tirsdag den 26. juli 2016

Højtbegavede børn i Odense Kommune: Før og nu ...

B4.7 Højtbegavede børn Beskrivelse

Indsatsen for højt begavede børn har eksisteret siden 2009, hvor fire skoler fik entreprenøropgaven (Højmeskolen, Hunderupskolen, H.C. Andersenskolen og Kroggårdsskolen).

Gennemsnitligt sidder der en højtbegavet elev i hver til hver anden klasse. I Odense Kommune betyder det, at der er mellem 400 og 700 højtbegavede elever i folkeskolerne.

Det er ikke alle højtbegavede børn, der mistrives men en del af børnene gør. De har svært ved at deltage i fællesskaberne, de keder sig i timerne og skaber derfor uro. Andre gemmer sig og bliver indadvendte. Fælles for disse er at de ikke bliver en del af klassens fællesskab.

Indsatsen for de højt begavede har som formål først og fremmest at styrke disse elevers sociale kompetencer men også give dem nogle faglige udfordringer. Forskellige tiltag har været brugt. Grundlæggende er både elever og forældre glade for tiltagene.

De sidste par år har det været svært at få byens øvrige folkeskoler til at spotte de højtbegavede børn. Dette skyldes flere årsager blandt andet medarbejdere og ledere som enten har fået nye job eller er gået på pension, ressourcepersoner som har fungeret som rejsehold til skolerne, ny organisationsstuktur, etc.

Det foreslås at tilbuddet nedlægges. Oprettelse af tilbuddet er sket i forbindelse med budgetforliget for budget 2008.

Økonomi
Besparelsen kan udmøntes fra skoleåret 2017/18 og har derfor kun 5/12-dels virkning i 2017.



Effekt
Indsatsen for de højt begavede elever har som formål at styrke elevernes sociale kompetencer og give dem nogle faglige udfordringer. Det er med til at give alle børn muligheden for at blive så gode som de kan blive og øge inklusion og trivslen i folkeskolen.

Indsatsen støtter op om effektmålene børn lærer mere og er mere kompetente, flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber og flere borgerer er sunde og trives.

Konsekvenser
Nedlæggelse af indsatsen kan have en negativ effekt på elevernes trivsel og fællesskabsfølelse, da børnene kan blive socialt isoleret og påvirke deres selvværd i negativ retning. Samtidig kan de miste motivationen og glæden ved skolegangen. Forældrene vil der ud over miste et social netværk. Det forventes at have en negativ påvirkning på effektmålene. Kilde: Børn- og Ungeudvalgets budgetbidrag
BUDGET 2017
Flere gange har forskellige prøvet at overtage tovholder positionen, men det lykkedes ikke for projektet som nu spares væk! Det er en opgave på tværs af skoler, og bør dækkes af både PPR og BUF. Opgaven er kompleks da det altid har været delt mellem flere skoler for at disse kun vidensdele lokalt hvor en ildsjæl var både Pædagogisk konsulent og tovholderen indtil 2011. Den nu afdøde Kalle Hansen fik faktisk et pris, som forældre indstillede ham til, for netop hans arbejde på området med højt begavede børn fra Foreningen Gifted Children. https://www.giftedchildren.dk/content.php?137-12-2009

Faktisk gik det flere børn bedre end før projektet som også er beskrevet i yderlige literatur rundt omkring, hvor Odense Kommune fik meget ros og hvor problemer jvf børnenes trivsel var belyst, løst og undgået. Jeg mener det sparede Kommunen for mange penge ved at sikre børnenes trivsel.
Baggrunden for satsningen på HB-børn (højtbe gavede børn) i Odense var dels et politisk pres på at talentindsatsen har haft en stor betydning for skolerne for at profilere sig, dels en ildsjæl, en skoleleder på Krogegårdsskolen, der selv havde et højtbegavet barn, og nu ville prøve at gøre en indsats for hele denne gruppe i Odense. Se mere ved Talent Undervisning i grundskole ved pdf filene her ntsnet.dk/sites/default/files/TalentUndervisning.pdf.pdf

Odense Kommune støttede endeligt også den 21st World Conference afholdt i Odense i 2015 Koordineret af Skoleleder og ildsjæl Tina Refning da Kommunen åbnede dennes  reception sidste år som omhandlede emnet. Konferencen afholdes i 2017 i Australien men læs om den afholdt i Odense: http://worldgifted2015.com

Derfor er det meget trist at pengene til højt begavede børn spares væk, endnu mere trist at Odense Kommune taber viden på området som Kommunen ved disse projekter brugt kommunens ressourcer på. Det er meget bekymrende for mig at tænke på hvad der sker med børnen fremover. Min familie husker Kalle da vi ringede i 2009 for at høre om tilbud i Odense Kommune, kort efter Mentiqa Hadsten lukkede.

Jeg ringede faktisk til Kommunen for at tjekke om Mentiqa Odense var "værd at vælge" grundet avis skriverier og Hadstens pludselig uforudsete lukning som ramte os hårdt. Jeg ønskede ikke engang til "et projekt" uden et samarbejdeOg efter alt sigende havde PPR været meget fornuftig i vores sag indtil januar 2012. med PPR og Kommunen. I Odense virkede det som om Mentiqa og PPR havde et fornuftig samarbejde, og det var min oplevelse da Tina Refning var skoleleder på Mentiqa. 

Vi er ikke medlem af Gifted Children, bare for at nævne jeg ingen "forenings interesser har", men som deres medlememr har min børn et anderledes skolebehov. I 2007 havde Gifted Children af opfattelse om os, som jeg ikke helt forstår:
"De oplysninger, der i forbindelse med dine screeninger, er kommet frem om dit hidtidige samarbejde med såvel institutioner som myndigheder, er ikke en samarbejdsform som foreningen kan stå inde
for. Og bestyrelsen finder på den baggrund ikke, at du har gennemgået en tilfredsstillende screening som kan give medlemskab af Gifted Children."
Jeg ved ikke hvilke oplysninger de mener de har, og deres opfattelser blev jeg aldrig klogere på da jeg kun læse mig frem i Ole Kyeds bog og andre artikler havde min børn ikke anderledes skoleproblemer end mange af foreningens medlemmer,. Og når de ikke har deltaget i vores BUF sag kan de hellere ikke tillader sig at screene på den måde, men sådan blev det.

Vi oplevede ikke andet end flere forældre med højt begavede børn oplever hvor lærer, pædagoger og Kommunen ikke forstået børnenes behov, grundet kommunen ikke havde en rejsehold eller lign som de kun hidkalde på samme måde som ved VISO eller Ankestryelsens rejsehold i andre sager. Faktisk valgte børnehavde at de ikke ønskede at samarbejde med eksperter på området, herunder Gifted Children som jeg anbefalede, på trods af vi ikke var medlem, efter Konferencer i Århus i 2007, mens de indkaldt Ole Kyed som ekspert i vores sag.

Således skete det at vi lander i Odense, som en af de 4 kommuner som skulle hjælpe min børn hvor kommunen ikke havde en begreb om hvordan de skulle håndtere en sag med et højt begavede barn i mistrivsel. Sagen blev overladt af PPR til BUF. Herefter kom to yderlige kommuner til som Odense Kommune betalte via BUF da han boede udenfor Kommunen, som mange andre anbragte børn. BUF vurderede at psykologer fra Odense, samt både Aalborg tog Farvskov Kommune tog fejl i deres vurdering af børnene.

Rent faktisk blev det således til flere kommuner end vi reelt boede havde ansvaret for deres skolegang, fordi min børn ikke gik i skole i deres bopælskommune alt efter hvad Kommunens PPR valgt af skoletilbud - bare de gik i skole.

I alle disse år valgt jeg kun Mentiqa Hadsten og Odense og en anden tilfældig friskole som optog flere børn da Mentiqa Hadsten gik konkurs. Jeg sagt også stop hvor mit og kommunens valg ikke passede til "min børns behov". I perioder mellem tilbud hvor Kommunen genudredt min børn var min yngste hjemme - grundet kommunen endeligt ikke kun tvinge ham i en skoletilbud uden en vurdering/udredning, desværre blev det senere beskrevet som "at være" skolebrud med mig som årsag af en socialrådgiver. Jeg skabte ikke ventetider ved PPR, det er Kommunalstyrelsens ansvar. Men i en retsal så ved en Dommer intet om "situationen" i praksis.I toerien bør børn ikke opleve at deres skolegang afbrydes mere end 14 dage, men også trods en anbringelse varede det flere måneder før Kommunen placerede ham.

Havde jeg forudset Mentiqa Hadstens skoles lukning var vi flyttet direkte til Odense i 2008, og ikke tætere på Århus, som vi savnede, eftersom vi kun flyttede til Aalborg for at jeg kun læse på Aalborg Universitet i led af et jobskifte vha. min fagforeningen for at undvige arbejdsløshed. Skolesagen har haft stor omkostninger for min arbejdsliv.

Favrskov Kommune havde ingen tilbud for højt begavede børn efter Mentiqa Hadsten lukkede, så valgt kommunen at min ældste skulle gå i en skole i nabo kommune hvor en Friskole havde et projekt for højt begavede børn - som var afsluttet kort efter vi ankom, ergo vi var hellere ikke en del af det projekt, eller del af de andre forældre på skolen da hun var pendler.

Og surrealistisk er det en gentagelse for os, for præcis sådan som i 2009 har Odense Kommune siden 2015 ingen tilbud for højt begavede børn nu hvor Mentiqa Odense lukkede i år, efter omstruktureringer i 2011. Kommunens projekter for højt begavede børn i kommunen er under afvikling og den sidste stor udefrakommende forsknings projekt som del af Søro Akademiet er på slutfasen. Således vælger byråd denne besparelse uden høring ved berørte forældre.

Faktisk er alt væk som mit barn kunne havde profiterede af da Kommunen valgt at anbringe ham udenbys, hvis BUF ikke fejlvurderet ham og valgt en placering langt væk fra hans netværk ved Mentiqa, sjovt nok skolen jeg fravalgt og som kommunen inden deres tvangsudredning var fast besluttede vi blir i. Men efter deres udredning mente BUF at skolen ikke matchede mit barn, delvis med samme årsager som jeg angav. Kommunens egne projekter var vi hellere ikke tilbudt, se de vurderede ved uheld han ikke var højt begavede men i den lave ende af intelligenskvotienten dvs. næsten retarderet. Det tager ikke mange minutter med min dreng for at ved han bestemt ikke er retarderet, eller i den ende af IQ skalaen. Hans IQ faldt med over 34 point uden at nogen undrede sig!  Hellere ikke skænkede BUF det en tanke at PPR i samarbejde med Mentiqa vurderede ham højt begavede, og hvor PPR betalte hans skolegang der i over et år, samt vurderede han skulle blive i tilbudet.

I dag ved PPR at højt begavede børn ikke trives i tilbud skabt for højtfungerende Autisme og Asperger børn, også selv om nogle af børnene også er højtbegavede og har en psykologen på stedet har en interresse for højt begavede børn. Netop som kommunens egne eksperter og jeg advarede ville ske.

Børns behov er forskellige med eller unden diagnose. Ved et barn som har en diagnose og er underyder skal et tilbud skrædersyes alt efter barnets styrker, en tilfældig placering kan gå meget gjalt. Børn kan have flere diagnoser og sagtens være meget intelligente - jvf NA

NAGC recommends that WISC-IV

Full Scale IQ scores not be required for admission to gifted programs.

