tirsdag den 22. marts 2016

Kun resourcer til anbragte? #inklusion #handicap #skolechat #odense


http://www.tv2fyn.dk/artikel/tre-fynske-kommuner-faar-ekstra-midler-til-inklusion


Odense Kommune har jvf skolechefen ikke haft mulighed for at håndtere udsatte børns skolegang blev der sagt til et møde i byen hvor en representant fra kommunen forklarede at i Odense hellere ikke har forældre klager ... det var så i 2014.

Det har været sådan at en stor andel af deres udsatte var anbragt i nabo kommuner. Netop fordi Odense mangler kompetencerne til disse tunge opgaver blev der sagt. Mit barn skulle i denne skole ... trods hverken han eller mig tilhørte målgruppen som beskrevet i avisen.


De tre fynske kommuner er blandt i alt 17 kommuner i landet, der får del i de ekstra ressourcer i år. Kommunerne er primært er udvalgt, fordi de vurderes til at have særligt mange elever i specialskoler og specialklasser, en høj andel af forældre med en svag uddannelsesmæssig baggrund og en høj andel af elever med dårlige faglige resultater.


Faktisk da vi fik denne skole tilbudt i 2015 kort efter Friskolen kommunen havde valgt og efterfølgende pålagt os via anvendelsen af socialloven § 69 fordi at det  opholdsstedet som havde mit barn og elverede anbrignelses papirene ikke var deres opgave værdig som opholdssted afgjort jvf tilsynet. http://2e-giftedogdiagnose.blogspot.dk/2015/04/ny-skole-14-dage-efter-ankestyrelsen.html

Et tilsynssag Odense Kommune den dag i dag ca et år senere ikke har givet mig aktindsigt i ... deres jurister vurderer og vurderer og det der forgik på stedet måtte jeg ikke ved noget om eller få besked om for at støtte mit barns oplevelser i det 2 år han var der ? Deet blir ikke bedre af at læse samme uge de palcere mit barn der uden min samtykke, hjemtog Odense Kommune et andet barn og tilsynssagen skete så to år siden udefra endnu en hjemtagelse. Jeg havde fået akterne for længe siden via selveste tilsyn og disse samt et FKU (forældre kompetnece undersøgelse) som belv af uklare grundet forsinkede i 3 år blev mit barn hjemgivet i juli sidste år. Det mærkeligt er mit barns sag beskrives ikke i tilsynets sag ... og ingen i Odense gider at tale om det. Sobeit. Han er hjem, men hvad skete der på det sted?

I det samme periode Odenses Børn og Unge trak overskrifter for "visse" sagsbehandlingstrin de pga arbejdspress var nødsaget at springe over. Som alle kan se var der afholdt det lovpligtige møder i vores sag - og vi var heldige at få en hjemgivelse. Meget heldig ... men, der er jo altid en men eller utilfredshed med mig. Noget som Odense Kommune klart sagte i retten de er træt af at høre på ....mig. http://2e-giftedogdiagnose.blogspot.dk/2016/03/partshring-af-moren-teknikken-anvendt.html der var også to yderlige partshøringer ... jeg tror ikek de turde bryde loven åbentlyst i vores sag, kun de dele de misforståede eller ikke vil høre om.

Skoleplaceringen var så ikke "helt det vi ønskede" og jeg regnede med klagen tog det meste af dette skoleår dvs. at Klagenævnet svarer vores klage ca. omkring nu. Det er fordi de har mange sager ... og tiden går med at de skal undersøge sagen hvis de vel og mærke får klagen sendt videre fra Odense Kommune. Klagen er som altid IKKE sendt videre fordi kommunen troede vi fandt os til rette, trods vi var dybt ulykkeligt men smilede for vi havde ingen valg. I det mindste fik han oplevet at der fktisk er en skole i landet som stopper de andre ørn hvis de skulle slå ham ... det var så den eneste af 9 skoler!

Lige en kort opsamling:

Drengen er i 8. klasse, men fagligt er der huller trods meget gode forudsætninger for at lære idet han er tidliger Mentiqabarn. Dette er så den 9. "skole forløb" hvoraf:

- to var knap et års hjemmeundervisningsperioder, begge leverede af mig uden kommunal tilsyn, dog beskrevet som både værende positiv og negativ alt efter hvor man læser i led af jeg bedt om støtte til ham, 
- samt et periode på tre år som anbragt, uden undervisning på ca et år som anbragt
- Det sluttede så med 2 måneder hjemme efter anbringelsen hvor han lige skulle finde sig selv, som hjemgivet.

