torsdag den 11. august 2016

Første skoledag 2016 #skolechat


Gid vi levede i "groundhog dag" filmen ... så vi kun få en chance til ... først skete der flere fejl og vi ramt ved siden af kasserne. Derefter, ja så .... men når mange kvinder bestemmer så kan alt ikke være perfekt. Der er altid en som "dummer" sig og denne dag var det min tur. Ikke kortere eller længere ... bare "Mor, dummede sig". Han tog det i stiv arm ... og sagt simpelt: Alle laver fejl, men han er godt nok træt af vores fejl der rammer ham.

Jeg forduså vi rammer ham med at han føler skolen afvist ham hvis han ikke er med på første skoledag. Skolen havde faktisk afvist, men vi skulle give det en chance ...
Skolestøtte besøger familien i morgen torsdag den 11, kl 16.30 for at fortælle ham rammen omkring hans skolegang.
- Han sarter, når klar aftale er på plads mellem Skoleleder, skolestøtte og PPR Også for at sikre at han ikke starter op uden at klassen, lærer, ledelse og ham selv er forberedt.


(Jeg ombestemmer uden det er aftalt at han kommer da det er vores behov og ikke hans ... rammen er skole starter og skole slutter. Det er vigtigt at være med og vælge plads osv men han må mæde i centret og få en kort dag så han ikke oplever han bare bliver hjem, ingen tog tlf og skaden skete ... det var en chance ... for at fohindre det der er værre)
Næste uge er en ny uge. Nu holder vi fri fra alt dette. Vi er så den oplevelse rigere ... lektie lært. PPR og centret har haft deres plan, jeg så det men kun ikke forhindre en uretfærdig behandling.

Han kender rumlen og er desværre, men heldigvis hærdet. Og dog ikke. Det har været en lang sej omgang så lidt ekstra sommerferie lever vi med. Bare nu PPR ikke finder noget absurb og kommer med alverdens trusler.

Vi har ventede uden ferie længe på en "ny skole". Med andre ord vi kun ikke køble af da et liv med ny skole hvert ferie tærer på en. Han har i 2013 og 2014 reagerede meget kraftigt på viden om skolen efter ferie var horriblet men han tør tilbage til centret selv om det er virkeligt ikke en skole, for der får han undervisning  og bliver ikke slået. I hvert tilfælde ikke efter centret stoppede det andet barn.

Misforståelser, fejl og kvikke hoveder der kvajer sig ... det blir der mange af. Godt barnet har vænnet sig til at uventede ting dukker op. Mindre godt er konsekvenserne hvis han stejler og alt udvikling tabes. Han klarede min fejl, men dumt var jeg at tænke de vil indse hvad jeg mener. Deres rigid systemet er fuldstændingt ego centreret og de glemt helt barnet, eller retter sagt de glemt han nok skla have tid til at omstille sig og en uvis sommer var ikke ok. Men skolens behov kom først i vores kæmpe brandsluknings bevægelse. De glemt lige jeg var forældre ... og shit happened. Jeg reagerede nok det første i en lang række reakioner.

Skolestøtte skulle jo ikke være med i skolen. Deres fokus var på mig dvs nogen gravede gamle lig op. Tænk de siger de ikke har set sagen mens de alligevel har ... alt er på deres præmisser deres synspunkter, deres handlinger er fejlfrit. Hvorfor er problemet så ikke løst? Og abrnet glad efter 6 år ... ja. Det er så mig som forældre? Men 4 år havde jeg slet ikek deltaget i 3 og den 4 kun ved skoleleder som alligevel bare gjor det som passede hende. I det mindste sagt hun der skete fejl, dog ikke uden at hun vidste hun slipper barnet.

Og det vi skal håndtere er intet andet end hjælpe læren og afdæk de løse ender. Men jeg frygter disse ikke tages hånd om før den nye sted har egne ideer .... Det med at gå i skole ... det glemt vi han kunne. Det er skolen som ikke ved hvad de skal med ham. Så går det gjalt og jeg får sorteper,

Jeg ville bare sikre han ikke er bagud jvf relationsdannelse inden de for alvor går igang med at lære noget ... og i mit forsøg tja, ... heldigvis så red en anden mig. Men damn. Det var dumt ... i en sårbar situation så dummede jeg mig! Men tænk de gøre det her hver dag ... hele den situation stinker. GAd vide om det ender i en anbringelse idet centret havd sikret de ikke vil tage ham igen, hellere ikke i en ustabil overgang.

Obs der var ingen tænketid de havde handlet og vi skulle med på deres plan derfor gik det gjal jeg var desperat at ikke stå uden skole, jeg har trauma af mit barns skolegang. Mit barn er helt smadret .... PPR har kun et indsigt: Forældre er årsagen til at hvor PPR afviser konsekvenser af vores forløb dvs vhsid et er noget jeg siger de må tage ansvar for. Det er helt derude hvor fagligehd sejler men sige rjeg det så angriber jeg ... det er deres job og hvis de år efter år levere børn ringere end da de startede så er deres biks ikke helt normal.

Hvordan jeg retter ham op denne gang, overbeviser ham om at prove en gang til ved jeg ikke men det her forudsiger jeg giver bagslag ... vi ved det om 3-4 uger. Han reagere bare langsomt på det hele. Sådan er han bare. Han holder ud og ikke af at gå i skole. Som mange andre børn hvor PPR ikke sikre deres behandling matcher deres behov dvs her er ordblindhed helt sat udenfor. 

(tilføjet sept 27: Det jeg ikke skrev om i går var detaljer der skete i mødet ... ting som efterlod mig helt afstumpet at jeg handlede per automat pilot dvs jeg treode hvis jeg redegjor så vil de se det de selv overså, jeg var også helt shellshocked i deres sær krav som var endeligt ulovligt til at starte med men det er dem som skriver referater og planlægger ... igen svært at bevise)

Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.