lørdag den 24. december 2016

Kommentar til det socialrådgiver og institution skriver #tidslinjier





Skal sendes ind med eboks med nemID.nu opsætning eller afleveres hvor en kopi med stempel er jeres bevis. Og skal ikke være mere end 2-3 punkter. Så vælg kampen med omhue.

10 år siden stået der jeg var uenig men ikke hvorfor ... det forfulgt mig igennem den ledeste socialrådgiver som forsinkede ppr mindst i 2 år samt sat os i et spiral af negativitet der "opfordret" børnehaven til diverse "skrivelser" hvor mit barn var vitterlig den "jagtede" dreng. Børnehaver har ikke personale der er uddannede til at håndtere sager af en vis tyngde. De er trænet til at alt som ikke er helt almendige sendes videre til special børnehaver, som nu nedlægges på stribe.

Det skader på min børn og mig var skabte. Og det var ikke så sært det sag blev ved og ved. Vi havde jo den sagsbehandler i mange år frem, samt hun "sikrede" hvad vores ny kommune fik. Jeg fik hele sagen men "sagen var sorterende" da den blev sendt videre. Ingen tog sig tid til det lovpligtige høringer de havde udefra deres papir lagt strategier som skulle "hjælpe os". Men nogle få skrev det som lå bag - meget lidt gav mig "hints" til at der er mere i vores sag end jeg fik besked om.

I dag fik jeg akter jeg ikke reelt forstået dengang og ser hun valgt en plan og brugt 2-3 år om at få den gennemført hvor hun skrev det hun vil og alle skulle sikre det sker ... noget hun valgt udefra information jeg ved jeg ikke gav hende. Jeg ved hvordan jeg havde belyst min liv ... og jeg ved også jeg havde ikke "givet misvisende oplysninger" samt jeg ved jeg havde også fortalt flere ting end hun skrev, ting hun godt vidste var sandt. Men hendes planer var:

- hjemmehosser skulle igang (faktisk fortalt hun BH det havde jeg, men jeg anede ikke engang hvad det var ... og det man ikke genkender overses nemt i en underretning socialrådgiveren bestilte)
- mor skulle stop uddannelse (ja hun havde allerede mig på kontanthjælp, tidlinien!)
- barn skulle hjælpes til aflasting (det var godkendt og bevilliget uden jeg anede det)
- familiehuset hvis ikke det sker uden bavl for at få sagen igennem (det var planene hele tiden)

MEANWHILE havde vi brug for at PPR sætter en udredning igang og at børnehaverne brugte den første støtte vi havdes observationer og anbefalinger som "mystiskvis" er forsvundet undtagen for min kopier ... socialrådgiveren fik damen fyret og de næste der kom var så "onde". Ja, onde er min eneste beskrivelse ... hvor det slutter med marte meo til børnehavens personale og "afleverings / hentings" tider således jeg ikke kun pas min egen skolegang/job. Hvor hun sat den ene stereotype ind over vores liv efter den andet. Hun omskrev "os" til at passe ind i hendes opfattelse af hvordan nogen som "os" er!

Børnehaven, som så det var helt gjalt, fik mig overtalt til familiehuset (først nu ser jeg rådgiveren havde det planlagt det, og at det var aftalt. Først for nyelig fandt jeg ud af dem derfra var ufaglærte og deres dokumenter ikke kun bruges til noget, først nu ser jeg hvordan kommunen misbruger deres "egne" personale til at snyde et barn ude af hjælp ind i en anbringelse). Men der var små hints hist og her. F eks da min egen læge var ringet op og skulle "sende" informationer videre uden min viden. Ingen tænkte på at lige høre om det var rigtige eller værre at det var faktisk informationer sagsbehandleren ikke bør give videre hvis det nu endeligt var. Jeg var overraskede ... mest idet alt som vi havde af udredninger og positive akter blev ikke brugt på samme måde. Kun oplysninger der forværrer min sag skulle gentages ... som at skabe en histori efter bogen.

