onsdag den 23. marts 2016

PPR er da ikke så udspekuleret som du sige ...


 



tja, at jeg bliver inderligt vred ... og fortæller vi fik ala samme skuffe så er det ikke dig. Jeg kan godt se jeg skrev:

"Jeg er inderligt så vred når ejg læser det du skriver ... ppr mener de sirkede mit barns ordblindhed de kan bare ikke konkret fortæller hvordan dvs tvindskoler og cenrer som betvilver ordblindhed er vist meget vejen frem."

Oversat mente jeg nok nogett i stil med:

Jeg er inderligt så vred når JEg læser det du skriver ... ppr mener OGSÅ AT de sikrede mit barns ordblindhed, PPR kan bare ikke konkret fortælle "hvordan" dvs tvindskoler og centrer som betvivler ordblindhed er vist meget det vej PPR vælger for os ...

Men jeg kan fortælle dig at andre forældre har vært meget vred på mig, fordi jeg netop offentligt sagt vi ikke passede ind i tvind eller diagnoseklassen. Deres børn havde det jo meget godt - så godt at de forældre ligesom ikke kun "huske" hvordan det var da de kæmpede med PPR. Det var nok vores forløb jeg var påvirket af da du sporger om det er dig jeg blev vred på ... godt du spurgte "heart emoticon" for jeg skimlæser ikke altid alt for godt.

Jeg overvejede at skrive noget om "hvordan de såkaldte raske, normale, velfungerende" forældre blir harm over at deres pressede lærer også skal hjælpe mit ordblinde barn. Men, så skete det værst tænkeligt at forældrene der hvor vi er udefra PPRs tilbud ender parkerede gik til angreb da jeg brokkede mig. Her opdagede jeg så igen at forældre til handicappede børn er lige så råt, uforskammet overfor andre forældre med handicappede børn. Så gik mit liv lidt i stå ... deres undskyldning er nok de passer helt fint ind.

Tak, med debattør  at du havde overskud til at sporge ... den mor som fik en anfaldt overfor mig fik ros for at sætte mig på plads. Og jeg er stadigvæk påvirket af den, for hende ubevisdste, angreb fra hendes side overført til mig stue - et ordvalg hvor det er tydeligt at hun havde det godt i et tilbudt! Skrædersyet til børn som hendes barn nu engang er, mens vi både forstyrrede dem men hellere ikke føler os tilpads i en klasse hvor de andre børn har diagnoser i det tung ende. Børn som kun havde det fælles med os at de hellere ikke var/er velkom hos de "raske, normale og velfungerende". Børn jeg ikke mener bør være isoleret men børn som har retten til at være inkluderet - børn som opgav "inklusion" og som nu forsvarer det de har med alt de har.

Summasumarum ... det er ikke dig, men mere vores situaiton efter PPR så klokkeklart ikke har et ordblinde tilbud, det har de reelt ikke haft siden 2010 ... deres tilud et er ala Plan B læringstile fidæse.

Dengang de raske forældres reaktoner på at mit barn "havde brug for noget" som om det "noget han skulle have" tog "noget" fra deres børn, samtidig med at vi hverken passer ind hos byens syge børn eller andre groft svigtede således at de blir emotionel forstyrret, kriminelle rammere en. At vi lander hos de børn med diagnoser i den tung ende af skalaen forstærker følelsen af at ikke være velkom i samfundet.

Alt ret hårdt idet der hvor jeg kommer fra har vi ikke praktiserede noget som lignede AKT, modtager eller diagnose klasser. Vi opdragede vores børn til at agere inkluderende ... i hvert tilfdælde i skolen og fritiden. Det var godt nok apartheid tider og som voksen ved jeg der skete det at visse børn ikke havde adgang til en skolegang på lige fod med det jeg fik, så den del vil jeg ikke gå ind i, da jeg selv var barn som havde venner uanset herkomst, socialstatus eller lign.


Men Godt du spurgte ... og inden nogen får ideer at jeg abre en en utaknemlig heks, så tog jeg faktisk sagen i eget hånd, jeg hjemmeundervist min dreng og lært ham at læse i 2011/12 efter endnu en lærer fik en anfaldt over at han hverken kun læse to eller tre bogstaver ord. En lærer som lige 4 år senere skulle pointere overfor mig at vores placering i en center viser "at der er noget gjalt med os" som hun dengang fik et flip over. Viden om at der var noget der hed ordblindhed dvs kan et barn ikke stave, skrive eller lign som 10 årige så er det klart barnet har problemer hvor forældrene er sårbar nået hun ikke til. Læren havde i det 4-5 år intet lært jvf diagnose børn trods hun står med dem til dagligt, men mere grotesk var at hun grundet hendes baggrund bør vide mere om fejlplacering af børn ... eller hvad det vil sige hvis et barn min behandles som autist oveni ordblindhed. http://2e-giftedogdiagnose.blogspot.dk/2011/10/ja-han-kan-svare-igen-men-slet-ikke.html

