lørdag den 29. oktober 2016

Når børn ikke går i skole og forældre er uenige hvor PPR hidkalder BUF




Det tog 4 år at få det FKU lavet. Jeg havde ingen kendskab til børnefaglige udredninger af august 2011 og november 2011. Jeg anede ikke disse var opstartede eller lavet og blev ikke gennemgået med os - ikke at en gennemgang betyder noget i kommunen da de skriver og skriver. Det jeg vidsre var at i juni 2011 blev sagen lukket og vurderede at der ikke var begrundet årsag for at lave en FKU. Faktisk havde jeg fået pågældende rådgiver januar 2012 så hun kun lave børnefaglige undersøgelser.

Det var ingen planer om en undersøgelse i samarbejde. Det værste de to gjor var at fortælle mig børnene sover hjem men skulle møde på et opholdsted om dagen hvor de to planlagt en ufrivillig og permanent anbringelse dvs stedet anede ikke det var tale om udredningsforløb som jeg fik forklarede men jeg deres medarbejdere var det en permanent fortagende. Tilsynet afværgede sagen i september 2012 fordi tilsynet fandt stedet uegnet til min børn. Det forhindrede ikke kommunen i at akut placere dem i oktober 2012 i dette steds og nabo institutions "fælles sommerhus" afskårede fra alt og alle .... hvor tilsyns rapporter beskriver beskriver alverdens for at ingen fra tilsynet skulle forstyrre børnene det tydligvis var projekterede og onde væsener. Noget ingen som kender min familie havde kendskab til.

At det ikke kun opstart eller laver en forældre kompetence udredning, før 2015 er grusomt når det var brugt som anbringelses grundlag. Uden at nogen lagt mærke til kommunen selv aflyst den som unødvendigt i juni 2011 og ikke siden tilbudt en ny. At jeg intet anede om undersøgelser af efterår 2011 siger lidt om deres intern kaos - men mails viser jeg kontaktede BUF og bedt om der skulle kigges på sagen.

Når de ved tilfælde fik en underetning fra vores udlejer som både vil have lejligheden rømmet og faktisk havde fiktive vidner idet de vil sælge bygningen, uden at de notere sig vores version viser en kynisk ondskabsfuld behov for at finde noget  .... I en sag hvor kommunen vidste der var afgivet misvisende oplysninger fortæller noget om deres desperation og idet jeg netop der havde en principsag ved ankestyrelsen fra vores forrige kommune som også trak min søns sag ud da hans skolegang havde brug for massiv støtte. Støtte de ikke gad levere men vil hellere tvangsudrede til "anbringelse for svigt".

Jeg vil dog ikke anbefale forældre underetter Ankestyrelsen idet kommunen så får mere travlt med skrivelser til Ankestyrelsen. Ankestyrelsen får oftest noget generelt noget ala nomade familie eller ala samarbejde eller formodninger med oplysninger hvor de levere bilag skabt til sagen, eller bilag som frikender forældre der ikke læses hvor jurister og få børnesagkyndige oftest ikke er klædt på til det mere sjælden og komplekse sager. Efter min mening kompetence tab efter nedlukning af det sociale nævn som så sager før Ankestyrelsen med mindre det var akut.

Ankestyrelsen antager at kommunen sikrer at børnene trives og her er antagelsen at "ved hver tvivl" så skal forældre overvåges da det antages at alle pædagoger, lærer og socialrådgivere er profesionelle i deres virke, dermed ved de hvad de laver. Skolesager som havner i en retssal forstås ikke af hverken dommer eller børnesagkyndige da de ingen kendskab har til implikationer ved fejlslåen skoletilbud eller anbringelser. Faktisk ved de lige så lidt som en nabo eller lærer der kun har raske børn.

Det jeg undrer mig over er at kommunen skjulte en anden underetning fra forældre i vores tidliger skole. En som kom næsten et år efter vi forlod skolen, en skole vi anmeldt til tilsynet. Måske af gode grunde da det lod ikke troværdig tidslinien taget i betragtning. En annonymt en der ikke gav mening. Kommunen skjulte også at deres egen tilsyn og UVMs tilsyn opdagede det selvsamme bekymrende forhold jeg beskrev.

