mandag den 29. august 2016

Tillid, og den nye skole ... #inklusion

Nå, ja skolestart ... i juni var planen normal folkeskole med støtte jvf det som ingen vil tale om dvs tvivl om ordblindhed. Han belv bare tilbageholdt et år som om årsagen vil forsvinde. Efter ferien blev aftalerne noterede jvf det start og dog væstentlige "emner" kun ikke skrives ind i aftale - fintskrift. Et pointe var IT rygsæk der på 6. år mangler at blive justerede ... noget vi loves og loves men vi er da heldig vi har en PC. Lærer bruger jo PC og  apps i Odense nu om dage ... men at det skal anvendes jvf ordblindhed sker vel først den dag alle de normale børn indser vores programmer er fedt.

Apple og Google skal have stor tak for alt det de gjor muligt. At vi så, af uvisse årsager lige mistede vores adgang - det ved PPR mere om end jeg ved. Betyder det vi helt er meldt ud af Folkeskolen ... Centret havde efter meget arbejde frigivet ham, hans behov var normale børn og han blev ked af at være i Centret.

Hans sociale behov overstiger det behov børnene havde i hans klasse  det gav alle problemer. Han vil indhente det sociale i den rette understøttende klasemiljæ som psykolgoen vurderede. Lærer var god nok, faktisk bedre end flest trods de ikke var dus med ordblindhed ville de ham det godt. Men det er svært at ville et barn det godt, og så ignorer forældre og psykolog med det de ikke selv forstået.

Så her står jeg - 2 uger er gået. PPR vælger tavshed og Centret / skolen har udskrevet os. Helt uden afgørelser men nu har de da "en trinfejl". At ders fejl ikke er noterede viser lige lidt normal sagsbehandlings skik. Faktisk, havde jeg forudset dette og aftalerne var lagt på bordet inden ferien men PPR er af en slags man aldrig ved hvilke ben der skal stås på indtil fejl opstår fra familiens side af. Det Centret sagt og vores sikkerhedsnet belv ikke noterede og værst af alt de fjernede ALT vi kun bruge, sig ikke de er dumme. De ved jo hvad de laver her.

Så kan de skyde gråspurve med kanonkugler og trække Fynsk anstændighedskortet. Tja, problemet er vores, ikke deres ... vi står bare og tænker hvorfor love noget som PPR ikke havde noget intention om at implementere ... efter 6 år så synes jeg det er i min fulde ret jeg siger: Løfter fra PPR er varmluft. PPR har ikke resourcer, det har skolerne hellere ikke. Vi skændes fordi de mangler basal viden og vitterlig bruger flere penge på at snyde os end det ville havde kostede at klare opgaven. Hvis jeg intet sagte var mit barn på produktionsskole eller værre, stadigvæk låst inde på en internskole hvor han ikke passede ind.

TEACCH har mange god elementer, men jeg forstår ikke helt hvordan TEACCH blev implementeret i vores tilfælde jvf skrive / læse problemer. Hvis skolen anede mere om området, samt sociale behov jvf hans type og BMSF så kun de faktisk havde undgået en del.

Jeg har rigeligt at samle op på ... det ved jeg ind i min mave. Barnet har lagt sig som vanligt: Syg start september. Allergi er i luften og værre end andre år ... det ved alle med problemet og vi hilser den regneskylle velkom. Det giver mig lidt mere tid. Han tog det hele som det kom, undtagen for en ting da han sagt centret var kommunens sidste chance - husker jeg ikke han sagt det? De lovede så meget men alt gik gjalt ... helt fra da han blev slået ... vi kan bare ikke mere.

Jeg venter på Tests som lovet men der skrev de aftalen at det er med skolen og når der ingen skole er ... javel ja. Kommunens skoleafdelingen har indgradede sig selv så godt de helt glemmer barnet. Jeg har endeligt overvejet National test på nettet som start så jeg kan få et fornemmelse af hvad han kan.

De arbejder på at finde andet ... men vi har været alt igennem, 2 gange! Og jeg fik alle skolers navne men måtte sande at der ikke bliver til noget ... toget kører vi kan ikke kom midt i en lærers planlægning, enhver abe som kender skoler  ved den slags.

Frustrerende er at skal igennem noget dobbelt når det er så følelelsesmæssigt hårdt. Den skole havde faktisk givet afslag 2 gange så hvorfor presse dem ... hvorfor tvinge dem til noget de tog afstand fra? Jeg opdagede deres "kontorsnak" ved uheld og det ramt dybt indeni mig. Det mindede mig om da vi skulle start i Folkeskole i 2008 ... skolesekretæren ved meget mere end alle. Jeg kun ikke misforstå det de fik besked på at sige og betvivler stærkt om de i heltaget ikke bare skulle være en slags røgslør så kommunen i denne uge ikke kun andet end en ungdomsskole for vi er for rask til centret!

Og hun sagt det ingen nævnte: De var ikke intereserede og hvis PPR tror de kan overbevises så er det allerede der en fejlslåen inklusion ... og her står jeg med skraldet. Tænk at de glemt barnet? Jeg er også desperat men det ser ingen, alle er jo så klog på det de ville. Men kender de reelt vores behov og formåer folk at forstå at hjælpe et barn hvis de ikke kender historien? Og hvor meget betyder noget ... her betod det rigtig meget hvordan det ene tilbud stoppes for at der er tillid til det næste. Kommunen er så ligeglad at de ikke engang tænkt den tanke, jeg tænkt det for sent. Men det er som at snak ude i uendelighed de hører kun det de vil-

Vi er så spare tiltag af 2011's Boomerang effekt. Hvorfor straf os? Fordi jeg ikke holde min mund, fordi jeg ikke opgav at prove på han fåpr det spykolgen ordineret ... Vi kan kun sige Kommunen vil ikke levere det vi har ret til hvis man tjekker udredninger.

Derfra drejer sagen sig så om samarbejde ... hvem kan samarbejde hvis Kommunen modarbejder og selv skriver det de har brug for at fremhæve? Det klagesang må de selv røde med for i Odense er det kendt at de giver sig selv medhold. Jeg er færdig med deres metoder ... mit barn er færdig. Men værst er lærer har ikke det de skal bruge og UVM er først nået til at sikre testning, det var der jeg var i 2010 - ved UVM så NOTA, lærer og børn mangler deres redskaber? Sikkert ikke i denne omgang ... jeg har gjor det jeg kunnne og givet stafeten videre.

Folkeskolen afsluttes hjemmefra hvis kommunen glemmer mig på kontanthjælp som de gjor i 6 år, mens jeg er syg. Lidt skole er bedre end ingen skole ... men ikke hvis barnet blvier så ulykkeligt af at være kasserede i en center uden udgang til andre børn. 4 år af den slags ... er skadeligt hvis forældre finder på lignede. Jeg må håbe på hans fritids interresser findes gratis ... penge har vi intet af. Sådan er det for folk der blir syg og har børn med special pæagogisk behov. Systemet har smidt millioner efter sagen uden at vi blev løftet som alle lovede de kan og vil. I centret fik han for første gang lidt undervisning men prisen jvf at være en normal dreng var for højt - netop som vi advarede. Hvad det har af omkostninger at normale skoler ikke er klar, eller vil opgaver med så vanvittige rammer at disse ikke kan holdes ... eller er urimelige ... det vil jeg ikke vide.

Vi må sige Folkeskolen kan ikke løfte opgaven med simpel ordblindhed, og vores sag er meget kompleks. Vi står faktisk nu uden afgørelser ... så klagenævnet vil alligevel ikke tage imod klagen, men hvad klage for når det bare hjemviser til det samme som før?




mandag den 22. august 2016

Gifted og ordblind: Identificering og undervisning af dobbelt exceptionelle børn med særlig forudsætninger #2edansk #2ekid




Gifted og ordblind: Identificering og undervisning af dobbelt exceptionelle børn med særlig forudsætninger




For a downloadable PDF in english, click here.

