tirsdag den 28. juni 2016

Jeg kommer hellere ikke i dag ... en side på UVM


Adfærdsforstyrrelser, generelt
Definition og hyppighed: Adfærdsforstyrrelser indebærer en vedvarende adfærd, som krænker andres basale rettigheder, normer eller regler, for eksempel raserianfald, provokerende adfærd, udadprojicerende holdning (man fralægger sig selv skylden, som tilskrives omgivelserne), irritabilitet, vrede, løgnagtighed, tilbøjelighed til at komme i slagsmål, anvendelse af våben, fysisk vold mod mennesker, grusomhed mod dyr, hærværk, ildspåsættelse, tyveri, indbrud, seksuel tvang m.m. Adfærden skal have stået på gennem mindst seks måneder, før man vil anvende diagnosen adfærdsforstyrrelse. De ovenstående adfærdstræk er udtryk for adfærdsforstyrrelser af forskellig sværhedsgrad. For de fleste adfærdstræk gælder det, som nævnt, at de skal være vedvarende, men anvendelsen af våben, fysisk grusomhed, hærværk, seksuel tvang og/eller indbrud behøver kun at være forekommet en enkelt gang. Det er svært at estimere, hvor mange mennesker der har adfærdsforstyrrelser. Adfærdsforstyrrelser er en bred kategori og hænger ofte sammen med andre psykiatriske diagnoser. Det er vigtigt, at der skelnes mellem adfærdsforstyrrelser og almindelige drengestreger eller oprørstrang.

Baggrund og årsager: Adfærdsforstyrrelser kan forstås biologisk som nedsat funktion i de såkaldte eksekutive funktioner, som hører til i hjernens senest udviklede dele i frontallapperne. Det er områder i hjernen, som er væsentlige for vores evne til at regulere vores adfærd afstemt i forhold til omverden. Tilknytningsteorien peger på betydningen af kontakten til den primære omsorgsperson i den tidlige barndom. Omsorgens vigtige funktion er at give barnet en basal tryghed, der gør det i stand til at udforske blandt andet egne og andres følelser, tanker og handlinger. En opvækst med stress og angst medfører, at barnet bruger megen energi på at forholde sig til de faktorer i omgivelserne, der udløser de negative følelser. Det kan medføre, at barnet ikke får beskæftiget sig konstruktivt med sine følelser og handlinger på det indre plan. Senere i livet kan en manglende indsigt i egne følelser medføre vanskeligheder med at afstemme følelser og dermed også handlinger efter situationen.

Signaler: I skolen kan man være opmærksom på hyppige konflikter, grænseoverskridende adfærd, og om den unge har svært ved at overholde skolens og klassens regler og normer. Udfordringer: Adfærdsforstyrrelse kan hænge sammen med andre psykiatriske tilstande, som yderligere gør det svært for den unge. Eleven med adfærdsforstyrrelse kan være udfordret både socialt og indlæringsmæssigt. Der er ikke tale om nedsat indlæringsevne, men læring forudsætter blandt andet evnen til at indgå i en afstemt relation med klasse og lærere. Social isolation er en risiko, enten fordi den unge selv trækker sig, eller fordi klassekammeraterne gør det.

Behandling: Ved adfærdsforstyrrelser bør den unge have tilbud om terapeutisk behandling. Hvis adfærdsforstyrrelsen er forårsaget af anden psykisk sygdom, eller hvis den unge har andre symptomer, for eksempel på depression, bør behandlingen inkludere disse.

Støtte til den unge: Unge med adfærdsforstyrrelse har behov for, at læreren forstår, at den unges handlinger er udtryk for grundlæggende vanskeligheder. Læreren skal se og tydeliggøre det, der lykkes, så den unge også ser sin egen succes. Da en grundlæggende vanskelighed er at overholde regler og normer, skal læreren støtte den unge ved at anvise strategier for, hvordan regler overholdes. Det kan være en aftale om, at eleven gerne må gå udenfor, når vreden er ved at tage magten. Sanktioner i forhold til overskridelse af regler vil næppe hjælpe eleven med adfærdsforstyrrelser. Her må skolen og læreren være fleksibel i forhold til at ændre rammer, miljø og kontaktform, så eleven har de bedst mulige vilkår for at indgå i og fastholde konstruktive relationer til lærere og klassen. Samtidig er det vigtigt, at overskridelse af grænser ikke tolereres. https://www.uvm.dk/Service/Publikationer/Publikationer/Erhvervsuddannelser/2010/psykiatri/3-Psykiske-sygdomme-og-problemer/Adfaerds-og-foelelsesmaessige-forstyrrelser


Og hvis en socialrådgiver siger ordet Adfærdsforstyrrelser husk at hun skal angive beskrivelser, hvor, hvordan og observerede af hvem ... ikke bare noget påsåelig opdigtning. For i retten og udeforstående tror det er meget meget værre end det et barn i skoleknibe viser. Skoleproblemer er bestemt ikke tungere end

Raserianfald, provokerende adfærd, udadprojicerende holdning (man fralægger sig selv skylden, som tilskrives omgivelserne), irritabilitet, vrede .... Det er vigtigt, at der skelnes mellem adfærdsforstyrrelser og almindelige drengestreger eller oprørstrang.

Så meget lært jeg da igen i dag.

Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.