Instead, the following guidelines are suggested: When the WISC-IV is used for the identification of gifted students, either the General Ability Index (GAI), which emphasizes reasoning ability, or the Full Scale IQ Score (FSIQ), should be acceptable for selection to gifted programs. The GAI should be derived using the table provided in the Harcourt Assessments website (Technical Report 4)
[http://harcourtassessments.com/hai/Images/pdf/wisciv/WISCIVTechReport4.pdf]

The GAI utilizes only scores from the Verbal Comprehension and Perceptual Reasoning Composites, not Working Memory and Processing Speed. If the Verbal Comprehension and Perceptual Reasoning Composite scores vary by less than 23 points, “the GAI
may be calculated and interpreted as a reliable and valid estimate of a child’s global intellectual ability” (p.128).

The Verbal Comprehension Index (VCI) and the Perceptual Reasoning Index (PRI) are also independently appropriate for selection to programs for the gifted, especially for culturally diverse, bilingual, twice exceptional students or visual-spatial learners. It is important that a good match be made between the strengths of the child and the attributes of the program.

Students who have special learning needs should be admitted to gifted programs, provided that there are other indications of giftedness and instructional modifications are made to fit the needs of the students. Kilde: NAGC "POSITION STATMENT" Use of the WISC-IV for Gifted Education

Så det tilbud som BUF og PPR overbevisende mente vi skal tage imod sidste år, netop fordi Mentiqa ikke eksisterede længere, blev så erstattede ved et krav af PPR om vi acceptere et skoletilbud i specialklassen. Både centret, min familie og PPR blev vi alle nogle dyrtkøbte erfaringer rigere - erfaringer som Kommunen endeligt godt vidste inden vi blev placeret i centret. Faktisk vidste flere eksperter også at det ikke var det bedste løsning, men vi havde ikke andre muligheder. Jeg fik heldigvis de bedste fagpersoner på sagen, som vanligt.

Desværre sikrede BUF hellere ikke at vi havde kendskab til mit barns skolegang i anbringelses periode derfor kun vi ikke bare vælge en alm. skole. Nu ved vi han ikke fik ret meget undervisning og var groft fejlvurderet netop som jeg advarede, og prøvede at forklar i retten.

PPR godkendte mere eller mindre det skoletilbud BUF vurderede de kun tilbyde, og skolerne vidste ikke hvad de skulle med ham - centret var klart en af vores bedste tilbud, men fungerede ikke for mit barn, vi var således en lærings moment for alle.

Jeg tror centret koster ca. 600 000kr om året hvis Odenses udgifter er på niveau med hvad sådan en plads kostede for Farvskov i 2009 da de købte pladser i Århus. Så tilbud PPR eksperimenter med når højt begavede børn mistrives er bestemt ikke i den billige ende, og børnene kan hellere ikke undvære et tilbud, basalt en skrue uden ende. 

Men det er dog langt billiger end da de havde haft min dreng anbragt udenbys ... og han var ikke i så stor mistrivsel. Anbringelser i Odense koster i snit 10 million kroner per barn, for sager uden kompleksitet. Vores sag var ekstrem kompleks. Og begge min børn var anbragt grundet "skole problemer" som startede en udrednings forløb. Pengen er brugt og millioner skinder igennem BUFs overforbrug.


Da Farvskov Kommunens tilbud i folkeskolenregi efter Mentiqa Hadsten lukning resulterede i et magtkamp hvor Kommunen vil tvangsudredede min børn efter de fik en del underretninger. Dette udredning var til trods for at deres egen PPR kort inden afsluttede en genudredning af børnene, med hjemmebesøg og alt det der kunne være indover, hvor de fandt frem til børnene var faktisk "højt begavede" og havde begge desværre "læse/skrive problemer" og vores familie forhold var præcis som jeg beskrev efter de tjekkede forholdene. Hvis BUF og PPR sammenlignede og forstået hinandens notater var det en klokkeklar sag med ret nem løsning, som vi ønskede.

Farvskov fandt ydermere ud af at vores sagsakter fra Aalborg Kommunes familie afdelingen var noget kaotisk, og ikke afsluttede trods flere års sagsgang hvor deres PPR havde udredt skoledelen men vil havde min dreng i en center for børn med "Gennemgribende Udviklingsforstyrelses" diagnoser. Aalborg Kommunes forslag blev hjemvist af Klage nævn for special undervisningen. Begge min børn havde særlige forudsætninger hhv efter udredninger af 2007 og  2008, og med tilhørende klages afgørelse efter en fejlslået folkeskole ophold vælger jeg at finanser mit barns skolegang ved Mentiqa Hadsten, trods et afslag fra Aalborg Kommune, fungerede det skoletilbud nu meget godt. Aalborg glemt at videresende min klage over manglende betaling til klagenævnet og jeg overså det detalje - jeg kun se at pengene var godt givet ud og regnede med at være i arbejde kort efter vi var flyttet.

Jeg kun ikke forudse at det samme kunne ske igen hvor Odense kun gennemføre en "tvangsudredning" endnu engang, ikke eftersom der lå undersøgelser og rettelser i sagen, hvor skolen bekræftede min udsagn samt Ankestyrelsen erklærede Farvskovs sagsfremstilling ugyldig. Men jeg tog fejl.

Jeg forudså slet ikke Kommunen kun anbringe min børn, i 8 uger hjemmefra, til udredning ved en opholdssted som intet kendskab havde til børnenes "målgruppe" og hvor stedet ulovligt dispenserede jvf "aldersgruppe". Jeg troede slet ikke at Kommuner vil kun gennemføre sådan noget! Jeg treode at en Dommer vil tilbagevise sagen indtil kommunen havde rettet op på diverse mangler i sagen. Især fordi jeg netop fik Ankestyrelsens stempel på at akter i sagen var faktisk ugyldig erklærede.

I dag ved jeg at børn anbringes på "mistanker" og "gisninger" og anonyme tip hvor socialrådgivere vælger hvordan hun vil føre en sag - ikke udefra beviser, det kommunen leder efter finder opholdsstedet ud af efter sådan en anbringelse, alt efter det opholdsstedet tror og mener socialrådgiveren bestiller.

Psykologer talt ikke med mig, tjekkede ikke om jeg var hørt i det oplysninger som blev videregivet af dem, og havde ingen erfaring eller interesse i højt begavede børn. Dog opdagede den ene psykolog at mit barn var ordblind og manglede hjælp til hans funktionsnedsættelse. Faktisk anbefalede hun slet ikke en anbringelse - de var opholdsstedets anbefaling. Opholdsstedet levede af anbringelser så sådan en anbefaling fra deres side bør være inhabil.Jvf principsagen som jeg fik kort inden anbringelsen bør en udredning ikke instille til noget - det er en indstilling kommunens personale skal lave efter en grundig vurdering af sagens akter.

Problemet i Farvskov og Aalborg var at min yngstes skoletilbud ikke fungerede og jeg jvf Kommunen ikke samarbejdede da jeg ikke var enig i kommunens valgte løsningsforslag som gik ud på "isolations lignede" institutions ophold med en social pædagog eller andet ikke lærer eller pædagogisk uddannet støtte. Hvem vil ikke flytte fra sådan et løsning? Hvilke børn udvikler sig i isolation? Hvordan ender inklusion i segregation af børn for at de normale børn med overskud kan få fred?

Derfor flyttede vi til Odense. Jeg anede ikke at Farvskov vil kunne prøve på at  anbringe min børn hvis vi nægtede et skoletilbud til min yngste når den ældste gik i skole hver dag. Jeg anede ikke at Kommuner generalt altid vil håndtere disse sager sådan og generelt kan bruge Sociallovens §50 eller §51 tvangsparagraffen til genudredning af børn, også børn de selv havde undersøgt.  Jeg havde ikke noget kendskab til alt en kommune kan presse forældre til, for at de tager imod det tilbud PPR/BUF tilbyder, men i dag ved jeg det sker.Jeg ved også at BUF kan lave fejlvurderinger.

BUF valgt mit barns skoletilbud uden min samtykke. I tre år på en udredning hvor de hverken fulgt psykologens anbefalinger, men væler en pædagogisk indstilling, som var noget misvisende.

Jeg ved også at sådan et forløb hvor kommunen er beslutningstager og hvor klage instanserne "kun" hjemviser sager uden vejledning jvf. en bedre løsning, eller kræver børnene anbragt indtil Kommunen har løst sagen. Yderlige klager tager 1-2 år mere, ofte 3 år som i vores sag, år hvor børn kan være i alvorlig mistrivsel. Det betyder kommunen kan fastholde deres valg ... i årevis. Uden at det ændrer barnets trivsel i skolen.Vores sag er bare en af mange - faktisk er 26% af børn anbragt grundet skole problemer, og det ses at børn fejl vurderes.

I 2009 forklarede Kalle Hansen alt om hans projekt vs Mentiqaskolen og lidt om at nogle børn var i et special tilbud grundet at de havde autisme udover at være højt begavede. Centerafdeling var specialiserede i Højtfungerende børn med Autisme og Aspergers Syndrom.

Ingen højt begavede børn var i Kommunens ordblinde tilbud eller lign. Ordblindhed var integreret i normalskoler og kun i sjælden tilfælde kom børnene videre i et ordblinde spor ved højmeskole.

Det var via. Kalle jeg fik kendskab til hvordan Odense Kommune arbejdede med børnegruppen. Derfor var jeg ikke forberedt at Odense Kommune kun vælge som de valgt i vores sag. Jeg kun efter samtalen bede Farvskov kommune om en indstilling så vi kun besøge Odense og via PPR vurdere om det vil være passende for min børn. Jeg var nemlig lidt i tvivl om begge min børn skulle gå på Mentiqa.

Alt dette skete få dage efter Mentiqa Hadsten lukkede i 2009 hvor jeg  kontaktede Odense Kommune og bedt samtidig Farvskov Kommune om et samarbejde for at undersøge om vi evt. kun flyt til Odense, efter fornøden optagelsesprøver og testning, for at undgå et besværligt forløb da jeg var slidt af forløbet inden vi flyttede til Farskov. Jeg var så træt af det årelange kamp. Jeg oplevede at folk havde mange meninger, vendinger og var ekstrem grov bag deres PC skærm og vil endeligt bare slippe for normal regien. Ind i mellem får forældre med støtte børn bare nok så har alle brug for en pause.

I samme periode fik Farvskov en stribe ubehaglige underretninger om mig og min børn, anonyme underretninger som vi ikke kun modbevise for vi overvågede ikke vores eget hverdag som "underretningsteamet" havde holdt øje med det vi lavede i vores fritid. Disse var skrevet af mennesker som boede i Nordsjælland, Århus, Randers og hvade tovholdere i Aalborg, Odense og København. Ingen af dem kendt vi personligt - men de kendt til os! Via internet, min Facebook og ellers uden at jeg ved hvordan.

Farvskov behandlede således ikke vores ansøgningen om flytningen før 2010 ... de skrev noget om at jeg havde tænkt mig at pendle! Hvem vil pendle mellem Hadsten og Odense? Århus til Odense "måske" hvis det var til få dage om ugen på f. eks ved SDU, men bestemt ikke 5 dage hver uge til en grundskole forløb med fulde skoledage. Kommunen fik mange sjove oplysninger i vores sag.

Jeg tog selv til Odense, da jeg kun se sagen i Farvskov ikke blev bedre. Jeg fik min børn genvurderet efter en prøvetid Mentiqa skolen. Resultaterne var det samme som siden 2007, hvor PPR observerede det samme som Mentiqa. Begge blev optaget. Begge børn valgt skolen, det er dem som skal i skole ikke mig.