Jeg startede ligesom forfra sidste år i vores nu 9. skoleplacering. Som dengang - kommunen vil ikke anerkende de svigtede og vi ender i en sej kamp bare fordi vi siger hvad og hvor problemet er. At have ens barn anbragt - i diverse ammateur agtige skoler - som kommunen kaster 30 000kr  om måneden i nakken på - alt gjort for at sikre hans skolegang gjor ikke vores liv lettere. Alt dette sker imens det eneste jeg reelt krævede var at skolen enten gennemgår VAKS eller låner mig sysemet, eller sætter ham hos nogen som ved hvad det er jeg taler om, Basaltseet det som blev ordinerede af profesionelle, uden at påføre mit barn yderlige trauma af at bemærke de ikke ved hvad det skulle handel om. 4000kr havde jeg ikke at købe systemet for ... det betalt kommunen interneskoler for som ikke magtede opgaven udefra det jeg kan se i dag ... skolerne fik også penge til hjælpemidler, transport osv. Som forælde tog de alt, f.eks boligstøtte da de tog barnet der nær gjor mig hjemløs. Med pange kan du få men er du fattig må du undvære ...

 


Alt imens PPR forskikrede rådkvinden både i 2012 og 2014 om at de havde leverede et indsats jvf mit barns ordblindhed og rådkvinden kastede en børn og unge socialrådgiver i nakken på os - og så fritager hun denne socialrådgiver for enhver ansvar hvis det skulle gå gjalt ... imens jeg kun både bevise og vise PPR ikke havde sat noget i værk. Herudover fjernede de vores special konsulent der løste opgaven, vel og mærke uden at klare ordblindhed.

Det trist var at se hvordan den 3. rådmand som havde ansvaret IKKE gad sikre sig om vi fik det hjælp som var ordinerede og hvordan hun/han/hun var trygge ved socialrådgiveren arbejde for vores bedste. Ikke engang brevet fra Ordblindeforeningen kun stoppe det angreb PPR og visitationsudvalget havde sat i værk i 2011. Et angreb jeg ikke overvejede at en kommune vil gøre da det i min optik bedre kan betale sig at løse probelemer - men jeg tog så grueligt fejl og gentog min fejl. Men værst var at læse hvordan de udmærket vidste de havde taget fejl - nogen mere end andre. Rådkvinden havde jo sin ansatte! Hun kan endeligt ikke ved mere om diagnose børn end andre, hellere ikke i hendes kapacitet som læge.

Jeg forstår godt hvorfor lærer opgiver ... de får ikke timer, forældrene presser dem fra alle sider både de raske der vil deres børn lærer og de syge som også vil det samme. Det jeg ikke forstår er så mange oplever det samme og at poltiker IKKE KAN SE hvordan det her både koster men også skabe det værste og grummeste af ulykkelige skolesitationer. Men hvad det ender med at koste når problemer vokser? Jeg forstår ikke hvorfor kommunen gang på gang vælger socialråddgivere som ikke ved noget om de børn de skal tage hånd om, men som finder alverdens socialministeriet lige har fokus på. Vi håndteres som en flok får ...


  


Jeg tabte i retten da ingen der vil anerkende jeg var en god mor. Hvordan fanden retsagen omhandelde min forældre evner når uenigheden startede med hvorledes mit barn fik det ordblidne hjælp en udredning viste ... ja, det må folk så selv gruble over hvordan en socialrådgiver fandt frem til det hun finder. Jeg kan kun sige da jeg beder om ordblinde hjælp var vores børnesag udredt og hvert sten var vent og drejet. Økonomisk var jeg i bund efter mnge års kamp, faktisk i minus uden pensionsopsaring, syg uden forsikring osv da mad kom før regninger. Men kommunen genstartede deres "undren" og jeg samarbejdede ikke omkring et skoletilbud vi så tydligvis ikke fik noget ud af ... i dag 5 år senere ... træder vi vand. Kommunen tordner selvsikker videre ... som de gjor det sidste 10 år bare med nye ansigter der ikke er ind i sagen i morgen. Kaos.


 


Alt gjort ved lovbrud ... tekniks set lovbrud da kommunen jo mener vi var "enige" ... for to år siden tog de sig ret efter klagenævnet hjemvist sagen. Det virkede hellere ikke ... for vi har ikke kun ordblindhed men også BMSF som de trods deres valg pludseligt ville anerkende, men så vil deres sag mod min evner som mor bortfalde.