Som individer, har vi hver især en unik kombination af styrker og svagheder. Men nogle gange er vi usædvanlig stærk eller svag i visse områder. I skolen, kan studerende med særlige styrker og svagheder have forskellige undervisnings behov end andre studerende. Dobbeltexceptionel eller 2e er et begreb, der anvendes til at beskrive studerende, der er både godt eller særligt begavede (som bestemt ved en accepteret standardiseret vurdering) og med indlæringsvanskeligheder, som omfatter studerende med ordblindhed.

Den NAGC (National Association for Gifted Children) anerkender tre typer af studerende, der kunne identificeres som 2e:

  • Identificerede begavede studerende, der har indlæringsvanskeligheder
  • Studerende med indlæringsvanskeligheder, hvis begavelse er ikke blevet identificeret
  • Uidentificerede studerende, hvis begavelse og handicap kan maskeres ved gennemsnitlig skoleresultater

Det er almindeligt antaget, at mange 2e studerende fejlklassificeres, forsømmes, eller modtager utilstrækkelig indgriben. Nogle gange kan det være en større kamp for at vise, at en elev er berettiget til ydelser til behandling af ordblindhed end for særlig begavelse; på andre tidspunkter, er berettigelse til ydelser til særlig begavelse en udfordring. For talentfulde studerende, som også er ordblind, er det vigtigt at slå til i bordet således at lige energi bruges for både barnets handicap og evner.

Bevidstgørelse er et vigtigt første skridt mod at hjælpe disse elever. Dette faktaark indeholder oplysninger om identifikation 2e studerende, for at kunne give dem en effektiv undervisning, og at skabe opmærksomhed om problemet til fremtidig forskning.


Hvor almindeligt er 2e? 

Undersøgelser almindeligvis tyder på, at 2-5% af børn i skolealderen er 2e, nogle undersøgelser rapporter meget højere tal. Det er uklart, om fund af 2e varierer blandt piger og drenge. Drenge er oftest identificeret igennem handicap delen af 2e ligning, og derfor identificeres de oftere som 2e.

Nogle undersøgelser har også vist, at ordblindhed er mere udbredt blandt begavede mennesker i erhverv, såsom kunst, matematik, arkitektur, og fysik. Mens hver af disse undersøgelser kan have specifikke metodiske styrker og svagheder, er der generelt nogle beviser, at højere forekomst af læse- og / eller sproglige underskud ses i sådanne erhverv eller ekspertise områder. Men beviserne er ikke afgørende, om at have ordblindhed øger sandsynligheden for at være særligt begavet.

Hvad er årsagen til 2e?

Specifikke årsager til 2e er ikke kendt. Forskning, foreslår imidlertid, tre muligheder:

  • I nogle tilfælde skyldes forekomst af giftedness og ordblindhed samtidig tilfældigheder eller naturligt forekommende variationer i den menneskelige neurologi
  • Nogle mennesker med ordblindhed udvikler talenter uden for "læse domæne" gennem erfaring eller praksis
  • I løbet af tidlig neuroudvikling, er hjernen forbundet således, at det med at "lære at læse" er vanskeligt, men læring i andre domæner er ikke; det vil sige, i nogle tilfælde, kan der være en årsagssammenhæng mellem at være i risiko for ordblindhed ogsærlige forudsætninger

Præcis hvordan og i hvilken grad disse tre ætiologier eksister i 2e ordblindhed grupper mangler at blive forsket i.

Hvordan kan vi identificere 2e studerende?

Parents and teachers may fail to notice both giftedness and dyslexia. Dyslexia may mask giftedness, and giftedness may mask dyslexia. Some common characteristics of 2e individuals follow:

Forældre og lærere kan komme ud for at ikke lægge mærke til både høj begavelsen og ordblindhed. Ordblindhed kan maskere barnets begavelse, og begavelse kan maskere barnets ordblindhed. Her er nogle almindelige karakteristika for 2e individer:

  • Superior oral ordforråd (tilfølelse af 2edansk: Maskeres ved to sprogede)
  • Avancerede ideer og meninger
  • Høje niveauer af kreativeog problemløsende evner
  • Ekstremt nysgerrig, fantasifuld, og spørgende
  • Svingende mellem verbale og præstationer
  • Klart skævt kognitive test profil
  • Bred vifte af interesser der er ikke relateret til skole
  • Specifik talent eller interesse område
  • Sofistikeret sans for humor

Mere formelle kriterier, kan også bruges til at identificere en person 2e - både for ordblindhed (se referencer) og intellektuel begavelse. Generelt accepterede standardiserede vurdering af intellektuel begavelse er en almindelig verbal eller nonverbal IQ test, eller en specialiseret grad af kognitive evner i en eller flere bestemte domæner. Men identifikationen af ​​2e i skolerne i dag, og særllig begavelse alene for den sags skyld, varierer meget. For eksempel, for at modtage de formelle indsatser til særlig begavelsedel som 2e, kræver nogle skoler høje scorer på en standardiseret test af intellektuelle evner såsom Naglieri Nonverbal Evne Test eller Wechsler Intelligence Scale for Children-IV (WISC-IV); andre skoler kræver ekstraordinære score på statens præstation tests; meget sjældent anerkender skoler ikke akademiske evner såsom dans, ledelse, eller kunst, til at kvalificere sig til deres talent programmer.

Vigtige punkter at overveje, om vurdering af elever er:

  • En vurdering bør være udviklingsmæssigt passende. Nogle tests er bedre egnet til at identificere færdigheder hos de helt unge elever, snarere end den ældre elev.
  • Udviklingmæssigebehov kan forårsage ændringer i prøveresultater, fordi de typer af variabler, der testes kan ændre sig med alderen, og et barns hjerne tager tid til at modnes. For eksempel er det muligt for et barn at teste særligt begavet i en alder af fem, men ikke teste særligt begavet, når det testes igen i en alder af 7. Dette er en af ​​grundene, at en grundig evaluering, der omfatter mere end én egnethedsprøve er meget vigtigt.
  • Testene anvendes, bør gyldigt måle relevante kompetencer. Nogle skoler har "en mejslet i sten" test, de bruger til at vurdere berettigelse til tjenester for særlige begavede (og den begavede del af 2e ligningen). Disse tests kan være begrænsende i omfang og kan ikke måle brede og potentielle i alle områder af begavelse. For eksempel vil nonverbale tests ikke i tilstrækkelig grad måle høj verbal intelligens; ligeledes, at have en overlegne score på visse akademiske præstations tests vil ligeledes ikke retfærdigt evaluere talenter som ikke viser sig i skolefag.

Ved brug af disse eller nogen kriterier for at vurdere den studerende, der kan være begavet og ordblind, er det vigtigt at tilnærme sig opgaven med en udviklingsmæssig tankegang. Ordblindhed, for eksempel, kan ændre sig i ekspression, kvalitet, og graden med alderen. De fundament for at den lidelse kan vise sig som sproglige eller motoriske problemer tidligt i livet, og så senere viser sig som skrevne ord anerkendelse / word afkodnings problemer. Senere stadig, kan barnet have problemer med flydende sprog og forståelse. Endelig i voksenalderen, kan ordblindhed manifestere sig kun mildt eller når den voksne med ordblindhed er presset til at stave ukendte ord; eller kan det fortsætte med at væsentlig indflydelse læsning og skriftlige udtryk. Ligeledes fordi neurologi af barnet ændrer sig over tid, arten af ​​begavelse af individet med ordblindhed kan også ændre sig. Således er det vigtigt at være på vagt når disse vurderinger laves.

Endelig kan det ikke understreges nok, at identificere 2e studerende er afgørende for deres akademiske succes. Uden en dobbelt klassificering, der omfatter både særlig begavelse/forudsætninger og ordblindhed, kan den studerende ikke have adgang til passende foranstaltninger, der vil give den støtte og stimulation nødvendig for at deres skolegang lykkes.