Samtidig godkendt Farvskov Kommune at vi måtte flyt, uden at vejlede mig at de vil afgøre at tvangsanbringe min børn til en tvangsudredning samtidig med at vi flytter! Jeg forståede aldrig det sammenhæng eller deres sagsgang - enten må en kommune "støtte eller afvise" men at blande tingene sammen? Hvad formål skulle det tjene? Hvordan er det den mindst indgribende hvis Kommunen agere i et bagholdsangreb?

Aalborg havde noget lignede udspil - men der mente de vi skulle nægtes hjælp og når jeg bliver hjemløs kun de anbringe min børn. Det skete da jeg skulle fraflyt universitets studiebolig pga. uddannelsesstop. Jeg anede intet om disse notater men kæmpede med alt jeg havde for at sikre vi får et fungerende, for os, skoletilbud som fungerede i 2008. Aalborg betalt vores flytning til Farvskov, så det undrer mig hvordan kommunen "godtog" annonyme forklaringer når alt lå i kommunens sagsakter. Jeg vil ikke just påstå Kommunerne samarbejde!

Sagen klagede jeg over i 2010 og i 2012 kom afgørelsen så som principafg. 159-12. Bemærk sådan en klagesag tager "2 år i systemet" imens vi var i trvisel i det rette løsning for min børn.

Farvskov Kommune var ikke uden årsag utilfreds over udfaldet, da de ved første instans fik at vide de ikke havde grundlag for en tvangsudredning som de klagede videre over og ved det næste instans at deres sag indholdt en ugyldig paragraf 50, men at de helt klart skulle lave en §50 udredning. Deres §50 var ugyldig da de lavede den uden at tale med os, eller kun forklar hvad sagen drejede sig om. Ankestyrelsen skrev deres kommentar:

Ifølge kommunen bør afgørelsens ugyldighed alene afgøres på baggrund af de oplysninger, der ligger på sagen på afgørelsestidspunktet, og ikke på baggrund af begivenheder, der indtræder efterfølgende. https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=153734
Tænk, at kommunen får sager afgjørt på deres "egne" oplysninger de vidergiver, og familier ruger så år på at få deres uskyldt bevist, alt efter om de får en uvildig udredning?

Imens klagen blev behandlede var vi i Odense, som jeg skrev til PPR i Odense og forklarede vi havde den BUF sag, som på ingen måde fungerede. Samtidig med at jeg påklagede Farvskovs udredning. Jeg vidste ikke sådan en sag tager et par år om at afgøre. Min mails til PPR Odense i 2010 indeholdt også alle sagens udredninger mm samt en forklaring jvf samarbejde osv.Og jeg gav samtykke til at de indhenter sagsakter fra Farvskov. Jeg vidste at jeg ikke havde noget at skjule.

2010/4/15
Tak for din adr.

Jeg var i tvivl om begge skulle på Mentiqa.

Jeg er afd.leder for 6-18 års afdelingen i Odense - og har ikke særlig viden om feltet.

I PPR Odense skal vi skoleåret 10/11 arbejde os ind i området, men vi kan ikke sige, at vi er særligt vidende om feltet, men optaget af feltet. Det er rigtig at Odense Kommune har kørt projekter med højtbegavede børn og som du selv nævnte - har du haft kontakt med Kalle fra Skole afd., han er nok den der pt ved mest om feltet.

På en af vores skoler vil der fra skoleåret 11/12 blive etableret et profilspor - altså et overbygningsspor 7.-9. kl hvor elever som er højt begavede og hvis forældre tænker dette er et relevant tilbud kan skifte til Hunderupskolen, som skolen hedder.


Det der er vigtigt for PPR´s arbejde, er det materiale som Favrskov PPR har - det vil give os et overblik. Så fokuser på denne del.


Med venlig hilsen


Afd. leder 6-18 års afd.

Herudover afklarede psykologen også hvad skolen skulle gøre ift. IT rygsæk som vi havde fået af Farvskov Kommune. Men i et meget kompleks forløb glemt hun at "vidergive" mit barns støttetimer, som på daværende tidspunkt var på 20½ time om ugen, vurderede af hans folkeskole - til friskolen. PPR Odense afdækkede ikke om Mentiqaskolen havde brug for hjælp jvf ordblindhed da de beviligede betalingen. Skolen anmødte om disse timer kort tid efter, og rykkede men BUF fik det, ved fejl og vidergav ikke oplysnignerne til PPR, men forklarede til mig at det er dem som vurderer hvad vores behov vil være. Vi fik en PC i 2016 og den er ikke justerede jvf mit barns behov.

20 april 2010 Du er velkommen til at komme forbi torsdag kl. 11 - så jeg kan få PPR-sagen. Den er rigtig vigtig hvis vi skal have en mulighed for at vurdere et evt. støtte behov. Støtte i forbindelse private skoler skal søges i SU-styrelse og støtten overflyttes ikke fra en skole til en anden. Så derfor skal vi i PPR Odense ansøge SU-styrelsen påny.


Jeg vidste BUF og PPR samarbejdede i sagen og opdagede ikke sammenhæng i dette fejl før det var for sent at klage, men håbede på at Kommunen vil rette det da mit barn havde stor huller grundet hans oversete læse og skrive funktionsnedsættelse. Skolen glemt at søge om hans læse PC, deres lærer fik aldrig en kopi af vores læsetest. Alle ved at børn skal hjælpes i det tidlige skoleår. Og grundet det undervisning han indtil 2010 fik på ingen måde var tilpassede hans behov, troede jeg ikke Kommunen vil svigte. Hertil skrev PPR Favrskov gode notater jvf skoledelen. Notater som BUF fjernede og ingen gad læse om siden - se alle læser kun det de selv forstår eller genkender, mens familier mærker konsekvenserne hvis sager er for stor og kompleks.

Det gik os godt på Mentiqa Odense. Min helbred skræntede dog en del, men BUF lukkede vores børnesag grundet min børns god trivsel. De fastholdt ikke at jeg skulle havde en forældre evne test, dermed anede jeg ikke hvor væsentligt den vil være senere! Faktisk kan forældre ikke selv kræve en forældre evne test, det er kun kommunen som vurderer om de skal testes. Dette blev 2 år senere påtalt som "jeg ikke vil testen" hvor jeg ikke fik lov til en ny test før der var gået en yderlig 3 års kamp!

Ankestyrelsen har en principel afgørelse jvf forældre evne tests, og det er meget væsentligt at forældre sikre sig at en psykolog vælges med viden om deres børns behov udefra det barnet har særlig behov omkring. Ellers kan det gå meget gjalt uden at forældrene kan få en ny vurdering eller værst, som ses i disse sager, at forkerte og ugyldige oplysninger genbruges ordret uden at instanserne sikre sig at socialrådgivere noterede forældrenes udsagn. Klager herom tager flere år ad gangen. Og trods sagsakter er "ugyldig" erklærede stopper det ikke en rådgiver at kopiere dele deraf ... det er hendes skøn som gælder.

Da flere erfarene fagpersoner rejser, samt skolens valg af målgruppe blev ændret i 2011, på samme måde som i 2008 da skolen havde en krise, hvor tilsyns rapporter beskrev børn med handicap ikke får fornøden støtte, henvendt vi os til Kommunen og bedt om at min yngste blev flyttet og senere da skolen blev mere ustabil bedt jeg om at min ældste springer en klassetrin over og afslutter folkeskolen ved vores lokale skole. Jeg kun se at det ender med en konkurs og således kun vi lige så godt bare tage det i opløb. Det resulterede i at skolen pludseligt blev utilfreds med min familie. Og vi reagerede på det.

Desværre allerede der havde kommunen ikke noget tilbud eller viden om at hjælpe højt begavede børn, på trods af at der bare et år inden var så meget viden via Kalle Hansen. Så allerede kort efter vores anmodning blev både mig og PPRs afdelingsleder afvist af centret som PPR regnende med vi kun placeres i (emails krydsede hinanden men her er min afvisning jeg fik inden centret opdagede PPR henvist os til dem, men det resulter i det samme: Centret vil ikke være et passende placering for min dreng og det tog så 5 år at nå frem til? Noget Kommunen kun læse i journalen af 2007 hvis de havde gidet, eller bare min forklaring af forløbet, klagenævnets hjemvisning mm).

9. september 2011

Som vi talte om i telefonen, er jeg - selvom emnet Gifted Children også interesserer mig - ikke ekspert på området, og Mentiqa-skolen hører under en anden psykolog (som i øvrigt er både begavet, fagligt dygtig og interesseret OG har intelligens som en af de ting, han brænder for!)


Jeg har derfor talt med både min egen leder og PPRs psykolog om sagen - og fået at vide, at det erafdelingslederen, der har ledelsen i denne sag, og at det er hende, der beslutter, om der skal en psykolog ind og vurdere situationen. Hvis der skal en psykolog ind, er det også hende, der bestemmer, hvilken psykolog der skal inviteres til at medvirke til vurderingen.


Så lige nu er der vist ikke andet at gøre end at afvente et udspil fra hende ...
De venligste hilsener


PPR valgt således at sende os til deres skolekonsulent, som var uddannede indenfor organisation og ledelse, for vores område at fastholde vores skoletilbud til at være på Mentiqa Odense. Min klage over den afgørelse blev ikke vidersendt til Klagenævnet for specialundervisning, og UVM glemt at behandle min børns skolesag ifm deres tilsyn. Basaltset skete der mange fejl undervejs.

Den psykolog som kollegaen beskriver "er både begavet, fagligt dygtig og interesseret OG har intelligens som en af de ting, han brænder for!" havde jo afvist sagen ... uden at jeg forståede deres system.

22. aug. 2011 09.10 Psykologen

Kære Mor, mange tak for mailen.
I forbindelse med din forespørgsel om støtte til drengen har jeg kontaktet min leder der er koordinator for enkeltintegration.
Fra hende kan jeg forstå at der er møde i dag med dig, min leder og skoleafdelingen på Ørbækvej 100 kl. 11.00. der er du meget velkommen til at bringe emnet op.


22. aug. 2011 09.26

Vedr.: Fritidsklub - yderlige oplysninger

Hi Psykolog
Hvad er det for en møde? Jeg har intet fået at vide? Hvem har aftalt den?

Op indtil nu har jeg ringet uden at kunne få svar. Jeg har lagt flere beskeder og får hver gang at vide at "de vil ring mig op". Ved møder aftaler jeg dem igennem min bisidder da to mennesker hører bedre end en.
PPR endte med at indkaldt BUF til skolen to måneder senere, efter BUF havde ånet og undersøgt sagen uden at kontakte os, faktisk den 9. september 2011. Det skulle være et forsøg på at gennemtvinge et dialog forløb og således genoprette det dialog med skolen som ikke ønskede "mig" som forældre på deres skole, grundet at jeg klagede over mit barns skolegang. Jeg var også fundamentalt uenig i skolens nye tiltag og fremtidsplaner. Og tidliger lærer var enig med mig i at skolen ikke var i besiddelse af peronsale som kun håndtere hans udfordringer. Kommunen fik alt på skrift men valgt at ignorere disse oplysninger. Mødet blev i oktober blev ikke afholdt da skolens nye personale trods vores advarsler tog fat uden viden om børnene. Sådan sker det for børn med særlig behov - omkring oktober ... et par måneder ind i skole gangen kan skolen ikke mere, så ender sager i en anbringelse enten til forår og sjælden om efteråret ... med mindre kommunen kan skride akut til værks. De havde ikke nok i vores sag, dvs oktober 2011.

