fredag den 1. august 2014

Problemer ved samvær ... og rådgiverens tolkninger! Press?



8.4.e Samlet om udvikling og adfærd Startdato 25.06.14 Slutdato 01.08.14

Problemer:
.... beskriver at det er bekymrende, at moren ikke evner at indleve sig i barnets behov, men presser ham i den korte tid, de har sammen, til at interessere sig for bøger, som han tydeligt viser modstand imod. Barnet ønsker samvær med en glad mor, der ikke presser ham og ikke bringer emner på banen ved samvær, som er frustrerende for ham – f.eks. samtaler om personalet på opholdsstedet, samtaler om advokater, sagsbehandlere og bisiddere ved møder mellem barnet og sagsbehandler.


Hov? Et problem for ... HVEM ... lad os lige skjelne skidt fra kanel her, og husk det nytter ikke noget at være uenig med en socialrådgivers synspunkter!


Socialrådgiverens tolkninger vs virkeligheden ... Jeg havde et barn det vil hjem, et barn som så hans familie under ekstrem press - skabt af kommunens valg. Anbringelsen var nok ikke en situation hvor man er "glad", men mere eet situation vi gjor det bedste ud af den time vi havde sammen hvert 3. uge under overvågning. Men overvej og tænk konsekvenser af at hvis jeg var glad og han oplevede det som "svigt" og værst tænkeligt at han treode jeg ikke vil have ham hjem? Jeg tror socialrådgivere og overvågning bør lige se at få tjeck på det stor helhed i sager som disse. Men så ved folk hvad de vil have og kan agere "glad"!

Måske var hele ideen med denne anbringelse at han ikke skulle gå i skole? (Skole var der et fravær på 33%) Måske skulle han ikke lære noget? (Han lærte baglængs, regression er nok et for stort ord for behandlingstæmet som troede han var ikke kvik nok da de vist ikke forstået hans udredninger eller det udtalelser de fik i sagen) Måske var de træt af hans udvikling på det læsemæssige plan (læs i kontekst at han er ordblind, lært sent at læse, alle konstaterede dette ingen formåede at få ham igang med at læse eller igang med træning osv. men det gjor jeg dog afskæres jeg fra materialer pga økonomi osv. Og det faktum at jeg ikke så ham og dermed havde svært ved at ramme hans interesser - han læser bestemt ikke en kedelig bog)

Værst er de emner der frustrede barnet er godt nok overdrevet. Han fik faktisk ikke det lovpligtige informationer i hans anbringelse fra opholdsstedet, eller kommunen!

Han måtte jvf kommunens sagsbehandler afskæres fra den bisidder han selv havde valgt, trods det faktum at ombudsmanden påpegede hans bisidder skal deltage.De var bestemt ikke glad for deet faktum at han havde en bisidder og glemt trods flere anmodninger at refundere udgifter mm. Alt for at modarbejde har vi prøvet dvs når bisidder kun, så aflyses mødet ... indkaldelse kom med et døgns varsel, eller slet ikke osv osv.

Havde jeg ikke forklarede mit barn han har ret til en advokat havde han nok fået en valgt af opholdsstedet ... nu er joken ... det lyder som om vi talt timevis om disse forhold. Dem som kender mit barn ved en ting: Han taler ikke om noget han ikke gider.Og disse emner var nævnt og ikke talt om.

Realiteten er: Barnet på knap 11 og så 12 skulle i en retssal og kom fra et hjem hvor vi aldrig før talte om advokater og den slags - det har kommunen indført uden at vi fik mulighed om at være forberedt, sådan som de plejer: AKUT.

Alt ved tvang (som de skrev "for at barnet ikke skulle under krydspress skulle barnet anbringes til en udredning". Bemærk, det vi faktisk ikke kun få hjemmefra, det som vi 3 gange før var udredt for UDEN at kommunen sat en handleplan i værk. Joken blev at denne her udredning fjernede tidliger fagpersoners og PPRs vurderinger. Vurderinger som klart ikke faldt i socialrådgiverens smag. Kommunen betalt alle vores udredninger, hertil valt kommunen alle samarbejdspartner helt siden 21. januar 2007!

Det var internt besluttet at Kommunen mente det ikke kun lade sig gøre at få en klar billede med mindre han var anbragt, trods vores anmodninger om dette forgår skånsomt, alt imens kommunen meget bevidst beskrev optak til en mere alvorlig trin ved hvert samtale og fjernede sagsakter for at få ret! Det værste var jeg blev oplyst om min børn sov hjemme, det næste øjeblik anbringes de vha politiet. KUN fordi jeg sagt opholdsstedet ikke havde det fornøden kompetencer. Joken var at tilsynet var enig med mig, men efter udredningen ... puha så var vi i en ny situation)

Barnet skulle forklares pjecerne ...hans læsekompetencer med nye ord, lovstof var jeg ikke sikker på og netop her skal børn ved hvad de har ret til, retssikkerhed er faktisk væsentligt!



Hæftet henvender sig til børn mellem 8 og 11 år og formidler børns rettigheder under en anbringelse.




Hæftet formidler rettigheder ift. efterværn og henvender sig til børn og unge mellem 12 og 17 år, som er anbragt uden for hjemmet.
 

Hæftet formidler unges rettigheder ift. efterværn og de muligheder, de har for at sikre, at deres rettigheder bliver overholdt.

Nu spørge jeg bare: Hvad forgik i den socialrådgiveres hovedet at hun glemt at sikre sig om mit barn kendt hans rettigheder?

"Alt for få børn og unge er klar over, at de har rettigheder, når de bliver anbragt. Det skal et nyt materiale fra Børnerådet lave om på.

Fejl i sagsbehandlingen og manglende inddragelse har været et stort problem for anbragte børn i mange år. Fx viste en undersøgelse fra 2011, at der var fejl i helt op mod 62 pct. af de kommunale anbringelsessager. For mange betød det fx, at der ikke blev udført en ordentlig undersøgelse af børnenes situation forud for anbringelsen, og for endnu flere, at de ikke blev hørt i processen.

I 2011 og 2012 undersøgte Børnerådet, hvordan de anbragte børn selv oplever det at være anbragt uden for hjemmet. Den undersøgelse viste bl.a., at rigtig mange af dem intet anede om deres rettigheder, og de muligheder de har for at få hjælp."

Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.