søndag den 23. oktober 2016

Selvinkriminering ... opholdsstedder SKAL advares #tvangsindgrebsloven



Tja, spændende læsning ... jeg vil først og fremmest sige jeg kender ikke det pågældende sag og skriver her udefra min oplevelser, eller ting jeg har læst på nettet. Sagen er meget annonymt alt efte ovenstående pdf.

Men jeg tænker: Hvad er det lige tilsynet skal sikre sig hvis de skal advare opholdssteder at der er en sag på vej? Hvordan skal børn så være håndteret ved at ulovlig magtanvendelser forkommer?

Kommunen har i mange år håndterede forældre uden at oplyse dem om deres "formodninger" hvor de får forældre til at indrømme deres indblanding eller tilstå noget de ikke engang er klar over de medvirker og tilstår i. Hvor forælde, uden at de ved bedre, ender med at deres børn anbringes barndommen ud, uden at politiet sikrer sig at forældrene rent faktisk er forbrydere. Og bemærk ingen barn må anbringes barndommen ud! Endnu en punkt kommunen også glemmer.

Jeg tænker at systemet dækker systemet ind her. Flere høringssvar jvf tilsyn gav mig en hel del at tænke over. Både at vi kopiere Norge, som kopierede England og USA men også at loven er så kompleks at ingen kan følge den. Samtidig med at den udvides og ændres uden at "konsekvenserne" forstås før sager, triste sager belyser problemerne det lov skaber.

Det værste jeg opdagede var "lempfældige" holdninger jvf høringssvar hvor f.eks tilsynet svarede flere måneder efter svarfristen, eller svarede helt modsat hvad høringen drejede sig om samt at der reelt kun er en organisation som tager forældrenes parti. Mod mange andre indteresse organisationer! Rigtig mange interesse organisationer som lever af sociallovens bestemmelser. Det som er mest grotesk er at hverken retssystemet eller kommuner eller styrelser eller tilsyn reelt kan implementere loven efter dennes hensigt idet medarbejderne ikke er super mennesker med så bred et viden jvf loven samt sygdom eller "bare det med at være menneske".

Jeg var også lidt overraskede jvf dommer og advokat svar. Der var da ikke mange som reelt læser eller sætter sig ind i Socialloven, mens de administrer den raskvæk i retssale. Her er ingen som belyser "åbenlyse huller i loven". Faktisk, netop det som ombudsmanden beskriver, områder det offentlige skal huske. Ingen forældre har det luksus når dem som skal afgøre sager glemmer!

EN ting er sikkert: Politiet får aldrig eller så sjælden kendskab til sagerne ... idet interne håndtering er vejen frem for flest. Problemet med dette er at folk hurtigt kan findes skyldig i ting de ikke engang anede de var en del af.

Gad vide hvor gjalt denne sag var at Tilsynet informerede politiet? Barnets Tarv? Led længe efter den ... meget længe! Socialloven glemmer barnet alt efter om det er forældre eller systemet som svarer for sig.

Jeg undrer mig lidt over ombudsmandens udtalelse for jeg har aldrig før set lignede jvf børnesager og savner det samme hvor opholdssteder og kommuner kan kriminalisere børn uden at retsplejeloven er overholdt. For se, kommunen har i dag beføjelser vi før i tiden kun var givet politiet.

Når det er sagt jvf Tilsynet af ombudsmanden. Hvad er kommunens opgave så i disse sager? Forældre får intet at vide med mindre de ser "noget" og selv ikke der kan de regne med at Tilsynet eller Politiet informeres. Og de får hellere ikke besked fra Tilsynet, samt tilsynet giver sjælden kommunen besked om en verserenede sag. Med andre ord: Et barn kan være udsat temmelig længe uden at nogen får noget at vide! Faktisk, som jeg læser tingene så kan det ske at ingen siger noget om det pågældende barn samt at tilsynets skrivelser "anonymiseres" hvis disse endeligt frigives. Børn kan dermed blive traumatiseret og retraumatiseres uden at nogen ved noget.

