søndag den 10. april 2016

Test- og evalueringsværktøjer i Skolen

Test- og evalueringsværktøjer i Skolen

 



På visse Skoler arbejder lærer systematisk med evaluering og test som et hjælpeværktøj for lærerne til løbende at evaluere den enkelte elev og målrette den kommende undervisning. Det sker desværre sjælden og er meget resourcekrævende. WISC viser kortsagt om  barnet følger indlæringskurven for normale børn i et normal skoleforløb. WISC tages af en psykolog som har brug for at vide hvordan barnets skolegang udviklede sig for at psykologen kan redegøre for WISC testens resultater dvs et klog barn kan faktisk testes retarderet hvis de i skolen ikke lærer pga ordblindhed eller talblindhed eller ASF problematikker eller ADHD. Derfor bør WISC testen IKKE anvendes uden at psykolgoen observerede barnet hjemme, i skolen og alene. En WISC test kan aldrig måle et barn for højt men når et WISC test anvendes uden at psykologen får et indblik i barnets skolegang, eller hvis et barn er traumatiseret, deprimeret eller fyldt med angst så kan en WISC faktisk være brugt til at fejlplacere et barn. Derfor et der vigtigt hvis I tror jeres børn måske vil få skole problemer at sikre et WISC test før I er i dyb vand ... enten privat eller ved PPR. Desværre som ved mange skolesager tester PPR børenen når bålet brænder og mens skaderne udvikler sig .... så er det ikke let at vide hvad kom først. Men hvis jeres skole tager tests, også Nationale tests så kan I se barnets udvikling eller manglende skole udvikling. Tests er et redskab ... og redskaber kan bruges på mange måder.

Dansk

Matematik

0. kl.
Læseevaluering på begyndertrinnet
LUS
CHIPS
Evt. MG
1. kl.
Læseevaluering på begyndertrinnet
LUS
Evt. MG
2. kl.
Læseevaluering på begyndertrinnet
LUS
Nonordsstavning
National læsetest
Evt. MG
3. kl.
LUS
National test
Evt. MG
4. kl.
LUS
National læsetest
Evt. MG og FG
5. kl.
LUS
Evt. MG og FG
6. kl.
LUS
National læsetest
National test
Evt. MG og FG
Om Læseevaluering: I børnehaveklassen tages 3 deltest første gang: "Store bogstaver", "Find billedet", "Vokaler" og der tilføjes til foråret i forbindelse med LUS-samtalen prøven "Alle bogstaver". I 1. og 2. klasse arbejdes videre med materialet. På 5. årgang er der mulighed for at teste med Læs5, m.h.b. at evaluere elevernes faglige læsning.
 

Om LUS:
I læsning er det vigtigste redskab evalueringsværkstøjet LUS, som anvendes på alle klassetrin. LUS er et:
- Pædagogisk beskriveværkstøj om børns læsning, der beskriver en læseudviklingsproces skridt for skridt - Evalueringsværktøj omkring børns læsefærdigheder - Dialogværktøj mellem elever, forældre og lærere
Børnene "LUS'es" løbende ca. to gange om året. 


Trinmål for læsning:

Klassetrin

LUS-trin

(læsefaglighed)

 

Vejledende Lix

Læsehastighed

2. klasse               13           80 ord/minut
3. klasse               15              15-20   150 ord/minut 
4. klasse               16              20-25   180 ord/minut
5. klasse               17              25-30   200 ord/minut
6. klasse               18a              30-35   220 ord/minut
Læsefaglighed og læsehastighed vurderes adskilt fra hinanden. Eleven kan altså godt ligge på et højt LUS-trin, selv om læsehastigheden er lav.
Om nonordsstavning
Nonordsstavning er en test, hvor børnene skal skrive 25 vrøvleord. Testen tages på klassen af læsevejlederen og tager ca. 10 minutter. Den er en første screening for at finde elever med dysleksi (ordblindhed). 

CHIPS Chipsen er en test, som fortæller, hvordan barnet tænker, dvs. hvilket udviklingstrin barnet er nået til og kan arbejde på. Chipsen tages i begyndelsen og slutningen af 0. klasse. 
ST-prøver  På 2. til 6. klassetrin kan elevernes staveudvikling testes med ST-prøverne. ST-prøverne er diagnosticerende prøver, som viser, hvor langt barnet er kommet i sin staveudvikling.
Der foretages en sammentælling af antallet af korrekt løste opgaver, og denne sammentælling viser, hvor eleven befinder sig i den såkaldte C-skala. C-værdierne kan groft oversættes således:
C1-2          : tyder på alvorlige indlæringsvanskeligheder
C3             : usikkert indlært
C4             : standpunktet under middel
C5             : standpunktet er middel
C6             : standpunktet er over middel
C7-10        : Stoffet er sikkert indlært
C-værdierne indsættes i en klasseprofil. I den landsgennemsnitlige fordeling ligger 20 % på C5 og resten af klassen ligger som en pyramide deromkring, men en klasseprofil kan sagtens afvige meget fra det gennemsnitlige.  