Hvordan 2e behandles?

Dobbelt exceptionelle studerende er ofte tabt i skole eller IEP-system, hvor deres talenter forsømmes til fordel for  kompenserende afhjælpningsforanstaltninger, eller forvirre konsulenter så de ikke kvalificere sig til tiltrængt differentieret, specialiseret undervisning, de har brug for deres særlig begavelse, og for at afhjælpe deres ordblindhed. Praktiserende læger og klinikere er enige om, at de behov, en begavet elev med dysleksi har er meget forskellige fra den enkelte med ordblindhed eller høj begavelse alene. Giftedness eller Særlig begavelse kan komplicere diagnosen dysleksi således at (på grund af høj IQ) en person kan ikke findes berettiget til særlige tjenester. Desuden kan en læse handicap hindre udviklingen af ​​en akademisk talent på grund af fokus på handicap, dermed  forsømme vækst og udfordring i de områder af begavelse.

Studerende, der har både talenter og indlæringsvanskeligheder kræver en "duelt differentieret program": en, der nærer deres evner og talenter samtidig, ved at give passende instruktion, indkvartering og andre tjenester til behandling af indlæringsvanskeligheder. Desværre, forskningsbaseret, veldefinerede, og foreskrevne praksis for 2e studerende med ordblindhed er svære at finde, og den nuværende praksis varierer meget.

Undervisning af 2e studerende skal være designet til at udvikle højere niveau kognitiv funktion, eller til deres udfordringer - for at udvikle grundlæggende færdigheder (fx håndskrift, læsning, stavning, skriftlig udtryk, matematik færdigheder). Ellers kan disse studerende vise sig som gennemsnitlige studerende eller underydere, der blot har brug for "at prøve hårdere."

En lovende metode til 2e studerende er den multisensoriske, struktureret sproglig fremgangsmåde, der anvendes til behandling af ordblindhed. Ligesom andre elever med ordblindhed kan begavede studerende få gavn af undervisning, der omfatter en lang række stimuli, teknologi, og flere sensoriske tilstande.

Mange har også succes med hjemme-baserede tilgange. Mens kan forekomme hjælpeforanstaltinger for læsning problemer i skolen, kan 2e studerende ikke få  tilstrækkelig opmærksomhed for deres evner. Derfor kan det være op til den forælder til at stimulere, inspirere og give næring til udviklingen af ​​barnets styrker. Der er mange måder at gøre dette, og nogle er beskrevet i nedenstående referencer.

Generelt kan 2e være en kompliceret betingelse at identificere og behandle. Måske på grund af de unikke neurologi og livserfaringer af 2e individer, hvor de er også i større risiko for personlighedsforstyrrelser og depression. Meget tyder på at det at være 2e kan være entydigt stressende, så lærere og forældre nødt til at overveje den følelsesmæssige såvel som de faglige behov 2e individer.

I modsætning til ordblindhed og mange andre neurokognitive eller følelsesmæssige forstyrrelser, der påvirker læring, 2e har ingen formel diagnostisk definition (fx i DSM, IDEA, eller NICHD). De fleste overvejelser 2e er afledt af talentpleje, selv om 2e som en kategori har modtaget mere opmærksomhed fra særlige pædagoger interesseret i indlæringsvanskeligheder. Faktisk er mange statslige og lokale skolebestyrelser, samt National Education Association, ved at udvikle bedre standarder og metoder til identifikation og "behandlingsplaner"   (for resuméer og eksempler se NEA, 2006; Idaho Department of Education, 2010; Colorado Department Undervisningsministeriet, 2009).

Hovedpunkter at huske

For at opsummere, som vi fortsætter med at lære af forskning og praksis med disse studerende, kan vi gøre følgende nu for at give bedre hjælp disse studerende:

  • Vær opmærksom på overlegne færdigheder i områder i og uden for de traditionelle akademiske domæner
  • Tag et udviklingsperspektiv for at forstå den enkelte, i vurdering og fortolkning af testresultater
  • Advocate til brede adfærdsmæssige vurderinger og berettigelse til tjenester, der omfatter passende behandling for både barnets særlig begavelse og ordblindhed
  • Vær opmærksom på de særlige følelsesmæssige behov og kampe i 2e individuelles liv
  • Sørg for, at både handicap og evnen behandles!

Referencer:

Colorado Department of Education (2009). Twice-exceptional students gifted students with disabilities: Level 1, an introductory resource book. Available from www.cde.state.co.us
Gilger, J., & Hynd, G. (2008). Neurodevelopmental variation as a framework for thinking about the twice exceptional. Roeper Review, 30, 214–228.
Idaho Department of Education (2010). Twice- exceptional: Students with both gifts and challenges or disabilities. Available from www.sde.idaho.gov
Moats, L. C., & Dakin, K. E. (2008). Basic facts about dyslexia and other reading problems. Baltimore, MD: The International Dyslexia Association.
National Association for Gifted Children (NAGC): www.nagc.org
National Education Association (2006). The Twice Exceptional Dilemma. Available from www.nea.org/specialed
2e Newsletter available from http://www.2enewsletter.com/topic_store_subs cribe.html


Den internationale Ordblindhed (IDA) tak Jeffrey Gilger, Ph.D., for hans assistance i udarbejdelsen af ​​dette datablad. Dr. Gilger er professor og formand for psykologiske Sciences, School of Social Sciences, humaniora og kunst, University of California, Merced. Han er også tidligere medlem af IDA bestyrelse.Google Oversæt til virksomheder:Oversætterkit






















Copyright for artiklen taget fra https://dyslexiaida.org/policies


IDA’s publications, electronic and print, are proprietary information. We encourage sharing of website material, Examiner articles, and Fact Sheets. If portions are cited, please make appropriate reference. No article may be reprinted or republished for the purpose of resale. Permission to republish articles from Perspectives on Language and Literacy are available from communications@interdys.org.

tirsdag den 16. august 2016

Strukturtjek #Odense #Ordblind #skolechat #nyOdense #nyo

 
 



Jeg ringer til dig om lidt for at fortælle, at skolen har meddelt mig at jeres og mit ønske om at give kombineret skoletilbud i 8 klasse til barnet Ikke kan imødekommes.

Det er sådan at en skole, som ikke er distriktskole kan give afslag på en anmodning, hvis der er særlige begrundelser.

Argumentet skal dels følges af, at skolen ikke synes, de på den korte tid vi havde til møde i sidste uge følte sig godt nok informeret om opgaven, samt at skolen vurderer, at skolen pt er i situation, hvor der ikke er ressourcer til det samarbejde der kræves, samt at de få aftaler, der blev aftalt omkring udsat skolestart ikke blev fulgt.

Så konklusionen er at der skal findes et andet skoletilbud til ham.
Jeg gennemskuet den 10. august som jeg havde sagt 23. juni at vi nok står uden skoletilbud hvis det ikke lykkes at finde en skole til ham. At først begynde søgning i slutningen af juni når alle de andre fik deres skoler tildelt slut april var sendt, for sendt hvis et barn skulle fra centret tilbage i normalklassen. Også selv om barnet grundet ordblindhed og BMSF skulle gentage 8. klasse efter flere års "educational misplacement" som vores konsulent kaldt det. I centerklassen fik han for første gang i mange år adgang tilnærmelsesvis det som er alle børns ret:


”Alle børn i Danmark har krav på undervisning, og for anbragte børn og unge kan uddannelse være et springbræt i livet. Derfor er det vigtigt, at de interne skoler lever op til lovens krav om som udgangspunkt at undervise i den fulde fagrække”

Alt i skolen er enten for svært eller for let - intet er "passende". Dette forværres af den hyppigt forekommende problem under-diagnosticering hvor et barn har en diagnose og er højt begavede samtidig; det er, fordi højt begavede børn er så gode til at kompensere for deres særlige behov, deres problemer ofte gå uopdaget indtil de endelig "ramt muren." På dette tidspunkt, kan en stor del af følelsesmæssige og akademisk skader er blevet gjort. Kilde: Meredith Warshaw

Som i vores tilfælde på trod af jeg fik ham korrekt diagnosticeret og korrekt oplyst alle om hans behov.

