tirsdag den 31. maj 2016

UN Guidlines: Determining the need for alternative care


It is important to bear three things in mind. 


First, the Guidelines are precisely that: they create neither new rights nor binding obligations, but are intended as suggestions for policy orientation agreed on the basis of current knowledge and grounded in the Convention on the Rights of the Child. They are a key document, but they are not necessarily definitive, any more than the Convention itself is the “final” document for all time.

Second, the Guidelines are by no means directed solely at governments but to all services, organisations and professionals involved with alternative care issues, including in an indirect manner such as those who deal with the broader context of social policy.

The third point is that the Guidelines seek above all to promote individualised responses tailored to the situation and needs of each child who has been, or risks being, placed in out-of-home care, and that are consonant with his/her human rights.

Respect for two fundamental principles underlies the approach:

1) the ‘necessity principle’, to ensure that placement in an alternative care setting is limited to cases where it is genuinely warranted, and
2) the ‘suitability principle’ whereby, if such alternative care is indeed deemed to be necessary, the solution is constructive and appropriate for each child concerned.


The Guidelines set out a wide range of measures - from the global to the individual - that should be brought into play when seeking to apply the ‘necessity principle’ by discouraging recourse to alternative care options, including:

‐ addressing negative societal factors (discrimination, marginalization, stigmatization of certain groups etc.);

‐ improving family support and the reintegration system in order to ensure that
families are empowered and motivated to take care of their children on their own;

consultation and counselling services with the child and his/her parents and the wider family and every person that the child feels important for his/her life.


Throughout the Guidelines, the need for consultation with the child in particular, and making sure that his/her views are taken into account, is constantly highlighted, as is the active involvement of the parents and others concerned;

ensuring that parents in difficulty are offered options that will preclude their felt-need to relinquish their child, so that initiatives to do so are reduced to a minimum; (erm???????)

stopping unwarranted removal and arbitrary decisions that separate the child from his/her family.

The Guidelines contain a very important policy principle: if material
circumstances - poverty - are at the heart of a family’s problems, neither that situation nor its direct or indirect consequences can serve alone to justify the removal of a child from parental care. A report by ATD Quart-Monde demonstrated that children in industrialised and developing countries alike were still being removed from their families on the sole grounds of the latters’ poverty;

‐ having in place an effective gate-keeping mechanism to assess each child’s needs and situation, with an adequate range of options available to guarantee that children who could be cared for in other ways do not come into the formal care system.

prohibiting the ‘recruitment’ or retention of children in residential care facilities as a means of maximising funding when the latter is based on the number of children in their care, and discarding forms of financing that encourage unnecessary placements. This still happens in some parts of Europe.
In parallel with these actions to implement the ‘necessity principle’ by preventing the unwarranted placement of children in alternative care are those to ensure adherence to the equally vital ‘suitability principle’.


www.childoneurope.org/issues/publications/COEseries%207.pdf

søndag den 29. maj 2016

Hvordan trækker en snegl vejret?



Ja, snegle er sær, langsomt og har deres hjem på deres ryg. Måske derfor min søns yndlings dyr da han var 2 passende var en snegl? Samlet i spandevis, sat ud hver aften og fundet hver morgen ... passet, plejet og beskyttet. Sådan som han lært hjemmefra, hvor vuggestuen aldrig skældt ud men hjalp ham passe hans kryb. Jeg vil nok ikke havde accepterede de kom hjem som klassens hamster måtte.

Se, snegle har enten geller eller lunger! Gad vide om mennesker også vil udvikle sig til at være så forskelligt fra hinanden eller om det bare er vores hjerner som fungerer forskelligt nok at det kan ses? Neurodiversitet jvf ASD, ADHD, Dyslexia ... eller alle de andre hvor deres diversitet ses som en gave f.eks fodbold, håndbold spillere eller byens kunstner ved lidt om diversitet.

Som snegle har alle behov for et tilpadset miljø således har mennesker også ehov for tilpadsning ind i mellem ... tænk hvor ked af en vandsnegl vil blive hvis den skulle op ad vandet? Alt efter om redningsmanden/kvinden forstår om det er en vand eller landsnegl? Det kan være en redningsaktion eller mord.

Sådan er det for mennesker også ... flere meget talentfulde mennesker beretter om deres barndom hvor de ikke helt var spottet, ikke helt fik den rette bistand, ikke altid kunne med deres medmennesker. Men meget få forstår at de er forskelligt som snegle er forskelligt.

