lørdag den 13. august 2016

Mangel på pædagogiske psykologiske matematikkonsulenter #skolechat #ordblind

Ortografisk Ordblindhed har det problem at det er forståelsen af sproget ikke den manglende evne til visuelt huske ord. Hvordan påvirker det så deres Matematik?





En oversigt over EVALUERINGS- OG TESTMATERIALER TIL MATEMATIK lavet ved Center for Undervisningsmidler.  Læs centrets anbefalinger her ... skrevet til normale børn

 Mangel på pædagogiske psykologiske matematikkonsulenter
Det er op til den enkelte kommune at prioritere, hvordan de vil målrette deres kræfter på specialundervisningsområdet. Der er kun ganske få kommuner, som har en uddannet PPR-matematikkonsulent tilknyttet, der kan afdække og hjælpe ordblinde i matematikvanskeligheder.

Det finder matematiklærer på Farsø Efterskole Anette Smed problematisk: ”Da jeg arbejdede i folkeskolen, havde jeg tilkaldt en PPR-medarbejder for at afdække matematikvanskelighederne hos en ordblind elev. PPR sendte en læsekonsulent ud, og jeg følte mig trods alt mere kompetent end læsekonsulenten til at afdække den ordblindes matematikvanskeligheder,” fortæller Anette Smed, som også har skrevet en modulopgave om ordblindes matematikvanskeligheder. https://www.ordblindeforeningen.dk/ordblinde_og_matematik.asp
Folkeskolen mangler kompetente kræfter til at løse problemet
Helena Højen Danielsen, der er uddannet matematiklærer fra Århus Seminarium i 2005, har undervist i matematik i folkeskolen. Hun har ikke modtaget undervisning i, hvordan hun skal takle en ordblind med matematikvanskeligheder i undervisningen. Helena Højen Danielsen fortæller:

”I tilfælde af at jeg fandt ud af, at der sad en ordblind med matematikproblemer, ville jeg være nødt til at søge hjælp hos en specialpædagog”. En specialpædagog kan hjælpe hende med at diagnosticere den ordblindes problemer. Disse specialpædago-ger går under navnet PPR–konsulenter, hvilket står for pædagogisk psykologisk rådgivning.

Det er netop lige her vi står ... ikke fordi mit barn ikke kan matematik han har demonstrede han i den grad "forstår" Matematik men kan bare ikke kom videre. Det omhandler nu aat få afdækket hvor han er fastlåst og finde frem til hvad bedste vej / løsningen er fremover. At få 02 i prøver og undervises i årevis uden at kom videre et demotiverende som bare pokker. Lærer blir frustrede og ender med at sige de "kan bare ikke hjælpe dette barn". Ikke fordi de ikke vil, men fordi de ikke ved hvordan. Ansvaret er Kommunens og UVM vil ikke lovgive om dette.

Finn Christensen, der er kontorchef i specialundervisningsafdelingen i undervisningsministeriet, erkender, at det er et område, som ministeriet ikke har været tilstrækkelig opmærksom på. Alligevel mener han ikke, at undervisningsministeriet skal lovgive om, hvilke fagpersoner der skal være tilknyttet de enkelte PPR-kontorer. Det er op til den enkelte kommune at sammensætte personalegruppen. Imidlertid er det som sagt langt fra alle kommuner, som har en matematikkonsulent tilknyttet.

Børnene skal have nogle ihærdige forældre ... som virkeligt skal kæmpe men kommunen er træg med at give forældrene indblik i deres børns skolegang før skoletiden er slut, og så beklager lærer eller PPR. Alt efter hvem forældrene skælder ud ... men løsninger udebliver. Bare nu de forstår hvad jeg vil med opgaven ... jeg er ikke ude for at genere læren, læren som får mit barn har faktisk ikke tid til at lappe problemerne men jeg kan hjemmefra gøre meget alt efter om barnet "har opgivet" eller vil mere. Mit barn søger skolen ... men vi har klodser på vejen. Ikke ting som lærer ved meget om, men ting som der bare er.