Børnehaven fik mig overtalt til psykiater (som blev arrig men skrev noget om jeg var rigid, men på ingen måde syg eller hans tid værd) en vaske ægte en med læder sofa og pibe! Han var godt nok en sag for sig ... men det gik jo. Han var for øvrigt meget sød og rar. Hans rapport blev væk i mange år før jeg endeligt så den. Tænk at når bestillings arbejde ikke giver det de vil have så forsvinder akter. Tænk at en socialrådgiver kan få arrangeret en tur ved psyk via en institution og egen læge uden at en borger ved hvad de reelt skal til lægen for?

Børnehaven jeg havde tillid til efter to meget rå forløb fordi "lod som om" de samarbejdede. Reelt var de bare sagsbehandlerens højre hånd. Sådan gentog ting sig - helt bag om min ryg. Jeg var slet ikke en del af deres sag men bare en gene alle vil af med. Her må jeg sige som sygeplejerske ved jeg at patienten skal være i centrum ellers er alt forgæves.

Men sagen slutter brat da jeg opdager de isolerede mit barn osv lige som de to børnehaver inden. Nu 3 Børnehaver i Aalborg kommunen som bør havde fået den største avissag, så andres børn ikke skulle igennem det vi oplevede. Og folkeskole og specialsskoler ... ISOLATION er det værste form for svigt men at tage støtte timer for at få det gennemført - hvad tænker kommunens specialister dog på? Ved de ikke bedre? Men vi magter ikke alt dette før om nogle år.

Og inden nogen siger et ord om "os som problemet" havde jeg fra 1998-2005 et godt samarbejde med vuggestuen/børnehaven hvor det var velbeskrevet dvs. hvor det viser sig i dag at socialrådgiveren "gemte" det udtalelse børnehaven havde sendt ind. Og "opdagede den 2 år senere hvor hun "bruger" akten til at vise "se hvor dårlig barnet fik det". Hvor hun misbruger den for at understøtte hendes sag, mod mig uden at det kom frem jeg var meget bekymret. Men hun vil ikke lytte da jeg var bekymret og smed min kommentar ud, resten omskrev hun til noget sært noget.

Aksel Sølvsteen var min bisidder og han havde fat i det rigtige, jeg forstået bare ikke det han mente. Alle disse år senere ... i dag står jeg og kan ikke begribe at en socialrådgiver kan "skabe" så meget kaos. Jeg ved faktisk ikke hvordan jeg holdt det ud. Og beklager min reaktioner ... jeg reagerede som mor, ikke andet. Værre er at jeg ikke forstår hvordan jeg hver gang ikke holdt fast i mig selv og lod mig rive med ... med en reaktion eller 3 som forværrede sagen.

MIT BARN havde brug for korte dage, jeg havde brug for TA men vi fik sær foranstaltninger hvor han skulle forholde sig alene mere tid med den støtte der gav blå mærker og som beskrev hvor meget han elskede hende mens han blev mere og mere "urenlig", "uduelig" ... og i disse år brugt min tideliger "glad for børnehave barn" 30 minutter på at gå en 5 minutters tur mod stedet. Hvor han mange gange gentog han ikke vil med kommunens personale. Gid jeg bare havde flyttet os tilbage til vores hjem vi fremlejede og sat mig på dagpenge som et start. Gid vi ikke kom ude for en anbringelse. Men jeg kæmpede uden at kende til sociallovens regler og muligheder ... som gale mens  rådgiver havde andre planer. De vil anbringe mit barn hvert anden weekend, eller fuldtid. Noget jeg ikke vidste hvad det var og havde sagt meget klart nej til. Det var deres eneste udvej ... de havde ikke andre foranstaltninger når vi ikke profiterede af "drukmås" indsatser.

I dag, takket mange skrivelser af andre, ser jeg vi havde den sag hvor mange handicappede forældre havde det samme problemer. Forværrede nu hvor der ingen social nævn er. Social nævnet fjerende de fleste sager før det kom til AST. Ankestyrelsen var jo i gamle dage til de udsattes sager. Handicap og følgeskader er ikke noget jurister har meget forstand på.