Ja, mennesker også forskelligt. Man skal kigge godt efter om et menneske trives med det de oplever, især som vi forventer alle tilpadser sig. Det er en umulig opgave at tvinge alle ind i et model - mon ikke folk vil forstå det i Skoler som de forstår det jvf Talentsport? Men vil vil have Skolen blir en pengestyret miljø. Nå nej det er allerede kommet dertil ... bare uden anerkendelse for forskellighed.



#‎2eKids‬ ‪#‎ASL‬#ASD Once in a Lifetime











The life of a parent of a deaf kidlet and a Gifted mom learning ‪#‎ASL‬ (American Sign Language not American Soccer League) is so well explained in Once in a Lifetime, also known as Danielle Steel's book Once in a Lifetime, made into a 1994 television film directed by Michael Miller.

To best explain why the Gifted Children Community becomes polarized I can refer to this movie. You have to see the part where the boy really wants to play with the normal children, but they have to leave? That part is how Gifted Children leave their 2e mates behind, such is life. To understand that fully you have to be mom of an ASF, ASD, ADHD, Dyslexic, Blind or Deaf child. Not many of us are.

But as Deaf children still have problems, as they did 50 years ago ... Gifted Children certainly do as well. Advocacy is not easy. We can only teach about it.

The 2e ones with language problems certainly need very stubborn mothers, luckily they often have since mothers leave no stone unturned. We certainly have serious language problems in our home, and it is not only due to us being foreigners. If only that was the only issue!

People with Language Problems can as adults adapt faster, sometimes too fast for other people to follow. But we can be very stubborn, and easily misunderstood because we learned that in school. In school other children were accommodated for and we were struggling but had to survive alot earlier than other kids needed those skills! Language problems such as being deaf, blind or dyslexic are so often not understood or even missed by schools, even professionals unless the problem is profound like in that movie. In the same way Giftedness is often only noted if it is profound. If a kid is 2e aka Gifted with a disability then the kid can mask their problem alot longer and the solution is alot more complex.




Since I hardly ever watch TV, but last night visiting a friend I was made to watch this Danielle Steele movie! I could not just leave as we had just been served coffee ... haha mushy, heart string stuff, my son watched too with only some scenes being a bit harse depending on the childs needs ... and also very well made into a family movie time Xmas film.

The movie was just the thing for my neighbour secretly still looking for a mate, I enjoyed the handicap parts and my kidlet certainly enjoyed the being on the Hollywood set bits.

See, luckily for me the story had an amazing background setting about "being the mother of a deaf child" in a country that believed in institutionalizing children with handicap was the best practise.

Sadly, like where I am living, people still chose to institutionalize their handicapped children and municipalities enforce that without realizing we actually have the right to choose. People do not realize non verbal children due to autism also learn to sign at a very young age. In the Gifted Community mothers have realized their children can learn baby sign language before the children talk ... things can be very interrelated.

Although I read Danielle Steels books. A teacher forced me out of my comfort zone. She was an author I chose, by being forced into it, for my book reports in about 1987 or so. I must admit it was really hard to find any Author that year, and I would never ever have read her books, but as a teacher forced me, I did what I had to do. See, our English teacher, that I babysat for once, made it a tough book report year - she gave us a stern "not these authors talk" and over into the romance category. Pretty much like our school psychologist is re enforcing public school at the moment, and meeting me stubbornly not complying.

So being pushed right out of my comfort zone, 3 isles down from my normal area I found myself, wandering around. I swear the librarian stared that day since it was an area that definitely did not contain any authors I had been reading, and I had my ways at the time not heard or seen until I needed something. I was, already then, not an easy customer to please. I think due to her being forced to allow me to read adult material at an early age she kept an eye on me. Just watching from her desk.

I was a keen reader and had been a fan of authors such as Stephen King, Dean Koontz, Douglas Adams since I was 12 or so. All of them were only in the 16+ area and I had to have a note from home in order to get access, as the librarian never ever forgot. Neither did I - I wonder if my Gran had refused if I would have been forced to reread the childrens section or would I have become a socializing brat? I think my Gran realised to rather keep me reading than to let me loose in town on my own.

