lørdag den 13. februar 2016

’De superkloge drenge’ og WISC

Se dokumentaren ’De superkloge drenge’ på TV 2 Play
Omkring 25.000 danske børn har en IK på 131 eller mere og er dermed højt intelligente. Men de kan få store problemer, hvis ikke deres intelligens bliver opdaget og udfordret.
Ifølge børnepsykolog Ole Kyed er der lige så mange intelligente piger som drenge. Men på de danske friskoler for intelligente børn er der en overvægt af drenge, fordi de er nemmere at spotte. De er nemlig ofte mere udadreagerende, når de bliver frustrerede over, at undervisningen er for nem og kedelig, mens mange piger kan have tendens til at blive indadvendte i stedet.
Nogle af tegnene på, at et barn er mere end almindeligt begavet kan være:
  • Barnet stiller mange spørgsmål og er ekstremt nysgerrig
  • I stedet for blot at svare på spørgsmål, vil barnet gerne diskutere i detaljer
  • Barnet får vilde og skøre ideer
  • Barnet er forud for resten af klassen
  • Barnet foretrækker voksne eller ældre børn fremfor jævnaldrende
  • Barnet ikke bare husker godt, men er god til at bearbejde ny information og trives med kompleksitet
  • Barnet opfinder nyt
  • Barnet er ivrigt observerende
  • Barnet er meget selvkritisk
Se flere kendetegn på mentiqa.dk.
Ole Kyed mener, at det er vigtigt, at man både som forældre og lærer tager højde for barnets intelligens.
- Børn, som ikke bliver set og hørt på en relevant måde, kan blive sløve, disharmoniske, aggressive og utilfredse med deres liv, siger han.
Hvis barnets videbegærlighed ikke blive fodret, kan det ende med at gå udover barnets uddannelse. Barnet bliver nemlig vant til, at det er nemt at gå i skole.
- I gymnasiet og på universitetet kan de få svært ved at holde kursen, fordi de er sluppet så let igennem. De bliver glimrende til at manøvrere sig udenom, og det er synd, fordi de kunnet have udviklet sig til seriøse studerende, siger Ole Kyed.
Skal lege med andre børn
Men man skal ikke bare fodre sit barn med intellektuelle udfordringer – barnet skal også hjælpes til at klare sig socialt.
Mange af de højt begavede børn vil hellere være sammen med voksne en børn på deres egen alder, fordi de tænker på en anden måde.
- Vi skal hjælpe dem til at rumme forskelligheder. De har brug for andre børn, og der er ting, de godt kan lege sammen, siger Ole Kyed.
For eksempel kan det være sjovt at klatre i træer for alle børn, uanset om det handler om at klatre højt eller udforske de mange spændende ting i træet.
Ole Kyed har et budskab til alle forældre, uanset hvor intelligent, deres barn er.
- Man skal altid arbejde ud fra barnets styrkesider. Det er vigtigt, at man anerkender og udfordrer dem. Og så skal vi anerkende, at vi ikke alle skal være ens, siger han.
Se dokumentaren ’De superkloge drenge’ på TV 2 Play

Hvad er IK?

IK eller IQ er forkortelsen af intelligenskvotient, som er en måde at måle intelligens på. Når man er testet, får man en score, som bliver inddelt således:
Over 130: Meget højt begavet
120–129: Højt begavet
110–119: Over gennemsnittet, men normal
90–109: Gennemsnitlig
80–89: Under gennemsnittet, men normal
70–79: Lavt begavet
Under 69: Ekstremt lav begavet
Du kan teste din intelligens på mensa.dk.


WISC test bruges til at måle IK i landet her ... børn bør testes med WISC IV og ikke III længere. Der er også andre tests RAIS, RAVENS og CHIPS. PPR argumentere med ikke så valide synspunkter når de ikke vil bruge RAVENS eller så regner de barnet for at være "bagud" og der plejer de at bruge deres CHIPS. Det som de ikke helt har gennemskuet er CHIPS er baserede på det selvsamme metoder som RAVEN bruger, det er bare at ravens giver svar i percentile og CHIPS giver svar oversat til "pædagogisk" forståelse så skolen kan få en fornemmelse af hvor i klassen barnet magter at være med.