Akter til special klasse mange sukker efter havde vi fået uden at vide hvad disse kun bruges til. Alt var i orden til special børnehaven bortset fra en ting. Socialrådgiveren vil have min børn fjernet - den stor skulle beskyttes fra en 3½ årige monster og deres syg i bøtten mor. Hun havde ikke penge nok til at alle får det udredning eller behandling de havde behov for, men hun havde også det bemyndigelse at vurderer hvad der er bedst. Hvordan kan et barn på 3½-4½ være "farlig"? Ingen tænkte sig om hvad der var ved at forgå ... imens jeg blev helt ude af mig selv. Hvordan blev mit barn så farlig at alle dvs en hel børnehave var i snak om at vil af med ham? Et barn som var normalt bang for hans eget næsespid hvis han blev overraskede?

Der var bare det, ingen så ham sådan i kirke, spejder, skak - jo hellere ikke til sommerlejr. Og alt jeg afleveret til kommunen "blev taget ud af sagen af socialrådgiveren". Han var ekstrem aktiv men meget vellidt eller hadet alt efter hvor han var og hvem havde ham. KUN i børnehaven og skole gik det gjalt. Hvor det påvirkende os hjemme da han grædt timevis når han kom hjem. Skolestart endt som planlagt i en K klasse som klagenævnet grundet vores udredninger sagt nej til. Men så smed selv samme sagsbehandler os i en MODTAGER klasse - hun fulgt sagen og ingen sagte hende imod. Tænk jeg vidste ikke noget om "deres" interne møder som de ulovligt havde mange af. Jeg husker bare den dag og husker at det ikke gav mening, fordi jeg kun fornemme læren ikke havde noget begreb om "det vi talte om". Det belv skrevet til en mor der ikke vil eller kan samarbejde. Ingen fulgt op andet end jeg tilfældigt fik beskrevet det gik helt gjalt for klassen ... skrevet på en måde folk troede vi var i den klasse mens et helt år hvor mit barn kom i trivsel blev udtaget sagen. Jeg ved jeg afleverede akter - jeg ved bare ikke hvordan så meget kun "forsvinde" dengang og indtil i dag.

Ikke en eneste af min kommentar er med i sagen. Kun dem hvor jeg virkeligt blev vred og ked af sagen. KUN rådgiverens TOLKNINGER min emails er væk og møde referater med ledelsen er også fjernet ... referater som fortælle om et barn der blev slået, fik 2-3 cm flænge i hovedet, gik og gemt sig i skoven fra børnehavens personale og kom hjem når jeg var på uni! Faktisk er en meget alvorlige klage "fjernet"? En sag hvor et barn gik alene udenfor børnehaven til købmanden og i skoven ... eller sad og gemt sig på en offentlige legeplads mens jeg var på uni? Det gentog sig i igen ... til min stor overraskelse. Hvor ofte sker det så at kommunen renser sig selv?

Det mest surealistiske var den rådgiver og hvordan de MODARBEJDEDE samt "styrede" vores liv. Hvordan hun gang efter gang brydt loven for at sikre sig sagen "gik glat til en aflastningssag" og hvordan vi fik afgørelser jeg ved jeg ikke anede noget om. Jeg husker hvordan hun truede mig da jeg sagt vi ikke skal have aflastning hver anden weekend men få hverdagen til at glide og hvordan hun råbt ... at enten tager jeg det og sender min børn på ferie ellers henter hun dem. Jeg husker hvordan jeg fik det dårliger og dårliger ... og hvordan det blev.

Værst af alt ... er tillidssvigt. Det blinde tillid jeg havde til at de offentlige er der for "os". Med mange år bag i bagagen dvs 7-8 år uden problemer havde jeg på ingen måde været forberedt for det som ville komme. Tillid at kan regne med andre mennesker hvor de ikke uden at blinke kunne vende sig og være anklagende alt efter deres behov. Godt jeg havde min egne venner.

Det hele startede med at politiet dukkede uvarslet op. Det var en almindig patrulje som kom. De blev ikke akut ringet efter da min dreng aldrig var fundet alene 500 meter hjemmefra gående i minus grader i underbukser og undertrøje som socialrådgiveren beskrev. På bare tær. Det skete aldrig.

Det gik op for mig at det ikke var en politirapport MEN at dagen før politi kom så havde en nabo ringede til Kommunen. En som boede på 500 meter fra os ... en ting jeg er 100% sikker på er at mit barn, med følesomme fodder som brugt sko inde og ude dengang ALDRIG ville gå udenfor uden sko på. Og han ville tage tøj på fordi han ikke kun lide at fryse. Og selv om han kun var 3½ så har han kunnet disse ting længe ... fotos lyver ikke. Længe inden det normale ses.