Men sådan noget er alle børnesagkyndige og dommere ligeglad med da kommunen vælger hvad der skal vægtes i en børns sag. Og her er forældrene problemet, trods der er tale om forhold som bl. a. beskrev børn med funktionsnedsættelser svigtes. Trist var at disse forhold var forudsagt af skolens ledelse, og kommunen var advarede inden der gik gjalt. Desværre havde de ikke tænkt sig at tage børn med funktionsnedsættelse tilbage da de var opbevarede til billige penge. Tænk ikke børnenes trivsel er i højsæde - det drejer sig om pengene og her er kommunen fakitsk ikke dem som sikrer at lærer magter det de står med. Som kommunen selv skriver:

”Inklusion er et tema, der optager og udfordrer skolerne, og medarbejderne giver udtryk for, at det er en stor udfordring at løse ”inklusionsopgaven”. Det opleves, at man fysisk ”rummer” elever på skolen, men at man trods gode intentioner ikke i tilstrækkelig omfang kan give eleverne de differentierede udfordringer, der imødekommer deres forskellige/særlige behov, og som de har krav på”


Faktisk stammer hele vores sag fra PPR som "glemt" at give BUF fyldensgørende oplysninger og hvor kommunen ikke handlede ved bekymrede skole forhold men tvang barnet tilbage i en skolesituation, hvor barnet kom til skade, uden at de reekt undersøgte om barnet profiterede af stedets "nye" tiltag - hvor PPR reelt noterede sig mangler og behov men ikke havde nogen intentioner om at rette op. PPR vidste udmærket hvad der forgik - dog forsvinder sagsakter efter behov.

Ingen noterede sig at tvangsudredningens psykolog faktisk anbefalede det samme som jeg ansøgt om i 2011. Noget som ingen forstået i retten at jeg kæmpede for at de arebjder med og implementer en grundigt udarbejdet ordblinde handleplan lavet af PPR en uge inden vi flyttede til kommunen!

Noget som var en væsentlige del af mit barns behov, udover det andet jf specialskolens miljø. Med andre ord skete det at en ekstern psykolog bekræfter "ordblindhed" men overser "bmsf" i en genudreding under tvangsmæssige forhold jf sEl §51.

At hans behov var reelt som jeg forklarede, men af uvisse årsager misforstår BUF grundlaget for hans skoleplacering idet deres medarbejdere hverken kendt til konsekvenser når ordblindhed ikke håndteres eller det trivsels problemer som er vanlig for BMSF børn hvis skolen ikke hjælper dem.

Faktisk .... er det lidt som om BUF havde kun en ærinde: Fjern moren. Skriv nye samlede vurderinger. Trist at det opståede fordi socialrådgiveren manglede viden om tolkning af det reporter PPR havde lavet, hvor det hun selv får lavet ikke var fyldesgørende. De fjernede mig og handlede uprofesionelt - og hyrede profesionelle uden faglig balast. Hvis der ingen særlig behov var havde sagen været løst og ikke med skoleskift hvert år i 5-6 år. Kommunen flyttede flere børn årligt på samme måde, børn som lært at gemme sig og holde skoletiden ud pga BUFs metoder, men de sygeste eller mest medtaget børn ... de kom i klemme.

Husk som forældre oplevede jeg kun at skolen var valgt i enighed med mig i 2010, hvor jeg påpegede skolen evt. skulle have guidning til, guidning som PPR afvist og skolen ikke selv opsøgte jf ordblindhed. Faktisk blev lærinden fornærmet da jeg snakkede særlig behov trods udredninger. Lærer forstår ikke alt specialister skriver, på samme måde som andre ikke forstår hvorfor undervisning er som det er.

Det som BUF fik leverede fra pædagoger, bemærk, ikke psykologer, men "pædagoger" som fandt frem til anbringelses grundlaget i sagen. Mennesker som trods tilsynes advarsler jf manglende kompetencer fik en opgave, og omskrev vores liv. Selvsamme mennesker som udført og overså deres metoder f.eks. ulovlig magtanvendelser, og hvor deres handlinger samt evne til at tolke uden fornøden faglig balast gav oplysninger baserede på fordomme og gisninger. Værst var det de skrev til BUF og gjor BUF yderst bekymrede uden at BUF tjekkede om der var tale om fup eller fakta. BUF undlod at stoppe disse magtanvendelser helt indtil efterår 2015 - sådan er det bare i branchen. Og magt har altid været en del af udsatte børns skolegang, nu rammer det alm. handicappede børn og alle som er vidner kan se at mange udsatte børn var reelt handicappede uden rette diagnose/hjælp. BUF sikrede sig hellere aldrig om pædagogerne havde det fornøden personlige resourcer. Bare de kun hygge gik det ...