Jeg tror i dag hvis vi havde nået det ny møde, uden en magtanvendelses hændelse, så var mit barn flyttet til Centret. Centret vil så havde sendt os videre ret hurtigt - de vil hellere fastholde børn som ikke passer ind i deres målgruppe. Men som alle kan se var vi afvist af centret, inden og BUF fik sagen uden min viden (interne mails sammenlignet med min mails er ret afslørende)  ... så PPR kan gennemtvinge at børn placeres. Hvis PPR vil, alt efter økonomien i sager.

Mentiqa var hellere ikke vildt med at fastholde ham i deres regi - han kostede i støttetimer, de ikke fik kompensation for, og Kommunen havde dengang ikke plads i deres ordblinde klasse som vi netop bedt om. Uanset hvor vi endt vil det ene eller det andet sted have brug for hjælp - udefra. Men så overtog BUF sagen og PPR forsvandt, eller blev meget stille ... imens BUF skulle "samle sagen".

BUF har flere muligheder end PPR i skolesager, på trods af at BUF ikke har det kompetencer PPR er i besiddelse af, til at vurdere skoletilbud. Disse er i form af pålæg og den slags, evt. også hvis en socialrådgiver skønner det nødvendigt at genudrede et barn, eller udrede hele familien. Det kan det ske ved et sygehus eller på et opholdssted. Kompetencerne er klart lavere end ved Kommunens PPR, da BUF selv sortere sagen uanset om socialrådgiveren har viden om børns skolegang.

BUF vælger hvem de samarbejder med. Her har familier ingen andre muligheder for at vælge fagpersoner i en sag - alt er kommunens ansvar. Familier kan indlevere sagsakter men det er Kommunen som vælger hvad sagen skal indeholde. Basta. Ankestyrelsen læser hellere ikke det familier vedligger med mindre de tager en sag "principielt" op.

En kommune kan uddelegere visse sagsbehandlingsskridt ved udarbejdelse af en børnefaglig undersøgelse til en anden aktør, så længe den anden aktør ikke har indflydelse på afgørelsesprocessen og afgørelsens endelige indhold. https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=153734

Kommunen opgiver altid en venligt samarbejde hvis de fornemmer at forældrene ikke er enig i deres opfattelse af en sag, så man skal vælge sin kampe med omhue. Her skal familier kende til Kommunens specialtilbud for at kan hjælpe med et løsning, ligeledes som vi kendte Mentiqa.

Kommunen valgt således en tvangsudredning, helt uden at forklar hvilke muligheder vi havde som var mindre indgribende. Og værst ved at skjule fakta i sagen, vurdere barnet uden kompetencer til dette osv. Faktisk var kommunens Fagkonsulent og teamledelsen overbevidst om at jeg "manipulerede" tidligere fagpersoner begrundet i at jeg var så "veltalende" eftersom de fik anonymt forklarede dette "problematik" og var dermed overbevist om at min min børns udredning og optagelse på Mentiqa var mit behov, og ikke min børns behov. Socialrådgiveren glemt at læse, eller forståede ikke PPRs udredninger af 2007, 2008, 2009, 2010 ...

Fagpersoner, uanset om de er psykologer, læger mm. siger sjælden BUFs fagkonsulenter og teamledere imod, endeligt kan ingen blande sig som loven er skrevet. Alle socialrådgivere levere det som deres teamleder, fagkonsulenter beslutter de skal.

Alle instanser antager at BUF altid beskriver sagen korrekt, og at offentlighedsloven er overholdt, hertil at sagen er forvaltningsretlig forsvarligt. Dette antagelse baseres udefra og afspejlser det viden kommunens byråd har om socialloven. Det er netop BUF som har ansvaret for at tilkalde fagpersoner, og det er netop også BUF som har ansvaret for at fagpersoner de vælger til en udredning har det fornøden ekspertise så er sagens udfald derefter. BUF kan meget vel ignorer PPR og vælge psykologer uden indsigt i skolesager, trods dette er ikke helt lovligt da socialloven siger de ikke må undersøge mere omfattende end sagen er ... socialloven indgradere ikke børn eller forældre mod "usaglige" mistanker. Tværtimod - får BUF en annonym bekymring så har BUF adgang til at undersøge en familie "helt uden grænser" begrundet i an anonym persons beretning.

BUF ændre sjælden mening i en sag, BUF beskriver sagen som de forstår den og hvis de først har haft en sag fortsætter den ofte uden forældrenes viden i kuliserne - også selvom de skriver en sag er lukket, eller har fået oplysninger som viser deres mistanker var ubegrundede. Positive sagsakter forsvinder i mængder af papir BUF selv skaber.

Hvilke opgaver kan ikke uddelegeres til en anden aktør:
En anden aktør må ikke udarbejde vurderinger, analyser eller indstillinger, der foregriber eller kan influere myndighedens afgørelse.
Dette er sagsbehandlingsopgaver så tæt forbundet med afgørelsesvirksomheden, at uddelegering kræver en klar lovhjemmel. https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=153734

BUF afgøre sager på det opholdsstedet beskriver - selv når oplysninger er modstridende dvs. hvis en psykolog observere "bekymrende" adfærd så vil det altid være en pædagog/lærer som BUF vægter. BUF betaler opholdssteder som andre aktører, og får således udarbejde vurderinger, analyser eller indstillinger for brug i sagen. Faktisk, hvis forældre læser deres sager vil de kun se hvordan BUF "indhenter" oplysninger inden afgørelses tidspunkter - og forældre skal vide de kan ikke gøre noget andet end håbe på disse er til deres fordel. Andre aktører de har enten brug for sagen eller så videregiver de en sag til kolleger. Familier står helt "udenfor" deres børns behandlingsbehov den dag BUF overtager sagen og er uenig med deres valg.

Vores sag var faktisk lukket og afklaret få måneder inden sagen blev genåbnet den 9. september 2011. Alt efter hvor jeg læser skrev skolen underretninger som gradvis blev mere bekymrende, uden at vi var på skolen! Disse bør BUF havde afvist, således også det anonyme som skrev et år efter vi var rejst? BUF bør også havde været ærlig i retten og forklaret at de havde afholdt børnesamtaler uden mig hvor de ikke fik bekymrende oplysninger.

Endeligt vidste BUF godt at vi ikke havde alverdens sær sociale problemer, men der opstået tvivl, igennem anonyme personer - meget af samme duer som i 2009 og 2010. Underretninger som havde et professionel "ordvalg", hvor vi som familie ikke kun overbevise BUF om vores hverdag - skabte sagen og vores reaktioner efter 11 års jagt klarede sagen. 

Desværre kan mistanke opstå ... uden særlig hændelser - et skoleproblem kan eskalere alt efter skolelederens indstilling. Det er nemt når BUF vurderer at udadreagerende eller stille børn lider og omsorgssvigt er svært at tilbagevise.

Børnenes adfærd ... med forældre som kan reagere meget voldsomt på sådan en sag som bliver ved i årevis, med sygdom oveni ... koster alle unødig ressourcer for både Kommunen og familier.Disse sager afspejler meget om det kompetence mangel der er i Kommunerne.

Årsager kan være alt andet end misbrug, overset diagnoser men børnene lider når de mistrives. Idet vi flyttede flere gange hvor kommunen ikke tog tid til at vurdere vha. dokumenter jeg havde f.eks at kommunen selv betalt flytningen, men fastholdt anonymes beretninger om at vi var på flygt ... så kun de bruge ordet nomade familie om os mange år frem - nomade sager afgøres ens i øvrige instanser. Århus, Tønder, Brøderslev, Rebild, Esbjerg og Børnholm ... gav kommunale medarbejdere grund til bekymring, desværre ikke meget indsigt i at deres sagsbehandling overså sagerne.

Når det sker at BUF vælger at børn skal udredes uden at tage hensyn til barnets "målgruppe" eller "aldersgruppe" i deres valg, bliver en sag meget kompleks. Så kommer børn til skade. BUF var uden tvivl ikke engang klar over hvilke klassetrin mit barn var eller hvad betydning af hans funktionsnedsættelse havde ... eller mangel af hjælp vil have fremmedrettede. PPR arbejdede meget som Ankestyrelsen og godkendt BUFs indstillinger mere end som fagligt ansvarlige.

Derfor håber jeg at nogen fra Byråd har læst den lange indlæg.

Det de sparede på området i 2008-2010 eller mellem 2011-12 har allerede kostede dem millioner af kroner alt efter børnenes behov. 


Vores sag er en af de dyr sager som kun havde været løst med mindre indgribende foranstaltninger, faktisk var sagen ualmindeligt eksemplarisk i ro. Alt efter hvor der læses. Det sker også for hvert handicappet barn som overses eller hver gang, når bålet brænder, at et barn ender anbragt når forældrene udbrændes. Ingen taler om det ressourcer alle bruger når højt begavede børn mistrives i en årrække. Skoler har ingen "muligheder" og som det ser ud nu, hellere ikke viden om børnegruppen. Redegørelsen beskriver at:

De sidste par år har det været svært at få byens øvrige folkeskoler til at spotte de højtbegavede børn. Dette skyldes flere årsager blandt andet medarbejdere og ledere som enten har fået nye job eller er gået på pension, ressourcepersoner som har fungeret som rejsehold til skolerne, ny organisationsstuktur, etc.

Byrådet havde tydligvis ingen indsigt i den effekt Kommunens projekt for højt begavede børn havde spredt over flere afdelinger, ved berørte familier, da det projekt ikke lå ind under BUF i socialafdeling.

Hertil var der tydligvis ingen samarbejdede på tværs af BUF, skoleafd. og PPR andet end vores sag skulle overtages af BUF da PPR ikke mente de kun opnå en dialog med mig. Det var nemlig her Kalle Hansen var banebrydende. Han var tovholder for mange børn, ved flere psykologer ... som var igang med at få en intern oplæring i børnenes behov og hvor Kommunen brugt tid på udvikling frem for afvikling.

Skoleafdelingen knyttede af uvisse årsager ikke fagkonsulenter på vores sag. Ankestyrelsen havde hellere ikke viden om at højt begavede børn kan mistrives. Alt dette sker imens jeg mente PPR ikke vælger et passende løsning - men jeg kun hellere ikke vide at der reelt ingen løsninger var.

PPR anede det hellere ikke - de kendt ikke alle til det Mentiqa reelt klarede inden, tabte efterfølgende men Kommunen kendt til sager som skulle håndteres i internskole regi eller blev klarede i normal regi. Ingen samlede sagerne op og lavede vurderinger på sigt. Kun få mennesker tænker om det kun være beviset for det penge ikke skal spares.

Herudover er alt dette af vores forløb i socialafsnittet desværre noget tungt og stigmatiserede, værre end at være på en Mentiqaskole kan være, stigma som mange ude i byen selv beskrev da de afviste Mentiqaskolen ved PPR. Som en anden forældre, uden tilknytning til Mentiqa, beskrev det samme som jeg fortalt kommunen, at børns behov overses, alt efter personalets sammensætning:
Nogle af lærerne på lærerværelset havde åbenbart luftet tanken om, at han muligvis var højt begavet – jeg går ud fra, at det skyldes, at hans storebror går i et program for særligt begavede børn. Den idé interesserede psykologen meget – hun er nemlig i baggrundsgruppen for samme program, og også tilknyttet skolen Mentiqa, som hun allerede begyndte at forsøge at sælge os, at han måske skulle skifte til (hvilket jeg godt kan forstå, for den skole kører ad h… til). Jeg afviste umiddelbart, at han skulle derind, for de har slet ingen specialundervisning, og uanset om han evt. skulle være godt begavet (det tror jeg sådan set gerne), så kan det jo ikke nytte noget, at han ikke får lært at læse.
Den drengs mor ramte plet, kan et barn ikke læse så kommer barnet ikke vider. Højt begavede børn kan meget vel være ordblind som alt andet børn kan fejle. Ordblindhed kan skjule det faktum at de ikke opnår deres potentiale og deres potentiale kan skjules af deres ordblindhed.