Jeg var også sikker på jeg IKKE tog hjemmefra for at købe smøger. Men grundet at vi aften før smækkede os ud og var temmelig medtaget og rystede at det ikke var muligt at få en låsesmed til ghettoen tog jeg den morgen ud for at hente mælk ... jeg var hjemmefra 3 minutter og idet en "venlig sjæl" smadret låsen fortalt jeg naboen de ikke skal være skræmt der ikke var inbrud det var "den venlige sjæl". Det smadret lås tiltrak poltiets opmærksomhed. Politiet gik den ene vej og jeg den anden vej til bagindgangen og vi overraskede hinanden. Jeg husker politimanden som sagte at han skal raportere hændelsen fordi det var derfor de havde faste patruljer, jeg husker han sagt det er dejligt der ikke var et indbrud.

Politiet kom kun for at tjekke hvorfor låsen så raserede ud, de var vandt til området havde problemer (jeg anede intet vi var lige flyttet ind) og vagten ved socialforvaltningen tog chancen. Damen der havde fået en anonym bekymring fra "en nabo" som slet ikke engang var en nabo inden .... først nu ser jeg tidslinen ikke passede. Jeg ser først i dag det var ikke en politi rapport men en socialrådgiver som skrev. Først nu ser jeg hvor meget sådan en "misforståelse" kan sætte igang ... et sensitiv barn der kom fra en 20 børns landbørnehave til en 60 børns institution bør få støtte for at forstå kulturen men i ghettoen var der intet at hente ... de folk var flad og uden medmenneskelige ressourcer. Jeg gjor min børn fortrædt ved at vælge ghettoen som billig studie lejlighed. Mere var der ikke i sagen. Disse Ghettoer har så brug for penge, hænder og meget mere brug for at se "enkeldte" beboere som mennesker. Det er så nemt at problematisere alt og alle, det er næsten et livstil for skolerne og institutioner - det husker jeg. Alle der var så hård ... min møde med ghettoen.

Jeg har altid sagt det, og vil altid fastholde mit barn var IKKE fundet udenfor. Måske hvis han havde overtøj og sko på men IKKE i snevejr uden sko på. Han var sensitiv og den dag i dag går han med bløde sko og aldrig bare tær på grus som vejen var og slet ikke på sneen, men det strejfede mig at "i ghettoen" var der mange enslydende historier. Derfor tog jeg mappen frem, søgt akterne en gang til og så opdagede jeg noget ikke stemmer.

Vores reaktion var typisk sensitiv familie. Gid den første støtte ikke var taget fra os og skiftede ud med den sær dame der efterlod blå mærker, smed hans madpakke ud og fortalt alle han ingen mad fik hjemmefra ... og antydede at han dermed var sååå svigtede. Damen som virkeligt beskrev sig selv som en sandt engel. Jeg fik faktisk besked fra andre medarbejder at de ikke var ordentlig ved min dreng. Alle disse år beskyttede jeg en anden enlig mors identitet - så en vidne er der og mig. Gad vide om hvem skulle være vores aflasting? Det ser ud som alt var klar ... uden jeg vidste det.

I dag har jeg fået alle interne akter og min Julegave til mig selv er: Godt jeg var ærlig! Godt de er på pension - og fedt at der i dag laves retningslinjer så INGEN kommer ude for at mangle faglært støtte til deres barn. Men bestemt kan jeg takke "centret" for at havde gjort det vi havde brug for ... de ringede og fortalt et barn overfaldt min dreng og sat personale på ... og handlede som man bør handle. 10 år efter de første angreb på mit barn. Godt at Centret triggerede mig nok til at jeg hentede sagen.

At det fik mig til at huske metoderne fra dengang - ting jeg helt havde pakket væk men som sad indeni kan jeg kun takke dem for. I dag ved jeg hvor "hårdt" forældre skal gå til sagen ... og hvad umenneskelige krav der er overfor "os" med børn som ikke bare kan være en del af den stor fællesskab.

