fredag den 7. oktober 2016

Folketingsåbning 2016 #Barnetsreform #Rigsrevision #TiAar #Godhavn


Filmen kan ses på facebook via dette Facebook link: 
link. https://www.facebook.com/aniella.bonnichsen/videos/944718122323771/?pnref=story

Jeg tror ikke nogen behøver at betvivle something is "Rotten in the state of Denmark" og jeg tænker aldrig før har så kort en tale så præcist beskrevet situationen. Glem SFI lyt til Hanne, mere behøver vi ikke sige om Barnets Reform. Åbne øjnene, se efter hvordan du kan inkludere disse børn. Vi gøre det simpelthen ikke godt nok - og at betale os fra opgaverne har vist ikke gået helt efter bogen.

There's a reason he says "state of Denmark" rather than just Denmark: the fish is rotting from the head down—all is not well at the top of the political hierarchy. 

For jer der vil vide mere om skolerne så se hvad problemer der opstår når I vælger, eller Kommunen tvinger jeres barn på et intern skole, eller behandlingskole eller friskole hvor hovedformål er "at hjælpe jer"! Være varsom der er rigtig mange udbyder og kun få som kan deres kram. Folkeskolen bør ikke have bemyndighelse at sende børn væk, men det sker - og ressourcer kan kun bruges en gang. Det glemmer mange politiker når de hører Barnets Tarv og oprindelige tanker om at lave


en specialskole for elever
elever som har ret til en uddannelse
men hvor deres rettigheder ikke er tilstede når de voksen bygger skoler

Ombudsmanden beskriver elevers rettighder: http://2e-giftedogdiagnose.blogspot.dk/2016/07/ombudsmand-elevers-rettigheder.html


INKLUSION bygger på vi rummer hinanden, ikke? Men desværre er vi fastlåst i det vi altid har gjort, især i skoleregi og de svageste børn betaler det dyreste pris. Uden bøger, uden uddannede terapeuter, uden udredninger uden Tilsyn endeligt bemærker vi ikke gøre det godt nok. 30 år, og nu en årti mere ... hvor børn med handicap igen er ekskluderet. De raske børn lærer ikke at tage hensyn, men lærer at de må ekskludere det de ikke profitere af. Og ofte profitere handicappede og udsatte børn faktisk ikke af Folkeskolen. Men er det så "Barnets Tarv" eller de voksnes manglende evner at tildele/anvende ressourcer? Hvordan profitere Andre Aktører vs Folkeskolen ... og hvad betyder erfaring og træning? Hvordan sker det at børn ingen uddannelse får uden at nogen opdager noget? 















  • 1. til 10. klasse for elever med indlærings- og adfærdsmæssige problemer
  • Individuelt tilrettelagte undervisningsplaner
  • Særlige profiler: Kunst og håndværk, Natur, Sport og sundhed





  • 1. til 10. klasse for elever med indlærings- og adfærdsmæssige problemer
  • Individuelt tilrettelagte undervisningsplaner
  • Særlige profiler: Kunst og håndværk, Natur, Sport og sundhed
  • Rapporten giver en række konkrete eksempler på, hvordan interne skoler kan organisere sig i arbejdet med at fremme anbragte børn og unges mulighed for at blive så dygtige, som de kan. Interviewene peger på tre hovedudfordringer i skolernes arbejde med at sikre fagligheden for den enkelte elev, der er indskrevet på en intern skole.

    Den første hovedudfordring vedrører den balancegang mellem faglige krav og omsorg for anbragte børns særlige behov, som er en nødvendig del af arbejdet med at sikre anbragte børn et tilfredsstillende udbytte af deres skolegang. Det, der er på spil, er altså spørgsmålet om, hvordan skolerne kan tilpasse undervisningen til elevernes behov og særlige situation, samtidig med at skolen udfordrer børnene fagligt og viser dem, at den tror på, at de kan klare opgaven.

    Den anden hovedudfordring, der er fremtrædende i materialet, er spørgsmålet om, hvordan små, interne skoler kan organisere sig ud af problemer med at leve op til krav om, at de skal tilbyde deres elever den fulde fagpakke og et undervisningstilbud, der fagligt modsvarer det, eleverne ville kunne få i folkeskolen. Skolerne i undersøgelsen arbejder på forskellige måder med at kompensere for deres lille størrelse og manglende mulighed for at etablere og opretholde fx den faglige ekspertise og det specialudstyr, et bredt fagudbud kræver. De gør det fx ved at bruge deres netværk og organisere sig fleksibelt i forhold til indskrivningsmuligheder.