Herudover havde hendes drengen også autisme oveni hans ordblindhed. Hans autisme havde alle overset grundet han var velbegavet og dermed skjulte det funktionsnedsættelse godt.

Læses det sammen med effekten af kommunens indsats jvf højt begavede elever så er det ingen tvivl at disse børn vil koste kommunen stor beløb hvis BUF skulle håndtere deres sager fremover, eller PPR gentagende gange placere børnene uden specialklasserne ved noget om deres særlig behov, men at børnene allerede koster kommunen mange penge hver gang forældre skal overtage deres børns skolegang, ses ikke:
Indsatsen for de højt begavede elever har som formål at styrke elevernes sociale kompetencer og give dem nogle faglige udfordringer. Det er med til at give alle børn muligheden for at blive så gode som de kan blive og øge inklusion og trivslen i folkeskolen.

Indsatsen støtter op om effektmålene børn lærer mere og er mere kompetente, flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber og flere borgerer er sunde og trives
Jeg kan tilføje at Kommunen ikke er klar over hvor stor negativ effekt denne besparelse vil have for øvrige afdelinger. Afdelinger som først nu er ved at være klar over de endt med at bruge temmelig stor beløb eftersom Kalle Hansen ikke kun forklare tingenes sammenhæng og grundet at han ikke kun holde forældrene i ro, ved at de trygge fik den rette indsats.


Når et barn i mistrivsel ikke kan være i normal klassen længere, eller barnets høj begavelse skjuler netop barnets behov for et indsats så har det stor konsekvenser, for barnet, familien og flere kommunale afdelinger. Så længe der ikke er en rejsehold så vil børnene fejlbehandles og udgifterne vil skulle fordeles ved BUF: Enten i specialregi eller så kan børnene falder ind under de udsatte børn ... Penge som alle i kommunen ender med at finansere mange gange grundet et forholdsvis lille besparelse da uvidenhed om et emne som regel har et stort efterbetaling.

fredag den 22. juli 2016

Klage til Psykolognævnet





Jeg ønsker at klage over et rapport lavet af JJA vedr. drengen ved Odense Kommune som hyrede Opholdsted NM. Klagen er kompleks og omfatter dels områder ved psykolognævnet og dels ved ankestyrelsen.

1. Klager jeg til Patientombuddet, jf. § 14, stk. 5 i lov om psykologer m.v. over manglende aktindsigt, herunder idet hun blev hyret som anden aktør af Odense Kommune klager jeg også jvf offentligheds og forvaltningsloven overholdelse ifm aktindsigt.
Jeg har flere gange forsøgt at få aktindsigt i sagen men psykologen mente ikke hun behøvede at give mig en kopi af sagen som Odense Kommunen tilsendt hende og nægtede at fremsende optegnelser af testen til barnets nuværende psykolog som skal arbejde videre med barnet. Som forældremyndighedsindehaver, idet der ingen afgørelser i sagen som skulle begrænse akterne klager jeg hermed over jeg at den dag i dag mangler min kopi af sagens akter. Der findes hellere ikke aktlister så jeg kan tyde hvilke akter var tilsendt psykologen, samt opholdsstedet fik lov af kommunen at kassere det akter jeg eftersendt.

Jeg blev nægtet aktindsigt i alle sagens akter, ved psykologen og socialrådgiveren også dermed mulighed for at kommentere oplysninger om min person, mit barns forløb og dermed ikke givet mulighed for at supplere hans udredning med relevant materialer som jeg var i besiddelse af. Odense Kommune havde ikke afholdt en høring af mig jvf akter de videresendt.
Disse akter beskrives jvf psykologen og jeg citere direkte fra rapporten således at I kan se jeg ikke kun identificere akterne eller ved om min kommentar var vedlagt, hvis jeg havde kendskab til disse dokumenter:
"Baggrunds oplysninger:
I forbindelse med herværende psykologiske undersøgelse, har sagsbehandler   sendt
diverse og særdeles omfangsrige baggrundsoplysninger angående familien, bestående af mor, mor til børnene.
Det drejer sig om en
- § 50 undersøgelse,
- mellemkommunal underretning,
- referat af diverse møder mellem forvaltningen og moren,
- underretninger vedrørende begge børn,
- læsevurderinger på drengen,
- referat af bømesamtaler,
- skrivelse fra ankestyrelsen
- samt beskrivelser af hjemmebesøg.
Der er bilag og dokumentation på samtlige vurderinger og beskrivelser. Alle sagsakter er grundigt gennemlæst og næste afsnit vil referere de oplysninger om drengen,som undertegnede finder relevante i forhold til undersøgelsen og familien generelt.
Tekst skrevet med kursiv er direkte citater fra baggrundsoplysningeme."


I dag ønsker jeg fortsat en kopi af alle sagens akter, samt der relevant for psykologer sendes både til vores nuværende psykolog som Kommunen har hyret, samt PPR således at vi har journal optegnelser til fremtidig brug. Skrivelse om orientering om psykologerklæringer i børnesager m.v. som findes ved link her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=54003

2. Jeg klager jeg over at psykologen ikke gav mig en tilbagemelding jvf hendes udredning, da jeg har forældremyndigheden. Socialrådgiveren gav mig hellere ikke en tilbagemelding og hørt mig ikke i akter hun videresendt.

Psykologen begrundede det med:
"Grundet den tvangsmæssige undersøgelse mens drengen er anbragt på institution, er der ikke tilbudt nogen tilbagemelding til hans mor. Ifølge rådgivning fra Dansk psykologforenings juridiske konsulent, har børns forældre ikke krav på en tilbagemelding af den psykologiske undersøgelse, når det drejer sig om en tvangsmæssig undersøgelse."


I hele udredningen, som i den grad omhandler min person, hvor psykologen beskriver hendes formodninger er jeg hverken spurgt eller hørt mig jvf mit barns behov eller meninger ift hans skolegang, trods hun beskrev min adfærd, holdninger og hendes formodninger om det relation mellem mit barn og hans øvrige familie. Hun havde hverken set mig eller talt med mig!

En tvangsudredning udelukker ikke det etiske retningslinier for at undersøge alle, eller at kun fravige den lovpligtige tilbagemelding uden afgørelse
.
Jeg klager, fordi til selve undersøgelsen havde jeg ikke i sinde at modsatte mig denne udredning, men regnede med praksis følges hvor jeg trods sagens omstændigheder vil høres jvf mit barns skoleforhold og især idet hun ønskede at udtale sig omkring forholdet mellem mit barn og mig og disse kræver ligesom observationer af mig sammen med mit barn. Socialrådgiveren og Fagkonsulent  mente mit samarbejde vil påvirke sagens udfald dermed blev det en tvangs udredning, med alvorlige fejl og mangler, som jeg klager over selvstændigt.

Han var 10 år gammel og kun ikke redegøre for hans sagsforløb, og havde ingen indsigt i tidliger udredninger som kun supplere hendes vurderinger for at få en indblik i hans skolegang og efterfølgende udvikling. Hvis jeg fik en tilbagemelding havde jeg kunnet supplere hans udredning med andre relevante psykolog rapporter.

Udredningen var en §51 tvangsudredning, da der normal ikke må indhentes ny undersøgelser uden forældre samtykke - jeg blev ikke afkrævet samtykke, og hellere ikke informeret om psykolog udredningen men havde ikke sat mig imod en evt psykolog udredning da jeg personligt selv anmodt forvaltningen om tilsvarende ved PPR hvor vi ikke kun opnå enighed, da forvaltningen nægtede og mente jeg ville påvirke udrendingen.

Hendes beskrivelser passer til barnet, men hun havde flere gange ikke kunnet vurdere som hun gjor da hun indragede min person, netop fordi hun ikke mødt eller talt med mig før efter selve undersøgelsen. Dermed havde hun hellere ikke det relevante grundlag at vurdere hans skolegang, dermed opdagede hun ikke hvor hans udvikling stagnerede eller hvilke skoletilbud slået fejl, men indragede meninger om min forhold i hjemmet som hun ikke observerede.

Hun fik nemlig ikke lærer udtalelser jvf det liste af akter som hun nævner. Havde hun talt med mig vil det kun oplyses at jeg ansøgt netop kommunen om "ordblinde hjælp til mit barn" som psykologen forslåede - men det opdagede hun ikke.
3. Jeg klager over formodede inhabilitet at psykologen havde en så tæt samarbejde med opholdsstedet at dele af det tests hun tog slet ikke var beskrevet i hendes rapport men blev beskrevet i opholdsstedets optegnelse af sagen, dvs dem som var den anden aktør hyret af Odense Kommune for at udrede barnet. 

Jeg har begrundet min anmeldelser om at min barn til  hhv. statstilsyn og socialnævnet var udsat for "magtanvendelser" senere betegnet som ulovlige af et enigt nævn, at hun ikke reagerede på min anmeldelse, netop fordi magtanvendelserne havde påvirket mit barn ret meget som rapporten afspejler. Hendes rapport beskrev ikke disse magtanvendelser og det finder jeg bekymrende.

Jeg fandt det yderst bekymrende da psykologen havde så en åbentlys tæt samarbejde med opholdsstedet og dennes leder og stedfortræder samt pædagoger således at deres notater blev blanded sammen i sagens raportskrivning. Det betyder at psykologen ikke beskrev en test hun tog i selve psykolog rapport mens testen blev beskrevet i pædagogernes rapport - det mener jeg ikke virker som psykologen lavede en uvildig rapport, men at opholdsstedet og hende "samarbejdede" tæt.

Jeg bemærkede endevidere at psykologen også arbejder som børnesagkyndige ved en Børn og Unge udvalg, dvs. så tæt forbundet med tvangsfjernelse af børn hvor hun også samarbejdede sammen med den anden psykolog i sagen, som skulle udrede storsøster. Ifm. hendes stilling kendt hun opholdsstedets leder som er børnesagkyndige for Region Sydjylland.

Jeg stiller derfor spørgsmål ved om dette undersøgelse var uvildig, samt om det kan være et spørgsmål om inhabilitet idet udredningen var som led i en §51 udredning, da der normal ikke må indhentes ny undersøgelser uden forældresamtykke - jeg blev ikke afkrævet samtykke, men havde ikke sat mig imod en evt psykolog udredning da jeg personligt selv anmodet forvaltningen om det via PPR. Det jeg forventede var at de to psykologer og opholdsstedet hver arbejdede "som uvildige parter" og forventede ikke så tæt et sammenskrivning af akter, og fordeling af sagens oplysninger. Jeg henviser til det vedhæftede rapport og en uddrag af en beskrivelse lavet af institutionens leder som beskriver psykologens test "den øde ø" som ikke fandtes i psykologens raport, hun glemt helt at beskrive den deltest. Testen er nævnt i rapporten men beskrevet af opholdsstedet:
"Personalet på NM fortæller ofte barnet, at de vil ham det godt og ønsker at hjælpe ham. Han har en mistillid til alle andre end mor. Ifølge en telefonsamtale med barnets’ psykolog JJA fremgår det, at barnet ikke ville tage mor eller søsteren med på en øde ø, hvis han skulle vælge tre personer, som han kunne tage med. Han fortæller, at han ville tage tre venner med, som kan hjælpe ham med at overleve. Til personalet på NM fortæller han, at den eneste der elsker ham og kan hjælpe ham er mor, og derfor undrer det os, at han ikke vælger at tage mor med på den øde ø."

