tirsdag den 16. august 2016

Strukturtjek #Odense #Ordblind #skolechat #nyOdense #nyo

 
 



Jeg ringer til dig om lidt for at fortælle, at skolen har meddelt mig at jeres og mit ønske om at give kombineret skoletilbud i 8 klasse til barnet Ikke kan imødekommes.

Det er sådan at en skole, som ikke er distriktskole kan give afslag på en anmodning, hvis der er særlige begrundelser.

Argumentet skal dels følges af, at skolen ikke synes, de på den korte tid vi havde til møde i sidste uge følte sig godt nok informeret om opgaven, samt at skolen vurderer, at skolen pt er i situation, hvor der ikke er ressourcer til det samarbejde der kræves, samt at de få aftaler, der blev aftalt omkring udsat skolestart ikke blev fulgt.

Så konklusionen er at der skal findes et andet skoletilbud til ham.
Jeg gennemskuet den 10. august som jeg havde sagt 23. juni at vi nok står uden skoletilbud hvis det ikke lykkes at finde en skole til ham. At først begynde søgning i slutningen af juni når alle de andre fik deres skoler tildelt slut april var sendt, for sendt hvis et barn skulle fra centret tilbage i normalklassen. Også selv om barnet grundet ordblindhed og BMSF skulle gentage 8. klasse efter flere års "educational misplacement" som vores konsulent kaldt det. I centerklassen fik han for første gang i mange år adgang tilnærmelsesvis det som er alle børns ret:


”Alle børn i Danmark har krav på undervisning, og for anbragte børn og unge kan uddannelse være et springbræt i livet. Derfor er det vigtigt, at de interne skoler lever op til lovens krav om som udgangspunkt at undervise i den fulde fagrække”

Alt i skolen er enten for svært eller for let - intet er "passende". Dette forværres af den hyppigt forekommende problem under-diagnosticering hvor et barn har en diagnose og er højt begavede samtidig; det er, fordi højt begavede børn er så gode til at kompensere for deres særlige behov, deres problemer ofte gå uopdaget indtil de endelig "ramt muren." På dette tidspunkt, kan en stor del af følelsesmæssige og akademisk skader er blevet gjort. Kilde: Meredith Warshaw

Som i vores tilfælde på trod af jeg fik ham korrekt diagnosticeret og korrekt oplyst alle om hans behov.

 Og vi er i det situation hvor Centerklassens, folkeskolens specialtilbudt sagde de ikke kan beholde ham hos dem, mens skolen sagde, at vi ikke kan / vil have ham igen. Jeg kom ved uheld til at træde lidt skævt i aftalen da jeg, med god intentioner, gjor lige netop det de ikke vil have.

Jeg sendt ham afsted på første skoledag dvs en dag hvor han skulle være der fra 8-11 hvor centret kun indse de nok ikke bare kan afbryde vores forløb når skolen ikke var klar! Det her skulle ikke ramme ham, han skulle ikke kasseres. Var mig eneste bagtanke. Aftalerne var lavet uvarslet dvs jeg fik ikke tænketid og da aftalen var lavet ståede vi således pludseligt i en situaiton hvor han ingen mødested havde - trods at PPR vidste i juni at centret ikke mente det var forsvarligt at han fastholdes i deres regi, faktisk gav PPR mig medhold at han nok aldrig burde havde kommet i specialklassen dengang vi valgt at sige vores farvel til Mentiqa. Men hvis aftalen var han skulle være begge steder - hvorfor måtte han ikke møde op?
Nu, er det desværre sådan at skolerne i Odense ingen penge har. Det betyder de hellere ikke har en plads til børn som ikke passer ind. Børn som både finder ting for let, men også hvor de ikke lige passer ind pga. en funktionsnedsættelse.

Enten han vil finde ting for let eller for hårdt, uanset hvordan vi håndterer dette. Vi havde i hele den process ingen adgang til, nødvendigt for ham, lydbøger. Hans ordblindhed betod han var tilmeldt NOTA men hverken Refnæs eller NOTA har fået skolebøger indlæst siden 2006. Opgaven var lagt ud til 98 kommuner jvf sektoransvarlighed og her leverede KLO frivilligt det lydbæger de fik lov til at lave fra forlag til kommuner som vil være medlem hos dem. Desværre havde de stor problemer med dette aftale således at der i 2014 kun var lavet et enkledt lydbog til grundskolen.

