mandag den 29. februar 2016

Hovedpunkter for klagenævnet for special undervisnings arbejde i 2015

 



På folkeskoleområdet har hovedpunkterne i 2015 handlet om dysleksi (ordblindhed),muligheden for tildeling af støtte i mindst 9 ugentlige undervisningstimer og inddragelse af Pædagogisk- Psykologisk Rådgivning ved specialundervisning.
Dysleksi
17 pct. af klagenævnets afsluttede sager på folkeskoleområdet i 2015 har handlet om børn med dysleksi. Det er en stigning på 11 pct. i forhold til 2014.
Klagenævnet har i 2015 ændret kommunens afgørelse i 68 pct. af sagerne, der har handlet ombørn med dysleksi, som den primære vanskelighed. Klagenævnet har i disse sager vurderet, atbarnets behov ikke kunne tilgodeses i det tilbud, som kommunen havde visiteret til.
Klagenævnet har kun været enigt i kommunens afgørelse i 14 pct. af sagerne, som har handletom dysleksi. De resterende 18 pct. af sagerne er enten blevet afvist på grund af manglende kompetence, henvist til anden myndighed eller hjemvist.
I de sager, hvor klagenævnet har ændret kommunens afgørelse, har barnet typisk haft sin skolegang i en i almenklasse eller en specialklasse, og skolen har været vidende om, at barnet har dysleksi. Skolen har r gennem alle årene forsøgt at imødekomme barnets vanskeligheder fx medit-hjælpemidler.
En del af sagerne har handlet om børn i udskolingen, og her bliver det i høj grad tydeligt, at barnet har store faglige vanskeligheder i stort set alle fag og, at det ikke er lykkedes for skolen at lære barnet at anvende sine it-hjælpemidler optimalt. Barnet fremstår med store faglige vanskeligheder, mistrivsel og lavt selvværd.
I de sager, hvor klagenævnet har ændret kommunens afgørelse, har nævnet vurderet, at barnet har haft så massive dyslektiske vanskeligheder, at barnets behov ikke i tilstrækkelig grad har kunnet imødekommes i en almenklasse eller i det specialundervisningstilbud, som barnet modtager. Klagenævnet har vurderet, at barnet fremadrettet skal modtage sin undervisning i et miljø, hvor underviserne har erfaring og viden i forhold til elever med dysleksi.

Klagenævnet har også vurderet, at det er nødvendigt at sikre, at barnet modtager kompetent, struktureret og individuelt tilrettelagt læse-, stave- og skriveundervisning samt træning i brug af kompenserende it-hjælpemidler, således at de dyslektiske vanskeligheder står mindst muligt i vejen for den
faglige og personlige udvikling og trivsel fremadrettet.
I en del af sagerne har kommunen anerkendt, at børn med dysleksi har behov for et specialundervisningstilbud. Kommunen imødekommer dog ikke forældrenes ønske om at henvise barnet til en læseklasse eller andet tilbud målrettet børn med dysleksi. Kommunen har eksempelvis i stedet vurderet, at barnets behov kan imødekommes i en specialklasse for børn med generelle indlæringsvanskeligheder. Klagenævnet har i flere af disse sager vurderet, at
børnenes behov ikke har kunnet tilgodeses ved at tilbyde undervisning som er målrettet elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Der er i afgørelserne lagt særligt vægt på, at dysleksiundervisning kræver særlig viden og erfaring inden for området og viden om de hjælpemidler, som barnet skal benytte sig af. Nævnet har også vurderet, at det er yderst relevant, at normaltbegavede børn med dysleksi indgår i et undervisningsmiljø med andre normaltbegavede børn.
Nævnet har i en række sager konstateret, at skolen har nedsat barnets antal af fag og timer med henblik på, at barnet kan indgå i en almenklasse, og anbefalinger fra fagpersoner om at følge barnet løbende og følge op med ny testning er ikke blevet fulgt.