Hvis psykologen havde spurgt mig havde jeg kunnet fortælle hende at vi netop kort inden anbringelsen læste Huckelberry Finn som omhandlede netop en dreng som tog på eventyr. Barnet ønskede en skole, som han trivedes ind på samme måde som han gjort på den skole Odense Kommune betalt. Hvis Kommunen vurderer han skal på en skole for højt begavede børn, men skolen overser eller ikke får timer jvf hans ordblindhed så er det netop ikke min forældreevne men mere "diverse mangler" og "mobning" som Kommunen skulle håndtere, netop som psykologen anbefalede. 

Havde hun talt med mig var disse "uregelmæssigheder belyst" og så havde vi vha en psykolog kunnet finde en god skole løsning for ham. Det er først nu hans skolesag løses - grundet manglende forældreinddragelse. Som forældremyndighedsindehaver er jeg ansvarlig for at videregive det korrekte oplysninger om mit barn og det er tydeligt hun ikke fik fra kommunen da det ikke var på listen. Vedhæftede som psykolograport2009. 

4. Jeg henviser til principel afgørelse 159-12, hvor afgørelsen beskriver kommunens forpligtelser jvf kompetencer og sagsoplysninger. 

Denne principafgørelse omhandler faktisk vores sag, afgjort kort inden tvangs udredningen var valgt som løsning og psykologens sagsakter var baserede på en §50 hvor Odense kommune ikke fjernede oplysninger erklærede ugyldig jvf denne afgørelse, men fremtidige §50 blev fejlagtige oplysninger kopierede og gentaget uden min rettelser eller kommentar blev tilført sagen, på trods af dette princip afg som kommunen fik en månen inden tvangs udredningen blev sat i værk, samt jeg afleveret i retten den 23. oktober 2012. vedhæftede som pdf fil 159 original.

Her stiller jeg spørgsmål til psykologens arbejde da tilsyn for opholdssteder afgjor at opholdsstedets personale ikke havde fornøden erfaring jvf hans alder eller målgruppe jvf tilsynssagen og dispensation for at de skulle varetage opgaven. Se dispensation pdf Psykologen var på ingen måde bekymret at han blev passet med mangler jvf alders og målgruppe, samt uden skolegang og uden kontakt til jævnaldrende eller hans vanlige fritidsaktiviteter.

Til hendes forsvar vil jeg dog skrive at hun ikke fik alle oplysninger, og det kun hun havde undgået hvis hun kontaktede/hørt mig eller sikrede sig jeg var hørt ifm. denne udredning og afleveret min egen kommentar. Jeg pointere at psykologen trods alle "klagepunkter" anbefalede det samme som jeg ansøgt om jvf mit barn jvf hans behov for ordblinde hjælp, hjælp vi først får i år og har søgt om siden 2010 jvf læserapporten. Jeg slutter med at sige et WISC profil som er ujævn indikere jvf håndbogen om testen et barn som har indlæringsproblemer og kan ikke anvendes ifm. udredning jvf omsorgssvigt. I hans læse rapport beskriver konsulenten at han gjor fremskridt som hjemmeundervist med f. eks hans læsning men flere år med et problematisk skolegang hvor manglende undervisning grundet skolens mangler jvf erfaring med ordblindhed og hans adfærdsmæssige behov som opståede da de ikke tog højde for PPR psykologens anbefaler af 2009 har i dag sat dybe spor som vil påvirke hans fremtidige skolegang.

I dag arbejder jeg sammen med PPR med en ekstern psykolog, konsulent (vores tidliger skoleleder som er ekspert i højt begavede børn i mistrivsel) og specialklassens leder for at genoprette det forløb efter denne udredning. Vores samarbejde har varede et år og han sluses ud i en normal folkeskole hvor der yderlige ansættes en læse/skrive specialist. Det er ærgerligt at en tvangs udredning ved Børn og Unge kunne forsinke netop sådan et samarbejde i mange år dvs 6 år.
Jeg håber med min klage at punkterne kan være til gavn for fremtidige sager, men også være begyndelsen at få rettelser indskrevet som bør havde været gjort ved princip afgørelsen af 2012, således at min børn ikke hænger på for mange fejlbehæftede påstande. 

søndag den 17. juli 2016

#Sektoransvarlighedsprincippet: Hvad sker med børn og syge når ingen tager ansvaret?


Sektoransvarlighedsprincippet

Handicappede borgere er selvfølgelig individer og borgere på lige fod med hvilke som helst andre borgere og har derfor også de samme rettigheder og pligter som andre. For at samfundet skal kunne leve op til dette handicapsyn, og for at mennesker med en funktionsnedsættelse skal kunne nyde rettigheder og efterleve pligter, må hvert eneste hjørne af samfundet være indrettet ud fra, at der er en vis del af befolkning, som har en eller anden form for funktionsnedsættelse. Hver eneste sektor, enhver myndighed, organisation eller virksomhed må tage sin del af ansvaret for, at deres hjørne af verden er tilgængeligt for mennesker med en funktionsnedsættelse.



Derfor indebærer sektoransvarlighedsprincippet: at den myndighed, organisation eller virksomhed, som har ansvaret for at levere ydelser, tjenester eller service til borgerne i almindelighed, har en tilsvarende forpligtelse til at sikre og finansiere, at disse ydelser, tjenester eller services er tilgængelige for mennesker med en funktionsnedsættelse.



Sektoransvarlighedsprincippet er i lighed med kompensationsprincippet skabt som modbillede til forestillingen om institutionslivets totalforsorg. Sektoransvarlighedsprincippet er forbundet med kompensationsprincippet derved, at det er sektoransvarlighedsprincippet, der regulerer, hvem der er ansvarlig for at stille den nødvendige kompensation til rådighed.



Sektoransvarlighedsprincippet er ikke et fast juridisk begreb. Der findes ikke en lov, som definerer og fastlægger rammerne for sektoransvarlighedsprincippet. Men princippet er over de seneste 20 år løbende og i stigende omfang blevet integreret i forskellige sektorlovgivninger. For eksempel indeholder lovgivning inden for uddannelse, byggeri, beskæftigelse og kollektiv trafik i dag bestemmelser, som fastlægger sektorens ansvar over for mennesker med funktionsnedsættelser. Sektoransvarlighedsprincippet er ligeledes en del af Folketingsbeslutningen om ligebehandling fra 1993 (B43), hvor det bl.a. understreges, at princippet også omfatter private aktører. Princippet er desuden beskrevet i vejledningen til serviceloven, ligesom Den Sociale Ankestyrelsen har brugt princippet som afgørende argument i flere afgørelser.

Sektoransvar i praksis

Hvad betyder sektoransvarlighedsprincippet i praksis? Det betyder i al sin enkelhed blot, at enhver aktør - for eksempel et bibliotek eller en biograf - principielt er forpligtet til at sørge for, at de ydelser og tilbud, de stiller til rådighed for befolkningen som helhed, også er tilgængelige for mennesker med en funktionsnedsættelse.



Det enkelte bibliotek og den kommune, der er ansvarlig for biblioteket, må således påtage sig et eget og selvstændigt ansvar for, at kørestolsbrugere kan komme ind på biblioteket, at der findes letlæste bøger til læsesvage, at der er tegnsprogstolk til rådighed ved arrangementer på biblioteket etc. Tilsvarende må biografejerne - hvis princippet skal efterleves - påtage sig forpligtelsen til atsikre fysiske rammer, som gør, at kørestolsbrugere kan komme i biografen og sidde sammen med dem, de følges med. Biograferne/ filmbranchen er på samme principielle måde forpligtet til at kunne tilbyde danske film med undertekster til hørehæmmede og arrangere forestillinger, hvor der er tegnsprogstolkning etc.

Finansiering af sektoransvaret

Det er som udgangspunkt en integreret del af sektoransvarlighedsprincippet, at den ansvarlige myndighed, organisation eller virksomhed også er ansvarlig for at afholde de udgifter, der er forbundet med at leve op til sektoransvarlighedsprincippet. Mennesker med en funktionsnedsættelse er ligesom alle andre en del af den befolkning, der skal leve og fungere her i landet.

Derfor bør de naturligvis heller ikke være hverken puljefinansieret eller have biografturen sponsoreret af de sociale myndigheder. Det må være en del af det at drive et bibliotek eller en biograf, at man også betjener mennesker med en funktionsnedsættelse uden at skulle kompenseres af en anden myndighed.


Hvorfor er sektoransvarlighedsprincippet så vigtigt?

Det er det af to grunde: For det første er det ud fra en ligebehandlings- og værdighedsbetragtning vigtigt, at mennesker med en funktionsnedsættelse får leveret identiske ydelser samme sted som alle andre. Handicappede skal ikke være henvist til særlige handicapbiografer eller biblioteket-kommer-ordninger, fordi biblioteket ikke er tilgængeligt. Ligeledes skal mennesker med en funktionsnedsættelse ikke have leveret transport af socialforvaltningen, når alle andre får det fra trafikselskabet.



For det andet er sektoransvarlighedsprincippet i praksis det eneste mulige princip. I et moderne decentraliseret samfund, hvor ansvar og beslutningskompetence er uddelegeret på uendelig mange beslutningstagere, er enhver forestilling om, at handicappolitik drives og finansieres af én central myndighed en praktisk umulighed. Kun ved at gøre hver enkelt beslutningstager medvidende om, at deres beslutninger har konsekvenser for mennesker med en funktionsnedsættelse, kan man skabe et mere tilgængeligt og ligeværdigt samfund. Uanset om beslutningstageren er statsministeren eller den tømre, der sætter vasken op i skolekøkkenet, har de beslutninger, de træffer, konsekvenser.



Sektoransvarlighedsprincippet er således et forsøg på at formulere et handicappolitisk princip, som er lige så dynamisk og fleksibelt som den virkelighed, princippet skal virke i. Handicappolitik kan ikke organiseres centralistisk, når samfundet i øvrigt er organiseret decentralt. http://www.dch.dk/publ/grundprincipper/clean.html

Det Kræver således at din socialrådgivere forstår hvorfor det er væsentligt at du får det rette hjælp i tide og formåer at ko ordinere flere afdelinger for at dig og dig barn får den rette hjælp, hjælp som skal være tilstede i tide. Forstår din rådgivere ikke dette, men arbejder med det løsninger hun plejer at anvende i hendes område dvs BUF som anrbinger men intet aner om funktionsnedsættelser og kompensationsgivenede hjælp ... så er det en trist sag.

Hvis rådgiveren som ko ordinere IKKE holder styr på sagens kerne f.eks en Børn og Unge forvaltning som sættes til at håndtere en skolesag mens den bruger alle kommunens resourcer mod forældrene og ikke som medspiller så går det som oftest gjalt.

Sektoransvarlighed har åbnede op for at der sker en vis udveksling af data men ikke sikrede sig at borger er beskyttede jvf afdelinger som sender Grænsetilfælder uhensigtsmæssigt gjalt i byen. Selv om sektoransvarlighedsprincippet som udgangspunkt bestemmer, hvilken sektor og sektorlovgivning der skal anvendes, opstår der i praksis en række grænsetilfælde. Ankestyrelsen har i nogle principafgørelser forholdt sig til dette.

Bemærk ordet NOGLE!

