lørdag den 23. januar 2016

De fleste sager om overgreb mod børn. Noget af en ensidig anmeldelses kultur her på Fyn.

PRIMÆRT FOR FRONTPERSONALE: (LÆRER, PÆDAGOGER, DAGPLEJER, PLEJEFAMILIER OG LIGNENDE).


De fleste sager om overgreb mod børn (volds- og seksualforbrydelser), der anmeldes til politiet af kommunen, bliver anmeldt på baggrund af en underretning til kommunen fra eksempelvis vuggestue, børnehave, skole, dagplejer, eller plejefamilier.

En del af underretningerne sker efter, at barnet har fortalt/betroet sig til en voksen, det føler sig tryg ved. Straks, når/hvis barnet ved de uddybende spørgsmål bekræfter bekymringen, runder man samtalen af og foretager indberetning til kommunen (evt. allerede nu anmeldelse til politiet).

Kommunerne har udarbejdet beredskabsplaner, hvor man som fagperson kan se, hvordan man håndterer sådanne sager i kommunen. Er man i tvivl, kan man kontakte socialforvaltningen – evt. politiet - og få yderligere vejledning.

Mange gange er det en enkelt sætning eller bemærkning, som skaber
bekymringen, og hvad gør man så?

PRIMÆRT FOR KOMMUNERNES SAGSBEHANDLERE:
En del fagpersoner, som arbejder med børn og pludselig bliver betroet en ”hemmelighed”, er usikre på, hvad de må snakke med barnet om, da de har lært, ”at hvis et barn kommer med udtalelser om mulige overgreb, det har været udsat for, skal det anmeldes til politiet, og så må man ikke snakke med barnet, før barnet er videoafhørt af politiet”.

Det må man godt!

Man må bare ikke ”afhøre” barnet, og heller ikke lave sin egen videoafhøring, selvom det er gjort i den bedste mening og tro på, at det så kan bruges som bevis i lighed med politiets videoafhøring. Det kan det ikke!

Der er særlige regler for, hvordan en videoafhøring som led i efterforskning af en straffesag skal foregå,- og den, der afhører, skal være særligt udd annet!

Hvis en dreng f.eks. siger: ”Mors kæreste har rørt ved min tissemand”, er det nødvendigt at spørge barnet ind til omstændighederne. Det sker for at klarlægge, om det er sket på en uskyldig måde (badesituation, toiletbesøg eller lignende), eller om der er grund til bekymring om, at barnet har været udsat for et overgreb.

På samme måde kan/bør der stilles spørgsmål til en mindreårig pige, der f. eks. siger: ”Jeg boller med min far”. Hvad forstår pigen f. eks. v. ordet ”boller”? En ”bekymringssamtale” gennemføres ved brug af åbne spørgsmål (med hvord). Eksempelvis ”hvornår gør han det”, ”hvorfor gør han det”, ”hvor gør han det”, ”hvordan gør han det”, ”hvad siger du, når han gør det” eller ”hvad siger mor/far”. Der må ikke stilles spørgsmål, der kan besvares med ja/nej.

Anmeldelser til politiet sker i de fleste tilfælde fra kommunen, men også forældre, forurettede selv eller andre, der får kendskab til overgreb, kan anmelde til politiet. Hvis andre end kommunen anmelder, underretter politiet kommunen straks efter anmeldelsen.

Forud for en anmeldelse fra kommunen kan der ske en uformel drøftelse mellem politiet (som udgangspunkt Afdeling for Personfarlig Kriminalitet) og kommunen, hvor det aftales om der skal/kan/bør ske politianmeldelse, eller det er en ren socialfaglig indsats, der skal til. Det gælder alle sager vedr. børn fra 0-18 år. Kommunen har også mulighed for at konsultere Børnehus Syd.

Hvis kommunen anmelder til politiet, og kommunen har truffet afgørelse om iværksættelse eller revidering af en børnefaglig undersøgelse, adviserer kommunen Børnehus Syd, der herefter ved behov deltager i koordinering af det videre tværsektorielle forløb mellem politiet (efterforskning af straffesag) og kommunen (socialfaglig indsats).

I Fyns Politi behandler Afdeling for Personfarlig Kriminalitet som
udgangspunkt sager om seksuelle overgreb mod både børn og voksne, mens sager om vold som udgangspunkt behandles af lokalpolitiet. Når børn på 12 år eller dér under skal afhøres, gennemfører politiet videoafhøring, forestået af særligt uddannet personale. Særlige omstændigheder kan godtgøre behov for, at personer over 12 år også kan/skal videoafhøres (udvikling og psykisk tilstand).