WISC III og WISC IV kan ikke sammenlignes på andet end forarbejdshastigheds området. Det er fordi testen blev ændrede ret markandt mellem version III og IV. Læs mere her: http://www.pearsonassessment.dk/productfile/index/view/fileid/68/

I udlandet er tal ikke det eneste som viser om et barn er højt begavede. Her har de indset at GAI (general ability index som er nogle deltests af WISC samlagt) og at en skæv profil kan skjule det barn som endeligt er hæjt begavet men som ikke mødes skolemæssigt udefra barnets behov. Det kan være grundet noget som ADHD, ADD, Autisme eller ordblindhed. At barnet ikke lærer som alle andre gøre ikke det barn mindre intelligent, men betyder at skolen skal justere barnets undervisng så der tages hensyn til barnets funktionsnedsættelse inden det er en decideret handicap.

Mange tests, undersøgelser således også Ole Kyeds eget dansk forskning viser et barnets IK kan falde til under eller lav del af normal. Det sker tydligt hvis et barn ingen undervisning får f.eks det urolige barn som er duenfor klassen eller et ordblind eller blindt barn som ikke får skolebøger oversat til lyd f.eks ved ordblinde børn.

WISC test må aldrig bruges til at stille diagnoser ... det kan kun give anledning til yderlige udredning og observation af barnet. F.eks er det meget groft at en psykolog påstår at et barns ordforråd er "svagt" uden at observer barnet hjemme, i skolen og i fritiden. Her kan et barn med ordblindhed hurtigt erklæres svigtet i hjemmet hvis psykolgen ikke sikrer sig om skolen underviser barnet ved at de sikrer at dette barn har adgang til skolebøger i et format som undersøtter barnets type af ordblindhed.

WISC resultater kan giver anledning til yderlige testning og barnets skole præstationer bør sammenlignes med WISC testen for at sikre at barent udvikler det lærings potentiale det barn har, herunder skal det også tages i mente at hvis et barn er syg, stresset eller af andet grundlag presset så påvirker det barnets resultater. Her kan noget som at testen gennemføres mens venner leger give grundlag for at barnet ikke fokuser på testen men hellere vil lege, alt afhængig af barnets alder!

WISC afslører om barnet har skrive problemer og afslører hvordan det barn lærer, ofte ved at tage flere WISC prover over tid. Derfor er det vigtigt at teste børn inden de får problemer hvis du mistænker dit barn kan ligge anderledes end flest.

Angst, rapport mellem barnet og psykologen, sult, træthed eller kulde / varme forhold skal være normal hvis resultaterne skulle kun være valid. Testeren bør så vidt muligt bruge testens medfølgende program da den giver større sikkerhed for testens resultater.



National Association for Gifted Children i Washington har lavet den formadable beskrivelse at brugen af WISC testen "Use of the WISC - IV for Gifted Education" således at børn ikke unædig frasorteres deres ret til en skoegng lndt de talentfulde. Her er flere ting som kan bruges

1. Som i WISC-III er det i WISC-IV også muligt at beregne Generel Færdighed Indeks (GFI). GFI er et sammensat mål på generelle evner som er mindre følsom overfor påvirkning af arbejdshukommelse og forarbejdningshastighed, sammenlignet med HIK.
2. Hvis forskellen mellem testens Verbal Forståelse Indeks (VFI) og Perceptuel Ræsonnering Indeks (PRI) er med mere end 23 point forskel så kan GAI ikke anvendes!
3. Barnets full scale IK kan hellere ikke anvendes hvis der er mere end 23 point mellem composite scores.

Her en en hurtigt gennemgang af GAI men obs han glemt det jvf point forskellen WISC-IV General Ability Index (G.A.I.) Worksheet


 
http://appliedgifteded.ihostnetworks.com/wp-content/uploads/2014/06/gai_worksheet-appliedgifteded.pdf


Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.