 


Så står jeg med samme kamp. Skolen vi er på ... har vitteligt ikke det viden der skal til for at spotte mit barns læse / skrive problemer sammenlignet med de diagnose børn de har. De ser ikke "potentialet" men ser deres undervisning som velovervejet og alt det der samt at mit barn fagligt er dygtigt trods at jeg står og kigger på venners børn og er bekymret hvad fagligt dygtig er. Men når jeg er kritisk vil jeg sige de har ikke det som deres speciale og er satme dygtig til autisme, hertil kun de som det første skole på 10 år stop vold mod mit barn. Noget andre skoler, medarbejdere ikke engang gad beskæftige sig med. Børn der ikke kan opdrages hjemmefra ... må opleve lidt af hvert i skoler. Sådan tænker folk jo. Inklusion for dem er "manglende opdragelse".

At mit barn mistrives er vi alle enige om - men at forældrene er bare sur på mig fordi jeg sagt deres tilbud ikke fungerede for "os". Jeg ventede ikke "deres angreb". Men jeg bør vide at folk er bare sådan og få en tykkere hud.

PPR valgt at presse os med en socialrådgiver der havde magten til at få mit barn akut hentet hvis jeg ikke makkede ret. PPR havde også magten til at lade være med at sende klagen til Klagenævnet ... ergo ... vi skal have professionelle advokater og bisiddere på vores børn fra dag et af. Kommunen bruger ufine metoder ... og enhver klage mønter kun ud i at sagen:

- Hjemvises til en rundte mere. Klagenævnet kan ikke sige hvad kommune skal, det er kommunens egen serviceniveau som kommalstyrelsen bestemmer.

Alt dette sikkert indtil man sidder passiv tilbage og venter ens barn bliver 18. De forældre som rammer det rette tilbud glemmer i deres travle hverdage at fleste af os aldrig når at få det rette indsats.

Klagenævnet tager 3-4 måneder MEN kun hvis kommunen

- ikke trækker ferie kortet
- ikke trækker "forkert paragraf" kortet
- ikke trækker samarbejdskortet
- ikke trækker "barnets adfrædsforstyrrelse" kortet
- ikke bruger ufaglærte jvf ordblinde
- ikke genudreder barnet for alverdens andet
- ikke gentester ordblidnehed med formål at fjerne diagnosen

Kommunen er udspekuleret og jeg er påvirket af det. Mest fordi millioner de bruger på at greje sig udenom fakta i sagen, penge som kun havde hjulpet rigtig mange ordblinde og BMSF børn spildes i millionklassen. Penge vi mangler og tabte pga dette ... efterlader os ... fattig. ALt imens det ene efter det andet chef som ikke gjor deres arbejde fik lukus håndtryk eller massive velkomst fester.

Men også fordi jeg mistede mange år af vores families liv til en urimelig og uretfærdig kamp. Men alleværst er Kommune har ligesom stjalet min børns skoleår og erstattede disse med grumme oplevelser fra lærer der tillod sig selv at kalde min børn dum og dovne trods deres IQ var i den høje ende eller uopdragne eller det der var værre.

Men alleværst er kommunen stjæler både børnenes og samfundets fremtidig muligheder for at klare sig på lige fod med andre børn ... jeg havde bevist jeg løst opgaven bedre end skolerne, trods min baggrund men det blev ikke anerkendt da Kommunen fik meget rtravlt med at flytte fokus fra en simpel råb om hjælp ... indtil vi i dag er på kne.

Efter påske skal vi igen skifte skole ... problemet er mit baarn og jeg magter ikke skift 10. Jeg magter det ikke! Jeg magter ikke en ny flok mennesker med deres egeetrådige gode ideer ... hvor de kassere os og vi så står uden andet end et socialrådgiver som rentskriver kommunens side.

10 skoler hvor vi ender de udskældte fordi vi tør sige det skolen levere er suboptimalt jvf barnet, at vi også mødt flere dysfunktionelel personer på vores vej er der ingen tvivl om i dag. At vi er påvirket ... mens dem der får os ligefrem mangler det vores udredning påpegede vi bør have.

Lærer, forældre og socialrådgivere som i deres uvidenhed skældt os ud ... er videre til det næste familie de i deres uvidenhed fejlbehandler. Fejl på fejl inden drøfter, retter eller tager ansvar for.

