lørdag den 14. november 2015

Ordblindes adgang til Grundskolebøger på lige fod med andre! #uvm #skolechat


Vi skal lige tænke på nu hvor ordblinde aktivt skulle inkluderes siden 2006, poltikers planer blev rullet ud i kommunerne i 2008 over hvordan det går.Først i år er det aftalt at forældrene har ret til en ordblindetest ... en gang i deres børns skoletid.


 


den er en kortere fortælling med film til om hjælpemidler


Her er en pige, som først fik hendes PC i 7. klasse (samme som min dreng) hvor lærer IKKE implimenterede brugen af PCen i timerne. En garvede skoleleder sagt til mig hendes lærer ikke vil bruge PCen og dermed er det ikke smart at sætte den ind for mit barn. Denne pige fortæller netop at hun selv skulle stå med det - faktisk har jeg som mor selv prøvet netop dette dvs at oversætte stoffet og det vidste sig at være ret umuligt, dengang. For lærer og skoleledere vil jeg sige de står med et umulig opgave, i 98 kommuner på hundredvis af skoler for relativ FÅ bøger som er relevant.

Vores problem er at både Refnæs og KLO har ingen satspulje fået fra juni 2015 og endnu værre var at ingen grundskole bøger var bestilt hos dem, fordi ingen kendte til deres eksistens. Det få bøger som de lavede er ikke tilgængeligt på E17 ... måske kommer disse på ... der er dog kun lavet et bog for skoleåret 2014/15!!

Grundlaget for at Nota ikke vil have noget at gøre med os er pga. deres ramme aftalen per elev på andre uddannesler: http://www.e17.dk/support/abonnement-og-bevilling men hvis de har sådan en så må kommunerne jo ahvde fået penge for opgaven? Det kan ingen svare på ... ergo efterskoler er opsamlingsbaser for ordblinde børn som i årevis ikke altid fik det rette hjælp, og hvor inklusion svigtede dem.

 


Det er som sagt overgivet Kommunerne at løse, og kommunerne har ingen ekspertise jvf opgaverne dvs de levere tilfældige indscannede pdf filer f.eks dem som materiale databasen har som siden 2012 ligges over på E17. Denne materialedatabase kom fordi en lærer indså at pga §17 aftalen så kun alle hjælpes ad. Lærer gjor det gratis eller i deres forberedelsestid som de ikke har i dag.

Men når ingen forhandlede noget til "ordblinde" jvf en rammeaftale eller retningslinier jvf krav til lydbøger så ved alle jo kommunen ikke træder i karakter. Herudover er der satstede massivt på syntetisk tale da firmaer marketsførede deres produkter vi heller ikke kan undvære - MEN for ordblinde med sproglige vanskeligehder hvor børnene skal øve sig i "udtale", "lydprincipper" er det ikke en endegyldig løsning til os da CD ord og Vitra eller intowords ikke er "til hverdags brug" det kan nemt forklares med human stemme for e-bøger bruges til samfundet. Prov bare at erstatte deres lydbøger med syntetisk tale så vil alle opdage at udlån af disse falder.

Jeg kan godt indse at lærer, vel og mærke med det manglende forberedelsestid de har, taber vores børn. Jeg kan godt forstå skoleleder som ikke "gøre det der skal til" MEN jeg har svært ved at forstå hvordan vi alle er havnet i et system uden adgang til grundskole stoffet andet end hvis det tilfældigt er en bog som biblioteket har til som frilæsning nu hvor ALLE og enhver mener børn skal lære mest muligt.

NOTA ... henviser således retsmæssigt til Kommunen, men når jeg sporger VISO får jeg godt nok et ubrugelig svar:

Kære Mor
Jeg kan se, at du har talt med NOTA og har ikke yderligere at tilføje i forhold til de oplysninger, du har fået herfra.
Venlig hilsen
Hvordan skal ordblinde forældre få gavn af VISO hvis deres side hjemviser til at det er kommunens ansvar hvis ingen har sikrede at Komunerne har et "ensartede" ansvar de skal opfylde? Og hvis Kommunerne allesammen ikke helt har sikrede at børnene få adgang til Grundskolebøger! Jeg kan fortælle jer at det er et krævende opgave at gøre tekster klar - er det rimeligt at børnene skal nøjes med en læse buddy eller klare sig selv. Kan det være rigtigt at vi som forældre selv underviser vores ordblinde børn i Odense? Og hvor PPR betvivler tests, behov samt hellere ikke har sikrede at folkeskolerne har midlerne for at de kan tilbyde børnene hjælp.

Hvad er ordblindhed egentlig for noget? (uden film)  https://www.youtube.com/watch?v=wICAVQRb2Zk

Obs det er ca en time men virkeligt god, og kan lyttes til som podcast da de ikke lavede en film. Obs hun bruger gammel 13 trins skala dvs 7 er blevet til 4 i dag. Obs. hun fortæller om en mor og en god lærer som er "del af" at ordblinde børn klarer sig, men hun nævner også hjælpemidler og adgang til stoffet. Lyt til hendes tale!

Hvad er ordblindhed egentligt? Bent Saabye Jensen – Nationalt Videncenter for Læsning (med film) https://www.youtube.com/watch?v=XA2CHdNt_1M


Barrierer for ordblinde: https://www.youtube.com/watch?v=aSI4Th9MqzM

Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.