Jeg er så heldig at databasen fra KLO ikke er gået tabte. NOTA arebjder på at ligge det få grundskolebøger over i deres database alt efter hvad diverse forlag tillader jvf §17 aftaler. Min dreng er ordblind med læse og skrive vanskeligheder. Det var diagnosticeret inden vi var optaget på Mentiqa og endeligt ikke et problem, men desværre var mangler jvf indlæste bøger, IT rygsæk og oplæring af lærer vores problem. PPR vidste det og henvist os til at en friskole kan søge IT rygsæk ved SPS men hjælp ved læsepsykolog og fornøden støttetimer udeblev i 2010 og 2011. Resourcerne var der bare ikke. 


Vi har således ingen adgang til lydbøger i et format han accepterer, så skolen er desværre uden bøger på trods af at vi vidste dette problem vil opstå når han rammer 7. klasse. I år skal han gentage 8. klasse grundet han var så dygtig og snydt hans lærer til det sidste. Centret sagte hans ordblindhed og følger derfra kom bag på dem. Desværre har vi har prøvet før, at gå i skole uden rette støtte og det landede os i dybe problemer.

Jeg kan ikke ordne alt uden fornæden hjælp da han, som hans læseraport af 2010 er en af de få børn med en aversion overfor syntetisk tale. Børn NOTA beskrev i et rapport de lavede dengang som skulle beskrive hvad børn bruger deres E17 adgang til og hvilke problemer de havde med det som NOTA stillede til rådighed for dem.
Ordblindes oplevelse af overgangen fra grundskole til ... - Nota

Vi har skriftligt problemer, og som giver en del andre problemer i andre områder jvf literatur om emnet og det jeg erfarede da jeg overtog hans søsters undervisning i 2011. 


Vi har sociale problemer, og det gør det hele tricky. Især de ting, hvor han ikke forstod hvad det var, men hvor han passer ind eller ikke passer ind grundet BMSF. Ting tilskrevet forkerte kasser alt efter hvor vi læser, ting som opståede over lang tid hvor kommunen, institutioner og særlig skolen håndterede ham med metoder ingen vil redegøre for. Senest anbringelsen med interne skoler og afslutningen i centret. 


I det mindste er han ikke anbragt længere. I det mindste er jeg trods vanskeligheder del af hans skolegang ift det 3 år inden hvor kommunen mente følgende, hvor kommunen antog ret meget sagen har modbevidst, men tænk at jeg fik en times samvær om måneden, overvåget på dette grundlag: 

"Indlæringsmæssigt klarer han sig alderssvarende, under struktureret undervisningsmiljø. Han kunne få et bedre samvær/samtale med moren, hvis hun ikke var så bebrejdende overfor hans skoleplacering og ved at acceptere at han ikke har den høje indlæringskompetence, som hun tror han har i familiepleje."

Så i forhold til sidste august dette er bedre! PPR krævede vores accept idet Kommunen ikke havde en Mentiqa skole så skal han være i en Autisme Centerklasse. Når kommunen kræver noget kan familier efterhånden ikke stille så meget op end gøre som Kommunen kræver. Også selv om Kommunen tager fejl. Da vi startede i centret, få uger efter skrev de:



Med udgangspunkt i psykolog rapport (se bilag 1), er PPR’s placering i Centret på skolen, begrundet i, at det her forventes, at der planlægges et særligt undervisningsforløb, som har til formål at han får lært de grundlæggende færdigheder, som han endnu ikke har lært.
Med udgangspunkt i uddrag af psykolog rapporten kan det her konstateres at:



  • Han ikke har en diagnose, hvilket har den betydning, at han falder uden for den primære elevgruppe, der er placeret i Centret.
  • Han ikke er motiveret for at være sammen med Centrets elevgruppe, da han er motiveret for at være en del af ’normalområdet’.
  • Han har ressourcer til, såvel fagligt som socialt, at udvikle sig væk fra Centrets undervisningstilbud, hvilket der skal være en skærpet opmærksomhed omkring, da han i dette tilbud kan blive demotiveret og miste såvel troen og lysten til at være i læringsfællesskaber.


    Planen i Centret er de kommende 3 måneder, nov 2015:
    Der arbejdes med VAKS-kassen:
    MÅL: stave og skriveregler
    At der arbejdes med tempo og træning i at få produceret tekster


Udgangspunktet er; at han af ut. og mor vurderes til at han skriver på et niveau i ca. midten af 2. klasse
Han følger de almindelige skolefag – og han er motiveret for at indgå her.
Han bliver forstyrret af, at der repeteres i Centrets læringsmiljø.