De perioder uden undervisning var imens PPR arbejdede på sagen da det tager tid. Marius har i sin kort skolegang oplevede 3 skolers konkurs, og en del uhensigsmæssigheder jvf mobning osv som stået ubehandlet, 2 folkeskoler som trods stor indsats ikke kun løfte opgaven. Elevplaner virker som disse  er skrevet om forskellige børn, og er meget forskelligt uden konkrete mål. Lovpligtige tests, både læse og nationale er ikke taget osv. Nemt at ingen beviser have i en sag? Hvorimod så er der laverede et grundig beskrivelse af alt alle troede var gjalt med os, derefter en mindre pænt reaktion fra vores side af som i den grad blev brugt til at bekræfte ufaglærtes og socialrådgivernes synspunkter i sagen.

Når jeg er utilfreds så handler det om at vi er sat i en af byens bedste autisme klasser og endevidere LOVET et plads på Faaborg Gymnasiums autisme hold. Problemet er bare at mit barn IKKE har noget psykiatrisk udredning og det kræver den specialist tilbud.

Det er også sådan at centret normalt kun tager imod diagnose børn - visitationsudvalget kender deres krav. Det er fordi de er en af landets sidste TEACCH tilbud som også gerne vil udvide deres muligheder for Inklusion, en inklusionsopave odenses PPR også lovet os vil kunne forgå igennem skolen. Her er lidt om skolen.

Den årlige betaling for en elev varierer mellem 250.000 og 400.000 kr. jvf 2009 satser.

Paarup Skole:
Elever med gennemgribende udviklingsforstyrrelser. Autisme (højt fungerende), Aspergers syndrom, elever med grænsepsykose /psykose, OCD-tilstande, svære ADHD-problematikker, Tourettes syndrom og lignende.

Eksempler
10½ årig dreng fra Ejbyskolens ( nu lukkede) tale-/høreklasse omv
isiteres, da hans vanskeligheder blev
yderligere afdækket og udredt på DBUH. Kilde side12 http://www.fmk.dk/moeder/aaben/Boerne-_og_Undervisni/2009/25-05-2009/%C3%85ben%20dagsorden/bilag/Punkt_70_Bilag_3.PDF

Landsdækkende tendenser peger i retning af betydelig stigning i antallet af diagnosticerede elever indenfor de gennemgribende udviklingsforstyrrelser; autismespektrumforstyrrelser (Enghaveskolen, Paarup skole, Byhaveskolen)

Landsdækkende tendens til stigning i gruppen af elever med AKT-problemer (Adfærd, Kontakt, Trivsel) (Rosengårdskolen)

Forældres øgede bevidsthed vedr. deres børns lovmæssige rettigheder, ønske om diagnosticering, kombineret med det frie skolevalg, hvilket også er gældende for specialskolen.

Alt dette skete til et møde i august 2015, 6 dage efter min dreng endeligt blev hjemgivet af den mest grotesk fejlslået anbringelse jeg nogensiden har troet muligt. Det skal lige huskes på det er hans 9. tilbud med et nyt tilbud hvert år eller oftere ... så vi kan ikke denne påske rykke tæppet væk uden ham! Derfor siger jeg meget kraftigt PPR og skolen må finde det resourcer der skal til. Jeg vil ikke se min dreng på Asgaard da jeg ikke tror målgruppens løsning virker for os, men samtidig er en autisme klasse dælmne ikke helt godt for en dreng som forventer Inklusion ... det var han blevet lovet og vil arbejde for. Men rammerne ... ja se hvad der skete som disse krakelerede, og husk jeg belv domt 10. dec 2012 for en opgave kommunen trods anbringelsen ikke kun løse. Så det her er ikke en opgave for dummies ... ergo jeg vælger medspillere trods vores ueneigheder med omhue. Mit barn har opgivet ... som ordblindhed den dag i dag ... noget jeg også troede vi ikke ser mere, men som set i talblinde:

 

Med talblindhed er vi, hvor vi var med ordblindhed for 50 år siden

Hvad der i andre lande er en anerkendt funktionsnedsættelse, er i Danmark et næsten ukendt fænomen – også blandt matematiklærere.

Vores datter Elena er netop fyldt 18 år. For et halvt år siden blev det gennem et testforløb afklaret, at hun er talblind.

Tilbage står man som forældre og undrer sig dybt over, hvordan vi, forskellige skoler, gymnasier og matematiklærere ikke tidligere fik en mistanke om hendes funktionsnedsættelse. Hvordan det kan være, at vi i Danmark i 2016 ikke har en anerkendt test for talblindhed og kompetencer til at gøre noget ved det? http://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE8524245/med-talblindhed-er-vi-hvor-vi-var-med-ordblindhed-for-50-aar-siden/


Billeder fortæller præcis hvor dårlligt han havde det da han belv taget kort inden han blev anbragt til da han kom hjem.

 
april 2012


 dec 2014 anbragt i 2 år, der skulle gå 8 måneder mere
heldigvis ikke 2½ år som hvis det en dommer afgjor blev fulgt


aug 2015 hjem igen efter 3 år


I dag er vi igang igen i en autisme klasse, trods vores udredninger viser der ikke er tale om autisme men idet Kommunen ikke besidder en Mentiqa tilbud så er det deres eneste tilbud.