 Og vi er i det situation hvor Centerklassens, folkeskolens specialtilbudt sagde de ikke kan beholde ham hos dem, mens skolen sagde, at vi ikke kan / vil have ham igen. Jeg kom ved uheld til at træde lidt skævt i aftalen da jeg, med god intentioner, gjor lige netop det de ikke vil have.

Jeg sendt ham afsted på første skoledag dvs en dag hvor han skulle være der fra 8-11 hvor centret kun indse de nok ikke bare kan afbryde vores forløb når skolen ikke var klar! Det her skulle ikke ramme ham, han skulle ikke kasseres. Var mig eneste bagtanke. Aftalerne var lavet uvarslet dvs jeg fik ikke tænketid og da aftalen var lavet ståede vi således pludseligt i en situaiton hvor han ingen mødested havde - trods at PPR vidste i juni at centret ikke mente det var forsvarligt at han fastholdes i deres regi, faktisk gav PPR mig medhold at han nok aldrig burde havde kommet i specialklassen dengang vi valgt at sige vores farvel til Mentiqa. Men hvis aftalen var han skulle være begge steder - hvorfor måtte han ikke møde op?
Nu, er det desværre sådan at skolerne i Odense ingen penge har. Det betyder de hellere ikke har en plads til børn som ikke passer ind. Børn som både finder ting for let, men også hvor de ikke lige passer ind pga. en funktionsnedsættelse.

Enten han vil finde ting for let eller for hårdt, uanset hvordan vi håndterer dette. Vi havde i hele den process ingen adgang til, nødvendigt for ham, lydbøger. Hans ordblindhed betod han var tilmeldt NOTA men hverken Refnæs eller NOTA har fået skolebøger indlæst siden 2006. Opgaven var lagt ud til 98 kommuner jvf sektoransvarlighed og her leverede KLO frivilligt det lydbæger de fik lov til at lave fra forlag til kommuner som vil være medlem hos dem. Desværre havde de stor problemer med dette aftale således at der i 2014 kun var lavet et enkledt lydbog til grundskolen.

Jeg er så heldig at databasen fra KLO ikke er gået tabte. NOTA arebjder på at ligge det få grundskolebøger over i deres database alt efter hvad diverse forlag tillader jvf §17 aftaler. Min dreng er ordblind med læse og skrive vanskeligheder. Det var diagnosticeret inden vi var optaget på Mentiqa og endeligt ikke et problem, men desværre var mangler jvf indlæste bøger, IT rygsæk og oplæring af lærer vores problem. PPR vidste det og henvist os til at en friskole kan søge IT rygsæk ved SPS men hjælp ved læsepsykolog og fornøden støttetimer udeblev i 2010 og 2011. Resourcerne var der bare ikke. 


Vi har således ingen adgang til lydbøger i et format han accepterer, så skolen er desværre uden bøger på trods af at vi vidste dette problem vil opstå når han rammer 7. klasse. I år skal han gentage 8. klasse grundet han var så dygtig og snydt hans lærer til det sidste. Centret sagte hans ordblindhed og følger derfra kom bag på dem. Desværre har vi har prøvet før, at gå i skole uden rette støtte og det landede os i dybe problemer.

Jeg kan ikke ordne alt uden fornæden hjælp da han, som hans læseraport af 2010 er en af de få børn med en aversion overfor syntetisk tale. Børn NOTA beskrev i et rapport de lavede dengang som skulle beskrive hvad børn bruger deres E17 adgang til og hvilke problemer de havde med det som NOTA stillede til rådighed for dem.
Ordblindes oplevelse af overgangen fra grundskole til ... - Nota

Vi har skriftligt problemer, og som giver en del andre problemer i andre områder jvf literatur om emnet og det jeg erfarede da jeg overtog hans søsters undervisning i 2011. 


Vi har sociale problemer, og det gør det hele tricky. Især de ting, hvor han ikke forstod hvad det var, men hvor han passer ind eller ikke passer ind grundet BMSF. Ting tilskrevet forkerte kasser alt efter hvor vi læser, ting som opståede over lang tid hvor kommunen, institutioner og særlig skolen håndterede ham med metoder ingen vil redegøre for. Senest anbringelsen med interne skoler og afslutningen i centret. 


I det mindste er han ikke anbragt længere. I det mindste er jeg trods vanskeligheder del af hans skolegang ift det 3 år inden hvor kommunen mente følgende, hvor kommunen antog ret meget sagen har modbevidst, men tænk at jeg fik en times samvær om måneden, overvåget på dette grundlag: 

"Indlæringsmæssigt klarer han sig alderssvarende, under struktureret undervisningsmiljø. Han kunne få et bedre samvær/samtale med moren, hvis hun ikke var så bebrejdende overfor hans skoleplacering og ved at acceptere at han ikke har den høje indlæringskompetence, som hun tror han har i familiepleje."

Så i forhold til sidste august dette er bedre! PPR krævede vores accept idet Kommunen ikke havde en Mentiqa skole så skal han være i en Autisme Centerklasse. Når kommunen kræver noget kan familier efterhånden ikke stille så meget op end gøre som Kommunen kræver. Også selv om Kommunen tager fejl. Da vi startede i centret, få uger efter skrev de:



Med udgangspunkt i psykolog rapport (se bilag 1), er PPR’s placering i Centret på skolen, begrundet i, at det her forventes, at der planlægges et særligt undervisningsforløb, som har til formål at han får lært de grundlæggende færdigheder, som han endnu ikke har lært.
Med udgangspunkt i uddrag af psykolog rapporten kan det her konstateres at:



  • Han ikke har en diagnose, hvilket har den betydning, at han falder uden for den primære elevgruppe, der er placeret i Centret.
  • Han ikke er motiveret for at være sammen med Centrets elevgruppe, da han er motiveret for at være en del af ’normalområdet’.
  • Han har ressourcer til, såvel fagligt som socialt, at udvikle sig væk fra Centrets undervisningstilbud, hvilket der skal være en skærpet opmærksomhed omkring, da han i dette tilbud kan blive demotiveret og miste såvel troen og lysten til at være i læringsfællesskaber.


    Planen i Centret er de kommende 3 måneder, nov 2015:
    Der arbejdes med VAKS-kassen:
    MÅL: stave og skriveregler
    At der arbejdes med tempo og træning i at få produceret tekster


Udgangspunktet er; at han af ut. og mor vurderes til at han skriver på et niveau i ca. midten af 2. klasse
Han følger de almindelige skolefag – og han er motiveret for at indgå her.
Han bliver forstyrret af, at der repeteres i Centrets læringsmiljø.


... men hektisk, da vi alle er trætte og kommunen har ingen kasse til forståelse for vores behov, men de brugte også millioner til at vi skulle lære at forstå de bestemmer. Altså også når de tager fejl, så bestemmer Kommunen. De er i det mindste her i dag hvor de "siger nu at de er enig i det vi taler om". Men at  balancere barnets behov ift kommunens kasser er ikke let. Skolen er usikker på hvad opgaven indebærer for dem i normal regi. Vi endt i et "udsat skolestart" som bestemt ikke var planen ... jeg så hvad virkning det ville have på ham vitterlig 5 minutter efter mødet var slut, og traf en svær valg. Jeg sendt ham til Centret - enten så kunne han se om han vil klassen og om de vil ham eller så kun han være del af den klasse han var i centret ... indtil de voksne har vores shit samlet.