Klagenævnet har således i 2015 konstateret en stigning i bekymrende sager omhandlende dysleksi.
Inklusion og tildeling af støtte i mindst 9 ugentlige undervisningstimer
Klagenævnet har i 2015 konstateret, at der fortsat er kommuner, som ikke anvender muligheden for at tildele støtte i mindst 9 ugentlige undervisningstimer til børn med behov for specialundervisning, men i stedet visiterer direkte til specialklasse eller specialskole.
Et eksempel kan være et barn med generelle indlæringsvanskeligheder, som begynder sin skolegang i almenklassen og trives godt de første par år. Barnet beskrives, som et barn, der kan klare mange praktiske ting på egen hånd, generelt er glad for sin skole, har venner i klassen og er motiveret for at lære noget. Skolen oplever dog, at barnet i tiltagende grad har svært ved at følge
med fagligt og i nogle tilfælde også socialt. Den støtte og hjælp, som barnet har modtaget, har været givet inden for rammerne af den almindelige undervisning. Forældrene søger derfor kommunen om, at barnet tildeles specialundervisning ved støtte i mindst 9 ugentlige undervisningstimer i almenklassen. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) udarbejder en pædagogisk-psykologisk vurdering (PPV), hvoraf det fremgår, at barnet med udgangspunkt i sine kognitive og faglige vanskeligheder har brug for specialundervisning i mindst 9 ugentlige
undervisningstimer.
Kommunen vurderer herefter, at barnet har behov for specialundervisning, men at dette bedst kan tilgodeses i et specialundervisningstilbud for elever med generelle indlæringsvanskeligheder.
Forældrene klager, da de fortsat ønsker inklusion, men med støtte i mindst 9 ugentlige undervisningstimer.
I sager af denne karakter har klagenævnet ændret kommunens afgørelse og vurderet, at barnets behov for nuværende bedst kan tilgodeses i en almenklasse med støtte i mindst 9 ugentlige undervisningstimer.
Det har været nævnets vurdering, at barnet vil kunne have nytte af en skolegang i almenmiljøet, hvis barnet modtager relevant støtte til sine vanskeligheder. Nævnet har lagt vægt på, at denne mulighed ikke er afprøvet og, at det vil være alt for indgribende at ekskludere barnet fra almenskolen uden, at specialundervisning, i form af støttetimer, først har været tildelt og afprøvet. Klagenævnet har i disse sager tydeliggjort over for kommunen, at det er muligt at tildele støtte i mindst 9 ugentlige undervisningstimer, jf. folkeskolelovens § 3,stk. 2.
Klagenævnets sekretariat har herudover ved flere telefoniske henvendelser fra forældre erfaret, at der i nogle kommuner kan være usikkerhed omkring, hvornår skolelederen træffer en afgørelse om afslag på specialundervisning, som kan påklages til nævnet.
Det har især gjort sig gældende i de situationer, hvor forældrene har søgt om støtte til barnet i mindst 9 ugentlige undervisningstimer, og skolen har givet afslag, da det er vurderet, at barnets behov kan tilgodeses inden for rammerne af den almindelige undervisning. Der er i disse tilfælde tale om et afslag på specialundervisning efter folkeskolelovens § 20, stk. 2, som kan påklages til klagenævnet.
Manglende pædagogisk-psykologisk vurdering og inddragelse af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning ved specialundervisning Når et barn visiteres til et specialundervisningstilbud eller specialundervisning i mindst 9 ugentlige undervisningstimer i almenklassen, skal der udarbejdes en pædagogisk- psykologisk vurdering. Det følger af folkeskolelovens § 12, stk. 2, at iværksættelse af specialundervisning, der ikke er af foreløbig karakter, forudsætter, at der er foretaget en pædagogisk-psykologisk vurdering af eleven. Baggrunden for kravet om en pædagogisk-psykologisk vurdering er, at
barnets behov for særlig støtte skal vurderes af sagkyndige.
Den pædagogiske-psykologiske vurdering og forslagene til en foranstaltning giver skolelederen/kommunen et fagligt grundlag at træffe sin afgørelse om iværksættelse, fortsættelse, ændring eller ophør af den specialpædagogiske bistand på.
Klagenævnet har i 2015 behandlet sager, hvor skolelederen eller kommunen har vurderet, at der ikke var behov for at inddrage Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Det gælder både i sager om visitation og revisitation til specialundervisning.
I de sager, hvor klagenævnet efterfølgende har vurderet, at barnet har behov for
specialundervisning, har nævnet bemærket i afgørelsen, at der bør udarbejdes en pædagogisk- psykologisk vurdering af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i indeværende skoleår. 