    Den tredje hovedudfordring hænger sammen med inklusionsmålsætningen og spørgsmålet om, hvordan elever fra interne skoler bedst kan udsluses til folkeskolen, når og hvis de bliver klar til det. Barriererne for udslusning kan bl.a. være manglende kendskab til eleven på den eksterne skole og manglende ressourcer til at give ekstra støtte i overgangsfasen, hvor eleven ofte har brug for det. https://pure.sfi.dk/ws/files/545623/1621_Anbragte_b_rns_skolegang_p_intern_skole.pdf


    ”Der tegner sig et mønster af, at folkeskolerne rent juridisk har svært ved at håndtere de alvorlige sager. Vi ser en række eksempler på, at skoler ikke overholder vigtige regler som notatpligt, partshøring og begrundelse. Væsentlige retssikkerhedsgarantier for eleverne og deres forældre bliver dermed ikke respekteret”, siger ombudsmand Jørgen Steen Sørensen og fortsætter:

    ”Når en elev f.eks. bliver overført til en anden skole, er det en alvorlig sag. Derfor er det vigtigt, at skolen overholder de forvaltningsretlige regler. De er med til at sikre, at eleven i sidste ende bliver behandlet korrekt”. http://www.ombudsmanden.dk/find/nyheder/alle/folkeskoler_glemmer_elevers_rettigheder

    Når der tegnes så alvorlige billeder hvordan skal vi så komme alle de børns sager til livs hvis vi hellere ikke har klar og konkrete mål? Eller hvis ingen forstår barnets behov vs sammenhæng i at børn yder det de kan, alt efter det vi byder dem?


    Selv om undervisningsministeren har afvist at formulere forenklede mål til elever på specialskole, er seks fynske skoler gået i dialog med ministeriet om, hvem deres elever er. Skolerne er glade for det første møde og håber, at det fortsatte samarbejde kan føre til konkrete forandringer, når skolereformen skal evalueres. http://www.folkeskolen.dk/564753/fynske-specialskoler-arbejder-videre-med-ministeriet-om-saerlige-laeringsmaal

    Og hvordan sikrer ministeriet at følgende sker? Simplet er at kigge på det forskel mellem hvad ordblidne på VUC bydes vs det ordblidne børn i folkeskolen bydes via NOTA. Børnene mangler helt konkret deres skolebøger og NOTA har ikke opgaven at indlæse disse, mens kommunerne skriver at de ikke mener det er et behov disse børn har? Men hvordan er det nu at voksne har et behov for lydbøger udover IT programmer der bruger Siri, Ida eller Carstens stemmer med det ordforråd der nu engang er? Hvad sker der når vi forenkler ting ... taber vi færdigheder eller gøres der plads til læring?



    Ikke tid til at alle skal opfinde den dybe tallerken

    Kommunerne har ansvaret for alle elever uanset funktionsniveau, og for at medarbejderne har de nødvendige værktøjer.

    Jeg vil slutte med at sige, ingen ved hvem har det nødvendige fagkundskab før tidligst et år efter de har udført opgaven. Det, er netop det. Og skolemæssigt finder forældre først ud hullerne når en lærer tør sige noget om det.  Ofte er løbet så kørt og disse elever kommer sjælden eller aldrig tilbage på en skolegang som andre børn kender fra Folkeskolen. Det er desværre her kæden hopper af for mig når andre aktører snyder børn for deres skolegang hvis de mangler viden. Ressourcer - i Afrika lærer børn stadigvæk nok til at opnå Universitets uddannelser trods de oftest ikke engang har et klasseværelse. Så ressourcer er mange ting ... og vi må tilbage til basal undervisning før vi søger efter smartere eksperimentel forløb. For lige nu får mange børn ikke engang læse og skrive færdigheder som dengang ingen skoler fandtes.

    HC Andersen opnået aldrig en "boglig" dannelse men han kun fortælle meget mere end vi ellers funderer over. Det kan da ikke være rigtigt at vi endnu ikke har ændret de fattige børns adgang til en uddannelse? HC Andersen læste vi også hjemme i Afrika, men måske skulle vores politiker smut forbi Odenses kulturarv.

    Størstedelen af Andersens skolegang i Odense foregik i byens fattigskole (bygningen endnu bevaret), men præcist hvor regelmæssig denne skolegang var, er det vanskeligt at danne sig et indtryk af ud fra Andersens forskellige selvbiografier. Det er dog sandsynligt, at hans senere vanskeligheder med retskrivningen, vanskeligheder, der fulgte ham livet igennem og som ikke - som undertiden påstået - skyldtes ordblindhed, har deres udspring i mangelfuld eller periodisk afbrudt skolegang i Odense-tiden http://adl.dk/adl_pub/fportraet/cv/FpPdf.xsql?ff_id=22



    Twice Exceptional Denmark

    Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

    Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

    Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

    Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

    De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.