Det her kan håndteres på to måder. PPR kan sige nå ungen skraber sig igennem og fred være med det eller PPR kan sige: Hold da op ungen udvikler sig ikke og undersæge hvor problemet er for at børnene kan blive det bedste udgave af sig selv og ikke føle sig udtilstrækkeligt. Børn opdager bestemt også de ikke udvikler sig hvis de sidder med det samme regnestykke de andre mestrer. Det er netop noget alle glemmer ... og børn vil ikke tabe ansigt, derfor ved ikke alle børn hvad de skal gøre imens de får en stor aversion til deres engang for mange år sidens yndlingsfag. I vores tilfælde er vi ikke sikker på om problemet stammer fra manglende undervisning eller manglende indlæring eller manglende differentiering (dvs fik barnet for let for svært eller ingen matematik). Idet han fik et år hvor læren underviste ... og han havde støtte på kan Matematikken endeligt testes ... og idet vi har en lærer som havde ham som vil / kan gennemgå det vi tester vil læren kun påpege uregelmæssigheder. Hvordan vi tester alt fra 0 til 8. de bliver det næste hurdel da jeg kan se Matematik jvf MI testen består af 31 delområder i grundskole ... det ved jeg ikke endnu og inden vi går i gang med at teste/evaluere elever, er det en god idé at gøre sig klart hvilket mål, der er med evalueringen. Målet er at afdække om han forstår det han har lært, dvs. matematiske principper som bygges videre på eller om han gengiver det han husker. 

Først og fremmest ... skal han være villig til at ofre hans fritid på testning. Det i sig selv vil være et stort krav. Men alt dette er for at hans ny lærer ikke får for stor overraskelser og at de kan forhåbentligt få redskaber så de kan se om han begriber det de vil have, eller om han svarer rigtigt uden at forstå det han ser.

Det er hårdt nok at få et barn med stor skrive vanskeligheder i timerne, og viden om hvad det påvirker er sparsomt og ikke til rådighed i folkeskolen  ... og det med et barn som virkeligt er bang for undervisningsdelen men som i den grad bare vil gå i skole for at kom i kontakt med andre børn. For at finde ud af om han kan eller ikke kan, så det her overstås, er hans indstilling uden at han ved hvordan det er de andre kommer videre og han skal kæmpe. Det er os, de voksnes ansvar at afdække og hjælpe ham så det blir muligt at gå i skole og klare sig. Det er os som skal høre han sige han har et problem og kommer ikke videre. Vi har ikke løsninger trods disse bør være tilgængeligt ... men vi prøver. Og med en diagnosticerende test kan læren "se" hvad han formåer og hjælpe ham igennem basistrin så han i det mindste få disse lært. Jeg tror når vi rammer rigtigt vil hans Matematik "kom i flow". Lige nu står han stille på 6. klasses niveau ... noget er at lærer ikke har undervist ham, andet er at han lige har nogle usynlige dæmninger. Noget finder han selv vej udenom - andre ting skal vi lære ham tricks til at klare eller sikre han får en sluse så han med rette støtte kommer videre.  

This type of reading difficulty is what I am classifying as orthographic dyslexia. Now, I may use the term a little differently than others. According to the Oxford dictionary, orthography is the conventional spelling system of a language.

Understanding English orthography requires that students understand how words are structured which does require a basis in phonology, but if the student is unable to translate their adequate phonological awareness skills to the written word, then it stands to reason that they have an orthographic processing deficit, and the intervention should focus on how the written language is structured.

This is orthographic dyslexia. Uta Frith proposed the orthographic stage as the stage during which a reader has adequate phonological skills and begins to use the words stored in their visual word form area to read previously seen words rapidly. I believe dyslexia can occur when a student fails to make the transition from the phonological stage to the orthographic stage. Their difficulty is understanding the language, not the inability to visually memorize words.

In this situation a student should be focusing on the underlying structure of the language and all the ‘whys’ of spelling which will then transfer to reading. If they are not, it could be because they lack an understanding of the language, not phonological awareness. These readers need to focus explicitly on the structure of written language because if they can spell a word, they can read it, while the converse is often not true. http://www.dyslexiatraininginstitute.org/blog/orthographic-dyslexia-is-it-always-phonological-awareness

Ortografisk Ordblindhed

Deres
problem er at forstå sproget, ikke den manglende evne til visuelt huske ord.


I denne situation bør en studerende
fokusere på den underliggende struktur i sproget og alle de "hvorfor" af stavemåde, som derefter vil overføre til læsning.

Hvis de ikke kan, kan det være fordi de mangler en forståelse af sproget, ikke fonologisk opmærksomhed. Disse læsere har brug for eksplicit at fokusere på strukturen i skriftsprog, fordi hvis de kan stave et ord, de kan læse det, mens det omvendte er ofte ikke tilfældet. Med andre ord: Bare fordi de kan læse, betyder ikke de kan forstå hvad de ser. Trods de ofte gengiver det præcist. Børn som læser ekstrem meget vil føle at det de skriver er rigtigt men ikke forstå hvorfor. Det er også en evne, men i skolesystemer så kniber det da de ikke kan øve sig på alt som når de læser meget for at for at skrive efter "geful".

Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.