... men hektisk, da vi alle er trætte og kommunen har ingen kasse til forståelse for vores behov, men de brugte også millioner til at vi skulle lære at forstå de bestemmer. Altså også når de tager fejl, så bestemmer Kommunen. De er i det mindste her i dag hvor de "siger nu at de er enig i det vi taler om". Men at  balancere barnets behov ift kommunens kasser er ikke let. Skolen er usikker på hvad opgaven indebærer for dem i normal regi. Vi endt i et "udsat skolestart" som bestemt ikke var planen ... jeg så hvad virkning det ville have på ham vitterlig 5 minutter efter mødet var slut, og traf en svær valg. Jeg sendt ham til Centret - enten så kunne han se om han vil klassen og om de vil ham eller så kun han være del af den klasse han var i centret ... indtil de voksne har vores shit samlet.

Det var så den aftale jeg brudt. Fuldstændigt grotesk at barnet skulle få hans skolestart udsat ... på en måde hvor vi kan kom ud for måneder uden en skole til ham. Men også på en måde hvor ingen da aftalen var truffet tænkte på ham. BArnet der hvert sommer siden 2008 fik hans skolestart lavet om ... helt udfrivilligt. Mange skoler gik konkurs ... Kommunen kun ikke trods de lukkede mig ud af hans skolegang i 3 år selv sikre en eneste år med kontinuitet. Det skal holdes i mente at vi var enige i at han ikke skulle blive på centret, og at helt inden alt det så havde vores psykolog og den som udredt ham anbefalet at han får ordblinde hjælp og hurtigst muligt bliver sat tilbage i Folkeskolensregi.

Nu er vi her og jeg ser vi har nogle problemer. Børn som ham snyder selv de bedste lærer så jeg tænker hvor Folkeskolen er usikker så må vi teste ham fagligt (hans intelligens er vi klar over på alle måder ligger langt over gennemsnit, og ikke langt under som kommunen påståede da en test gav et fejlslåen resulatet). Så først: Test matematik, sprog dvs dansk og engelsk og se, hvad han gemmer under overfladen af viden og vidensmangel grundet hans meget ustabil forløb nu hvor vi for første gang i 5 år havde "rigtige lærer".


At vi står udenfor en skole er ikke vores ansvar eller med vores velvilje, og bestemt ikke det vi regnede med. Kommunens ordblindeklasse har ikke en hel normalskoles pensum dvs børn derfra kan ikke regne med at skulle læse videre. Herudover undersøger kommunen om der er behov for flytning af læseklasserne på Højmeskolen til anden skole jvf strukturtjek rapporten lavet af og til Børn- og Ungeforvaltningen April 2016. Så, disse punkter betod jeg sagt nej tak til det tilbud. Det er mig en gåde at en strukturtjek ikke også sikre børnene får en fuld skolegang ... som ombudsmand beskrev jvf anbragte børn må også gælde for handicappede børn. Alle børn har ret til en fuld 9. klasse.

Anbragte børn har krav på undervisning i alle folkeskolens fag
Anbragte børn og unge, der går i intern skole, har samme ret til undervisning som elever i en folkeskole. Ombudsmanden har imidlertid efter tilsynsbesøg på anbringelsessteder for børn og unge konstateret, at flere interne skoler ikke tilbød tilstrækkelig undervisning. På én skole blev der kun undervist i hovedfagene dansk, matematik og engelsk.


”Alle børn i Danmark har krav på undervisning, og for anbragte børn og unge kan uddannelse være et springbræt i livet. Derfor er det vigtigt, at de interne skoler lever op til lovens krav om som udgangspunkt at undervise i den fulde fagrække”, siger ombudsmand Jørgen Steen Sørensen. Han tilføjer, at ansvaet også ligger hos kommunerne, der fører tilsyn med de interne skoler.

I forlængelse af sin undersøgelse har ombudsmanden rettet henvendelse til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling for at sikre, at det kommunale tilsyn med specialundervisningen i de interne skoler fungerer. Kilde:
Anbragte børn har krav på undervisning i alle folke- skolens fag
 
