fredag den 22. april 2016

Fejldiagnose: Gustav forsøgte at tage sit eget liv tre gange


Gustav Gøttsch fik diagnosen ADHD som seksårig og fik medicin for sin sygdom. Men Gustav havde ikke ADHD.
Torsdag fortalte TV2/FYN historien om en massiv stigning i antallet af stillede diagnoser. Patientforeninger hilser udviklingen velkommen, mens forskere advarer mod risikoen for overdiagnosticering og fejldiagnoser.
For ifølge eksperterne skyldes de mange diagnoser ikke, at flere danskere er blevet syge. Det skyldes derimod, at flere bliver behandlet for sygdomme, som de aldrig ville være behandlet for tidligere. Eller de bliver behandlet for sygdomme, som de slet ikke har.
- Jeg har jo hele tiden troet, at jeg var anderledes
En af de sygdomme hvor antallet af diagnoser er steget voldsomt inden for de seneste år - er den psykiske lidelse ADHD.
En lidelse som den nu 15-årige Gustav Gøttsch endelig er sluppet af med, men først efter en lang kamp.
- Jeg har gået hele mit liv fra slutningen af børnehaven og troet, at jeg var anderledes. At jeg hele tiden skulle styre mig. Selvom jeg i princippet bare var en ganske almindelig dreng.
Gustav Gøttsch var bare seks år, da han fik diagnosen. Han viste alle de klassiske tegn ved ADHD, og Gustav fik som mange andre medicin for sin lidelse. Medicin, som gjorde ham syg.
- Vi kunne jo se nogle vanvittige bivirkninger. Han havde ondt i maven. Han kunne ikke spise noget. Var meget urolig. Han lignede en, der havde en tordensky over hovedet, fortæller Gustav's mor, Johnna Gøttsch.
- Jeg var konstant træt. Og min lunte var så kort. Jeg følte konstant, at jeg var nødt til at holde mig selv vågen for, at jeg ikke faldt i søvn, fortæller Gustav Gøttsch.

Gustav giver op
Diagnosen overskyggede alt for familien.
- Jeg tror, at 80 procent af tiden gik med at holde styr på den her sag. Det har bare været mega-anstrengende, siger Johnna Gøttsch.
I halvandet år hang fejldiagnosen over Gustav Gøttsch. Og tre gange forsøgte han at begå selvmord.
- Sidste gang der klatrede han så op i de der lygtepæle, hvor der hang de her valgplakater. Fordi som han sagde; Nu kunne det være nok. Nu ville han tage de strømførende ledninger. Det vidste han jo godt var farligt, fortæller Gustavs mor.
Gustav Gøttsch blev heldigvis stoppet alle gange og blev så derefter trukket ud af skolen og stoppede omgående med sin ADHD-medicin.
- Vi troede jo ikke på det. Man går jo fuldstændig i chok.
- Vi kiggede på hinanden, og der går det egentlig først op for os, at han var.... meget dårlig. Og hvis man havde haft ham som voksen, så havde man indlagt ham på en p-afdeling. For han var faktisk rigtig dårlig og meget skrøbelig. Og meget påvirket af de bivirkninger, der var med den medicin, siger Johnna Gøttsch.

Det vigtigste papir
I dag har familien papir på, at Gustav ikke er syg. Et stykke papir, der ligger øverst i det fyldte ringbind, der tæller hundredevis af dokumenter, og som er symbolet på en mørk fortid i familien Gøttsch.
- Vi tænker jo, at det her dokument er det vigtigste dokument. Det er det, vi tager først med, hvis huset brænder. Fordi det her er det, der beviser, at Gustav ikke er syg, forklarer Johnna Gøttsch.

Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.