Klagenævnet har behandlet sager, hvor barnet gennem flere år har gået i en specialklasse eller specialskole uden, at Pædagogisk Psykologisk Rådgivning har revurderet specialundervisningstilbuddet og udarbejdet en relevant pædagogisk-psykologisk vurdering, som beskriver barnets vanskeligheder og behov i forhold til et undervisningstilbud. Nogle af disse sager har klagenævnet hjemvist til fornyet behandling i kommunen, da sagerne har været utilstrækkeligt oplyste. Et eksempel kunne være en elev med autismespektrumforstyrrelse, som går i en specialklasse på en almenskole. Forældrene klager over tilbuddet, da det er deres oplevelse, at barnet mistrives og ikke udvikler sig tilstrækkeligt i tilbuddet. Forældrene ønsker et andet og mere specialiseret tilbud målrettet børn med autisme. Skolelederen vurderer dog fortsat, at barnets behov kan imødekommes i specialklassen på skolen og, at barnet er i målgruppen for tilbuddet.
Skolelederen træffer afgørelse om revisitation til tilbuddet uden, at Pædagogisk Psykologisk Rådgivning har været inddraget i forhold til de bekymringer, som forældrene har anført og uden, at der er udarbejdet en pædagogisk-psykologisk vurdering, som forholder sig til, om barnets behov ved et specialundervisningstilbud kan tilgodeses i nuværende tilbud.
Ved hjemvisningen af en sådan sag lægger klagenævnet vægt på, at skolen/kommunen ikke uden en pædagogisk-psykologisk vurdering har kunnet træffe en tilstrækkeligt fagligt begrundet afgørelse om barnets undervisningsbehov, herunder om tilbuddet tilgodeser barnets behov for
støtte og specialundervisning.
Kommunen skal derfor udarbejde en pædagogisk-psykologisk vurdering og træffe en ny afgørelse på grundlag af den.
Børn uden skoletilbud
Klagenævnet har i 2015 bebehandlet en række sager, hvor barnet ikke var i et undervisningstilbud, mens sagen blev behandlet i klagenævnet. I de fleste af disse sager har forældrene selv valgt at tage barnet ud af undervisningstilbuddet. I nogle af sagerne er hjemmeundervisningen blevet
varetaget af forældre eller en tidligere lærer - i andre af sagerne har børnene ikke modtaget undervisning.
Disse sager har ofte været præget af, at skole og forældre ser meget forskelligt på barnets behov i undervisningstilbuddet.
Et eksempel kunne være et barn med en autismespektrumforstyrrelse, hvor skolen vurderer, at barnets behov kan imødekommes i almenklassen med støtte i mindst 9 ugentlige undervisningstimer. Barnet er beskrevet som velbegavet, men meget sensitiv og lydfølsom, hvilket gør det vanskeligt for barnet at være i et klasserum med mange elever. Skolen oplever overordnet, at barnet trives, når det møder til undervisningen. Barnet har ikke sociale relationer i klassen og har vanskeligt ved det faglige, men udviser ikke mistrivsel i skolen.
Forældrene oplever derimod et barn, som er på overarbejde i skolen. Barnet reagerer voldsomt efter endt skoledag og har søvnproblemer, tiltagende OCD og tvangshandlinger, og familien bruger mange ressourcer hver morgen på at få barnet i skole. Familien ender med at lade barnet blive hjemme fra skole, da barnet nægter at tage af sted. Barnet er derfor hjemme og uden undervisningstilbud, mens familien afventer klagenævnets afgørelse.
Nævnets afgørelser i disse ofte meget komplicerede sager har haft forskelligt udfald, da nævnet altid laver en konkret vurdering af tilbuddet og barnets vanskeligheder i hver enkelt sag. I nogle sager er afgørelser derfor blevet ændret og i andre har nævnet fastholdt kommunens afgørelse.
Mangler specialtilbud til de ”smalle” grupper af elever.
Klagenævnet har bemærket, at nogle kommuner mangler specialiserede
specialundervisningstilbud. Flere kommuner har ikke relevante  specialundervisningstilbud i kommunen og har heller ikke kunnet finde et relevant specialundervisningstilbud i nabokommunerne.
Det har særligt gjort sig gældende i sager omhandlende dysleksi, hvor barnet har behov for et specialundervisningstilbud, specialklasse eller skole for normaltbegavede elever med dysleksi. 


Det er dog også set i sager omhandlende børn med svær angst, OCD eller psykiske vanskeligheder, som kræver særlige forhold og hensyn i forhold til undervisningen.