Det var så den aftale jeg brudt. Fuldstændigt grotesk at barnet skulle få hans skolestart udsat ... på en måde hvor vi kan kom ud for måneder uden en skole til ham. Men også på en måde hvor ingen da aftalen var truffet tænkte på ham. BArnet der hvert sommer siden 2008 fik hans skolestart lavet om ... helt udfrivilligt. Mange skoler gik konkurs ... Kommunen kun ikke trods de lukkede mig ud af hans skolegang i 3 år selv sikre en eneste år med kontinuitet. Det skal holdes i mente at vi var enige i at han ikke skulle blive på centret, og at helt inden alt det så havde vores psykolog og den som udredt ham anbefalet at han får ordblinde hjælp og hurtigst muligt bliver sat tilbage i Folkeskolensregi.

Nu er vi her og jeg ser vi har nogle problemer. Børn som ham snyder selv de bedste lærer så jeg tænker hvor Folkeskolen er usikker så må vi teste ham fagligt (hans intelligens er vi klar over på alle måder ligger langt over gennemsnit, og ikke langt under som kommunen påståede da en test gav et fejlslåen resulatet). Så først: Test matematik, sprog dvs dansk og engelsk og se, hvad han gemmer under overfladen af viden og vidensmangel grundet hans meget ustabil forløb nu hvor vi for første gang i 5 år havde "rigtige lærer".


At vi står udenfor en skole er ikke vores ansvar eller med vores velvilje, og bestemt ikke det vi regnede med. Kommunens ordblindeklasse har ikke en hel normalskoles pensum dvs børn derfra kan ikke regne med at skulle læse videre. Herudover undersøger kommunen om der er behov for flytning af læseklasserne på Højmeskolen til anden skole jvf strukturtjek rapporten lavet af og til Børn- og Ungeforvaltningen April 2016. Så, disse punkter betod jeg sagt nej tak til det tilbud. Det er mig en gåde at en strukturtjek ikke også sikre børnene får en fuld skolegang ... som ombudsmand beskrev jvf anbragte børn må også gælde for handicappede børn. Alle børn har ret til en fuld 9. klasse.

Anbragte børn har krav på undervisning i alle folkeskolens fag
Anbragte børn og unge, der går i intern skole, har samme ret til undervisning som elever i en folkeskole. Ombudsmanden har imidlertid efter tilsynsbesøg på anbringelsessteder for børn og unge konstateret, at flere interne skoler ikke tilbød tilstrækkelig undervisning. På én skole blev der kun undervist i hovedfagene dansk, matematik og engelsk.


”Alle børn i Danmark har krav på undervisning, og for anbragte børn og unge kan uddannelse være et springbræt i livet. Derfor er det vigtigt, at de interne skoler lever op til lovens krav om som udgangspunkt at undervise i den fulde fagrække”, siger ombudsmand Jørgen Steen Sørensen. Han tilføjer, at ansvaet også ligger hos kommunerne, der fører tilsyn med de interne skoler.

I forlængelse af sin undersøgelse har ombudsmanden rettet henvendelse til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling for at sikre, at det kommunale tilsyn med specialundervisningen i de interne skoler fungerer. Kilde:
Anbragte børn har krav på undervisning i alle folke- skolens fag
 
Jeg takkede også nej til vores lokale folkeskole med hensyn til mit barns tarv. Det accepterede PPR i juni men provede at presse mig ind på skolen. Jeg forstår ikke hvad det skulle gøre godt for. Den forrige skole PPR kontaktede gav afslag ... fordi skolen ikke havde en klasse som fungerede på en måde at det vil være forsvarlig at mit barn fik en placering der. Aftalen i juni var at han ikke kan være i centret, og hvis det svipser med at finde en Folkeskole så kan han hjemmeundervises. Sommerferien ændrede min holdning da jeg så hvor meget uvished påvirkede ham ... og han har brug for et sted at gå i skole. Det stress han oplever i at gå hjemme set udefra at Kommunen pludseligt hentede ham i 2012 da jeg hjemmeundervist ham slår igennem. Lige nu deltager han ikke i undervisning på en skole, også i centret trods han ikke passede ind deltog han. Det bør ikke fortsætte, men når en Folkeskole skal findes så bør vi voksne tænke på ham - var er det mindste af to onde? I det mindste er centret ordentligt med børnene trods det mangler der nu er i sådan et tilbud. Vi er alle enige i han nok aldrig bør havde kommet så langt ude at centret skulle tage imod os, men som jeg ser det ... har Odense ikke rigtigt en skole der kan tage imod os uden noget forberedelse. Og hvis han går hjemme vil det forringe vores chancer ... at få en skole overbevist.

Jeg tænker i mit gennemgang af skolerne i Odense at vi sparede det tilbud til Højt begavede børn og skærede for kraftigt i budgetter til special undervisningen og specialskolerne. I min rejse for at finde en skoletilbud til mit barn opdagede jeg at Kommunen
skal være afholdt en høringsproces senest i perioden august-september, hvorfor et høringsoplæg til udsendelse bør være vedtaget i Børnog Ungeudvalget og godkendt af forligspartierne senest primo august 2016.
Videre proces i forhold til skolestruktur
I folkeskoleloven er stadfæstet, at ændringer af skolestruktur skal besluttes af kommunalbestyrelsen og forud herfor skal der gennemføres en høringsproces hos interessenter, herunder skolebestyrelser.
Med dette oplæg peges på, hvordan en ændring af skolestrukturen kan give et bedre grundlag for den fortsatte udvikling af skoleområdet. En ændret skolestruktur åbner op for bedre udnyttelse af økonomi, personale og kapacitet i det enkelte skoledistrikt.  
I det tilfælde, at forligspartierne i Odense Kommune tilkendegiver et ønske om skolestrukturændringer i for bindelse med en optimeret strukturplan, er det muligt at implementere den nye struktur fra skoleåret 2017/2018, såfremt byrådet har vedtaget den nye struktur senest ultimo oktober 2016. Af hensyn til indskrivningsprocessen til børnehaveklasser bør beslutningen tages inden 1. november 2016. 
Samtidig kan der gennem en ændret skolestruktur åbnes op for nytænkning af øvrige, tilknyttede, centrale områder, som:
- Ledelsesstruktur og administration
- Dagtilbud
- SFO og klubstruktur
- Specialområdet
- Andre områder, herunder tosprogsområdet og 10. klassestruktur.


Pdf: strukturtjek - Odense Kommune


Jeg savner det området  som hedder forældre samarbejde og savner i den grad at læse lidt mere om samarebjde på tværs at privatskoler og folkeskolen, hertil hvad specialområderne skulle blive til. Jeg er bekymret for denne nye struktur idet jeg ikke finder det tilstrækkeligt belyst hvordan f.eks ordblinde eller hæjt begavede børn er tilgodeset - deres tilbud er sparede ind til benet. Jeg er især også bekymrede for Inklusion! Især nu hvor jeg fik smagt problemerne på eget krop og ved at ca 800 børn er placeret udenfor Folkeskolen som ingen omtaler.

De børn som rejser til privatskoler hvor deres funktionsnedsættelse blir til et handicap, eller værre dyr unødvendigte socialsager ... ser jeg ikke tænkt ind i Kommunens strukturtjek. Klagesager - eller retter sagt mangler deraf havde en konsekvens hvor Kommunen fik oprettet en særlig dialog gruppe. Denne gruppe er hellere ikke representativ jvf f.eks to sprogede eller højt begavede eller ordblinde børn. Jeg ved ikke om min blog vil vække forældrenes og skolebestyrelses interesser således at de skriver høringsvar, svar som husker på de børn der ikke får lov til at være del af "deres egen lokalsamfund" grundet særlig skolebehov, samtidig at inkludere friskoler og etabler et bedre samarbejde på tværs af skoler i byen. At forældre flygter til privatskoler kan have stor konsekvenser for en tiltænkt skolestruktur både fordi den vil enten mangle elever eller få for mange igen.

