onsdag den 5. oktober 2016

Høringssvar vedr. Kommunes forslag til ændring af skoledistriktet konsekvenser for Centerafdelingen.





Høringssvar vedr. Kommunes forslag til ændring af skoledistriktet konsekvenser for Centerafdelingen. 
Vi har i Centret flg. kommentarer til forslaget om et ændret skoledistrikt.
Det er meget meningsfyldt at sikre eleverne i almenskolen en god og tryg skolevej. Derfor giver det god mening at ændre på skoledistriktet.
Fremtiden for Centerafdelingen er uvis. De oprindelige tanker om at lave en specialskole for elever med ASF, er på papiret stadig i spil, om end det i følge de rygter, vi møder, virker usandsynligt, at det bliver virkelighed. 
Fremtiden for Centret kan derimod komme til at handle om – hvor der er plads. 
Til dette har vi behovet for at slå fast, at det er en alvorlig sag at flytte matrikel for en Centerafdeling. Eleverne i Centret har en diagnose inden for autisme spektret (ASF). For nogle elever vil det betyde, at de vil få et ekstra skoleskift i deres ungdomsliv, hvilket kan medføre angst og utryghed og påvirke muligheden for at gennemføre Folkeskolens Afgangsprøve og /eller udfaldet af denne. 
For mange elever i alle aldersgrupper vil det betyde, at de kan ’misbruge’ 1 skoleår i forbindelse med flytning og genetablering. 
En flytning er på sin plads, hvis den er begrundet i udvikling af tilbuddet – i pædagogiske visioner. Når en flytning etableres pga. pladsproblemer, giver det ikke mening, at eleverne skal betale denne høje pris. 
Hvis det bliver en realitet, at der skal findes en alternativ folkeskole, der skal rumme en Centerafdeling og udvikling af et inkluderende tilbud til elever med ASF, vil vi opfordre til, at man tager flg. hensyn: 
 Lang proces, som kan etableres i etaper under hensyntagen til at udskolingselever får muligheden for at færdiggøre de sidste skoleår i vante rammer.
 Lang proces, der sikrer, at det nye samarbejde med den nye folkeskole får tid til at etablere sig.
 Evt. flytning i etaper under hensyntagen til den enkelte elev/elevgruppe
 Sikring af at de fysiske rammer er etableret før indflytning, (små rum, faglokaler, tavler og skillevægge, legeplads osv.)
 Inddragelse af personalet i processerne – hvilket kræver tid.
Ligeledes skal det gentages, at kvalitet i et specialiseret tilbud afhænger af mange faktorer, herunder:
 Elevgrundlag, der giver de bedste forudsætninger for en relevant klassedannelse
 Medarbejdergrundlag, der sikrer den pædagogiske og lærerfaglige udvikling 
Venlig hilsen
Medarbejdere og afdelingsledelse i centret

Ikke alle børn fortjener det samme omsorg. Smid fra sted til sted ... indtil de var sikker på han lå lige under gennemsnit. Jeg flyttede i det mindste til noget hvor profilen og målgruppen hang sammen. Da jeg læste det her knækkede jeg indeni idet jeg ikke helt følte socialrådgiveren tog selvsamme hensyn.

Og så ringer socialrådgiveren fra kommunens "anbringelsesteam" - nej nej de vil ikke anbringe ringede hendes ord hult i mit telefon så sludrede hun som de talte i TV showet "Socialrådgiverene". Meget var hen over hovedet på mig og fuldstændigt udenfor vores egen virkelige verden.

Sidste gang tog de ham uvarslet, akut hvor de planlagt deres angreb over flere måneder. Hvor de forkalrede mig ahn sover hjemme og bør på instituionen om dagen. Intet af det den afdeling siger passer, og siden da smed de ham fra skole til skole under tvang hvor han faktisk først da vi så stopper bryder sammen ift. at han aldrig vil i skole igen. Grundet det uforskammende tilbud vi bydt ham uden at han forstår vi ikke kun sige nej.

