torsdag den 11. august 2016

Ti års indsats har ikke hjulpet anbragte børn


Ti års indsats har ikke hjulpet anbragte børn

Kommunerne skal stramme sig an i sagsbehandlingen af anbragte børn. Statsrevisorerne udtaler kritik, men socialministeren lover, at det bliver bedre.


DANMARK: Når børn fjernes fra deres forældre og anbringes i en plejefamilie eller på en institution, sker det alt for ofte, at kommunerne svigter i sagsbehandlingen.

De undlader at indkalde børnene til en samtale, udarbejde handleplaner og gennemføre børnefaglige undersøgelser, lyder det i en skarp kritik fra Statsrevisorerne.

Ti år efter indførelsen af anbringelsesreformen, som skulle sikre børnenes rettigheder, kan det ikke dokumenteres, at sagsbehandlingen er blevet bedre, eller at indsatsen har haft den ønskede effekt, lyder kritikken.

Ifølge Statsrevisorernes formand, Peder Larsen (SF), skal kommunerne til at » oppe sig « , ellers risikerer de ny kritik, hvilket vil være på højeste niveau.

Social-og indenrigsminister Karen Ellemann (V) er enig i Statsrevisorernes kritik.

Det er stærkt bekymrende, at kommunerne ikke lever op til loven, mener hun.

-Vi har og skal have et ændret fokus på området, siger ministeren til Ritzau.

Karen Ellemann lover, at Social-og Indenrigsministeriet vil holde øje med, at kommunerne fører nye regler ud i livet.

-Det nytter ikke noget, at vi sætter ting i værk uden at følge ordentligt op på, om det har haft den fornødne effekt.

Det vil jeg sætte mig i spidsen for, at vi får ændret på, siger hun.

Blandt tiltagene er en ny datastrategi, ligesom regeringen har sat mål for social mobilitet, som følges op af en årlig socialpolitisk redegørelse.

Den skal kortlægge den socialpolitiske indsats i Danmark.

I kommunerne erkender formand for børne-og kulturchefforeningen René Gotfredsen Nielsen, at der er behov for forbedringer i sagsbehandlingen.

-Kravene er lovpligtige, og derfor må vi tage det på os at gøre det bedre. Mere er der sådan set ikke at sige til det, siger han til Ritzau.

Han peger dog på, at kommunerne er blevet langt hurtigere til at reagere på underretninger om udsatte børn.

Formanden understreger samtidig, at tidligere task force-undersøgelser foretaget af Ankestyrelsen og Socialstyrelsen har vist, at mangler i sagsbehandlingen ikke har praktisk betydning for sagernes afgørelse.

-Selv om der bliver begået fejl, så er afgørelserne og de indsatser, der sættes op for barnet, gode nok. Det er vigtigt at huske, siger René Gotfredsen.

Lars Buurgaard, en af landets førende anbringelsesadvokater, oplever, at kommunernes socialforvaltninger ofte tilsidesætter reglerne, fordi kommunerne er rædselsslagne for at tøve i sager om eventuel omsorgssvigt.

-Det betyder også, at man gennemfører for mange tvangsfjernelser, fordi man er skræmt fra vid og sans af de sager, der har været i Brønderslev og Rebild, og så er vi havnet et sted, hvor retssikkerheden er truet.

Advokat Hanne Ziebe, der også har mange års erfaring med anbringelser af børn, bakker sin kollega op. Hun kalder kommunernes sagsbehandling » dybt problematisk « . -Beslutninger om tvangsfjernelser bliver truffet på sagsbehandlernes fornemmelse.

I stedet for at lave undersøgelser af forældreevner, formodes det ofte blot, at evnen ikke er til stede, siger Hanne Ziebe.

/Ritzau/


11.000 anbragte børn

Omkring én procent af alle danske børn er anbragt uden for hjemmet enten i en plejefamilie eller på en institution.

I 2014 brugte kommunerne omkring 9,3 milliarder kroner på 11.000 anbragte børn.

I 2006 trådte anbringelsesreformen i kraft. Det skete, efter at en række kommuner havde reageret for sent og utilstrækkeligt på underretninger om børn.

Reformen skal blandt andet sikre, at anbragte børn får samme muligheder som andre børn for at få en uddannelse, et arbejde og et familieliv.

Reformen stiller blandt andet krav om, at barnet skal inddrages, og at der skal følges mere systematisk op på indsatsen.
Social-og indenrigsminister Karen Ellemann. (Scanpix)

Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.