Jeg takkede også nej til vores lokale folkeskole med hensyn til mit barns tarv. Det accepterede PPR i juni men provede at presse mig ind på skolen. Jeg forstår ikke hvad det skulle gøre godt for. Den forrige skole PPR kontaktede gav afslag ... fordi skolen ikke havde en klasse som fungerede på en måde at det vil være forsvarlig at mit barn fik en placering der. Aftalen i juni var at han ikke kan være i centret, og hvis det svipser med at finde en Folkeskole så kan han hjemmeundervises. Sommerferien ændrede min holdning da jeg så hvor meget uvished påvirkede ham ... og han har brug for et sted at gå i skole. Det stress han oplever i at gå hjemme set udefra at Kommunen pludseligt hentede ham i 2012 da jeg hjemmeundervist ham slår igennem. Lige nu deltager han ikke i undervisning på en skole, også i centret trods han ikke passede ind deltog han. Det bør ikke fortsætte, men når en Folkeskole skal findes så bør vi voksne tænke på ham - var er det mindste af to onde? I det mindste er centret ordentligt med børnene trods det mangler der nu er i sådan et tilbud. Vi er alle enige i han nok aldrig bør havde kommet så langt ude at centret skulle tage imod os, men som jeg ser det ... har Odense ikke rigtigt en skole der kan tage imod os uden noget forberedelse. Og hvis han går hjemme vil det forringe vores chancer ... at få en skole overbevist.

Jeg tænker i mit gennemgang af skolerne i Odense at vi sparede det tilbud til Højt begavede børn og skærede for kraftigt i budgetter til special undervisningen og specialskolerne. I min rejse for at finde en skoletilbud til mit barn opdagede jeg at Kommunen
skal være afholdt en høringsproces senest i perioden august-september, hvorfor et høringsoplæg til udsendelse bør være vedtaget i Børnog Ungeudvalget og godkendt af forligspartierne senest primo august 2016.
Videre proces i forhold til skolestruktur
I folkeskoleloven er stadfæstet, at ændringer af skolestruktur skal besluttes af kommunalbestyrelsen og forud herfor skal der gennemføres en høringsproces hos interessenter, herunder skolebestyrelser.
Med dette oplæg peges på, hvordan en ændring af skolestrukturen kan give et bedre grundlag for den fortsatte udvikling af skoleområdet. En ændret skolestruktur åbner op for bedre udnyttelse af økonomi, personale og kapacitet i det enkelte skoledistrikt.  
I det tilfælde, at forligspartierne i Odense Kommune tilkendegiver et ønske om skolestrukturændringer i for bindelse med en optimeret strukturplan, er det muligt at implementere den nye struktur fra skoleåret 2017/2018, såfremt byrådet har vedtaget den nye struktur senest ultimo oktober 2016. Af hensyn til indskrivningsprocessen til børnehaveklasser bør beslutningen tages inden 1. november 2016. 
Samtidig kan der gennem en ændret skolestruktur åbnes op for nytænkning af øvrige, tilknyttede, centrale områder, som:
- Ledelsesstruktur og administration
- Dagtilbud
- SFO og klubstruktur
- Specialområdet
- Andre områder, herunder tosprogsområdet og 10. klassestruktur.


Pdf: strukturtjek - Odense Kommune


Jeg savner det området  som hedder forældre samarbejde og savner i den grad at læse lidt mere om samarebjde på tværs at privatskoler og folkeskolen, hertil hvad specialområderne skulle blive til. Jeg er bekymret for denne nye struktur idet jeg ikke finder det tilstrækkeligt belyst hvordan f.eks ordblinde eller hæjt begavede børn er tilgodeset - deres tilbud er sparede ind til benet. Jeg er især også bekymrede for Inklusion! Især nu hvor jeg fik smagt problemerne på eget krop og ved at ca 800 børn er placeret udenfor Folkeskolen som ingen omtaler.

De børn som rejser til privatskoler hvor deres funktionsnedsættelse blir til et handicap, eller værre dyr unødvendigte socialsager ... ser jeg ikke tænkt ind i Kommunens strukturtjek. Klagesager - eller retter sagt mangler deraf havde en konsekvens hvor Kommunen fik oprettet en særlig dialog gruppe. Denne gruppe er hellere ikke representativ jvf f.eks to sprogede eller højt begavede eller ordblinde børn. Jeg ved ikke om min blog vil vække forældrenes og skolebestyrelses interesser således at de skriver høringsvar, svar som husker på de børn der ikke får lov til at være del af "deres egen lokalsamfund" grundet særlig skolebehov, samtidig at inkludere friskoler og etabler et bedre samarbejde på tværs af skoler i byen. At forældre flygter til privatskoler kan have stor konsekvenser for en tiltænkt skolestruktur både fordi den vil enten mangle elever eller få for mange igen.