Vi kan ikke forudse hvad udviklingen blir da Odense aldrig før har provet så stor struktur ændringer ... hertil mangler jeg at PPR bliver genetableret. Uden at PPR har spidskompetencer, tid og resourcer kan de ikke sikre at alle børn blir den bedste udgave af sig selv. Det er sådan at det få børn som har brug for en PPV (special pædagogisk vurdering) lærer skal tage udgangspunkt i ikke får denne og dermed følger ingen deres udvikling. Disse børn er en bombe under en kommunes økonomi - en som kan have alvorlige konsekvenser ved stor strukturelle ændringer som vi ser forslået.

Jeg vil afslutte med lidt fagligt fra en bog til BMSF børn, dvs børn med særlige forudsætninger for at belyse hvorfor alle børn skal fastholdes i læsning. Et af det områder jeg føler blev forsømt siden 2008 hvor flere strukturændringer sparede området tilnærmelsesvis væk. I dag har Kommunen kun Plan T, og får pladser på Højmeskole da det er meningen det enkelte folke og friskoler klarer inklusion jvf de ordblinde ... problemet er forældrene får it rygsække de ikke kan bruge til ret meget, og ingen lærer eller leder i kommunen opdagede stor mangler på området jvf det jeg skrev NOTA beslyst i 2010, efter sektoransvarligehed overlod disse børns behov spredt ud til enkelte kommuner. UVM henviser til at Kommuner selv skal tage ansvaret. Jeg håber at jeg kan vha at selv stærke børn knækker give kommunen det grundlag således at læsning og matematik igen tales om:


Dette kapitel vil kort beskrive nogle af de mange mulige indlæringsvanskeligheder. Forældre kan finde yderligere oplysninger i en nyhedsbrev: Twice-Exceptionelle og andre ressourcer, der er anført i slutningen af denne bog. Der er en række tilpadsninger, der kan og bør gøres for en begavet elev, der har et handicap. Der er ikke plads til at diskutere dem alle her, bortset fra at sige, at ekstra tid på test generelt ikke gavne børn uden indlæringsvanskeligheder, og det kan være ganske nyttigt at børn med indlæringsvanskeligheder. Fagfolk kan hjælpe forældre og lærere udvikle specifikke tilpadsningsplaner, og kognitiv omskoling kan hjælpe et barn at lære måder at bruge styrke til at kompensere for svagere områder.


Læse vanskeligheder. Læsning som funktionsnedsættelse er særligt invaliderende, idet at læse er en primær form for adgang til information og til at udvikle bredden og dybden af viden som er nødvendig for at udtrykke sine talenter fuldt ud. Personer, der læser 20 minutter om dagen vil læse et gennemsnit på 1,8 millioner ord om året. De, der læser kun 4,6 minutter om dagen læse 282,000 ord om året, og dem, der læser mindre end et minut om dagen læste kun 8000 ord om året. Børn, der undgår at læse ikke blot miste muligheden for at øve læsning færdigheder, men også tabe eksponering til alle de oplysninger, som regelmæssige læsere samler undervejs. Det er også svært at få succes i skolen, hvor avanceret indhold normalt kræver en betydelig mængde af læsning. Ordblindhed er en fælles betegnelse for nogle typer af læse vanskeligheder, og i mindre grad forstyrrelser i skriftlig produktion. Børn med ordblindhed er ofte tænkt som dem, der skriver bogstaver omvendt breve og viser forsinkelser i folkeskolen i at lære at læse. Selv om disse egenskaber beskriver mange personer, der lider af ordblindhed, er sådan en smal antagelse tilslørede på mange forskellige måder, hvorpå læse lidelser og andre sprog-baserede deficit forekommer. Ordblindhed er en enkelt begreb, der omfatter en række problemer, som hver især kræver forskellige tilgange og læse lidelser kan række betydelig længere end omvendte bogstaver. For eksempel er ordblindhed ofte associariserede med vanskeligheder i en eller flere af det følgende områder:

Håndskrift
Mundeligt Sprog
Matematik
Motor planlægning og koordinering
Organisation
Sekventering
Orientering til tid
Focus
og opmærksomhed
Højre-venstre orientering
Rumlig opfattelse
Auditiv og visuel bearbejdning
Øjen bevægelse og kontrol
Hukkommelse
Kilde: A Parent's Guide to Gifted Children af James T. Webb, Edward R. Amend & Janet L. Gore www.saxo.com/dk/a-parents-guide-to-gifted-children_james-t-webb-janet-l-gore-edward-r-amend_paperback_9780910707527



 

lørdag den 13. august 2016

Mangel på pædagogiske psykologiske matematikkonsulenter #skolechat #ordblind

Ortografisk Ordblindhed har det problem at det er forståelsen af sproget ikke den manglende evne til visuelt huske ord. Hvordan påvirker det så deres Matematik?





En oversigt over EVALUERINGS- OG TESTMATERIALER TIL MATEMATIK lavet ved Center for Undervisningsmidler.  Læs centrets anbefalinger her ... skrevet til normale børn

 Mangel på pædagogiske psykologiske matematikkonsulenter
Det er op til den enkelte kommune at prioritere, hvordan de vil målrette deres kræfter på specialundervisningsområdet. Der er kun ganske få kommuner, som har en uddannet PPR-matematikkonsulent tilknyttet, der kan afdække og hjælpe ordblinde i matematikvanskeligheder.

Det finder matematiklærer på Farsø Efterskole Anette Smed problematisk: ”Da jeg arbejdede i folkeskolen, havde jeg tilkaldt en PPR-medarbejder for at afdække matematikvanskelighederne hos en ordblind elev. PPR sendte en læsekonsulent ud, og jeg følte mig trods alt mere kompetent end læsekonsulenten til at afdække den ordblindes matematikvanskeligheder,” fortæller Anette Smed, som også har skrevet en modulopgave om ordblindes matematikvanskeligheder. https://www.ordblindeforeningen.dk/ordblinde_og_matematik.asp
Folkeskolen mangler kompetente kræfter til at løse problemet
Helena Højen Danielsen, der er uddannet matematiklærer fra Århus Seminarium i 2005, har undervist i matematik i folkeskolen. Hun har ikke modtaget undervisning i, hvordan hun skal takle en ordblind med matematikvanskeligheder i undervisningen. Helena Højen Danielsen fortæller:

”I tilfælde af at jeg fandt ud af, at der sad en ordblind med matematikproblemer, ville jeg være nødt til at søge hjælp hos en specialpædagog”. En specialpædagog kan hjælpe hende med at diagnosticere den ordblindes problemer. Disse specialpædago-ger går under navnet PPR–konsulenter, hvilket står for pædagogisk psykologisk rådgivning.

Det er netop lige her vi står ... ikke fordi mit barn ikke kan matematik han har demonstrede han i den grad "forstår" Matematik men kan bare ikke kom videre. Det omhandler nu aat få afdækket hvor han er fastlåst og finde frem til hvad bedste vej / løsningen er fremover. At få 02 i prøver og undervises i årevis uden at kom videre et demotiverende som bare pokker. Lærer blir frustrede og ender med at sige de "kan bare ikke hjælpe dette barn". Ikke fordi de ikke vil, men fordi de ikke ved hvordan. Ansvaret er Kommunens og UVM vil ikke lovgive om dette.

Finn Christensen, der er kontorchef i specialundervisningsafdelingen i undervisningsministeriet, erkender, at det er et område, som ministeriet ikke har været tilstrækkelig opmærksom på. Alligevel mener han ikke, at undervisningsministeriet skal lovgive om, hvilke fagpersoner der skal være tilknyttet de enkelte PPR-kontorer. Det er op til den enkelte kommune at sammensætte personalegruppen. Imidlertid er det som sagt langt fra alle kommuner, som har en matematikkonsulent tilknyttet.