Vold og trauma er det sidste vi har brug for men det andre levere - det og at vi notere os hvis noget roser vores børn. Tænk at skal fælde en tåre fordi et barn blev rost? Det jeg ikke forstår er hvordan det gang på gang går så gjalt med handicappede eller sensitiv børn i institution. Hvor barnet der mobbes sendes afsted uden at nogen sikrer det ikke sker igen eller tænker over hvad "hjælp" sådan et barn får. Hjælp der bliver ringere og ringere, voldsommer og voldsommer alt efter hvor barnet lander. Men tænk at folk kræver vi ikke fortæller hvad der forgår - skal det blive ved? Hvordan er det at den mobbede barn altid er den som alle vil af med ... hvem blir den næste tænker folk ikke over før det rammer dem.

Men skriv - få linier ikke hele romaner som mig ... og brug nemid.nu eller aflevere og få en stemplet kvittering og sikrer jer socialrådgiveren bekræfter de har læst det de får. Men ved I kan faktisk ikke tvinge det igennem at hun læser eller bruger jeres kommentar eller lægens vurderinger. 

Kommunen har forklarings problemer over hvordan kan en journal renses for alt og omskrives således at barnets sag kun har en version. Det jeg blev angrebet med fra efter vi flyttede giver i dag mening. Et eller andet "rensede sagen" og var igang med at anbringe min børn i 2007/8 og igen i 2010/11 hvor det lykkedes i 2012  ... hvor de tog alt skoleting og mere til ude af sagen.

Hvordan er det kommet til at socialrådgivere har så stor magt og alle i god tro bare "levere" det de beder om uden at tænke ... jeg skulle lære at læse sagen. Lære at hvad vendinger betyder. Tjekke om tidslinierne passer. Gøre klar til hvordan sådan en sag angribes ... en god advokat kan forklar processen. Endeligt var det utroligt at jeg havde sagt ja til hjemmehosser mm men ved jeg blev fortalt sagen lukkes, eller at vi var for velfungerende for at få hjælp. Hvordan ændrer man kommunens metoder? Hvor sagen jeg aldrig fik antydede noget helt andet.

Ingen læser sager, de læser kun rådgiverens indstilling og har "tillid" til hende. Her skal forældre kan deres kram eller have en team på deres side. Tænk og vi går i god tro hvor vi regner med kommunen er "teamet" for at finde ud af kommunen kan modarbejde os. 
Jeg vil forslå at alt underretninger stemples med nemid og at forældre får digitalt adgang til deres sag! Hvor forældre godkender det kommunen deler med lægen, børnehaven og skolen og ligger det som er relevant ind i sagen. Det vil stoppe socialrådgiverne som skaber sager fordi de styres af andre eller ser noget de tror minder om en case de kender et andet sted fra. Herfra tænker jeg at hele deres system skal laves om - rådgivere må lære at bruge kilder til deres notater. Ingen ved hvem skrev det som sagen indholder eller hvor deres "informationer" kommer fra. Juridisk er det et stort problem.  
Jeg kan kun sige - jeg hader politik men vil vitterlig når alt er over stille op for at sidde på børn og unge udvalg eller få mig et job ved tilsyn eller ankestyrelsen som den der LÆSER sager nu hvor jeg ser deres systematisk procedure fejl og misbrug.


Pengene er brugt - vi tog skade af kommunens rådgiver. Min god ven, støtte og personen som næsten er min mormor havde ret. Det som gik gjalt skete i 2005 helt i starten af sagen. Jeg havde nær ikke opdagede mangler ved tidslinien, politiets rapport og socailrådgiverens rapport. Hvis det ikke var fordi en anden fra området var ramt af en underretning om at deres barn gik i ble og undertrøje i sneen, og en sag der gentog sig i Odense. Hvor jeg så socialrådgivere har udviklet "deres våben mod de udsatte". At der er så væsentlige forskelle i rapporter ... er noget jeg tror forældre skal være opmærksomme på. Og jeg vil sige politiet gjor kun deres arbejde, men de kan ikke ved hvad der ligger forude eller om en socialrådgiver er ærlig. Det er vurderingssager ... sager med klare "punkter" hvor sagen opstår. Disse skal bare findes så ses det hvad er op eller ned i en sag. Nogle gange er det rådgivere som er revet med andre gange er det familie ... eller misforståelser. Trist er hjælp der gives er af en meget ring kvalitet ind i mellem. Og helt op til en socialrådgiver.