10. klasse og specialundervisning.
Klagenævnet har i 2015 konstateret, at nogle kommuner begrunder afslag på
specialundervisning i 10. klasse med, at eleven ikke længere er undervisningspligtig, og at 10. skoleår er et frivilligt skoleår.
I disse sager har klagenævnet præciseret over for kommunerne, at pligten til at sørge for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn og unge i kommunen omfatter grundskolen og 10. klasse. Det følger af folkeskolelovens § 20 stk. 2, jf. § 20 stk. 1.

resten kan lsæes her ... http://ast.dk/publikationer/klagenaevnet-for-specialundervisnining-arsrapport-2015

lørdag den 13. februar 2016

’De superkloge drenge’ og WISC

Se dokumentaren ’De superkloge drenge’ på TV 2 Play
Omkring 25.000 danske børn har en IK på 131 eller mere og er dermed højt intelligente. Men de kan få store problemer, hvis ikke deres intelligens bliver opdaget og udfordret.
Ifølge børnepsykolog Ole Kyed er der lige så mange intelligente piger som drenge. Men på de danske friskoler for intelligente børn er der en overvægt af drenge, fordi de er nemmere at spotte. De er nemlig ofte mere udadreagerende, når de bliver frustrerede over, at undervisningen er for nem og kedelig, mens mange piger kan have tendens til at blive indadvendte i stedet.
Nogle af tegnene på, at et barn er mere end almindeligt begavet kan være:
  • Barnet stiller mange spørgsmål og er ekstremt nysgerrig
  • I stedet for blot at svare på spørgsmål, vil barnet gerne diskutere i detaljer
  • Barnet får vilde og skøre ideer
  • Barnet er forud for resten af klassen
  • Barnet foretrækker voksne eller ældre børn fremfor jævnaldrende
  • Barnet ikke bare husker godt, men er god til at bearbejde ny information og trives med kompleksitet
  • Barnet opfinder nyt
  • Barnet er ivrigt observerende
  • Barnet er meget selvkritisk
Se flere kendetegn på mentiqa.dk.
Ole Kyed mener, at det er vigtigt, at man både som forældre og lærer tager højde for barnets intelligens.
- Børn, som ikke bliver set og hørt på en relevant måde, kan blive sløve, disharmoniske, aggressive og utilfredse med deres liv, siger han.
Hvis barnets videbegærlighed ikke blive fodret, kan det ende med at gå udover barnets uddannelse. Barnet bliver nemlig vant til, at det er nemt at gå i skole.
- I gymnasiet og på universitetet kan de få svært ved at holde kursen, fordi de er sluppet så let igennem. De bliver glimrende til at manøvrere sig udenom, og det er synd, fordi de kunnet have udviklet sig til seriøse studerende, siger Ole Kyed.
Skal lege med andre børn
Men man skal ikke bare fodre sit barn med intellektuelle udfordringer – barnet skal også hjælpes til at klare sig socialt.
Mange af de højt begavede børn vil hellere være sammen med voksne en børn på deres egen alder, fordi de tænker på en anden måde.
- Vi skal hjælpe dem til at rumme forskelligheder. De har brug for andre børn, og der er ting, de godt kan lege sammen, siger Ole Kyed.
For eksempel kan det være sjovt at klatre i træer for alle børn, uanset om det handler om at klatre højt eller udforske de mange spændende ting i træet.
Ole Kyed har et budskab til alle forældre, uanset hvor intelligent, deres barn er.
- Man skal altid arbejde ud fra barnets styrkesider. Det er vigtigt, at man anerkender og udfordrer dem. Og så skal vi anerkende, at vi ikke alle skal være ens, siger han.
Se dokumentaren ’De superkloge drenge’ på TV 2 Play

Hvad er IK?

IK eller IQ er forkortelsen af intelligenskvotient, som er en måde at måle intelligens på. Når man er testet, får man en score, som bliver inddelt således:
Over 130: Meget højt begavet
120–129: Højt begavet
110–119: Over gennemsnittet, men normal
90–109: Gennemsnitlig
80–89: Under gennemsnittet, men normal
70–79: Lavt begavet
Under 69: Ekstremt lav begavet
Du kan teste din intelligens på mensa.dk.