And there I was - forced at 16 to read for school? Ok, better late than never that our school made us read. Many of my classmates never ever read anything out of school, but they knew when surfing was going to be great without google. I don't think the teachers, excetp for one understood how to find them before they stayed for and extra surf.

Knowing how the other kids must feel not normally reading, I felt their pain having to find a book from the non-sci fi  / horror section. I almost feel sorry for the surfers today and wonder who they called in for "help" with that book report since that teacher was sharper than most - they were certainly handing in homework that year! Even I was making more effort than I had for some time. The headmaster was trying to keep our school afloat I realise today, and luckely the school survived, sadly the sense of community and making sure the local school is great politicians forget.
 
Our local #Muizenberg library was well stocked in the old days as it was a superb holiday destination visually similar to Turkey, France, Myrtle Beach ect ... so there just before giving up I found Danielle Steele.

Who would have thought I would be taken back to my childhood 30 yrs ago, by a movie of an author I read once? My children need to come with me to see where and how I grew up - and meet my community - they might be able to bring some of that to #odense. Not many of us live in Muizenberg today, but we have never forgotten our beach with the pretty huts, that at a bit Norwegian, Greenlandish as well as Danish Summer houselike!



As Muizenberg was a very popular destination 30 years ago, Danielle Steel must have been popular since I found a little section that stood out. Being pressured for time, busy with my own stuff as kids choose when school is of no interest, it was fast reading with a report due the next day.

I must admit it gave me the least effort for an A, a first for English on my report card if my memory serves me correctly. I always got an A for Maths, but never lifted a finger in order to do so, as well as for Afrikaans as a second language where effort was not needed.

Differentiation was then like now - no time for enrichment. But English as a first language coming from a German/Afrikaans home was just a bitch. I have still not figured out grammar, but that is due to dyslexia so I might solve the problem teaching my kid his grammar.

So funny to see her movie and note how well researched her novel was. ASL grammar is unrelated to that of English, but I noted her saying it was related to French!

In the movie they clipped that it was actually related to French Sign Language (LSF), not French as such. ASL was created in this situation of language contact, as a bridge language, common language, trade language or vehicular language influenced by its forerunners but distinct from all of them. Pretty much as Afrikaans was developed in South Africa and a language that made it easier for me when I needed to learn Danish - all I needed to do was not to learn language from book systems. As a child I had met many foreigners coming to Muizenberg, some even retired there.

The French Signing interest sidestep i beacuse my kidlet is an avid French and ASL learner ... I noted this, as her spare time hobby influences our home. If you need more wikipedia has an very informative start ... youtube can teach ASL via music, movies ect but this "once in a lifetime" movie can explain how it works for 2e families.





I saved som links on #pinterest ... and see the new function ... finding visually similar results. Now, learning is pretty much applying the findings for similar results. More on that another day.





fredag den 27. maj 2016

Ordblinde bliver hørt .... kommuner kan have travlrt med ikke anerkende ordblindhed


Artikel: Klagenævnet for Specialundervisning ændrede næsten hver fjerde af kommunernes afgørelser i 2015

I 2015 ændrede Klagenævnet for Specialundervisning 22 procent af kommunernes afgørelser. Det er flere end året før, viser nævnets årsrapport for 2015.
Af specialkonsulent Charlotte Kirkeby
Denne artikel er en del af nyhedsbrevet Nyt fra Ankestyrelsen nr. 3, 2016.
Klagenævnet for Specialundervisning har udgivet årsrapporten for 2015. Den viser blandt andet, at nævnet ændrede 22 procent af kommunernes afgørelser. I 2014 var tallet 17 procent.
Nævnets enighed i kommunernes afgørelser om specialundervisning er faldet i forhold til 2014. I 2015 var nævnet enigt i 42 procent af kommunerne afgørelser. I 2014 var tallet 52 procent.
Klagenævnet for Specialundervisning behandler klager over kommunale afgørelser om specialundervisning og specialpædagogisk bistand til børn, unge og voksne.

Afgørelser om ordblinde børn ændres oftest

Klagenævnet for Specialundervisning har især ændret kommunernes afgørelser i sager om undervisningstilbud til ordblinde børn.  Her er kommunens afgørelse blevet ændret i 68 procent af sagerne. Nævnet har vurderet, at barnets behov ikke kunne tilgodeses i det undervisningstilbud, som kommunen har visiteret barnet til.
I alt har nævnet i 2015 behandlet 28 sager om ordblinde.