Se, det centret fortalt os var at alt er fint, lovede os de nok vil passe på os ... faktisk gik vi en tur da jeg blev ked af løfterne hvor jeg sagte: Du kan da ikke spå om tingene, du ved jo intet om os og på et tidspunkt sagte jeg ... din sorte bog du skriver i er intet værd for I glemmer altid alt det aftalte. 10 år som støttebarnets mor kender jeg til deres notatbøger og hader det falske håb et notat gir. Kommunen kan ingen regne med ... de har kun sko som ikke helt passer mens de forventer at alle så kan løbe uden at få ondt i tærene. I Afrika løser vi den slags effektivt, kønt bliver det aldrig.






Stedet var endeligt en af de bedre steder, men slet ikke som de forklarede os det ville være. Det ramt mit barn indenfor få dage og så krævede de vi bare skulle tilpasses. Jeg bukkede under og endt med at bruge alt min ressourcer bare på at få ham afsted. Der var afsindige mange grunde til ... ikke kun deres skyld og hellere ikke kun vores. Forklarede af centret var positivt stemt og velmente fortielse men via PPR fik vi bare "det er det tilbud vi har og det skal du aflevere dit barn til". Præcis som nu ... men der er meget usagt i sådan en sag.

Men slutningen, ja det var ikke nemt for dem eller os. Vi passede både ind og slet ikke ind. Børnene der var syg, nogle så syg jeg fældede et tåre for deres forældres kamp. Andre præget af forløb som på så mange måder lignede vores jeg ikke kun sætte ord på alt jeg så og kun genkende. Og mit barn fik besked på at det er hans opgave at være forstående, så de kan hjælpe ham. Men han kun ikke forstå deres måde at være på, det de måtte og regelsæt der var. Autisme er en tung begreb og ikke alt gir mening. Børnene skal have en massiv overskud til at kunne fungere sammen med hvert deres skavank. Lærer skal ved mere end gennemsnit samtidig med at de også skal undervise eller forsøge på at en klasse med ustabile unger lærer det de kan.

Men værst var måden mit barn blev sat udenfor deres tilbud sidst i juni efter alt andet var optaget, uden at have en andet tilbud eller kunne regne med noget af det vi aftaler. Vi kender visitations procedurer 1. maj får det næste sted besked ellers laver de noget brandslukning som da vi pludseligt skulle i centret - det brænder ale ud men når børn skal i skole så sker den slags i sager hvor Kommunen er presset ... noget ret hårdt noget for vi skulle både komme hjem og allerede efter 6 dage begynde at være tilpadset kommunens ny tilbud så mange gange vi ikke kun længere denne gang, vi ja både abrnet men også mig. Jeg kan ikke motivere ham til endnu et forsøg og han siger det som det er: Nu opgiver jeg. Jeg vil ikke mere. Det var som at købe sko - enten bare for smalle eller korte ... ingen holder det ud. I afrika går vi uden sko, men det er lidt svært i den kolde nord. Jeg havde ledt efter andet men fandt ikke det jeg søgte. Jeg vidste vi kommer muligvis ude i problemer.

Men løfter ... De vil kun anbringe hos os tænker jeg - socialrådgiverens underretning fra PPR ligger i e-boks. Jeg orker ikke at læse den. Den PPR telefonisk sagt de ikke vil sende hvis jeg vælger hjemmeundervisning men jeg kun mærke de løj og turde ikke helt, men når de så underetter når de sagt de ikke ville hvis vi hjemmeunderviser? Skal de misbruge BUF til at påtvinge en folkeskole uden støtte igen til ophold uden mening? Faktisk siden 2013 er deres papir det samme ... tvang og atter tvang ... men det må jeg ikke snakke om.