Da jeg sagt til PPR de må finde et andet skole til ham, var det begrundet i skolens valg af nyt pædagogik i efterår 2011, og trods dette oplevede jeg at BUF valgt samme grusomme metoder. Det jeg nægtede var at gå i dialog med mennesker som jeg selv, via et tilsyn jeg ikke vidste kritiserede, pga. andre "avis" sager tydeligvis havde et mangeårig miljøterapeutisk tilgang som indebar "fastholdelser", "førergreb" og "spejlning" som redskaber. Hvor jeg ikke forstillede mig at BUF vil udvide deres metoder med "sommerhus ophold", "tvang i skole" og hvor alt dette foregik uden supervision af børnepsykiatri og lign. Alt kom bag på mig, at det i heltaget var lovligt og kun forkomme uden at AST siger stop.

Faktisk sikrede BUF ikke nogen form for dialog eller supervision ved bekymrende tilbagemeldinger før flere år senere hvor tilsynet ifm. et andet barn fik en bekymrings skrivelse og der blev iværksat en skærpet tilsyn, fuldstændig personale udskiftning mm.

Først efter mange år så skulle personalet oplæres, pædagogikken rettes op og stedet fik en udrensning af en slags. Det virkede ikke helt og til sidst måtte samtlige ansatte blev fyres dog sagt nogle deres stillinger op i protest. Igennem alt dette fastholdt ledelsen strengent at børnene stortrivedes. Min grænser belv overskredet da de tilbudt samvær med overnatning, hvis jeg leverede positiv omtale ved tilsynet. Et tilsyn jeg ikke var kontaktede af da de aldrig taler med forældre - vi er udskrevet vores børns sager.

Inden jeg bedt om skoleskift i 2011 havde skolen et tryg og fornuftig samarbejde med psyk osv. Ikke at min børn havde behov for lign foranstaltninger men hvor syge børn oplevede inklusion og profesionel hjælp. Andet havde jeg ikke accepterede som sygeplejerske. Ordblindhed vidste de intet om og de havde travlt, samt bedt om resourcer til mit barn som de beskrev var skolemæssigt bagud.

Jeg troede at PPR vil følge os og troede det jeg aftalt med PPR var "aftalt og kun regnes med". I dag kan jeg læse at PPR vitterlig er en administrations organ som på ingen måde forståede implikationer af hvad det vil sige hvis specialskolen ikke levere det ordinerede hjælp jvf. det barnet er udredt for på sygehus mm.

PPR sikrer sig hellere ikke om deres ekstern hyrede og specialskoler har en god dialog og formåer at samarbejde omkring et barn. PPR deltager ikke og supervision nået ingen. PPR har så travlt de ikke forlader deres kontor længere. Det kom bag på mig at parter havde så stor konflikter jvf mit barns behov at samarbejdet var gået i stå mellem dem. Jeg anså alle som yderst kompetent i deres egne område og dog kiksede det da de skulle samarbejde i et team, dog samlede vi os og blev enige om en fornuftig plan. Jeg troede jeg var alene om min oplevelser af mangler. Det som undrer mig er at psykologen, som ellers var smadder dygtige, ikke opdagede at parter havde forskellige meninger. Men hun vidste sikkert hellere ikke så meget.

Nu hvor PPR flytter os og fjernede alle samarbejdsparter .... hvor jeg skulle gå med til at en folkeskole får barnet uden viden og resourcer så siger det alt om sagen. En skole hvor skolelederen var altvidende og nægtede teamet - i så en kompleks sag uden andet end en tlf opkald fra PPR: PPR som vil have jeg møder op uden teamet??

Jeg må sige BUF kun bruges til at gennemtvinge valg PPR finder på .... Jeg er dybt rystede over at se hvor nemt PPR og BUF undlader fagpersoners reelle anbefalinger og hvordan mit barn lider idet kompetencerne enten slet ikke er tilstede eller har modstridende idéer. Hvor valg træffes udefra stedets behov og ikke mit barns eller stederne omskrev en klart udredt sag.