Det var en lille sætning og en skoleleder der tog mig helt tilbage - min Julegave til os er vi fandt ud af hvordan det hang sammen. 10 år med Julen som var så negativ pga visiteringer fra helvede blev til den Jul hvor vi faktisk fik et positiv brev fra Kommunen! Min tillid er ikke helt hjemme endnu, men der er folk derude der er så skadede af deres job at de ser spøgelser hvor uskyldige rammes. Familier ender ligeledes skræmt af tiltag som reelt ikke er "værd at snakke om". Når jeg skriver og viser det en dag ... så vil alt stå klart. At firmaer sprang på "os som deres indtægt" mere end vores behov ... er dybt tragisk. Og dyrt for samfundet! Tænk at niveaut også er helt i bund. Ingen siger stop - ramaskrig fra de handicappede og udsatte høres ikke i tide.

Vi reagerede - på netop det som skete. Ikke omvendt. Kommunen skabte selv resultaterne hvor socialrådgiveren manipulerede med institutionen. Jeg blev slynget med i noget jeg intet begreb havde om kun lade sig gøre. Det usagte, lad det ligge men ved at "aflastning" før en "udredning" nogle gange ikke er helt barnets behov ... vores udredning var gentaget 4 gange fordi rådgiverene ikke ville anerkende udfaldet.

Landsretten ... den dag genkendt jeg ikke vores eget liv. Jeg kun ikke andet end råbe ... græde og sige det ikke passer. Det var tæt på jeg blev helt sindsyg af sagen. Heldigvis holdt jeg fast i mig selv og nu gisner vi over hvad der skete - det er desværre meget rigtigt at forældre skal ved hvad de skal skrive og hvordan.

Ikke alle rådgivere ser autisme eller handicap deres træning ser kun "omsorgsvigt" og deres mistanker er tragiske historier som skabelon. Og hvis en familie er sensitiv og følesomme så er det lige netop muligt at få en mor helt ude i tovene. Folk angriber jo dem de anser for at være "mindre" end dem selv. Værst er der er folk ude i samfundet som udnytter disse familier og kommunens manglende faglighed. Samfundet må kræve der strammes op før noget ændrer sig.

Det kommer til at tage nogle år før min familie igen er helt normal. Jeg forstår ikke hvordan den rådgiver tænkte og hendes kolleger andet end jeg som fagperson kun kan sige deres uddannelse har givet for stor indflydelse.

Pas endeligt på at sige nej til en socialrådgiver ... nogle gange skal de oplæres i handicap, det sker desværre ofte og det er oftere end nogensinde familier med brug for hjælp der står for oplæringen.

Jeg havde ingen mistanke til rådgiveren før skaden var sket og det fulgt os desværre. At det gentog sig var uheldig men nok netop pga vi flyttede kommune. At der er flere sagsbehandler som denne - fortæller mig om mennesker der oftest sættes ind i situationer de ikke har fornøden viden om. Eller at de pga. arbejdspress har udviklede et kultur hvor "det er i orden" at skrive en "rapport" uden at hændelsen faktisk havde sket. For at hjælpe - altid for at hjælpe. For min familie skete det ikke kun en gang men det rystede mig og hvordan det takles uden at vi som familie får flere problemer ved jeg ikke. Som Dommer Aggerbo sluttede: Med jer er der også altid været problemer. Han så ikke hele sagen han læste kun en velskrevet indstilling der ikke engang var så velskrevet men bare kopierede fra noget en skrev til kommunen uden at den person havde andet end sladder. En hurtig tjek ved CPR register havde afslørede det ... med en simpel høring.

Klogt er at få jeres sager fra alle andre instancer og ved hvad du skal lede efter. Det kommer med erfaring. Ikke uden sved, blød og tårer.

Trist er at ingen faktisk vil høre om det og de kun læser socialrådgiverens indstilling. De læser aldrig andet .... og det kan hurtigt blive til rigtig mange sagsakter når en rådgiver vil have hendes indstilling igennem, uanset om barnet trives eller mistrives. Men jeg tog bladet fra min mund. Som mange andre. Noget må ændres - for mange børn mistrives og det er ikke deres tarv.

Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.