Vi kan ikke forudse hvad udviklingen blir da Odense aldrig før har provet så stor struktur ændringer ... hertil mangler jeg at PPR bliver genetableret. Uden at PPR har spidskompetencer, tid og resourcer kan de ikke sikre at alle børn blir den bedste udgave af sig selv. Det er sådan at det få børn som har brug for en PPV (special pædagogisk vurdering) lærer skal tage udgangspunkt i ikke får denne og dermed følger ingen deres udvikling. Disse børn er en bombe under en kommunes økonomi - en som kan have alvorlige konsekvenser ved stor strukturelle ændringer som vi ser forslået.

Jeg vil afslutte med lidt fagligt fra en bog til BMSF børn, dvs børn med særlige forudsætninger for at belyse hvorfor alle børn skal fastholdes i læsning. Et af det områder jeg føler blev forsømt siden 2008 hvor flere strukturændringer sparede området tilnærmelsesvis væk. I dag har Kommunen kun Plan T, og får pladser på Højmeskole da det er meningen det enkelte folke og friskoler klarer inklusion jvf de ordblinde ... problemet er forældrene får it rygsække de ikke kan bruge til ret meget, og ingen lærer eller leder i kommunen opdagede stor mangler på området jvf det jeg skrev NOTA beslyst i 2010, efter sektoransvarligehed overlod disse børns behov spredt ud til enkelte kommuner. UVM henviser til at Kommuner selv skal tage ansvaret. Jeg håber at jeg kan vha at selv stærke børn knækker give kommunen det grundlag således at læsning og matematik igen tales om:


Dette kapitel vil kort beskrive nogle af de mange mulige indlæringsvanskeligheder. Forældre kan finde yderligere oplysninger i en nyhedsbrev: Twice-Exceptionelle og andre ressourcer, der er anført i slutningen af denne bog. Der er en række tilpadsninger, der kan og bør gøres for en begavet elev, der har et handicap. Der er ikke plads til at diskutere dem alle her, bortset fra at sige, at ekstra tid på test generelt ikke gavne børn uden indlæringsvanskeligheder, og det kan være ganske nyttigt at børn med indlæringsvanskeligheder. Fagfolk kan hjælpe forældre og lærere udvikle specifikke tilpadsningsplaner, og kognitiv omskoling kan hjælpe et barn at lære måder at bruge styrke til at kompensere for svagere områder.


Læse vanskeligheder. Læsning som funktionsnedsættelse er særligt invaliderende, idet at læse er en primær form for adgang til information og til at udvikle bredden og dybden af viden som er nødvendig for at udtrykke sine talenter fuldt ud. Personer, der læser 20 minutter om dagen vil læse et gennemsnit på 1,8 millioner ord om året. De, der læser kun 4,6 minutter om dagen læse 282,000 ord om året, og dem, der læser mindre end et minut om dagen læste kun 8000 ord om året. Børn, der undgår at læse ikke blot miste muligheden for at øve læsning færdigheder, men også tabe eksponering til alle de oplysninger, som regelmæssige læsere samler undervejs. Det er også svært at få succes i skolen, hvor avanceret indhold normalt kræver en betydelig mængde af læsning. Ordblindhed er en fælles betegnelse for nogle typer af læse vanskeligheder, og i mindre grad forstyrrelser i skriftlig produktion. Børn med ordblindhed er ofte tænkt som dem, der skriver bogstaver omvendt breve og viser forsinkelser i folkeskolen i at lære at læse. Selv om disse egenskaber beskriver mange personer, der lider af ordblindhed, er sådan en smal antagelse tilslørede på mange forskellige måder, hvorpå læse lidelser og andre sprog-baserede deficit forekommer. Ordblindhed er en enkelt begreb, der omfatter en række problemer, som hver især kræver forskellige tilgange og læse lidelser kan række betydelig længere end omvendte bogstaver. For eksempel er ordblindhed ofte associariserede med vanskeligheder i en eller flere af det følgende områder:

Håndskrift
Mundeligt Sprog
Matematik
Motor planlægning og koordinering
Organisation
Sekventering
Orientering til tid
Focus
og opmærksomhed
Højre-venstre orientering
Rumlig opfattelse
Auditiv og visuel bearbejdning
Øjen bevægelse og kontrol
Hukkommelse
Kilde: A Parent's Guide to Gifted Children af James T. Webb, Edward R. Amend & Janet L. Gore www.saxo.com/dk/a-parents-guide-to-gifted-children_james-t-webb-janet-l-gore-edward-r-amend_paperback_9780910707527



 

Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.