I principafgørelse C-11-03 fandt Ankestyrelsen, at det i henhold til sektoransvarlighedsprincippet påhviler folkeskolen at yde støtte til børn i skole og skolefritidsordning. Men alligevel var det ikke udelukket at yde hjælp efter serviceloven (socialsektoren):

”Ankestyrelsen fandt imidlertid, at et forældrepar, på baggrund af en konkret vurdering af sønnens lidelse og nødvendigheden af deres lejlighedsvise tilstedeværelse i særlige tilfælde, eventuelt kunne være berettiget til at få hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste.

Det var herved forudsat,

- at det var udelukket at opfylde det lejlighedsvise konkrete behov ved personalet i skole og skolefritidsordning,
- og at hjælpen ikke var nødvendiggjort på grund af manglende ressourcer og/ eller personale i skole og skolefritidsordning.”
Men det fortæller intet om skolen kan i månedsvis svigte, eller i årevis ikke havde det fornøden resourcer. C-11-03 omhandler et diabetes barn ... børn med autisme, ordblindhed eller ADHD er ringe stillet. Der forligger ingen principper som forældrene kan bruge til at tvinge en skoleleder til at iværksætte støtte, justere hjælpemidler osv, ligeledes kan en skoleleder ikke ved om f.eks Børn og Unge afdeling forstår det væsentlige ifm. børn der f.eks mangler støttetimer for at kan fungerer når en skoleleder står uden fornøden resourcer. Her kan en skoleleder ubevidst forværre et barns børnesag ved at beskrive "adfærd" som skolen forstår, men som BUF tolker til at være forældesvigt. PPR er desværre ikke del af disse sager for PPR mangler resourcerne, faktisk når PPR ikke forstår det forældrene kræver (i principsagens afgørelse omhandlede det diabetes, men kan meget vel være PPR psykologen ikke har noget begreb om autisme, ordblindhed eller BMSF) og hvor PPR melder sagen til BUF idet PPR ikke føler de kan opnå et dialog med forældrene.

PPR vil og skal sikre alle børn kommer i skole. Forældre kan på ingen måde få kompensation hvis de skal undervise deres børn, ikke engang ved svigt i det tidliger skoleår. Men PPR har også det problem at Kommuner skærer så meget ned at deres egne personale ikke har muligheder for at tildele støttetimer og her er der en gråzone:

Hvad sker der med et barn hvor skolen ikke magter opgaven, men PPR ikke har resourcerne til at hjælpe? BUF ser skolevægring som forældresvigt, Skoleledere har en tendens, især når de er tilstrækkeligt presset, til at omtale skolevægring som at forældre er nogle der "ikke acceptere" skolens vilkår dermed modarbejder de barnets behov for at komme i skolen. Hverken skolen eller BUF ved nok om "handicap".

Her skal PPR kun skjælne om der er tale om et barn med en socialt funktionsnedsættelse og guide skolen til de forstår hvordan de implementere det rette støtte foranstaltninger, men når PPR er nær skåret til benet, og når PPR ikke kan hjælpe, grundet at PPR ikke har observeret barnet, og når de bundes af at skoleafdelingen f.eks skriver: "Jeg må desværre meddele, at vi ikke imødekomme dit ønske. Det ligger udenfor det serviceniveau, vi kan tilbyde i Odense Kommune, og desuden betaler vi allerede for barnets' SFO". Uden at skoleafdelingen forstår at barnet skulle i klub nu og ikke SFO så er det gjalt.


Jeg vil i stedet anbefale dig at tage en snak med SFO'en. Ligesom de kommunale SFO'er bør den også arbejde med overgangen til klubtilbud.
Jeg fik ingen hjælp, og barnet blev udsat for en klub som påpegede der var intet hjælp at hente. Klubben, tja de havde "metoder" at irettesætte børn de fandt besværlige ... og ingen absolut ingen forståelse for hvad det betyder at støtte et barn, men mere at ydmyge, irettesætte og skælde ud. Klubben vidste ikke de gjor noget forfærdeligt mod børn som havde brug for inklusion, de skulle bare have deres klub til at fungere. I dag er disse klubber sparet væk da heldagsskolen jo blev vores hverdag - nu er det op til private om de vil inkludere børnene. 

Værre er det når ingen fra PPR har "konkret sat sig ned og set på om skolen levere det et barn har bør lærer", hvor sager udvikler sig således at børn ender så langt bagud at en forældre som ved hvad der skal til bliver retsmæssigt bekymret. Vores bekymringer anses som manglende "samarbejde" oftest da skoleledere hellere ikke vil tabe ansagt. De ved udmærket hvad "sektoransvarlighed" betyder og hvilke opgaver PPR forventer løses i deres regi. Det kommmer desværre gang på gang bag på PPR at f.eks ordblindebørn tabes fagligt eller autisme børn lukkes socialt ude. Når børn placeres udenfor døren har de hverken fagligt eller socialt en chance.


Jeg forstår i dag hvorfor PPR handlede som de gjor, men forstår ikke hvordan sektoransvarligehed blev overset. Og dog, jeg kan se at alle er desperate at sende opgaverne videre, ofte i god tro, det skal de hvis de vil overleve grundet de ikke i deres sektor har det fornøden resourcer.

Det jeg ikke begriber er at de sektører ikke taler sammen og opnår en forståelse for at penge som den ene mangler ikke kan erstattes med tilbud det andet har. Handicappede børn blir kun mere handicappede af at deres funktionsnedsættelse overses. Ligeledes kan et højt begavet barn ende fagligt bagud - lige så bagud som et retarderet barn kan være skolemæssigt.

Når Kommunen flytter sager mellem kasser, og ikke formåer at justere tilbud således at der er et samspil mellem deres forvaltninger så går det gjalt. Værst jeg havde set var da PPR kræver BUF overtager en sag de ikke havde resourcerne til. En sag hvor PPR igennem længere tid "overså" barnets funktionsnedsættelse ikke blev tilstrækkeligt tilgodeset i skolen. Det jeg ikke forståede var at BUF mere og aldeles modarbejdede det PPR og Jobcenter endeligt skulle klare ... men det jeg kan se er at flere Kommuner står med håret i postkassen jvf unger som på ingen måde er jobparate og skolemæssigt ligger på et niveau at de ikke engang kan stårte på VUC eller STUens D eller G linier - her ser jeg faktisk flere normal og højt begavede unger ende.

Jeg må sige at Ankestyrelsen ikke er alt for dygtige til atindrage princippelle afgørelser, eller sikre at sager som opstår grundet skoleproblemer fastholdes i mindste ingribende foranstaltninger - når forældre siger kommunens skoler ikke var rimeligt så kan det faktisk være sådan. Desværre arbejder Ankestyrelsen udefra at forældrene nærmest skal sættes på plads som stor kriminelle familier, helt uden at sikre sig deres sektorer ser en sag "i real time" eller "just in time".

Når den ene afdeling anbringer et barn uden at Kommunen sikrede barnets skoletilbud så viser det at sektoransvarlighed fejler både ved Kommunen men også højere oppe i klagesystemet. Psykologer som ser disse sager har ingen absolut ingen bemydigelse at kræve kommunen implementere noget som afhjælper barnets problem. De må hellere ikke grundet kommunens og systemets valg af serviceniveau blande sig ... men hvad sker der når et serviceniveau administreres uden viden om følger, eller omkostninger hvis f.eks  et barns læse / skrive vanskeligheder overses? Eller et barns social behov ikke kan immødekommes fordi "sektorene" ikke vidste nok om hinandens projekter ...


Udefra sektoransvarligehed kan skolens svigt aldrig tilskrives forældrene, det som forgår i skolen er skolens ansvar. Problemet er bare at Kommunens personale ikke aner hvad der sker i skoler og forældrene ingen rettigheder har npr det går gjalt.

Alle arbejder udefra princippet om at de andre helt klart opfylder det de "lovmæssigt" jvf sektoransvarlighed er sat til på forsvarligvis.

Ingen ved Kommunen har på ingen måde har overvejet om inklusion stiller krav til skoler det færreste skoleleder forstår implikationer af. Derfor gik så mange skoleledere med til at acceptere ansvaret for valg de træffer jvf støtte til børn ...

I dag er det 10 år siden ordblinde børn blev de første som skulle inkluderes. PPR arbejder udefra at skolerne opdager, hjælper og sikrer børnene får det rette indsats. PPR regner bare med de skal "forklar" at barnet er ordblind så går det af sig selv. PPR ved intet om når BUF ikke forstår de skal hidkalde PPR hvis en skoleleder beskriver de mangler støttetimer ... værst er at UVM og VISO gav kommunerne ansvaret for at skolebørn får IT grej og ikke mindst stoffet i det format deres hverdag kræver.

Kommuner tror derimod at NOTA har styr på alt, mens skolelærer slet ikke siger noget. Se, det er kun få skolelærer som ved hvad NOTA har og reelt implementerede det undervisning et ordblind barn har behov for at det ordblinde barn kan følge med. Hvis barnet er dysgrafisk dvs ikke kan tage notater så klarer børn sig på hukommelsen og mister hele og stor dele af skolens undervisning på disse områder - ordblinde og autisme børn har i den grad noget tilfælles: De husker meget bedre end de andre børn.

Dermed opdagede ikke ret mange skoler at NOTA faktisk allerede i 2010 beskrev probelmerne med sytetisk tale jvf skolebørn - børnene beskrev selv de har et behov for mere end bare en PC. Mens alle tror at PCen erstatter støttetimer i klassen. Lærer, de må også vælge børn fra. Oftest ved lærer ikke engang at barnet er ordblind, det som de skriver er altid noget ala dovn, umøden eller klassens klovn.

En god speciale at læse om netop dette er: Ordblindheden der forsvandt!

Ordblindhedens forsvinden i folkeskolen og genopdukken på efterskolerne, eller indslaget i TV avisen om ’de sent opdagede’ ordblinde kan, på baggrund af nærværende analyse af måden ordblindhed udspiller sig på, forstås som konsekvens af de relationer
Hedevangskolen indgår i:

1) Dels ud fra statens projekt om at skabe den læsende samfundsborger

2) Dels ud fra loven om specialundervisnings konsekvenser og den inklusionskontekst den skriver sig ind i, der skaber en uklar procedure og forvirring om ansvar

3) Dels ud fra ordblindhedens position som ikke-­‐diagnose og destabiliseret kategori på Hedevangskolen, hvilket forhindrer en fælles praksis og forståelse af ordblindhed på tværs af forskellige praksisfællesskaber Relationerne mellem aktørerne på Hedevangskolen og andre kommunale og statslige aktører gør, at ordblindhed må vige pladsen for læsevanskeligheder i folkeskolen.

Det er med andre ord, det mere fleksible fænomen læsevanskeligheder, der udspiller sig på Hedevangskolen og ikke ordblindhed.   

Tegneserier med lyd motiverer unge ordblinde til at læse:
Overordnet oplevede vi meget stor interesse for Notas digitale lydtegneserie. Vi fandt frem til, at det helt grundlæggende er kombinationen af de tre modaliteter, lyd, billede og tekst, der ’fanger’ de unge dyslektikere. Multimodaliteten bidrager til, at underholdningsværdien øges, og den digitale lydtegneserie bliver sjovere og mere spændende at ’læse’ end en almindelig lydbog. https://www.folkeskolen.dk/510893/tegneserier-med-lyd-motiverer-unge-ordblinde-til-at-laese

Dysleksi og Autisme har intet at gøre med dårligt syn eller dårlig hørelse. Dysleksi har heller intet at gøre med manglende intelligens, hjerneskade, udviklingsfejl eller skader på sanserne. Derfor skal vi huske at disse børn har behov for det rette træning, uden oplevelser som skaber mere aversion end nødvendige. Ordblinde kan ikke slippe udenom at arbejde med afkodning og det må ikke glemmes ved at give den IT som redskab, men skoler skal hsuke f.eks VAKS og at børnene afkærves opgaver således de lærer på lige fod med de andre børn ligeledes skal børn med autisme udforderes og kom ude af deres "comfort zone" som Temple Grandin selv siger!