Jeg forventer at Kommunen sender min klage jvf undervisningens indhold videre til Klagenævnet ... og væbner mig med tålmodighed hvor jeg sideløbende med dette kæmpede for at psykologen, konsulent og ordblinde konsulent
et aktiv lavede et handleplan ... imens jeg håbede på min dreng kun holde et år mere ud uden social samvær med børn på hans alder, med det interesser han nu engang har f.eks pokemon, esport og dyr. Skak har han lagt på hylden ... men pludsleigt gider han skak igen. Alt dette sker sideløbende at Odense finansere deres nabo kommuner i at kan få fingrene i puljemidler fordi de samlede på "tunge sager" herfra. Men en klage tager 34-36 måender før det er afgjort ... så er han 18 år gammel? Så bliver han jobcentrets hovedpine!

Jeg kan da godt se skolen er dygtig til det de laver når jeg sammenligner det Kommunen købte til os i det sidste 3 år for MANGE millioner (langt over 5 millioner kroner ... ca 150 000kr om måneden i 3 år)

Tilbud som trods jeg var sat udenfor døren ikke kom med det ønskeligt effekt - faktisk er mit barn skolemæssigt stagnerede eller retter sagt så lærte han baglængs! Det er vist kun hos os den slags kan ske ... men samtidig er jeg forundrede over at Inklusionspenge gik så til de kommuner Odense sender deres tunge sager til ... sager de ikke selv har det personale eller personlige kompetencer tilbage og sager hvor de ikke havde plads eller resourcer til i deres specialtilbud. Specialtilbud som var overtegnede ... trods forældrene i flere år råbte op om at Kommunen bakker bedre op!

Mentiqa gik konkurs ... der skete noget på skolen at de lukkede med 32 elever i snit over 3 år. Kommunen flygtede de får en hel parti Mentiqa børn men sandheden var det skete ikke. Det tal kommunen fik passede ikke ...

Herudover er der et andet barn som blev hjemmundervist men ikke anbragt. Som jeg gjor ... men der vurderede visitationsudvalg jeg pga min baggrundt ikke egner mig, uden at de førte tilsyn mens alle bare skrev det de treode. Ingen lyttede til det vi reelt sagt i sagen.

Hvad stiller man op, når man har et barn, der er ordblind, og skolen ikke kan hjælpe? http://livsstil.tv2.dk/kropogsundhed/2014-11-16-chat-saadan-kan-du-hjaelpe-dit-ordblinde-barn

>Erik< og hans mor fik lov til at undervise i 1½ år hvorefter de fik en ordblinde klasse ved Kommunen og derefter kom han ud i en alm friskole ude i byen.

Vores forløb er som nævnt ovenover noget helt andet. Jeg er indstilligt til revalidering eller fleksjob eller en kombination af dette efter er meget grimt og unædvendigt sygehus forløb pga fejl på fejl ... jeg er heldigt det ikke gik mere gjalt end det gjor. Derfor vover jeg mig ikke ud i at stå med mit arns hjemmeundervisning og andet behov alene pt. Som Kårl Åge sagte så bør det ikke være forældrenes opgave men det er sådan. Han vurderede også vores sag samtidig med at en ekstern psykolgo via et opholdssted gjor det samme i 2012/13 ....

Kære Hilde Buys!
 
Tak for vores samtale og de papirer om drengen, du har sendt mig. Jeg har læst dem igennem og overvejet situationen. Det er en meget kompliceret og ulykkelig sag, med mange svære aspekter. Det er vigtigt for mig at understrege, at Ordblindeforeningen og jeg kun har mulighed for at rådgive, hvad angår hans
undervisningsbehov og ordblindhed. Jeg er selvfølgelig klar over, at tingene i et barns tilværelse hænger sammen, men jeg og foreningen har ikke indsigt i socialretslige forhold, og det ville være meget forkert at bevæge sig ud i disse problemstillinger som ”amatører”.
 
I forbindelse med hans undervisningsbehov har jeg særligt kigget på læserapporten og psykolograpporten. Læserapporten er ganske vist over 2 år gammel, men det er tydeligt at han på det tidspunkt har behov for en specialpædagogisk indsats.
 
Med hensyn til hans kognitive funktion er der forskellige resultater, men det står fast at han under alle omstændigheder er mindst normalt begavet og at hans kognition derfor ikke kan have spillet ind på hans læsevanskeligheder.
 