Forklaringer er mangefoldige hvordan børn ender udsat ... afgørelser om ulovlige magtanvendelser "forsvinder" forbluffende mange steder men aldrig treode jeg at det som skrives her var muligt. For se hvis en forældre siger noget som kriminalisere dem, selv når kommunen misforstår eller agere på anonyme løgn de "regner" med at være fakta ... så ender det med at tilfældigheder dokumentere deres sag mod forældre. Helt uden at forældrene ved de er under mistanke? Modsat forsvinder mistanker og fakta ved alle instanser hvis det offentlige skader et barn. Det bedste jeg havde læst var at en socialrådgiver ringede til tilsynet og skulle have en forklaring hvad forpligtelser der var ved magtanvendelserne. Det var helt tydeligt at statstilsynet blev træt af pågældende og krævede dennes ledelse informeres.

Tænk? Hvor mange forældre findes skyldige i socialrådgiverens påståede forbrydelser via deres §50 udredninger, selvsamme socialrådgivere som ikke opdager forhold tilsyn opdager. Så meget for den fine personrettede tilsyn! Og hvordan er det muligt at socialrådgivere er så vakker men samtidig så blind?

Mens loven ikke gælder for alle skræmmer mig  ... kun ansatte er beskyttede. Forældre er helt glemt, og sjovt nok er børn anbragt helt uden straffesager opstartes, ofte for noget helt andet end sagen drejer sig om! Børnene finder langt efter deres anbringelse ud af de var beskyldt for noget, faktisk sikkert først når deres egne børn fjernes med tilfældige sagsakter. Stik modsat lovens intention:

Socialtilsynets – og andre myndigheders – vejledningspligt følger af tvangsindgrebsloven. Loven skal bl.a. sikre, at den mistænkte får samme vejledning og retsstilling uanset, om det er politiet eller andre myndigheder, der oplyser straffesagen.

Husk når kommunen laver en §50 kan det reelt være en "ulovlig" afhøring. Og en §51 kan uden forældrenes viden hurtigt ændres til noget sært noget ... Sådan som kommunen i disse dage påtager sig flere af politiets arbejdsområder.

FAKTA Lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter (tvangsindgrebsloven) indeholder i lovens § 10 et forbud mod selvinkriminering. 
Tvangsindgrebslovens § 10 finder anvendelse:
• når der i lovgivningen er fastsat pligt til at meddele oplysninger til den offentlige forvaltning (§ 1, stk. 3) og
• når der er en konkret mistanke om, at vedkommende har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf (§ 10). Forbuddet mod selvinkriminering betyder:
• at den mistænkte ikke har pligt til at give oplysninger om den påståede lovovertrædelse (§ 10, stk. 1) og
• at myndigheden skal vejlede den mistænkte herom (§ 10, stk. 3).

Den mistænkte kan på informeret grundlag vælge at give et skriftligt samtykke til at give oplysningerne alligevel (§ 10, stk. 4, og § 9, stk. 4). Inden for strafferetsplejen findes vejledningspligten for politiet i retsplejelovens § 752, stk. 1, som har følgende ordlyd:

§ 752. Inden politiet afhører en sigtet, skal han udtrykkeligt gøres bekendt med sigtelsen og med, at han ikke er forpligtet til at udtale sig. Det skal af rapporten fremgå, at disse regler er iagttaget.  

Hvornår er det så at §50 undersøgelser der skubbes over i §51 tvangs undersøgelser ikke har det samme "retspleje bestemmelser"? Således at opholdsteder ikke fristes til at "samle beviser" eller "skabe beviser til brug for at gennemføre en anbringelse". Det kan vi takke avissager for, samt igen den tidligere ombudsmand. Desværre endt mange børn anbragt uden belæg, hvis sager tages forfra og ikke bagfra.

Med det viden jeg har i dag og endeligt vores helt egen princip afgørelse som konkret "belyser" kommunens ansvar og hvad en anden aktør måtte og ikke måtte så er jeg endeligt temmelig oplyst jvf det misbrug af embed netop her. Hvor uvidenhed om forældre rettigheder spiller en vigtig rolle.