Test, PPV og elevplaner sådan et forløb genkender ingen ... jeg fandt også bare ud af ting løbende. Jeg frygtede det der forgik for det er som om PPR ikke vil forstå de ikke placere os rigtigt. MEN da de mener deres børn påvirkes og samtidig byder mit barn så mange flytnigner uden at overveje eller snakke om så mange tilbud vi har været igennem og 4 ustabile år ved socialrådgiverens hånd bliver jeg utrøstelig. Især fordi centret skulle pensle ud jeg intet anede om Folkeskolen - de tog fejl. Jeg fik mange slag af Folkeskolens inklusions metoder. Og når jeg ser vores forløb er denne gang ikke anderledes ... jeg er fremhævet som problemet mens skolen ikke får resorucerne og slet ikke aner hvad opgaven er. Faktisk var deres første holdning de ikke vil psykolog eller konsulent. Det er nu ærligt snak for de anveder alligvel intet af en PPV eller udredning, ikke fordi mit barns sag på 10 år nogensinde fik en PPV. Undskyldinger har igennem årene være mange ... f.eks visitationsduvalg glemte sagen eller ingen kan finde det lige nu eller det er lavet sidste år og du supplere bare selv.

Alle børn er ikke ens. Vi havde ikke lige rettigheder fra starten af - fysio, ergoterapi, ordblinde it rygsæk, lydbøger var alt "juice" der ikke fandtes i køleskabet som om jeg er en lille pattebarn der krævede juice. De opdagede ikke engang det jeg snakkede om var nødvendige jvf rehabilitering hvis han skal kunne være som de andre børn. Ingen vil snakke om hans behov med mindre det passede deres behov dvs noget sært kommunalt noget.

Kommunen har ikke penge til noget som helst. Ikke engang til at nullstille os til det vi var inden anbringelsen, eller inden vi startede med at skulle have hjælp hvor hjælpen forværrede vores situation uden at det måtte belyses. Sagens omkostninger efterlade mig insolvent. Vores år hvor jeg skulle samle sammen og min børns barndom kan aldrig erstattes.

Eller retter sagt sagen er altid belyst fra Kommunens side af ... og alle ved hvad det betyder. Sjovt er folk der ikke var tilstede kan tro på alt det de fik oplyst. Men min overraskelse var stort da socialrådgiveren ikke kendte til sagens delelementer for jeg forventede det kom via Underretninger, Måske hæftede hun sig ikke ved detaljer ... han skal jo bare i en skole.  Det er en særlig troldsomskunst jeg ikke helt forstår ... som sygeplejerske ved jeg vi skal handle anderledes, men som pædagog vurderes alt.

Men tænk: Hos andre børn kan der huskes disse detaljer, hos os måtte vi ikke engang sige vi magter ikke mere. Og at et skoleskift uden rette støtte er tortur allerede i ventetid. Vi ventede hele sommerferien for noget PPR endeligt godt vidste inden, beklagelsen rystede mig. Sagens process hvor jeg bliv ved med at skulle gennemgå det samme og retraumatiseres gav ikke andet end det forventede effekt som gavner PPR. Nu kommer deres socialrådgiver og hendes team ""på uden at de fatter en brik af noget for hos dem er det "en sikkerhedsvagt" og "samarbejder eller samarbejder du ikke" metoden. En team som er kendt for at skabe "det der skal til" i sagerne. Som de beskriver sig selv. En vi ikke passede ind hos da vi ikke havde druk, narko eller det de ellers plejer at arbejde med. Faktisk var det sidste omgang noget i stil med hvad Gymnasium kostede ... meget prisbevidste indtil de anbringer barnet til mange millioner.

Uforskammet sagte PPR hvem vil dog lytte til vores bånd? Ja, ingen gjor. Jeg råbte, grædt og forklarede men hver gang ender det der hvor PPR havde tænkt sig et øjeblik uden at forholde sig til helheden. Jeg tror ikke nogen har det overblik, der er nemlig ikke nogen som havde det imens ahn var anbragt og slet ikke som hjemgivelse. Det er hårdt at begribe.