Hvis der er mistanke mod forældremyndighedsindehaver eller en person, der bor sammen med barnet, er det af hensyn til den videre efterforskning vigtigt, at der ikke sker orientering til forældremyndighedsindehaver/mistænkte og underretningen til kommunen eller anmeldelsen til politiet. Politiet skal/ bør
være med til at træffe afgørelse om, hvornår der kan underrettes. I sådanne tilfælde bør kommunen overveje, om barnet er i sikkerhed eller midlertidigt skal anbringes uden for hjemmet (typisk til efter en videoafhøring).

FYNS

Når kommunen fremsender skriftlig anmeldelse til politiet, er det
hensigtsmæssigt for at nedsætte sagsbehandlingstiden, at der medsendes relevante oplysninger om barnet og dets familiemæssige relationer, adfærd i skole, børnehave o.s.v. Relevant information kan fremgå af div. journalark.

Af anmeldelsen skal så vidt muligt fremgå navn, personnr. og adrese på barnet/børnene, forældremyndighedsindehaver og mistænkte, hvis denne er kendt, ligesom der skal være et kort kronologisk resumé af, hvordan mistanken er opstået. Det bør fremgå, hvem barnet betroede sig til, og det skal tilstræbes, at barnet citeres så ordret som muligt. Det bør også fremgå, hvilke spørgsmål, barnet måtte være stillet ved en ”bekymringssamtale”, og hvordan barnet svarede.

Kommunens kontaktperson anføres.

Ved sager om seksualforbrydelser:

Anmeldes til Fyns Politi, ”Afdeling for Personfarlig Kriminalitet”,

Hans Mules Gade 1 – 3,
5100 Odense C.
Ved sager om vold:
Anmeldes til
Lokalpolitistationen.
Sikker mailadr. til anvendelse:
fyn@politi.dk

Odense d. 070116.
Carsten Mogensen, politikommissær.


Javel. Hvis en lærer er voldelig så svarer Fynes politi at en forældre jo ikke var tilstede og barnets forklaringer ikke kan regnes med. Håndledsgreb, førergreb og fastholdelser er "ulovlige magtanvendelser" men desværre kan disse på ingen måde meldes ved politiet. Ikke desto mindre du som forældre vil stå i en sag hvor du pludseligt skal forsvare din familie - annonyme beretninger vægter langt mere end "det kommunen faktisk selv ved". Især når det er kommunen som skirver deres sag - slaraffenland for mennesker som stalker, levere falske anklger pga arrigskab og værst er forældre som ikke kender til systemet finder hurtigt ud ad intet er sikkert.

Men meld aldrig en lærers overgreb. Aldrig. Så opstår der en sag ingen familie vil være en del af. Som alle kan se er lærer, pædagoger og socialperosnale fritaget for at være ansvarlige jvf deres valg af metode. Magtanvendelser (lovlige såvel ulovlige) har konsekvenser - men kun for dem som påvirkes af disse. Som forældre eller barn ... ja så kan vi meldes for vores mistro, manglnde samarbejdsvilje jvf voldelige metoder men værst så skal vi affinde os i overgreb fra lærer og skoleledere. Brådne kår ... de har gyldne tider.

Jeg mener således ikke at alt skal meldes, men der er desværre det problem at Kommunen på ingen måde forstår konsekvenserne af at gentagende gang være i en voldelig elevs vej, eller værst ende med lærer der pga manglenede kompetencer griber fat i børn som prover at kom væk fra vold. Skolevold er ikke en spøgelse det sker. Men ikke på Fyn. Her er forældrene godt nok ildestillet. Børn er desværre ofrene for manglende indsigt i konsekvenser af det besparelser der har været i special pædagogisk område siden 2006. Men meld aldrig en af de kvaksalvere ... og håb at I rammer en af de steder som stopper volden når de selv overså optakten. Det er for let at anklage forældrene.

Godt vi i det mindste er et sted som ikke bekæmper vold med vold. Der er intet værre end at bruge førergreb, håndledsgreb på et diagnose eller rask barn som middel for at få mideltærdig ro. Både forældre, det barn som bliver håndteret forkert og tilskuer tager skade.

Hvis et barn går amok? Lære de andre børn de skal kom væk ... det er en fallit erklæring at låse det udadreagerende barn i et rum, på gangen eller udmyge det barn således at andre børn sætter barnet på palds når lærer ikke kigger. Giv også rum for at et menneske kan gå når de kan mærke at de ikke kan holde et situation ud. Det glemmer skoler i deres unge og forældrepålæg de uddelere til børn med handicap. Oftest af lærer der handler med uvidenhed for deres efter uddannelse er sparede væk ... at magtanvende overfor forældre at disse ikke vil deltage i deres børns skolegang er også et form for magtanvendelse især når det sker fordi skolen er presset, skolen ikke har resourcer eller specialviden.

Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.