Matematik FG og MG er diagnosticerende matematiktest.  FG tester de grundlæggende færdigheder indenfor de 4 regningsarter (plus, minus, gange og dividere). Til denne test må der ikke anvendes hjælpemidler.  MG tester grundlæggende, matematiske færdigheder og områder.
Testene opgøres, så læreren kan se, hvordan både eleven og klassen har tilegnet sig de forskellige områder. Læreren kan altså se, på hvilke områder den enkelte elev og/eller klassen har brug for en ekstra indsats.
Der foretages en sammentælling af antallet af korrekt løste opgaver, og denne sammentælling viser, hvor eleven befinder sig i den såkaldte C-skala. C-værdierne kan groft oversættes således:
C1-2          : tyder på alvorlige indlæringsvanskeligheder
C3             : usikkert indlært
C4             : standpunktet under middel
C5             : standpunktet er middel
C6             : standpunktet er over middel
C7-10        : Stoffet er sikkert indlært
C-værdierne indsættes i en klasseprofil. I den landsgennemsnitlige fordeling ligger 20 % på C5 og resten af klassen ligger som en pyramide deromkring, men en klasseprofil kan sagtens afvige meget fra det gennemsnitlige.  

  • Lærerne afleverer klasseprofiler i LUS, ST, MG og FG til ledelsen i foråret.
  • Det følges op af en konference med læsevejleder og en repræsentant fra skolens ledelse.
  • Evaluering/testresultater indgår som en del af elevplanerne i foråret.
  • Evaluering/test foretages så vidt muligt så de kan indgå som en del af planlægningen af STU (særligt tilrettelagt undervisning)
Vi vurderer løbende, hvorvidt de nationale test kan erstatte noget af ovenstående, men det ser indtil videre ikke ud til at være tilfældet.

Anbragte børn har lige så meget ret til disse tests, hvor det er bopælskommunes ansvar. Det vil ingen vide så meget om men Ankestyrelsn og Klagenævnet ved det godt. En anbringelse kan ALDRIG fjerne et barns §20 støtte behov som kommunerne påstår. Husk at kende jeres rettigheder og få juridisk vejleding jvf dette. Jeg skriver en indlæg om det en dag ... Socialloven kan tvinge en skolepalcering igennem jvf §69 som Kommunen træffer en afgørelse om, dette kan påklages til Ankestyrelsen men det erstatter IKKE barnets §20 støtte, så være obs på dette da Kommuner snedig fjerner børns §20 støtte vha en anbringelse. Klagenævnet for special undervisningen skal så vurderer om barnets undervisningsmæsige indhold dækker barnets behov. Desværre er de ikke meget for at anbragte børn sikres de rette paragraffer netop fordi inditl i år har Ombudsmanden ikke helt præciserede hvorledes anbragte børns skolegang skal være omfattet af Folkeskolelovens fulde fagpakke.

Kommunen vil ikke være glad for jeres viden, I vil møde modstand men det er jer som skal gennemskue om interneskoler ved jeres børns anbringelsessted underviser eller sjusser. Inklusion gælder også for anbragte børn men Kommunens Folkeskole er tilbæjelig at lave "modtagertype" klasser for at netop undgå disse børn forstyrre de normale børns skolegang. Børn skaber sig ikke i skolen uden at der er gode grundlag for dette og det er ofte overset inlæringsproblemer mere end sociale og emotionelle forstyrrelser. KUN en psykiater kan diagnosticere børn ... det kan PPR henvise til. Anbringelsessteder, pædagoger og lærer og socialrådgivere har menigner om den slags men så er de langt udover deres uddannelses niveau. Desværre er det tabulagt så kræv jeres børn bliver ordenltigt udredt. Psykiatrien er hellere ikke for søde ved familier der er omtalt udsat via Kommunen men det er på tide at nogen skælner skidt fra kanel! For mange børn anbringes hvor det er "min mor kun ikke styr mig" og hvor barnet i årevis fejlhåndteres med ret grimme følger ...