Nogle børn har ikke samme værdi som andres børn - ressourcerne er ikke nok til alle. Min dreng smilede første gang længe efter han stoppede centret, han smiler altid men ikke indenfra. Centret vil virkeligt have alle er glad, de gøre deres. Derfor er han svært at regne ud, derfor kan jeg skælde ud. Men vi er kun udsatte. Som en Kommune forklarede engang "dem som ikke profitere af at gå i folkeskole, som ingen kan magte i deres skole". Nu med massiv skader efter forløb ... hvor det som står her ikke anerkendes i vores sag skla vi tilbage til folkeskole med stor huller, hvor vi ved Folkeskolen ikke vil det helt stor og ikke får timerne. Rent ud sagt er Folkeskole ikke gjort parat til inklusion ... det vil jeg helst ikke opstart med mit barn som har været mere end rigeligt igennem.

Men værst er nok at skal acceptere der ingen ressourcer er til "vores" behov. Hvor garvede skoleledere så det jeg fremvist sagen til, undrede sig hvordan en skole vil takle det de får - og jeg krummer tær for jeg så en Folkeskolelærer banke min usikkerhed på plads. Folkeskolen kan alt. Hvad det endeligt måtte være ... vi krævede jo juice imens vi reelt bare overlevede og sultede imens vi tørstede efter bare noget som var en smule almendig. Ikke at vi blev forstået for vi var i et anden verden.

Ja ingen genkender forløb som vores, faktisk er folk meget kørt ud når de vælger en specialklasse hvor de bare kan få fred fra lærer og andre børn som ikke forstår. Jeg forstår dem udmærket og sådan valgt vi også en specialskole engang  ... 10 lang år og 4 gange igennem børnefaglig udredninger som var lavet med så stor usaglige tricks at den sidste endte i at de skulle anbringe for en "sikkerhedskyldt" og derfra så tog ting ellers fart. Hvor vi kom ude for ting som lå meget fjern til det hverdag vi ellers normalt havde. Og hvor vi blev konfronteret med ting vi ikke engang vidste eller lykkeligt gik udenom. Så egentligt er centret ikke det værste, men hellere ikke helt normal.

Men en lille ting var det anerkendelse jeg bedt om hvor jeg sagt hvis det plan her er ikke hurtigt falder på plads så skulle han møde op i centret ...men et var for hans bedste han ikke skulle? Det kom bag på mig at der efter ferien opstået en ny situation. Mødet der forstår jeg ikke forstået alt af men en ting er sikkert, jeg er nok ikke den eneste. Der skete noget meget sært det 24 timer.

Hans bedste eller PPRs? Centrets, min ...

Vi står pludseligt jvf PPR uden klageret som PPR påstår men ingen afgørelser er givet mig som Klagenævent ønsker og hvor de som i 2011 underetter BUF! Denne gang ved jeg det i det mindste, og tænker omd et er sådan PPR har null klager i deres afdeling? Terror apparatet er altså ikke en IT rygsæk det er mere hvordan Kommunen håndtere sager omkring hjælpemidler og støtte.

"Vi vil ikke anbringe ham" lyder hult udefra at det skole der skal tage over som på ingen måde besidder det kompetencer PPR skriver de har, hvis man læser kommunens strukturtjek igennem. Og vores egne erfaringer ved hvor gjalt det går samt andre forældres syge børn efter de pressede ting igennem de fortryder, Og høringen gav mig ... kvalme, især da alle går omkring os som om jeg snakker sort da jeg sagte det samme!

Men jeg krævede også en alm skole - det var før jeg vidste vi ingen støtte får, hvor jeg treode at det ressoucer vi har følger med men disse er besat til anden side. Det var faktisk noget de sagt jeg ikke skulle bekymre mig om. Og der treode jeg virkeligt på lærer lyttede men min tro smuttede igen.

Dengang hvor mit barn var anbragt pga alle flytninger uden at få det "ordineret indsats" da kommunen selv vælger hvad kommunen har som psykologen forklarede udefra det service niveau der nu engang er og som socialrådgiveren siger.

Og nu eftersom der ingen ressourcer er må vi affinde os i det der er. Men hvad kostede deres valg og hvad er omkostninger for mit barn resten af hans liv ... nå nej der er ingen problemer moren snakker sort.

VUC og STU forløb har rigtig mange mennesker som skal have D linie og G linie fag ... ting som svarer til folkeskolens niveau. Hvordan er det at vi i Odense har unge mennesker som skal indhente folkeskolen?