Det kan have påvirket hans læsevanskeligheder, at han ikke har fået den rette undervisning og at den ikke har været stabil. Men det fremgår af læserapporten, at hans vanskeligheder er fundamentalt dyslektiske og altså ikke udelukkende pædagogiske. Rapporten konkluderer, at ”Drengen anbefales en intensiv, målrettet og pædagogisk indsats i forhold til at kunne bruge bogstavkendskabet funktionelt ved læsning af tekster og ord på hans læseudviklingsniveau.” Denne formulering peger klart på et specialklasse­ eller specialskoletilbud for ordblinde.
 
Det fremgår også af nogle af skolerapporterne, at han i den rette pædagogiske sammenhæng kan modtage undervisning og klare sig i et skolemiljø. Det får mig til at konkludere, at man ikke først og fremmest skal tage udgangspunkt i hans adfærd, når man skal finde et skoletilbud. Hans adfærd kan sagtens tolkes som reaktion på at han ikke trives med den undervisning og det undervisningsmiljø, han har befundet sig i.
Da jeg kan se af de øvrige papirer, at der faktisk ikke er taget det nødvendige hensyn til hans ordblindhed i undervisningen, og da hans skolegang i de sidste par år har været uregelmæssig, er det min klare opfattelse at han stadig har et specialpædagogisk behov. Det understøttes også af psykolograpporten.
 
I hans nuværende situation får han ikke opfyldt sit undervisningsmæssige behov. Selv for en dreng uden læsevanskeligheder eller andre indlæringsvanskeligheder ville der opstå store problemer med at følge en aldersmæssig tilfredsstillende faglig udvikling, når hans skolegang har været som den har.
 
Hvordan kan det så ske?

Normalt er det jo kommunen/skolen, der tager initiativ til at tilbyde specialpædagogisk bistand, når de konstaterer at det er barnets behov. Men hvis det ikke sker, kan forældrene tage initiativet. Det er beskrevet i Bekendtgørelsen om folkeskolens specialundervisning, som jeg linker til her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=141578


Bekendtgørelsen gælder også for børn, der er placeret på et anbringelsessted.
Hvis kommunen afslår et ønske fra forældrene om specialundervisning, kan forældrene klage til Klagenævnet for specialundervisning. Det er også beskrevet i bekendtgørelsen.

Hvis du vælger denne procedure, altså at fremsætte ønske om at Marius får en relevant specialundervisning for ordblinde, går der selvfølgelig en vis tid med sagsbehandling, det kan ikke undgås. Der er desværre ingen regler for hvor lang tid kommunen må være om at vurdere forældrenes ønske, så der er ikke andet at gøre end at presse på. I Marius tilfælde kan man efter min mening sige, at der allerede foreligger så mange oplysninger at det må være muligt for kommunen at tage stilling uden at foretage nye undersøgelser.

Hvis det er muligt, kan man selvfølgelig også aftale ovenstående med kommunen ved et møde. Det kan være med til at forkorte processen, men jeg har fornemmelsen af at det er nødvendigt med skriftlighed og mere formelle henvendelser i denne sag. Selve afgørelsen fra kommunen skal altid være skriftlig.

I tilfælde af afslag fra kommunen vil der også være en vis sagsbehandlingstid i Klagenævnet. Det kan vare 3­4 måneder, får en endelig afgørelse foreligger. Det kan synes som lang tid, men den kan være nødvendig at investere af hensyn til barnets fremtid.

Uanset om man som forældre sætter gang i en sådan proces, har kommunen stadig en forpligtelse til at tilbyde den undervisning, barnet har brug for. Man kan ikke sætte et barn på ”stand by” i forhold til dets skolegang, så du har ret til at forvente, at kommunen i forbindelse med alle de øvrige undersøgelser og vurderinger, den er i gang med, også vurderer hans undervisningsbehov og mulige skoletilbud.

Hvad ville du gøre i min situation? Hvis du læste hertil ... jeg tror ikke PPR har en plan andet end en intern skole men som det ser ud nu ... får anbrignelses området alle midler til inklusion, hvad skal vi i kommunen så? Skal vores børn anbringes for at få hjælp ... men det system klarer hellere ikke det 26% af anbragte børn som vitterlig tages pga skoleproblemer. Vi må start på hjemmfronten dvs ved skolerne og PPR og kom videre ... min familie har været igennem helvede ... og pengene er brugt ... uden løsninger ... er det "in the beste interest of the child"????

 
https://www.european-agency.org/sites/default/files/Profile-of-Inclusive-Teachers.pdf


Mainstream schools need to be supported to address the needs of a heterogeneous pupil population regardless of their special educational needs and ethnic origin.

https://www.european-agency.org/key-messages#


Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.