At det er i kommunens regi kutime at fjerne forældre for at gennemtvinge skoletilbud (og i vores tilfælde også eksterne fagpersoner samt ekspert foreningens anbefalinger ) er bekymrende. At den skole som skulle have ham selv kun se at de mangler resourcer og viden, og den anden slet ikke mente de skulle have ekstern indblanding fortæller om hvilke metoder kommunerne bruger. Sjovt nok var alle enige i at jeg, som mor,  skulle fjernes på trods af det var prøvet i 3 år uden at sagen blev løst og en 4. år hvor allesammen nået frem til at sagen ikke var nemt  .... Faktisk havde vi storre komplekse problemer i 2015 efter 3 års behandlings anbringelse end 2012 da sagen blev genudredt.

Hvordan skolerne klarer "inklusion og handicap" fortæller vores forløb så en trist histori at flest ikke magter at høre hele forløbet i detaljer. Og jeg ikke kan huske det væsentlige. Og vi som familie oplever hukommelsestab af det ringeste perioder således står vi forsvarsløs imens kommunen bare trumfer noget igennem.

Jeg forstår bare ikke hvordan centret undvigende ordblind hjælp og at BUF fastholder ordblindhed ikke er et handicap. Især fordi centret påpegede både det kom bag på dem at hans behov var så massiv og at det hjælpemidler han har brug for kun delvis findes i skolerne dvs. han er nødt til at undvære skolebøger idet kommunerne fravalgt formatet han vil få gavn af. Og det efter det tog 6-7 år for os at få fingrene i en læse PC.

Uden at centret kendt historien om hvad der sker hvis et barn ikke kan læse og skrive på lige fod med klassens øvrige elever, troede centret deres løsning vil virke, men en kort kurses i ordblindhed vil få deres fejl opfattelse rettet. De så så der var et behov vi havde men kun ikke gøre noget ved det uden penge, viden og her afvist PPR der i reelt var et behov.

Om sagen så mere er at skoleafd. ikke kan påvirkes er noget andet for det er deres sektor som bør sikrer alle børn med handicap har grundskolestof i det formår barnet skal bruge. Faktisk er sagen det at børn i 7-9 klasse "opbevares" i diverse skoler idet PPR ingen økonomi har til flere ordblinde eller autuster i folkeskolen. Projektet som gavner højt begavede børn er også sparede væk grundet de ikke mente sagen var nødvendigt - helt uden at se på hvad vores sag kostede da de missede vores behov.

Det var netop et manglende plads i 2011 som endt i en ondt spiral. Et sted til et højt begavet ordblind barn ... At PPR kan forsøge 1000 krumspring og undvige det vi og andre opdager barnet skal hjælpes med mens BUF bruger penge på dyr undersøgelser og pålæg samtidig med vi som familie slides op forstår jeg ikke. Og dog ser jeg det handler om at vi dropper hans behov og tager det der er. At det gøres på samme måde i år som 2010 dvs BUF anerkender ikke handicap, eller særlig behov er skræmmede. Jeg har jo set hvordan ledelsen lukker omkring sig. Det kostede os mit barns skolegang som ingen nogensinde vil inddrømme. Men det kostede kommunen rigtig mange resourcer uden at kommunen fik noget brugbart. Det er som om sager skal forsvinde ... mere end der sker udvikling i kommunen.

Jeg forstår i dag hvorfor udsatte førbliver udsatte. Kommunens indsats levere børn og forældre med ringere kompetencer end før indsatser starter. Indsatsområder er et magtliderlige udspil hvor der er mere fokus på sanktioner og tvangsforanstaltnigner end om barnet nu reelt trives. Børn lærer at agere som om alt er i orden.

Familier taber økonomisk, følelsesmæsdigt, skolemæssigt og får ikke brugbart viden jvf børnes behov da kommunen fjerner alle kurses muligheder mm. Sært er at kommunen ikke ser de taber præcis det samme.