>Desværre er det ingen konsekvenser,< 
<børn går bare glip af deres barndom>

På samme måde som ombudsmanden belyser sagen jvf opholdssteder kan forældre ikke regne med deres indrømmelser glemmes. Hellere ikke det kommunen vælger at misforstå eller beskriver som slet ikke har sket. Jeg fik nogle båndoptagelser som belyser hvordan medarbejdere "husker forkert"!

Fakisk kan forældre ikke engang kræve at en sag "rettes" efter fakta og fup er afslørede! Selv nr ankestyrelsen erklærer en udredning ugyldig så står disse oplysninger over hele et barns sag, uden kilde angivelse og desværre som bekræftede af folk der aldrig så barnet eller moren. Sagen dukker op og familier skal hver gang samme trauma igennem, uden løsning. Hver gang med flere detaljer alt efter hvad en socialrådgiver fornemmer eller husker andre har fortalt om dem. Fakisk er det sådan at familier efterhånden slet ikke deltager i hele udredningsforløb! Socialrådgiveren har et administrativ rolle og behøver ikke se familien. Ja, det er sket.

EN advokat i retten sagt det så fint: Han har læst psykologens rapport og det står der intet i den om om en anbringelse - faktisk havde psykologen ikke engang anbefalet en anbringelse! Hendes anbefalinger var at barnet har brug for hjælp.

Opholdsstedet havde selv skrevet "anbringelses delen",  mens psykologen bekræftede netop det jeg ansøgt om. Advokaten vidste det ikke, da han var min drengs advokat og jeg vidste ikke hvordan jeg skulle forsvare "min familie" og kun ikke sige det rigtige i en retssal da sagen strak sig over mange år.

Min advokat vidste, men hendes taletid var slut og hun kun ikke hjælpe mig da Kommunen selv havde skrevet alt til sagen dvs. den væsentligste dokument "en forældre kompetence undersøgelse" (FKU) var forsinkede med 3 år, faktisk en hel 9 år nu hvor jeg forstår loven og hvad den skal bruges til!

I alle disse år brugt kommunen alverdens ressourcer på at "skaffe" dokumentation for socialrådgivernes egne mistanker og ikke det loven kræver de bør sikre sig de havde. Værst er viden at PPR sat socialrådgiveren på sagen som "indhentede" oplsyninger uden at tjekke disse, eller så fik hun anonymt tilsendt alverdens sær mistanker. Alle disse år var jeg parkeret ved tilfældige pædagoger som på ingen måde havde andet opgave end at få sagen beslyst uden at jeg fik at vide hvad de belyser. Jeg anede ikke at dem kommunen ansat som behandler slet ikke engang var uddannede til opgaven! Faktisk kom det bag på mig hvad jeg var i behandling for ...

>det var opslidende< 
<det spildt 10 år af vores liv>

Da vores FKU endeligt dukkede op var skaden jo sket ... desværre trivedes barnet på ingen måde som anbragt, det kunne den dokumenter. Stik modsat det alle i systemet bekræftede hinanden i at anbringelsen virkede og vil virke bedre hvis "forældre" 100% fjernes fra barnets liv. Igen stik modsat alt "forskning på områdets anbefalinger". Sjovt nok havde PPR alverdens påstande om de ikke så psykolog raporter i sagen, eller andre udredninger. Så tænker jeg: Sikke en administrativ kaos kommunen har fået skabt når alle behandler en sag uden at have "fagpersoners" akter.

Trist er at hverken en FKU eller psykiater udredning sikrer at børn får "det rette hjælp". Systemet har desværre en sær forståelse af at retsplejeloven gælder for alle parter.

Men HUSK det ombudsmanden beskriver her gælder for alle mennesker! Uanset job, stilling eller status. Det er bare noget folk med et kriminel baggrund ved, menige mennesker træder i, desværre.

Dagbogsnotater: Hvad betyder det, når der står i dagsbogsnotaterne i forbindelse med konflikter at ledelsen tilkaldes… og så ikke mere? A kan ikke sige det, men konstaterer, at de ikke har været gode nok til dagbogsnotaterne. Det har været et katastrofalt svigt fra fondens side. http://www.ombudsmanden.dk/find/udtalelser/beretningssager/alle_bsager/2015-13/pdf/


Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.