Ordblinde børn og særlige skoletilbud

I de sager, hvor afgørelsen er blevet ændret, har barnets klasse typisk været en almindelig folkeskoleklasse eller en specialklasse, som ikke har været målrettet børn med læsevanskeligheder. Nævnet har her vurderet, at skolens tilbud ikke har kunnet dække barnets behov. Det drejer sig nemlig typisk om børn med massive læse-, stave- og skrivevanskeligheder.
Barnet skal derfor undervises i et miljø, hvor underviserne har erfaring og viden om elever med læse-, stave- og skrivevanskeligheder. Barnet skal modtage kompetent, struktureret og individuelt tilrettelagt undervisning. Desuden skal barnet trænes til at bruge it-hjælpemidler, der kan kompensere for vanskelighederne, så de står mindst muligt i vejen for barnets faglige og personlige udvikling og trivsel.

Fritaget for fag og timer

Klagenævnet for Specialundervisning har i en række af sagerne om ordblinde børn set, at skolen har nedsat barnets antal af fag og timer. Det er sket, for at barnet kan gå i en almenklasse. Det er kun elever, der modtager specialundervisning, som kan blive fritaget for fag. En fritagelse for et fag forudsætter også, at eleven har usædvanligt store vanskeligheder i faget. Vanskelighederne skal være så store, at kommunen skønner, at det er uhensigtsmæssigt at give eleven specialundervisning i faget.
Endelig skal forældrene give samtykke til, at barnet kan blive fritaget fra fagene, og pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) skal inddrages.

Formelle fejl støt stigende

Årsrapporten viser, at der fortsat bliver flere sager med formelle fejl.
Der var formelle fejl i 78 procent af sagerne i 2015. Antallet af formelle fejl i sagerne har været støt stigende siden 2012.
De typiske fejl er mangelfulde begrundelser i afgørelserne eller slet ingen begrundelser.  Det gør det svært for borgeren at forstå kommunens afgørelse, når der ikke er en forklaring på afgørelsen.
I afslaget skal der stå, hvad kommunen har lagt vægt på i vurderingen af, om barnet eller den unge har behov for specialundervisning eller er omfattet af målgruppen for en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU).
I ungdomssagerne ses et generelt problem. Her oplyser kommunen, at den unge er omfattet af målgruppen for en STU, men den unge er ikke henvist til en ønsket uddannelsesinstitution. Her har en del kommuner ikke begrundet, hvorfor den unge ikke får medhold i den del af ansøgningen.
Ankestyrelsens sekretariat for Klagenævnet for Specialundervisning har drøftet problemet med Børne- og Kulturchefforeningen. Foreningen vil undersøge, hvad forvaltningerne kan gøre for at mindske antallet af fejl.

torsdag den 19. maj 2016

Børnebesparelser knækker også de kloge, men rammer de svageste med handicap hårdt! Så koster det millioner #Odense skal spare igen ...


   



http://www.fyens.dk/odense/Millionbesparelser-i-Odense-Faerre-laerere-og-paedagoger-hos-boernene/artikel/2998073

Denmark Light house poster

Imagine being able to show the way just with the blink of an eye. It’s only these tall good-looking guys who can do that. And they are very good at it.
So good in fact that they can wink all the way out to the rugged sailors who fall in love a little, but still sail in the other direction. Via http://vissevasse.com
Besparelserne rammer ALLE men der er en ubalance og Kommunens Børn og Unges anbringelses område anbringer skolebørn, fordi Kommunen ikke selv kan afhjælpe problemet. Disse sager er ofte meget kompleks ... men når PPR ikke har råd til specialister, råd til at implementere det udredninger anbefaler og slet ikke har lærer kræfter som kan overskue at lære mere om enkelte børn, så koster det i det lange løb.

Pengen blev brugt op på en fejlslåen anbringelse som ikke leverede varen ... de andre aktører kun snyde kommunen, men anbringelses området sikrede sig selv ved at klage til ombudsmanden. Problemet er at ingen sikrede om de nu også levere det som Kommunen forventede - Børn og Unge har et svært og tung opgave. Skolerne har længe ikke haft tilstrækkelige ressourcer og specialtilbud kæmper for overlevelse ... hvor vil de gøre af alle de børn som ikke klarer sig som lærer kræfter svinder ind?