Børnene skal have nogle ihærdige forældre ... som virkeligt skal kæmpe men kommunen er træg med at give forældrene indblik i deres børns skolegang før skoletiden er slut, og så beklager lærer eller PPR. Alt efter hvem forældrene skælder ud ... men løsninger udebliver. Bare nu de forstår hvad jeg vil med opgaven ... jeg er ikke ude for at genere læren, læren som får mit barn har faktisk ikke tid til at lappe problemerne men jeg kan hjemmefra gøre meget alt efter om barnet "har opgivet" eller vil mere. Mit barn søger skolen ... men vi har klodser på vejen. Ikke ting som lærer ved meget om, men ting som der bare er.

Det her kan håndteres på to måder. PPR kan sige nå ungen skraber sig igennem og fred være med det eller PPR kan sige: Hold da op ungen udvikler sig ikke og undersæge hvor problemet er for at børnene kan blive det bedste udgave af sig selv og ikke føle sig udtilstrækkeligt. Børn opdager bestemt også de ikke udvikler sig hvis de sidder med det samme regnestykke de andre mestrer. Det er netop noget alle glemmer ... og børn vil ikke tabe ansigt, derfor ved ikke alle børn hvad de skal gøre imens de får en stor aversion til deres engang for mange år sidens yndlingsfag. I vores tilfælde er vi ikke sikker på om problemet stammer fra manglende undervisning eller manglende indlæring eller manglende differentiering (dvs fik barnet for let for svært eller ingen matematik). Idet han fik et år hvor læren underviste ... og han havde støtte på kan Matematikken endeligt testes ... og idet vi har en lærer som havde ham som vil / kan gennemgå det vi tester vil læren kun påpege uregelmæssigheder. Hvordan vi tester alt fra 0 til 8. de bliver det næste hurdel da jeg kan se Matematik jvf MI testen består af 31 delområder i grundskole ... det ved jeg ikke endnu og inden vi går i gang med at teste/evaluere elever, er det en god idé at gøre sig klart hvilket mål, der er med evalueringen. Målet er at afdække om han forstår det han har lært, dvs. matematiske principper som bygges videre på eller om han gengiver det han husker. 

Først og fremmest ... skal han være villig til at ofre hans fritid på testning. Det i sig selv vil være et stort krav. Men alt dette er for at hans ny lærer ikke får for stor overraskelser og at de kan forhåbentligt få redskaber så de kan se om han begriber det de vil have, eller om han svarer rigtigt uden at forstå det han ser.

Det er hårdt nok at få et barn med stor skrive vanskeligheder i timerne, og viden om hvad det påvirker er sparsomt og ikke til rådighed i folkeskolen  ... og det med et barn som virkeligt er bang for undervisningsdelen men som i den grad bare vil gå i skole for at kom i kontakt med andre børn. For at finde ud af om han kan eller ikke kan, så det her overstås, er hans indstilling uden at han ved hvordan det er de andre kommer videre og han skal kæmpe. Det er os, de voksnes ansvar at afdække og hjælpe ham så det blir muligt at gå i skole og klare sig. Det er os som skal høre han sige han har et problem og kommer ikke videre. Vi har ikke løsninger trods disse bør være tilgængeligt ... men vi prøver. Og med en diagnosticerende test kan læren "se" hvad han formåer og hjælpe ham igennem basistrin så han i det mindste få disse lært. Jeg tror når vi rammer rigtigt vil hans Matematik "kom i flow". Lige nu står han stille på 6. klasses niveau ... noget er at lærer ikke har undervist ham, andet er at han lige har nogle usynlige dæmninger. Noget finder han selv vej udenom - andre ting skal vi lære ham tricks til at klare eller sikre han får en sluse så han med rette støtte kommer videre.  

This type of reading difficulty is what I am classifying as orthographic dyslexia. Now, I may use the term a little differently than others. According to the Oxford dictionary, orthography is the conventional spelling system of a language.

Understanding English orthography requires that students understand how words are structured which does require a basis in phonology, but if the student is unable to translate their adequate phonological awareness skills to the written word, then it stands to reason that they have an orthographic processing deficit, and the intervention should focus on how the written language is structured.

This is orthographic dyslexia. Uta Frith proposed the orthographic stage as the stage during which a reader has adequate phonological skills and begins to use the words stored in their visual word form area to read previously seen words rapidly. I believe dyslexia can occur when a student fails to make the transition from the phonological stage to the orthographic stage. Their difficulty is understanding the language, not the inability to visually memorize words.

In this situation a student should be focusing on the underlying structure of the language and all the ‘whys’ of spelling which will then transfer to reading. If they are not, it could be because they lack an understanding of the language, not phonological awareness. These readers need to focus explicitly on the structure of written language because if they can spell a word, they can read it, while the converse is often not true. http://www.dyslexiatraininginstitute.org/blog/orthographic-dyslexia-is-it-always-phonological-awareness

Ortografisk Ordblindhed

Deres
problem er at forstå sproget, ikke den manglende evne til visuelt huske ord.


I denne situation bør en studerende
fokusere på den underliggende struktur i sproget og alle de "hvorfor" af stavemåde, som derefter vil overføre til læsning.

Hvis de ikke kan, kan det være fordi de mangler en forståelse af sproget, ikke fonologisk opmærksomhed. Disse læsere har brug for eksplicit at fokusere på strukturen i skriftsprog, fordi hvis de kan stave et ord, de kan læse det, mens det omvendte er ofte ikke tilfældet. Med andre ord: Bare fordi de kan læse, betyder ikke de kan forstå hvad de ser. Trods de ofte gengiver det præcist. Børn som læser ekstrem meget vil føle at det de skriver er rigtigt men ikke forstå hvorfor. Det er også en evne, men i skolesystemer så kniber det da de ikke kan øve sig på alt som når de læser meget for at for at skrive efter "geful".

torsdag den 11. august 2016

Ti års indsats har ikke hjulpet anbragte børn


Ti års indsats har ikke hjulpet anbragte børn

Kommunerne skal stramme sig an i sagsbehandlingen af anbragte børn. Statsrevisorerne udtaler kritik, men socialministeren lover, at det bliver bedre.


DANMARK: Når børn fjernes fra deres forældre og anbringes i en plejefamilie eller på en institution, sker det alt for ofte, at kommunerne svigter i sagsbehandlingen.

De undlader at indkalde børnene til en samtale, udarbejde handleplaner og gennemføre børnefaglige undersøgelser, lyder det i en skarp kritik fra Statsrevisorerne.

Ti år efter indførelsen af anbringelsesreformen, som skulle sikre børnenes rettigheder, kan det ikke dokumenteres, at sagsbehandlingen er blevet bedre, eller at indsatsen har haft den ønskede effekt, lyder kritikken.

Ifølge Statsrevisorernes formand, Peder Larsen (SF), skal kommunerne til at » oppe sig « , ellers risikerer de ny kritik, hvilket vil være på højeste niveau.

Social-og indenrigsminister Karen Ellemann (V) er enig i Statsrevisorernes kritik.

Det er stærkt bekymrende, at kommunerne ikke lever op til loven, mener hun.

-Vi har og skal have et ændret fokus på området, siger ministeren til Ritzau.

Karen Ellemann lover, at Social-og Indenrigsministeriet vil holde øje med, at kommunerne fører nye regler ud i livet.

-Det nytter ikke noget, at vi sætter ting i værk uden at følge ordentligt op på, om det har haft den fornødne effekt.

Det vil jeg sætte mig i spidsen for, at vi får ændret på, siger hun.

Blandt tiltagene er en ny datastrategi, ligesom regeringen har sat mål for social mobilitet, som følges op af en årlig socialpolitisk redegørelse.

Den skal kortlægge den socialpolitiske indsats i Danmark.

I kommunerne erkender formand for børne-og kulturchefforeningen René Gotfredsen Nielsen, at der er behov for forbedringer i sagsbehandlingen.

-Kravene er lovpligtige, og derfor må vi tage det på os at gøre det bedre. Mere er der sådan set ikke at sige til det, siger han til Ritzau.

Han peger dog på, at kommunerne er blevet langt hurtigere til at reagere på underretninger om udsatte børn.