Forældre lærer de skal vælger det sted til de er i til og glem fejl og mangler eller så opgiver de at deres børn har behov for hjælp og holder ud. Desværre fik vi tilbud som manglede kompetencerne, et sted der ikke havde overskud til at kæmpe for at tilegne sig disse. Stedet er faktisk en af kommunens bedre afdelinger men de slides også. GAd vide hvor længe de holder til det? Og hvad vil der ske hvis de ikke var der for de børn med autisme, psykoser mm? At BUF og PPR nægtede at se det de gav os var yderst mangelfulde tilbud igennem årene, som oftest var af meget ring pædagogisk standard og uden lærer som magtede opgaver de fik dvs deres uddannelse dækkede ikke over inklusionsdelen og deres ledelse kun ikke implementere mere end de kun klare ER frustrerende.

At kommunen har ansvaret jvf principsagen 159-12 som var afgjort i vores sag er en joke for alle ved mennesker ikke kan tage ansvaret for det de ikke selv ved. Og principsagen præcisere det er kommunens ansvar - men hvordan sikrer vi kommunen har det kompetencer der skal til for at de kan løfte ansvaret? Tja, vi er afhængig af vores kommunalstyrelse men hvad ved de poltiekr om handicap ... andet end det er et område de lover forbedringer kommer når der er et valg.

Og ind imellem har kommunen hellere ikke alle svar .... for de trods advarsler så er min børns sag, en sag hvor besparelser gik udover børnenes trivsel idet området var styrede forkert og ikke udviklede sig. Hvor  kommunen ikke havde fagpersoner som kunne opgave som dengang vi flyttede til kommunen. At ledelsen fastholdt at få fagpersoner ind uden at se barnet eller indsatsens påvirkning er ikke stedets eller parters skyldt. Det er PPR som definer rammerne, PPR og kommunalstyrelse med socialrådgivere der ser børnene - mennesker som på ingen måde har indsigt i hvad det er de ser på samme måde som en psykolog  .... og hvor både ordblindhed og bmsf  var negliceret pga. manglende oplæring af lærene er bare et lille dråbe i en komplekssag. Det opslidende forløb koster på alle fronter uden at Kommunen forstår det, de handler bare med sanktioner flere tvangstrusler og værre tiltag. Bare det at børn som får foranstaltninger 4 gange oftere ender på kontanthjælp ... er en god sted at starte. De børn får oftest ingen grundskole undervisning imens kommunen er ind over deres sager. Og er der handicap ind over er det selvsagt en vanskelig situation når kommunens kompetencer og metoder er som i vores sag.

At vil fjerne en forældre som påpeger hullerne samtidig med at stemple et barn uretsmæssigt med tung indlærings problemer når det drejer sig om ordblindhed hvor manglende undervisning komplicere tingene betyder kommunen svigter igen i dag som i 2010. Jeg er noget rystede i hvor let PPR kun ændre en sag, uden relevant test, men med subjektive vurderinger uden at de selv undersøgt barnet. Eller hvordan PPR pudser BUF på forældrene når de ikke selv kan tage ansvar for deres faglige virke.

Trist når kommunen ikke er klædt faglig på og lukker omkring sig selv. Pengene kan kun bruges en gang og som jeg skriver ved jeg det er børn i 0 og 2. klasse som står og skal lige nøjagtig det igennem vi lige har været igennem.

Oftest uden skoleskift men med pålæg, og afmagt og hvor forældrene samt barnet opgiver. Mennesker som er i stor mistrivsel indtil familier kolapser. Uden fornuft. Det er kun kommunen som kan gøre det bedre, og hvis kommunen bare havde kompetencerne og ikke i et alt for tæt topstyring kun ting udvikles og ikke afvikles. Nogle gange er det bare for mange led mellem toppen og bundet .... og historier ændrer sig mellem lag .... hvor det ikke er klarlagt hvem havde ansvaret for hvad med hvor tilfældige sættes til noget de ikke aner kompleksiteten af. Jeg tror ikke nogen ved hvad det forgår og udenforstående uden ekspert erfaring vil hurtigt tabe tråderne. Det er i hvert tilfælde altid sådan når en projek vælter.

Jeg tænker at PPR og BUFs indsatser vælter og jeg beskrev vores oplevelser indenfra. Hvordan forvaltningen oplever det er en helt andet sag, en ting er dog sikkert: fra at være en kommune med fornuftige tilbud er vi i en situation hvor kommunen bruger tvang, og fokuser på forældrene som problemet - dog har vi ikke mere end madpakker og aflevering af vores børn som vores ansvar. Men det er umuligt når skolerne ikke levere det som ligger udover normale børns behov.




Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.