Ja, vi skal spare men vi skal afværge dyr sager og spotte de børn som vi ved fejl håndteres. Børn med ordblindhed, og Børn emd særlig forudsætnigner som kan skjule deres handicap og som fejlbehandles grundet manglende viden om deres eksistens.


Anbringelser koster millioner når skolesager kommer så langt ud, fordi Børn og Unge ikke har det fornøden kompetencer til kompleksesager. Men også fordi fagkonsulenter træffer valg som ingen kan forstå, når sager ses efter. Det vidste PPRs psykolger vores sag var, kompleks men Skoleafdelingens Pædagogisk konsulent afvist dem, mig og det kostede ...

Educational misplacement er trist ... vi kommer ikke videre uden resourcerne, græsset er ikke grønnere på den anden side som en klog kvinde råbt højt til mig. Men jeg gruer for de børn som tabes "her og nu", fordi vi skal bruge den plads indtil han har indhentede det forsømte, men hellere ikke trives netop fordi disse besparelser har ramt folkeskolen for hårdt at de kan kalre inklusion.

Det er ikke særligt klogt at lade ordblinde og BMSF børn i stikken. Ingen gjor det med vilje, hverken mig som mor eller kommunen som forvaltning. Men det var en kompleks sammensætning af uheldige omstændigheder. Det har desværre stor omkostninger for byen i mange år frem hvis ikke børnene spottes og hjælpes før skolestart og når de f. eks skal lære at læse / skrive i indskølingen eller skal støttes for at de ikke keder sig så meget at de glemmes og deres udvikling går i stå. Vi er en af de oversete netop fordi en helhedsorienterede indsats udeblev ... bagklogskabets klare lys ... nu håber jeg vi kan hurtigt bygge en lystårn så dyr, komplekse sager som min børns afværges. Det er til gavn for alle - og med lidt frigiver vi resourcer til fælles afbenyttelse. Jeg håber Rådkvinden ser fornouften og indser hvad denne valg koster når udsatte børn fejl håndteres. At kommunen anbringefor at 
De mest udsatte børn i Odense skal have bedre skolegang virker jo ikke. Vi skal tænke og omprioritere, nu. Kommunen brugt langt over 5 million kroner, fordi de ikke i kommunal regi havde plads til talentpleje ... de kloge klarer sig selv, uden problemer men alle ved jo børnene lander ufriviligt i specialtilbud, fejlplacerede ... i mange år!

5 millioner kroner skal gavne anbragte børn - Odense Kommune

www.odense.dk › Presse › Pressemeddelelser › Pressemeddelelser 2015
Beslutningen medfører samtidig, at en talentindsats i folkeskolen venter til 2017. ... For det første skal de mest udsatte børn have et særligt læringsløft, så de ...

De tungeste skal løftes - talenterne må vente | P4 Fyn | DR

www.dr.dk/p4fyn/artikel/nyheder/2015/10/27/164045.htm
27. okt. 2015 - De mest udsatte børn i Odense skal have bedre skolegang. Det betyder, at en talentsatsning udsættes.

Fejldiagnose: Gustav forsøgte at tage sit eget liv tre gange | TV 2 Fyn

www.tv2fyn.dk/artikel/fejldiagnose-gustav-forsoegte-tage-sit-eget-liv-tre-gange
22. apr. 2016 - I halvandet år hang fejldiagnosen over Gustav Gøttsch. Og tre gange forsøgte han at begå selvmord. - Sidste gang der klatrede han så op i de ...

Han har gået i Centret fra 1. september 2016.

I første omgang var aftalen, at han skulle afprøve skoleforløbet i 3 måneder.

Han har gennem hele sit skoleforløb i Centret give udtryk for

  • At han ikke kan identificere sig med Centrets elevgruppe, da de øvrige elever har en autisme diagnose, hvilket han ikke har. (Men det var skoleafdelings løsning idet Mentiqa gik konkurs)
  • At han gerne vil være sammen med normale jævnaldrende, da han har et ønske, at være normal.
  • At han ikke kan motiveres i Centrets læringsmiljøer, da han har en oplevelse af, at han demotiveres, når han møder gentagelser, samt, at han generelt keder sig. (Dog skal vi huske 3 år uden skolegang pga anbringelse ikke gjor opgaven så let som vi tror)



Han oplever ikke, at han har eller kan etablere venskaber blandt de jævnaldrende i Centret. (Sådan kan det være når alle har det svært, så er det svært at få venner i skolen)