Parents and schools must have the resources to Stretch Kids With Autism and / or Dyslexia, Dysgrafia Outside of Their Comfort Zones. All children need to be stretched - also Gifted Children especially 2e children where their handicap masks their real potential and their potential masks their handicap. But sadly schools do not recieve enough knowledge thus they are not able to motivate for the resources or time a case takes ... thus these children end up excluded from school and can rarely catch up unless they are given even more resources than their inclusion would have cost had schools knowledge about their needs from the beginning. With cost effectiveness as a primary motivator many people are left out ... sadly so. And scary it is to see polticians cut budgets - while implementing cost effective teaching and forgetting the human factor. Here is a classic example of short sighted savings, parents and children at just a big experiment at this moment:





Efterlysning:
Har du modtaget en afgørelse fra din kommune hvor du pålægges at "samarbejde" om "forsøg" med dit barn?

Se nedenstående eksempel fra Aarhus Kommune.

Vi ved at en del forældre pt. får tilsendt denne type afgørelser lige nu. på trods af forældrenes egne og fagfolks vurderinger af at det vil stresse/skade barnet at være længere i skole.
Afgørelserne handler typisk om at kommunerne ønsker at spare tabt arbejdsfortjeneste.

Det er vigtigt at man anker pålægget, også selvom man i første omgang beholder den tabte arbejdsfortjeneste. Man skal anke at kommunen pålægger forælderen at samarbejde om et tiltag der kan skade barnet.

Jeg vil meget gerne have tilsendt afgørelser af denne type på: formand@autismeforening.dk


onsdag den 6. juli 2016

Appwriter - den som Odense Kommune bruger med google drev. #Dysgrafi #Ordblind



19. Appwriter 2 - Sådan skriver man i PDF-filer
og sådan får læst PDF-filer op
Morten har lavet en god intro film til Appwriter somm dækker min drengs skrive behov ... erm, ja bortset fra den del hvor en gemt fil ikke kan viskes ud i. Lur mig ikke om det gir et par "problemer" senere. Filmen ovenover er del af en liste som han har lavet https://www.youtube.com/playlist?list=PL7_hdHsKYkIPliK5EaCf50Y2Q3C-mTy3g og via appwriters hjemmeside www.wizkids.dk/forside/appwriter og hertil bare søg appwriter. OBS den kræver den nyeste ipad således at Ipad 2 ikke duer ...

 

10.AppWriter - læse og skrivestøtte for alle

Men hvordan får vi lærer motiveret for at bruge det? Hvis han fik disse muligheder helt tilbage ved grundskolensstart havde meget af det vi har med i bagagen været undgået. Når et barn har grafmotoriske problemer jvf skrivning er det vigtigt at balancere øvelse vs production.

Det giver INGEN mening at presse inklusion ned i halsen på barnet og så ikke vil anerkende at barnet faktisk ikke vil skrive ... hvert lærer og hver gang jeg sat mig ned og pressede mit barn til at skrive gjor vi ham fortræd. Da jeg bedt om ne udrendign fik jeg bekræftede at der var noget helt gjalt, men så er der et hul mellem det PPR finder frem til og skolen har mulighed for at implementer.

En udredning viser at han virkeligt har skrive problemer - som rigtig mange højt begavede børn har, men hans var mere gennemgribende. Først treode nogen det var pga trauma, andre treode han vil selv vælge at skrive men han skriver kun af nød og helst ikke foran andre. Det gøre det svært i dag idet han havde så mange skiftede skoler og lærer med hvert deres tilgang - kun en sagt faktisk nej, det vil hun ikke med ham i den seneste centerklasse.

Jeg vælger at vise 4 billeder fra en ADHD film hvor lærer coaches ... jeg tog lidt fra en film ved 9 minutter og 10 sekunder ind i filmen via Youtube. Jeg viser det for at vise hvordan læren vil og barnet bruger alverdens undvigelses metoder.

Drengen er i ro, han tegner.

Nu skal han skrive ...
Han vil ikke, han kan ellers UDEN fastholdelse.
Læren vælger at presse og det her er magtanvendelse.

Han opgiver helt. Han er ikke motiveret for opgavetypen.
Jeg ved ikke hvorfor, det vil kræve en længer observationstid. Ask The Medical Expert


Men drengs problemer er primært ADHD, modsat min drengs som er dysgrafi men de reagere på samme måde til ordbrug omkring at deltage i timerne.

Dysgrafi betyder min drengs håndskrift, på trods af flere års fastholdelse i opgaven udviklede sig ikke som andres. Dysgrafi – eller besvær med at udtrykke sig skriftligt – kan synes som et lille problem, men for nogle kan det have mange alvorlige følgevirkninger så som lavt selvværd, indlæringsbesvær, samt sociale problemer. Symptomer på denne indlæringsvanskelighed omfatter bl.a. hyppige grammatiske fejl og tegnsætningsfejl, dårlig håndskrift og dårlig stavning. Det er svært at diagnosticere dysgrafi ved blot at se efter symptomerne, men hvis de først observeres, kan det være en god indikator for, at man bør foretage yderligere tests. Årsagen til dysgrafi er endnu ukendt, men det er en relativt almindelig lidelse.

Definition af Dysgrafi

Dysgrafi er en indlæringsvanskelighed, der påvirker en persons evne til at skrive og bruge sprog. Symptomerne inkluderer hyppige fejl i grammatik og tegnsætning, dårlig håndskrift og staveproblemer. Behandling af dysgrafi er mulig gennem terapi og rådgivning.

Symptomer på / Grunde til Dysgrafi
Grammatik- og tegnsætningsfejl
Dårlig håndskrift
Dårlig stavning
Dårlige præstationer i uddannelsessammenhæng
http://www.gomentor.dk/artikler/Dysgrafi


Han vil altid skrive langsommere end andre, hans skrift vil ikke flyde som når han tegner. Min drengs frustrationer mhp skrivning overskred det han faktisk fik ud af at være fastholdt i opgaven. Men han skla lære det, men vi kan ikke presse det ind i ham han skal lære det indenfra og med øvelse.

Nu skal du vil det ellers kan jeg ikke hjælpe dig ... er en sætnign lærer har brugt gentagende gange jvf mit barn. Men de lærer opdagede ikke de kun bruge andre "metoder" for at få samme opgave lavet eller det var sagt i god mening fordi de virkeligt mente de kun presse. Problemet som filmen fortæller var at deres metoder ... tændt vulkanen. https://www.youtube.com/watch?v=lxeQ8UMYUgo

Derfor er det absolut vigtigt at PPR enten selv eller henviser et barn til en ergoterapeut og neurolog for at vurdere om barnet har nogle mekaniske eller neurologiske problemer med skriftsproget. Der er ingen i Odense som evaluere børn. Børn med dysgrafi KAN lære at skrive men det tager meget energi og lang tid, så imens de får special undervisning enten via forældre indragelse eller via skolen, så skal de også lave deres skolearbejde som andre børn laver. Det er endeligt så let som et leg hvis en lærer opdager de skal have hjælpemidler for at bevare motivationen - netop for at de ikke taber motivation, og får alverdens negative reaktioner.

Men dengang eksisterede mulighederne ikke som let tilgængeligt som i dag. Og jeg vidste ikke så meget om dysgrafi som jeg ved i dag. Da jeg henvendt mig til PPR i 2011 var hans skrive læseproblemer belvet kritisk. Det sidste 4 år som alt blev udviklet ramt vi lige netop lærer som enten ikke anvendt programmerne eller som ikke kun motivere mit barn.

Hurdlen var mest grundet at lærer  ikke anvendt NOTA, E17 eller programmer som Appwriter eller CD Ord. Men vi fik ingen IT rygsæk før denne skoleår, trods ordinationen var klarlagt i 2010. Meget til belv spildt mellem opdagelsen af problemet i 2008, og udrednignen i 2010 indtil 2013 hvor det var klokkeklart. Implementering er gået i stå pga tre skoleskift i 2014, 2015 og 2016 ...  Nu er vi nået dertil at hans IT rygsæk ikke er helt implementeret og grundet "educational misplacement" så skal vi flytte ham.


Mit barn kan lære sig selv ALT og jeg mener vitterlig alt han skal bruge til "gaming". Så det bør da netop være lige så let for ham at tage fat i det skolemæsige, ikke?

Nej. Det er nemlig ikke så let.

Skolemæssigt har han haft så stor, urimelige nederlag både grundet mobning men værre grundet lærer inkompetence at det har krævet meget tålmodighed bare at få ham til at acceptere at han skal i skole. Han går ikke i skole af lyst men af pligt. Det betyder han nyder ikke hans skoledag som andre børn. Endeligt er det noget af det værste jeg havde forstillet mig Kommunens behandling vil mønte ud i, men her er vi så.

Således har vi nogenlunde brugt det sidste skole år 2015/16 som vi brugt skoleåret 2010/11 til: Genoprejsning.

Og det er endeligt skørt for han var inden alt dette jo anbragt for at bevare hans skolegang efter jeg af nød hjemmeundervist i 2011/12 hvor han lært at læse. Jeg kan kun sige Odense Kommune har et område de bør se godt igennem, jeg hjælper dem gerne idet:

- han var i 2012/13 blev glemt skolemæssigt af kommunen, som anbragt
- og  2013/14, samt 2014/15 var præget af noget jeg kan bedst beskrive som skolesvigt idet internskolen ikke havde viden om hverken ordblindhed, eller skolevægring eller højt begavede børn. De mente 100% at han ikke havde det indlærngspotentiale jeg påståede - det elv gentgende gange sagt i en retssal mens ankestyrelsen mente højt begavede børn ikke får skoleproblemer på trods af klare udrednigner og advarsler som beskrev tydeligt at den slags sker.

BUF havde et program, noget behandlingsskole halløj som jeg på ingen måde kan forstå vil virke på selv adfærds og emotionelt forstyrede børn. Skoleafdelingen betalt dette med glæde, udefra vurderinger som var lavet uden at de så barnet.

Hverken det tilbud i behandlingsskoler for autisme eller adfærds og emotionelle forstyrrede børn passer højt begavede børn ind i. Nogle har diagnoser så skal man nøje overveje hvad vil være bedst for barnet.

Folkeskolen taber ofte højt begavede børn ret tidligt i forløbet - lærer siger de andre børn indhenter dem. Jeg ved og kan vise skolen spildt mit barns tid - nu er han skolemæssigt og aldersmæssigt svarende til de andre. Han lærte ikke noget det sidste 4 år og er lige nøjagtig hvor han var jvf skolefag som han var i 2012. Desværre udviklede han sig hellere ikke aldersmæssigt på det sociale plan, grundet isolationslignede anbringelsen og dog ... han har været del af flere grupper i byen uden at de bemærkede han var anderledes.

Jeg har ingen ord tilovers for hvorfor Kommunen ikke sørgede for hans skoler fik det fornøden støtte jvf hans læse skrive problemer tidliger i vores forløb. Jeg tror ikke nogen har.

http://www.wizkids.dk/forside/appwriter/

Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.