torsdag den 10. marts 2016

Et testbatteri til identifikation af dysleksi, den gamle fra DVO

Et testbatteri til identifikation af dysleksi


Dysleksi er en af flere former for læsevanskeligheder og er karakteriser
et ved, at personen har vanskeligheder med præcis og/eller hurtig
ordgenkendelse, stavning og ordafkodning. Disse vanskeligheder skyldes problemer med fonologisk processering (manifesteres fx i en ringe
udnyttelse af skriftens lydprincip i læsning og stavning og ringe fonologisk opmærksomhed).
I det endelige testbatteri indgår en nonordsstaveprøve, en test af ordgenkendelse (højtlæsning af ord), afkodning (højtlæsning af nonord) samt en test af fonologisk opmærksomhed (fonologisk subtraktionstest). Vi dækker således alle
sproglige og skriftsproglige områder, som dysleksidefinitionen udpeger som kerneproblemer i dysleksi. Vi har udeladt et mål for effektivitet (hastighed), da præcision snarere end hastighed er vigtigt på dette tidlige tidspunkt i
læseudviklingen.


En indledende screening

Vi anbefaler en indledende screening af alle elever i begyndelsen af 3. klasse (eller evt. i slutningen af 2. klasse) med stavning af nonord. Elever, der scorer
max 8 rigtige på denne test (svarende til max 10 percentilen i denne undersøgel
se), udtages til en individuel undersøgelse, der mere grundigt afdækker elevens læse- og staveprofil, og som danner udgangspunkt for en særligt tilrettelagt undervisning, der til godeser elevens individuelle behov.


En individuel undersøgelse

Vi anbefaler, at den individuelle undersøgelse indeholder følgende 3:

a. En afdækning af elevens fonologiske opmærksomhed. Vi anbefaler en fonologisk test med 30 fonologisk subtraktionsopgaver.

b.
En afdækning af elevens færdighed i at læse rigtige ord. Vi anbefaler en højtlæsningstest med 40 ord på 2-5 bogstaver.

c. En afdækning af elevens færdighed i at læse nonord. Vi anbefaler en højtlæsningste st med 40 nonord på 2-5 bogstaver.
Fonologisk opmærksomhed


Testene findes i appendix side 38.



Hvis eleven klarer max 13 af de 30 opgaver korrekt på den fonologiske subtraktionstest, så har eleven vanskeligheder med at fastholde og mani
pulere med sproglyd i et omfang, der peger på dyslektiske vanskeligheder. 13
rigtige svarer til den gennems nitlige score i projektets risikogruppe, mens 19 rigtige svarer til risikogruppens gennemsnit + 1 standardafvigelse (hvilket betyder, eleven er bedre end, hvad man kan forvente af en elev i risikogruppen).


Højtlæsning af ord


Hvis eleven læser max
20 af 40 rigtige ord korrekt, så har eleven vanskeligheder med at læse ord i
et omfang, der peger på dyslektiske vanskeligheder.

20 rigtige svarer til den gennemsnitlige score i projektets risikogruppe, mens 29 rigtige svarer til risikogruppens gennemsnit + 1 standardafvigelse (hvilket betyder, eleven er bedre end, hvad man kan forvente af en elev i risikogruppen).
Højtlæsning af nonord

Hvis eleven læser max 16 af 40 nonord korrekt, så har eleven vanskeligheder med at afkode ord i et omfang, der peger på dyslektiske vanskeligheder.
16 rigtige svarer til den gennemsnitlige score i projektets risikogrupp
e, mens 24 rigtige svarer til risikogruppens gennemsnit + 1 standardafvigelse (h
vilket betyder, eleven er bedre end, hvad man kan forvente af en elev i
risikogruppen).

Eleven placeres i gruppen af elever med risiko for dysleksi, hvis denne opnå
r resultater, der peger på dyslektiske vanskeligheder på mindst to eller
alle 3 individuelle tests.

Denne gruppe af elever bør tilbydes en særlig tilrettelagt undervisning og
bør i slutningen af 3. skoleår tilbydes endnu en afdækning med henblik på at foretage en endelig vurdering af elevens dyslektiske vanskeligheder.

I skemaet er anført de scorer, der anvendes til at vise den individuelle elev
profil. I øverste del af skemaet er anført scorer til identifikation af elever i risiko for dysleksi i begyndelsen af 3. klasse. I nederste del af skemaet er anført scorer, der anvendes til at vurdere, om elevens vanskeligheder fortsat er så omfattende ved udgangen af 3. klasse, at de bør kaldes dysleksi. I bilag 1 gennemgås en række elevcases med testoplysninger og fortolkning af elevens profil.

 




I et afgrænsningsprojekt er det vigtigt også at forholde sig til eleverne på den anden side af afgrænsningen. At en elev falder uden for dysleksikategorierne betyder kun, at denne elev ikke er dyslektiker; men det betyder ikke nødvendigvi
s, at eleven har tilstrækkelige læse- og stavefærdigheder. Det er vigtigt at understrege, at alle elever med ringe færdigheder selvfølgelig bør modtage den nødvendige støtte og undervisning for at udvikle deres færdigheder til et funktionelt niveau, uanset om de er dyslektikere eller ej. http://www.nota.nu/sites/default/files/Vejledning_til_afgraensning_af_dysleksi.pdf#page=35&zoom=auto,-95,478
Hvis I vil græde så skal i se hvordan en Kommune manipulerede med dette test på en dreng i 6. klasse ... og ved det de anbefaler var det samme som selvsamme test anbefalede da han var ved at start i 3. klasse i 2010!!!! Det kan ses her og min vrede forstås når Notas beskrivelser vs det den Kommune har lavet nærlæses. http://2e-giftedogdiagnose.blogspot.dk/2013/07/hov-ikke-ordblind-mere.html