Han oplever, at han bruger meget lang tid på den transport, der er forbundet med skolegangen i Centret, og han oplever, at der generelt er for meget ’spildtid’, hvilket demotivere ham i at få oplevelsen af, at skoletilbuddet her er det rigtige for ham. (Transport har ikke været det stor problem f.esk 5 timer dagligt mod Mentiqa)



Centrets oplevelse af han er tæt på de oplevelser, som han selv beskriver. (Lærer har gjort deres bedste, og opgaven er tungt)



Centret oplever også, at han er en god dreng, som gerne vil samarbejde på trods af den manglende motivation, som det er beskrevet i ovenstående. (Dejligt når så mange siden 2011 gjor ham til bussemand, og reaktioner der kom deraf)



Centret oplever, at han ofte vælger at sidde alene med sin computer. (Sådan er det bare, og hverken Autisme eller ADHD eller Omsorgsvigt)



Centret oplever, at han gerne vil spille kort og andre strategispil med de andre elever, her ses en umoden adfærd hos ham, når han vil diskutere eller lave om på de i forvejen kendte og gældende spilleregler, hvilke de jævnaldrende forholder sig undrende og uforstående overfor. (Umødenhed kan være ... ja, nu kommer det igen ... Begavede børn: Følelsesmæssigt umodne eller følelsesmæssigt intens?
http://www.davidsongifted.org/db/Articles_id_10241.aspx obs google.translate.dk)
Sword, L.
Begavede og Creative Services, Australien

Denne artikel af Lesley Sword undersøger den følelsesmæssige intensitet begavede børn i forhold til de overexcitabilities, der er en del af Dabrowski teori om følelsesmæssige udvikling. Beskrivelser af følelsesmæssig intensitet er givet sammen med eksempler på adfærd i forbindelse med følelsesmæssige intensitet, der ofte fejlagtigt opfattes som følelsesmæssig umodenhed. Den konkluderer, at følelsesmæssig intensitet i begavede er afgørende for læringsprocessen og at begavede børn har brug for forståelse og støtte til at acceptere deres rige indre oplevelser og værdi følelsesmæssige intensitet som en styrke.




Centret oplever, at han kommer til tiden og har et stabilt fremmøde på skolen. (Det har det nu altid været med mindre vi oplever grov mobning, lærer chikane eller venter på PPR osv.)

Centret oplever, at han ofte giver udtryk for manglende motivation for at deltage aktivt i de læringsmiljøer, som han tilbydes at være en del af.

Centret oplever, at han fremstår umoden, set i forhold til hans alder, hvilket af voksne og jævnaldrende, her afspejler hans adfærd; han er utrænet og mangler erfaringer, dette medfører at han i sociale samspilssituationer og fællesskaber begrænser hans deltagelsesmuligheder. (Ja, det sker jo idet skoleafdelingen nedprioriterede hans social behov i mange år dvs både i 2011 og 2012-2015 trods protester fra hjemmet)



Skolefagligt er det svært at afdække hans skolefaglige præstationer og niveauer i de fag, hvor han deltager, da hans deltagelse må beskrives som sporadisk. Dette viser sig ved, at han sjældent deltager aktivt, og / eller deltager passivt samt er det almindeligt at han melder sig helt ud af læringsaktiviteterne, fordi han finder det for let eller kedeligt. (Han oplever de repitere men hagen ved alt er han gemmer sig når han ikke kan stoffet, selv kloge børn skal undervises og grundstene mangler ... det er det ene med det anden. Vi kan ikke læse udfra hans beskrivelser hvad behandlingsinstitutionen har leverede men alt antyder at det har ikke været det skolemæssige ...)



Han har deltaget i afviklingen af terminsprøver i fagene: dansk, matematik og engelsk, her løser han opgaverne på et gennemsnitsligt alderssvarende niveau under middel, hvilket har sammenhæng med, at han ikke har tilegnet sig de skolefaglige færdigheder, dels pga. at han ikke har haft et alderssvarende skoleforløb og dels pga. læse- og stavevanskeligheder. (Tja, 3 års anbringelse uden at problemet vi skrev om i 2010 belv løst? Folk skal vide hverken hjemmet eller konsulenter vi øsnkede må kom til før det brændt på for alle trods en super forløb inden på 1½ år ... trist men der skulle spares og hjemmeundervisngine var vurderet uden test, uden udredning værdiløs! Af en socialrådgivere som IKKE var kvalificeret og en psykolog som valgt en anbringelse på få minutter uden at forstå sagens kerne opgaver og som basaltset ikke gad sætte sig ind i sagen. Ikke det første gang men set før i stor avissager over flere år ... )