Formanden understreger samtidig, at tidligere task force-undersøgelser foretaget af Ankestyrelsen og Socialstyrelsen har vist, at mangler i sagsbehandlingen ikke har praktisk betydning for sagernes afgørelse.

-Selv om der bliver begået fejl, så er afgørelserne og de indsatser, der sættes op for barnet, gode nok. Det er vigtigt at huske, siger René Gotfredsen.

Lars Buurgaard, en af landets førende anbringelsesadvokater, oplever, at kommunernes socialforvaltninger ofte tilsidesætter reglerne, fordi kommunerne er rædselsslagne for at tøve i sager om eventuel omsorgssvigt.

-Det betyder også, at man gennemfører for mange tvangsfjernelser, fordi man er skræmt fra vid og sans af de sager, der har været i Brønderslev og Rebild, og så er vi havnet et sted, hvor retssikkerheden er truet.

Advokat Hanne Ziebe, der også har mange års erfaring med anbringelser af børn, bakker sin kollega op. Hun kalder kommunernes sagsbehandling » dybt problematisk « . -Beslutninger om tvangsfjernelser bliver truffet på sagsbehandlernes fornemmelse.

I stedet for at lave undersøgelser af forældreevner, formodes det ofte blot, at evnen ikke er til stede, siger Hanne Ziebe.

/Ritzau/


11.000 anbragte børn

Omkring én procent af alle danske børn er anbragt uden for hjemmet enten i en plejefamilie eller på en institution.

I 2014 brugte kommunerne omkring 9,3 milliarder kroner på 11.000 anbragte børn.

I 2006 trådte anbringelsesreformen i kraft. Det skete, efter at en række kommuner havde reageret for sent og utilstrækkeligt på underretninger om børn.

Reformen skal blandt andet sikre, at anbragte børn får samme muligheder som andre børn for at få en uddannelse, et arbejde og et familieliv.

Reformen stiller blandt andet krav om, at barnet skal inddrages, og at der skal følges mere systematisk op på indsatsen.
Social-og indenrigsminister Karen Ellemann. (Scanpix)

Første skoledag 2016 #skolechat


Gid vi levede i "groundhog dag" filmen ... så vi kun få en chance til ... først skete der flere fejl og vi ramt ved siden af kasserne. Derefter, ja så .... men når mange kvinder bestemmer så kan alt ikke være perfekt. Der er altid en som "dummer" sig og denne dag var det min tur. Ikke kortere eller længere ... bare "Mor, dummede sig". Han tog det i stiv arm ... og sagt simpelt: Alle laver fejl, men han er godt nok træt af vores fejl der rammer ham.

Jeg forduså vi rammer ham med at han føler skolen afvist ham hvis han ikke er med på første skoledag. Skolen havde faktisk afvist, men vi skulle give det en chance ...
Skolestøtte besøger familien i morgen torsdag den 11, kl 16.30 for at fortælle ham rammen omkring hans skolegang.
- Han sarter, når klar aftale er på plads mellem Skoleleder, skolestøtte og PPR Også for at sikre at han ikke starter op uden at klassen, lærer, ledelse og ham selv er forberedt.


(Jeg ombestemmer uden det er aftalt at han kommer da det er vores behov og ikke hans ... rammen er skole starter og skole slutter. Det er vigtigt at være med og vælge plads osv men han må mæde i centret og få en kort dag så han ikke oplever han bare bliver hjem, ingen tog tlf og skaden skete ... det var en chance ... for at fohindre det der er værre)
Næste uge er en ny uge. Nu holder vi fri fra alt dette. Vi er så den oplevelse rigere ... lektie lært. PPR og centret har haft deres plan, jeg så det men kun ikke forhindre en uretfærdig behandling.

Han kender rumlen og er desværre, men heldigvis hærdet. Og dog ikke. Det har været en lang sej omgang så lidt ekstra sommerferie lever vi med. Bare nu PPR ikke finder noget absurb og kommer med alverdens trusler.

Vi har ventede uden ferie længe på en "ny skole". Med andre ord vi kun ikke køble af da et liv med ny skole hvert ferie tærer på en. Han har i 2013 og 2014 reagerede meget kraftigt på viden om skolen efter ferie var horriblet men han tør tilbage til centret selv om det er virkeligt ikke en skole, for der får han undervisning  og bliver ikke slået. I hvert tilfælde ikke efter centret stoppede det andet barn.

Misforståelser, fejl og kvikke hoveder der kvajer sig ... det blir der mange af. Godt barnet har vænnet sig til at uventede ting dukker op. Mindre godt er konsekvenserne hvis han stejler og alt udvikling tabes. Han klarede min fejl, men dumt var jeg at tænke de vil indse hvad jeg mener. Deres rigid systemet er fuldstændingt ego centreret og de glemt helt barnet, eller retter sagt de glemt han nok skla have tid til at omstille sig og en uvis sommer var ikke ok. Men skolens behov kom først i vores kæmpe brandsluknings bevægelse. De glemt lige jeg var forældre ... og shit happened. Jeg reagerede nok det første i en lang række reakioner.

Skolestøtte skulle jo ikke være med i skolen. Deres fokus var på mig dvs nogen gravede gamle lig op. Tænk de siger de ikke har set sagen mens de alligevel har ... alt er på deres præmisser deres synspunkter, deres handlinger er fejlfrit. Hvorfor er problemet så ikke løst? Og abrnet glad efter 6 år ... ja. Det er så mig som forældre? Men 4 år havde jeg slet ikek deltaget i 3 og den 4 kun ved skoleleder som alligevel bare gjor det som passede hende. I det mindste sagt hun der skete fejl, dog ikke uden at hun vidste hun slipper barnet.

Og det vi skal håndtere er intet andet end hjælpe læren og afdæk de løse ender. Men jeg frygter disse ikke tages hånd om før den nye sted har egne ideer .... Det med at gå i skole ... det glemt vi han kunne. Det er skolen som ikke ved hvad de skal med ham. Så går det gjalt og jeg får sorteper,

Jeg ville bare sikre han ikke er bagud jvf relationsdannelse inden de for alvor går igang med at lære noget ... og i mit forsøg tja, ... heldigvis så red en anden mig. Men damn. Det var dumt ... i en sårbar situation så dummede jeg mig! Men tænk de gøre det her hver dag ... hele den situation stinker. GAd vide om det ender i en anbringelse idet centret havd sikret de ikke vil tage ham igen, hellere ikke i en ustabil overgang.

Obs der var ingen tænketid de havde handlet og vi skulle med på deres plan derfor gik det gjal jeg var desperat at ikke stå uden skole, jeg har trauma af mit barns skolegang. Mit barn er helt smadret .... PPR har kun et indsigt: Forældre er årsagen til at hvor PPR afviser konsekvenser af vores forløb dvs vhsid et er noget jeg siger de må tage ansvar for. Det er helt derude hvor fagligehd sejler men sige rjeg det så angriber jeg ... det er deres job og hvis de år efter år levere børn ringere end da de startede så er deres biks ikke helt normal.

Hvordan jeg retter ham op denne gang, overbeviser ham om at prove en gang til ved jeg ikke men det her forudsiger jeg giver bagslag ... vi ved det om 3-4 uger. Han reagere bare langsomt på det hele. Sådan er han bare. Han holder ud og ikke af at gå i skole. Som mange andre børn hvor PPR ikke sikre deres behandling matcher deres behov dvs her er ordblindhed helt sat udenfor. 

(tilføjet sept 27: Det jeg ikke skrev om i går var detaljer der skete i mødet ... ting som efterlod mig helt afstumpet at jeg handlede per automat pilot dvs jeg treode hvis jeg redegjor så vil de se det de selv overså, jeg var også helt shellshocked i deres sær krav som var endeligt ulovligt til at starte med men det er dem som skriver referater og planlægger ... igen svært at bevise)

Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.