 

- alder
- glemt bevidst det de vidste han var svag i
- fortalt intet om psykologens ord, tidliger test som burde havde været en evaluering et år senere
- at denne test her resulater i selvsamme handleplan af 2010 dvs 3 år efter den ikke blev omplementeret
- jeg ringede til hende og fortalt om det tests den nye testgiver ikke snakker om, men hun ordinere det samme som ingen gennemførte trods 3 forsøg
- tidliger tests findes her på bloggen opsummerede af ordblindeforeningen i jan 2013. Forklaringen er i folks neglect, se udsatte får bare ikke det samme som andres unger sådan behandler vi "dem", de andre vi siger vi hjælper ...mens vi udmærket ved det er forkert at ikke sikre hjælpen nu også er af samme kvalitet.


Jeg er så vred, mest fordi den selvsamme Kommune og skolechef havde gjort det samme jvf ordblindebladet og mest fordi at vi aldrig kan få disse år igen. Vi får ingen dispensationer når Kommunens folk i god tro svigter. Men hvornår er det "god tro"??? Det er deres job at vide hvad de laver ... og alle fejl havde jeg påpegede. Jeg har skrevet om den sag i  min blog og sagen var klaget og taget igennem retssystemet dvs deres skolechef kendt spillereglerne.

Værst var da de fik Klagenævnet for Special undervisningen til at tro på en anbragt barn IKKE kan klage jvf undervsingingens indhold ... det var magtmisbrug da Kommunens jurister havde skrifteligt informerede dem om at jeg, barnet og Kommunen skal være enige og det instans som skal tjekke undervisningsdelen var Klagenævnet hvorimod Ankestyrelsen kun stedfaster placeringen ifm en anbringelse noget Kommunen må vælge fordi jeg ikke samarbejder ... sjovt nok skrev Ankestyrelsen jurist en fin notat hvori de skrev de forklarede det til mig, samt kommunen fik det samme forklaring at vores kalgeret jvf skoleplaceringen IKKE forsvinder. Desværre gik det sådan at Kommunen "overbevidst" Klagenævnet om at barnet er anbragt derfor traf de den forkerte afgørelse og klagenævnet hjemvist sagen. Trist var at Klagenævnet siden ikke ville genoptage vores klage ... sådan virker systemet alt efter hvad syn de får på en familie. Tænk, hvis du var / blev udsat og Kommunen kun lade nin §20 stk 2 støtte forsvinde? Hertil også din diagnose ...  dengang inden vi blev omskret tilat være udsat var mit barn ordblind: http://2e-giftedogdiagnose.blogspot.dk/2014/10/ordblindeforeningen-beskriver-vigtige.html

Det er et tungt system men når de bryder loven eller "overbesviser" kolleger at det er i orden at bryde loven mod bedre viden ... ja, så er udfaldet trist for disse børn i klemme. Mit barn har således ikke siden 2010 fået det anbefalet ordblinde hjælp ... og da PPR betvivlede om han reelt er ordblind i 2016 blev jeg altså gal, helidigvis sad en ekstern psykolog og konsulent ved min side og de blev fortalt at det er han. Sporgsmålet om han så får en kvalificeret hjælp nu? Det ved jeg efter mødet i morgen ... for i Danmark tager det et helt skoleår før forældrene kan vide om barnet hjælpes ... noget siger mig at en skole for diagnose børn nok ikke helt ved hvad de skal stille op! Intentionerne er der i det mindste hos dem, men vidensmangel er skat af massive besparelser over flere år.

Konsekvenser rammer mest barnet, men også den videnssamfund vi har se hvd der sker for disse fejlhåndterede børn, ingen tager ansvaret og forældren kan faktisk ikke stoppe kommunen!

Ligebehandlingsnævnets afgørelse nr. 422 / 2012

Truffet den 28. november 2012



J.nr. 7100465-12

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klagers datter søgte om optagelse på medicinstudiet på det indklagede universitet.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at klagers datter fik afslag på optagelse på medicinstudiet på det indklagede universitet.

Sagsfremstilling

Sagen drejer sig om angivelig forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klagers datter i 2011 søgte om optagelse på bacheloruddannelsen i lægevidenskab (medicin) på fire danske universiteter. Der er klaget over, at alle fire universiteter har givet klagers datter afslag på optagelse på medicinstudiet. Der er tillige klaget over Styrelsen for Universiteter og Internationalisering, der behandler klager over universiteternes afgørelser. Denne sag er således en del af et sagskompleks på i alt fire sager.

Klagers datter lider af svær dysleksi (ordblindhed). Ifølge klager, har hans datter ikke modtaget tilstrækkelige kompensatoriske foranstaltninger gennem hendes grundskole og under HF-uddannelsen. http://www.ligebehandlingsnaevnet.dk/naevnsdatabase/afgoerelse.aspx?aid=1040&type=Afgoerelse

Tænk når jeg fortæller historien så siger lærer: Jamen, ikke alle skal på universitet ... jeg finder deres kommentar groft nedladende og vil brække mig over at de vælger mit barns fremtid allerede fra den gang han var 6. Hvis en screener og ikke levere en indsats indhenter børn det sjælden ... det skla folk huske. Hvad er det dog for noget at lærer har sådan en adfærd? Og andre, ja de levere en indsats hvor man kun kan være taknemlige. 

 
Her er en special om Ordblindhed som forsvinder, tænk hvisdu havde en diagnose som kommunen kan lade forsvinde?


Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.