 

infolink2003.elbo.dk/PsyNyt/Dokumenter/doc/12403.pdf


mandag den 2. maj 2016

Hvordan skal dette forstås?? #bmsf #2ekids #autisme


Jeg er lidt tvivl om, hvordan vi kommer videre og vil bede dig overveje dette:


... det specialpædagogiske, så kan det være vi ikke har kigget bredt nok ud?


Du har jo som forælder undervisningsforpligtigelsen og det betyder at du jo kan henvende dig til din distrikskole og melde barnet ind, så kan vi derfra vurdere støttebehov, så du kan komme til det, som du så gerne vil, nemlig det almene og tæt på jeres bopæl og et almindeligt liv der.


Blot en tanke inden vi får gjort det her for besværligt for dig.

(Sidste gang anbragt de jo mit barn ved at hidkalde Børn og Unge i september 2011 uden min viden, som håndterede sagen ved at samle sammen i kuliserne et år frem ... med andre ord der gik Odense i den! Nu siger jeg ikke så meget men hvad med det han ikek kan, og kan ... er pointen med systemet at vores børns behov forsvinder dvs børnene lærer at smile uden at trives?)
He was not reading but faking it, this was i 2008. 4 yrs later I taught him to read, he is catching up and we don't know when it will hit the cieling but we know he is still 3 yrs behind age levels. Mainly due to the last 4 yrs where the foster care system wasted 3 yrs of our time, and now another year in a TEACCH setting that did not quite get the reading / writing issues. School has no idea of how this has made our lives hell. Behaviour is behaviour ... and always blame the parents. I am misbahving he is still going to school, for now. Now, we have no money, and we are not allowed to borrow materials in the teachers library and the system has not one school book used today put over to audio ... the synthetic voice is not our thing and wy too slow. He is seeing the point that we should read to him at age 14½ but who wants the world to know we have to to that? Well, he is batling with the disrgace and feeling really sad. Being 2e even with a simple dyslexia is hell. My question is WHY? Why did they go into denial and not just act?




Så er vi på vej ... hvad mon de finder ud af? Det gik op for os alle den 18. april at de ikke havde mit barns tidliger udrendigner ved PPR dvs alt fra 2007 indtil 2012 andeet end noget tilfældige breve fra skoleledere ... alt var forsvundet ... nu forstår jeg hvordan PPR accepterede den udredning af 2012! Jeg var så obs på atvære åben og sende alt ... det er trist! De anede jo ikke at jeg havde sendt dem alle tests, udrendinger osv. Men noget ser mig de PPR psykologer aldrigi gad læse de ting og jeg ved Børn go Unge afvist det blankt.

Men de har vist ikke nogle muligheder som de sagte: Der er ingen Mentiqa, så I skal i Centret. Men Centret anede intet om vores udredninger og sender os videre? Hvor mange gange skal vi "bare" videre?


Sæt ungen et par klassetrin ned, så skal det nok gå 7 og 8 med prepubertitet vil være såååå fine forhold for et barn der har det svært efter 4 års isolation med børn i den aldersgruppe. Jeg ved ikke helt ... for nogle af os er et eller to år nok på det trin, for mit banr der har det svært ... så vil han sidde med den vanskelige gruppe på 5 og 6 år. There is just no win ....vil I kunne dette?

Men hvordan skal det forstås??? Jeg fik ondt i maven da jeg læst dette - netop fordi de ikke ved hvad de skal gøre og har jo efter tvang hellere ikke kommet videre.

Problemet er ... vores lokale skole ... havde nok hellere ikke klarede opgaven. Så var vi på vej til Centret nu ... Hamsterhjullet er en dejlig ting, men kun hvis man ser på ...

Maybe the child has been spending hours on what should have been 30 minutes of homework, maybe he has begun to refer to himself as “stupidhead,” maybe he is reduced to tears three nights a week by Algebra 101 or essay assignments—but often all the school sees is a C student who “isn’t living up to his potential.”  http://www.theatlantic.com/education/archive/2016/01/the-charade-of-special-education-programs/421578

Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.