Vi mangler noget over det hele ... men det vurderes væk og kan først måles som voksen. Der bliver langt at kom 1000 dage igennem. Ligesom 1000 dages anbringelse ... ingen bliver menneske af sådanne forløb. Jeg forstår hvorfor Kommunen ingen penge har, men jeg begriber ikke at Kommunen gentager processer de kan se fejlede. Ikke kun en gang men hver eneste gang ... folk skal huske det er ikke os som vælger vores tilbud. Mens min reaktioner er ikke det bedste, mit barn kommer helere ikke videre. Det ansvar er penslede ud jvf principafgørelse 159-12
Det er kommunens ansvar at sikre, at den anden aktør besidder de rette faglige kvalifikationer til at varetage opgaven, og at den anden aktør holder sig inden for den aftalte opgaveafgrænsning.
Opgavevaretagelsen bør afgrænses klart og tydeligt.
Det er endeligt kommunen ansvar at sikre, at en sag er tilstrækkeligt oplyst, før der kan træffes en endelig afgørelse. https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=153734

Jeg forstår bare ikke hvordan Kommunen kun vælge så mange skoletilbud som hver gang ikke passede til barnet. Både 3 år hvor jeg var overvåget og samvær kun afbrydes hvos jeg talte skole men også hjemmefra hvor det vi fortæller ikke blev hørt dvs det er sagt men nået aldrig en referat og hvor hvert skoleleder starter helt deres egen sag - fra deres egen perspektiv. Jeg tænker nogle gange om de behøver at børnene endeligt er tilstede.

De lytter jo aldrig til noget der siges, så meget har jeg da nået frem til er at tiden bruges en masse af uden at deres rigid system kan flyttes. Og svaret er altid det samme: Vi har ikke ressourcer til dit barns behov men ... så skaber de sagsakter uden at nå frem til en løsning der kan bruges eller bare handler på det indlysende. Centret handlede ... i det mindste der hvor de kunne men deres begrænsninger var i den sidste ende så massiv de ikke kun løse opgaven. Det er hverken deres eller vores skyldt, men hvor skal vi fortælle ?? Hvordan er et samfund hvor dem som trænger til hjælp gemmes af vejen ... og hvad er deres vilkår.

Det tør jeg ikke grave i eftersom jeg kan se dem som kommer til handicap festival ikke altid er helt passet på som de bør være. Og ser ordninger til gavn for familier oftest er mere for sysemets egne behov.

Prov overvej følgende, skal det være lovligt skolefravær eller ulovligt? Og hvordan ville en socialrådgiver tolke barnets fravær i sådan en umulig situation? Ved nogen om dette barn som er så overordnet beskrevet nu også kun klares uden det hjælp uden at juristen kender noget til familiers hverdag og det press der måtte være? Vi sagt nej til den dyr taxa ... til fordel for en cykel og buskort .. men denne afgørelse vil jeg aldrig glemme da jeg skulle finde en løsning for at mit barn ikke skulle alene i en taxa mod skolen pga tidliger forhold. I dag vil han ikke engang i skole ... men dengang var det bare taxa ... og vi kun ikke engang slippe på snedage, for disse dage var værst for hvad nu hvis chaufføren smed ham af på et mark som de sagte de ville?

Resume:
Ankestyrelsen fandt, at ansøgeren ikke var berettiget til at få hjælp til dækning af udgiften til snerydning af privat fællesvej.
Udgifter til snerydning af privat vej kunne ikke anses som merudgifter ved forsørgelsen af et barn med en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, selv om taxaen, som skulle hente sønnen, når han skulle i skole,ikke kunne komme op til huset, når der var for meget sne.
Ankestyrelsen fandt, at der ikke var tale om en nødvendig merudgift ved forsørgelsen af det handicappede barn.
Reglen om hjælp til nødvendige merudgifter omfatter alene egenlige forsørgelsesudgifter, der er tæt knyttet til barnet.


Papir har vi skam rigeligt af ... det dobbelte af det vi havde i billedet af 2013.

Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.