnet kender, så de kan hjælpe barnet. Amerikanske studier viser nemlig, at den slags indsatser styrker familier, så de kan få det anbragte barn hjem eller anbringe det hos en person, barnet kender.




ANBRAGTE BØRN HALTER BAGUD I SKOLEN
I forhold til skolegangen viste analysen, at en ret stor andel af anbragte børn udelukkende modtager specialundervisning enten i ’normalsystemet’, på specialskoler eller interne skoler på anbringelsesstedet. Hvert tredje anbragte barn modtog ikke-klassetrinsopdelt undervisning, og blandt de resterende børn befandt en betragtelig andel sig på et lavere klassetrin, end deres alder egentlig berettiger til. Sammenlignet med børn i almindelighed haltede flere anbragte børn bagud fagligt, og de havde også dobbelt så hyppigt trivselsmæssige problemer i skolen.

På de allerfleste mål om helbreds- og skoleforhold, som indgik i analysen, var den gennemgående tendens, at de udsatte børn, som ikke var anbragt, i højere grad end børn i almindelighed, lignede de anbragte børn, skønt situationen var knap så slem for denne sammenligningsgruppe. - See more at: http://www.sfi.dk/resume_anbragte_b%C3%B8rns_sundhed_og_skolegang-4773.aspx#sthash.XZGSW58G.dpuf
ANBRAGTE BØRN HALTER BAGUD I SKOLEN
I forhold til skolegangen viste analysen, at en ret stor andel af anbragte børn udelukkende modtager specialundervisning enten i ’normalsystemet’, på specialskoler eller interne skoler på anbringelsesstedet. Hvert tredje anbragte barn modtog ikke-klassetrinsopdelt undervisning, og blandt de resterende børn befandt en betragtelig andel sig på et lavere klassetrin, end deres alder egentlig berettiger til. Sammenlignet med børn i almindelighed haltede flere anbragte børn bagud fagligt, og de havde også dobbelt så hyppigt trivselsmæssige problemer i skolen.

På de allerfleste mål om helbreds- og skoleforhold, som indgik i analysen, var den gennemgående tendens, at de udsatte børn, som ikke var anbragt, i højere grad end børn i almindelighed, lignede de anbragte børn, skønt situationen var knap så slem for denne sammenligningsgruppe. - See more at: http://www.sfi.dk/resume_anbragte_b%C3%B8rns_sundhed_og_skolegang-4773.aspx#sthash.XZGSW58G.dpuf

ANBRAGTE BØRN HALTER BAGUD I SKOLEN
I forhold til skolegangen viste analysen, at en ret stor andel af anbragte børn udelukkende modtager specialundervisning enten i ’normalsystemet’, på specialskoler eller interne skoler på anbringelsesstedet. Hvert tredje anbragte barn modtog ikke-klassetrinsopdelt undervisning, og blandt de resterende børn befandt en betragtelig andel sig på et lavere klassetrin, end deres alder egentlig berettiger til. Sammenlignet med børn i almindelighed haltede flere anbragte børn bagud fagligt, og de havde også dobbelt så hyppigt trivselsmæssige problemer i skolen.

På de allerfleste mål om helbreds- og skoleforhold, som indgik i analysen, var den gennemgående tendens, at de udsatte børn, som ikke var anbragt, i højere grad end børn i almindelighed, lignede de anbragte børn, skønt situationen var knap så slem for denne sammenligningsgruppe. - See more at: http://www.sfi.dk/resume_anbragte_b%C3%B8rns_sundhed_og_skolegang-4773.aspx#sthash.XZGSW58G.dpuf

ANBRAGTE BØRN HALTER BAGUD I SKOLEN
I forhold til skolegangen viste analysen, at en ret stor andel af anbragte børn udelukkende modtager specialundervisning enten i ’normalsystemet’, på specialskoler eller interne skoler på anbringelsesstedet. Hvert tredje anbragte barn modtog ikke-klassetrinsopdelt undervisning, og blandt de resterende børn befandt en betragtelig andel sig på et lavere klassetrin, end deres alder egentlig berettiger til. Sammenlignet med børn i almindelighed haltede flere anbragte børn bagud fagligt, og de havde også dobbelt så hyppigt trivselsmæssige problemer i skolen.

På de allerfleste mål om helbreds- og skoleforhold, som indgik i analysen, var den gennemgående tendens, at de udsatte børn, som ikke var anbragt, i højere grad end børn i almindelighed, lignede de anbragte børn, skønt situationen var knap så slem for denne sammenligningsgruppe. - See more at: http://www.sfi.dk/resume_anbragte_b%C3%B8rns_sundhed_og_skolegang-4773.aspx#sthash.XZGSW58G.dpuf


Det halter med anbragte børns skolegang

Pressemeddelelse


02.04.13
En tredjedel af alle anbragte børn er ikke i stand til at gennemføre folkeskolen. Og 60 pct. af dem får specialundervisning. Det viser en ny undersøgelse, SFI offentliggør i dag. ”Det er dybt foruroligende, at det går så skidt med anbragte børns skolegang. Skole og uddannelse er jo den sikreste vej til et bedre liv. Så det skal vi kunne gøre bedre,” siger Socialpædagogernes formand Benny Andersen.

’Anbragte børns skolegang skal opprioriteres’

Anbragte børn klarer sig markant dårligere uddannelsesmæssigt end ikke anbragte børn, viser endnu en ny undersøgelse. For at bryde udviklingen skal der sættes ind tidligere og med det rigtige tiltag første gang, siger eksperter

Når unge med socialt belastede baggrunde skal anbringes uden for hjemmet, prioriteres de sociale rammer højt, mens det uddannelsesmæssige bliver skubbet i baggrunden. Og det er ikke altid den bedste prioritering, siger professor i socialt arbejde ved Aalborg Universitet Inge Bryderup.
»Det er slående, at skolegang er i sidste række, når man i kommunerne tager stilling til en anbringelse,« siger hun.
Udmeldingen kommer efter, at endnu en undersøgelse viser, at anbragte børn klarer sig langt dårligere uddannelsesmæssigt end deres jævnaldrende, der ikke har været anbragt.
Denne gang er det Kommunernes Landsforenings nyhedsbrev, Momentum, der har undersøgt og sammenlignet tre årgange af anbragte børn med ikke-anbragte på en række parametre.
Resultaterne viser blandt andet, at 40 procent af de anbragte børn som 16-17-årige ikke har taget folkeskolens afgangsprøve, mens det samme kun gør sig gældende for seks procent af de ikke-anbragte. Lignende resultater kan aflæses i beskæftigelsen – kun 43 procent af de anbragte børn er i arbejde som 30-årige, mens tallet ligger på 77 procent for deres jævnaldrende.

Og det er der som sådan ikke meget nyt i: Statistikkerne har i årevis vist, at anbragte børn klarer sig dårligere end deres jævnaldrende, siger Inge Bryderup, der efterlyser en hurtigere og mere individorienteret indsats for at bryde tendensen.
»Børnene skal anbringes meget tidligere, end tilfældet er i dag. Og så skal skolegang prioriteres højere og have flere ressourcer,« siger hun og peger på, at det kan forstærke barnets nederlagsfølelse i mødet med uddannelsessystemet, hvis man ikke tager højde for det enkelte barns særlige behov.
http://www.information.dk/524076

Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.