Tilbage er jeg hos en PPR leder som fandme vælger at betvivle vores mange udredninger ... fordi der er en ny Ordblinde test ... hvad fanden vil de teste og teste for ... de bruger da aldrig resultaterne. Det var netop min ord da jeg i sin tid tolkes som at nægte en forældre evne test - enhver abe der havde haft vores sag kun jo se det ikke strander hos min forældre evner. Det gav en ufin fagkonsulent en anbringelsesgrundlag ... derfra tog det 3 år at få sagen hjemgivet. Skaderne vi pådrog os fordi hun kopierede et annonym skriv frem for at sætte sig ind i barnets udredninger koster endnu.

Vores 9. skole fik ikke engang udrednigner de testede for udleveret ... ligesom de hellere ikke fik andet at vide end vi parkeres der. Skoleåret gik på at de "forfra afdækkede" hvad vi var for nogle ... og besluttede sig at kræve en ny fucking ordblidne TEST som det første.

Jeg er rasende for mit barn er ikke test villig - ikke efter alle deres tests hver gang skabte kaos i hans liv, trods testene blev lovet som at værende et hjælp og at stoppe social rådgivrens angreb på hans mor som konkret bare vil vise hans lærer de overså noget. Jeg er rasende fordi de ikke kan se indsats vs resulat.

Ja, godt du spurgte om det var dig. Andre plejer at sætte mig på plads - og hvis du nået hertil sætter du mig sikkert også på plads for jeg må være svært at samarbejde med ... men tænk hvis vi i 2010 bare fik det konkret som specialisterne mente, køblet på det de skrev i 2007 frem for det ene efter det andet vanvittig forløb hvor perosnalet manglede basale kundskaber jvf det vi kom med. Jeg er desværre bang for at Folkeskolen trods den glansbillede der måtte være nogen steder ... også mangler menige uddannede lærer. Så det er ikke mig, min børn eller vores herkomst!

Undtagen når nogeet mener jeg bare kan rejse til mit hjemland .... og jeg så kigger på dem og siger min børn er danskere og jeg er budnet af konventioner I nok ikke engang begriber er derude. Betyder det så at jeg, eller min børn så behandles anderledes end andre?

Åbentbart for nogen - udover handicap så skal jeg også kæmpe for om vi er integreret således at vi ikke kommer på familiekurses eller at jeg ikke først skal starte med "lære dansk" kurser. Værst er at jvf WPPSI/WISC tests siden 2007 så kun det ses min børn klarede og beherkede det danske sprog og kultur, til trods for min ikke vestelige baggrund.

Men i 2012 så kun psykologen betvivle om det var pga mig eller skolen at han ikke udviklede sig ... barnets skolegang var broget både hjemme og anbragt ... sjovt om nogen tør sige undskyldt for deres "opfattelser"? Den psykolog og hendes tanker - det opståade uden at hun mødt mig, men selvsikker var hun at barnet nok hellere bør fjernes hvis hans udvikling skal sikres. Problemet med dette var at Kommunen hellere ikke som led af en fjernelse formåede at sætte en behandlingsforslag efter en grundig udredning i værk. Det er som om Kommunen er ordblind ... de læser ikke deres bunker og bunker af skrivier de selv skaber - men de kan få noget skrevet ret hurtigt alt afhængig af det udfald de øsnker sagen skal have.Jeg var noget overraskede hvordan anbringelsens psykologen "vidergav" vores sag i 2013 og i 2014, samt den sidste gang i 2015. Hun må koste kommunen en hulens mange penge med det hun "vælger" for børn som hun mener skal "fjernes" fra byen. Gad vide hvornår PPR opdager det ... en ting er sikkert mit barns sag kender jeg, og det er i den grad kommet frem at noget ikke stemmer.

Han er både ordblind og ikke ordblind
Han er både klog og analfabet
Han er både adfærdsvanskeligt og den sødeste dreng
Han kan ikke gå i det danske skolesystem, til trods for at han kun kender den?
osv.


Problemet er at Barnets behov betyder INTET - socialrådgivere har overtaget opgaver som tidliger hørte ind under PPR fordi PPR ikke får det resourcer de skal bruge ude i skolerne mere. Alt imens ingen ser på om det socialrådgiver bestiller gavner børnene - hvad er det for en skole de bruger hvor inklusion på ingen måde er sikrede? Er deres skoler i heltaget lovligt i EU som har givet penge til at børn i medlemslande sikres et inklusiv skoleforløb?

Mit problem i alt dette var mest at jeg krævede inklusion i et samfund som på ingen måde ønsker hverken tidliger kriminelle, indvandre eller handicappede i deres hverdag. Tingene er ved at ændre sig - men det går for langsomt. At vi ender som udstødte og ikke engang må råbe op ... ja, det er netop den barrier jeg rammer.

Raske mennesker er så uviden om deres egen samfund, alt imens de lever livet og laver loven således at vi andre ikke kan deltage.

Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.