  


Husk jvf folkeskolelovens §54 har I som forældre ret til at være enig eller uenig i det skole Kommunen vælger ... Kommunen kan ikke begrunde en placering udenom den paragraf uden at redegøre jeres placering vha §20 og specialundervisningen hvis de vil have barnet i en behandlingskole. Det kan kommunen bruge sociallovens §69 til, men ikke uden at I kan påklage beslutnignen jvf Folekskolelovens §54 og §20 samt §22 støtte ... det glemmer alle ... Ankestyrelsen forklarer denne sammenhæng til Kommunen oftere nu om dage. Især takket om budsmandens indsats jvf anbragte børn og idet der lige netop nu er fokus jvf disse børns skolegang og inklusion. En anbrignelse fjerner ikke forældrenes rettigheder at ved alt om deres børns skolegang, at være medindraget og at kan have ønsker eller andet jvf deres valg af deres børns skolegang. Det glemmer kommunen alt for tit.

Fleste Interne skoler er noget værre humbug. Disse skal overholde loven men det er svært som tilsynet er nu om dage for det er den lokale folkeskole som har tilsynsopgaven og vi må sige det som det er: Ingen vil have problemerne på deres skole så Kommunalstryrelserne er selv ud om hvor gjalt det går jvf disse børns skolegang. Husk den anbringende Kommune betaler skolekommunen så selv om Kommunen tror de eksportere deres problemer giver de skam deres egne penge med dvs ofte 30 000kr om månenden per barn, med løse udgifter til transport og hjælpemidler oveni. Så lad dig ikke spise af med at barnet ikke kan være hjemme, på jeres lokale skole ... med en til en støtte som aktiv medlem i klassen! Kommunen renger med refusioner MEN når alt er medregnet kan enhver kvik rådmand se hvis de penge de betaler ikke levere børn med afgangseksamener som kan bruges er disse børn evighedsklienter.

Udkantsdanmark er dumme at tage imod anbragte skolebørn især hvis de ikke sikrer børnenes skolegang men de kommuner som eksportere børnene dummer sig også - se ungerne vender hjem og fylder ved jocentrene.

Og hvis I ikke ved det endnu så behandles handicappede børn efter det samme paragraffer ... det gælder for socio emotionelle, ordblinde, ADHD, Autisme osv. så tænk jer om før Kommunen holder jer ansvarlige for jeres børs skolegang. Vi er forældre og bør ikke være gidsler i et økonomisk presset situation. Det som virkeligt er kedelige er at raske forældre, med raske børn ikke gider Inklusion da de ser børn som et problem ... det er ikke børnene der er problemet med voksne som på ingen måde er klædt på til opgaven og som flytter fokus til børn der på ingen måde bør holdes ansvarlige for om de reagere indad eller udad. Opdragelse er mange til ... jeg tænker vi må begynde med at opdrage Kommunerne. Det er trods alt Kommunalstyrelsen som skulle løse opgaven jvf Inklusion men som på et eller andet mystisk fifleri smider sorteper videre til forældre, og hvor det er børnene som mangler deres basale færdigheder: Et grundskolegang.

STU forløb er ikke en løsning men et symptom på at noget er rivende gjalt i 98 kommuner. Tænk, f.eks har ingen af disse Kommuner bestilt indlæsing af et eneste grundskolebog til blinde eller ordblinde børn. Tænk lidt over det med viden om at syntetisk tale ikke er alt for god til oplæsning af "forskellige genrer" set i skolebøger fra 7 til 9 klasse. Syntetisk tale har ikke det fornøden ordforråd endnu til at skolebørn kan klare alt med det som løsning. Skolelærer har således et massiv arbejde I at gøre stoffet tilgængligt for ca 10% af skolebørnene uden at de får timer for den slags ... noget som kun behøves at leveres en gang hvis det var centralt via NOTA eller E17. Sikke som vi spilder lærers tid ... som om de har nok minutter til det enkeldte barn. Syntetisk tale er et superb redskab i klassen - men ikke et erstatning for alt grundskolestof.

Tænk hvis børn kun låne deres skolebøger på lyd og film eller som bogsraver alt efter barnets læringsprofil ... tænk om det vil frigive lærens tid til at kunne være mentor og støtte? Børn kan ikke bare palceres i et hjørne med et lydbog, eller PC program men læren kan hellere ikke opfinde den dye tallerken hver gang. Det er disse børn som fylder ... især på beahndlingskoler de ikke bør havne i hvis Folke og friskoler havde materialer tilgængeligt i det format børnene skal bruge. Og samt kun, hvis nødvendigt teste et barn for at kunne redegøre til deres Kommunalstyrelsen hvad der er af behov i skolen ... ikke for at bevise om de arbejder. For lærer arbejder ... desværre er deres tid spild med at sortere børn videre ...

Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.