WISC test bruges til at måle IK i landet her ... børn bør testes med WISC IV og ikke III længere. Der er også andre tests RAIS, RAVENS og CHIPS. PPR argumentere med ikke så valide synspunkter når de ikke vil bruge RAVENS eller så regner de barnet for at være "bagud" og der plejer de at bruge deres CHIPS. Det som de ikke helt har gennemskuet er CHIPS er baserede på det selvsamme metoder som RAVEN bruger, det er bare at ravens giver svar i percentile og CHIPS giver svar oversat til "pædagogisk" forståelse så skolen kan få en fornemmelse af hvor i klassen barnet magter at være med.

WISC III og WISC IV kan ikke sammenlignes på andet end forarbejdshastigheds området. Det er fordi testen blev ændrede ret markandt mellem version III og IV. Læs mere her: http://www.pearsonassessment.dk/productfile/index/view/fileid/68/

I udlandet er tal ikke det eneste som viser om et barn er højt begavede. Her har de indset at GAI (general ability index som er nogle deltests af WISC samlagt) og at en skæv profil kan skjule det barn som endeligt er hæjt begavet men som ikke mødes skolemæssigt udefra barnets behov. Det kan være grundet noget som ADHD, ADD, Autisme eller ordblindhed. At barnet ikke lærer som alle andre gøre ikke det barn mindre intelligent, men betyder at skolen skal justere barnets undervisng så der tages hensyn til barnets funktionsnedsættelse inden det er en decideret handicap.

Mange tests, undersøgelser således også Ole Kyeds eget dansk forskning viser et barnets IK kan falde til under eller lav del af normal. Det sker tydligt hvis et barn ingen undervisning får f.eks det urolige barn som er duenfor klassen eller et ordblind eller blindt barn som ikke får skolebøger oversat til lyd f.eks ved ordblinde børn.

WISC test må aldrig bruges til at stille diagnoser ... det kan kun give anledning til yderlige udredning og observation af barnet. F.eks er det meget groft at en psykolog påstår at et barns ordforråd er "svagt" uden at observer barnet hjemme, i skolen og i fritiden. Her kan et barn med ordblindhed hurtigt erklæres svigtet i hjemmet hvis psykolgen ikke sikrer sig om skolen underviser barnet ved at de sikrer at dette barn har adgang til skolebøger i et format som undersøtter barnets type af ordblindhed.

WISC resultater kan giver anledning til yderlige testning og barnets skole præstationer bør sammenlignes med WISC testen for at sikre at barent udvikler det lærings potentiale det barn har, herunder skal det også tages i mente at hvis et barn er syg, stresset eller af andet grundlag presset så påvirker det barnets resultater. Her kan noget som at testen gennemføres mens venner leger give grundlag for at barnet ikke fokuser på testen men hellere vil lege, alt afhængig af barnets alder!

WISC afslører om barnet har skrive problemer og afslører hvordan det barn lærer, ofte ved at tage flere WISC prover over tid. Derfor er det vigtigt at teste børn inden de får problemer hvis du mistænker dit barn kan ligge anderledes end flest.

Angst, rapport mellem barnet og psykologen, sult, træthed eller kulde / varme forhold skal være normal hvis resultaterne skulle kun være valid. Testeren bør så vidt muligt bruge testens medfølgende program da den giver større sikkerhed for testens resultater.



National Association for Gifted Children i Washington har lavet den formadable beskrivelse at brugen af WISC testen "Use of the WISC - IV for Gifted Education" således at børn ikke unædig frasorteres deres ret til en skoegng lndt de talentfulde. Her er flere ting som kan bruges

1. Som i WISC-III er det i WISC-IV også muligt at beregne Generel Færdighed Indeks (GFI). GFI er et sammensat mål på generelle evner som er mindre følsom overfor påvirkning af arbejdshukommelse og forarbejdningshastighed, sammenlignet med HIK.
2. Hvis forskellen mellem testens Verbal Forståelse Indeks (VFI) og Perceptuel Ræsonnering Indeks (PRI) er med mere end 23 point forskel så kan GAI ikke anvendes!
3. Barnets full scale IK kan hellere ikke anvendes hvis der er mere end 23 point mellem composite scores.

Her en en hurtigt gennemgang af GAI men obs han glemt det jvf point forskellen WISC-IV General Ability Index (G.A.I.) Worksheet


 
http://appliedgifteded.ihostnetworks.com/wp-content/uploads/2014/06/gai_worksheet-appliedgifteded.pdf


Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.