søndag den 22. januar 2017

Kurses: Sociale og emotionelle konsekvenser af læsevanskeligheder Cand.psych. Laila Boye

 



Hvilke psyko-sociale og følelsesmæssige problemer og reaktioner er typiske for dyslektikere?
Hvorledes og hvorfor opstår problemerne?
2 sammenhængende forklaringsmodeller:
a) En udviklingspsykologisk/personlighedspsykologisk
b) En neurobiologisk/neuropsykologisk Teorierne a og b kobles sammen med den viden, vi har om dysleksi og dysfasi
Så hvad er så dysleksi?
en specifik indlæringsvanskelighed, som er af neurobiologisk oprindelse. Dysleksi er kendetegnet ved vanskeligheder med præcis og/eller automatiseret ordgenkendelse og ved stave- og afkodningsvanskeligheder. Disse vanskeligheder skyldes problemer med fonologisk forarbejdning. Vanskelighederne er ofte uventede set i forhold til andre kognitive og indlæringsmæssige færdigheder. Sekundære konsekvenser kan være problemer med læseforståelse og nedsat læseerfaring, som kan hindre vækst i ordforråd og baggrundsviden. (Shaywitz, Shaywitz og DVO)

Dysleksirisiko vigtigste prediktorer
For børn op til 3 år : Taleperception (6.mdr) Udtrykkenes middellængde (2 år) Talens distinkthed (2-3 år)
For børn mellem 3 og 5 år: Morfologiske færdigheder Fonologiske færdigheder
For børn mellem 5 og 7 år: Sproglig hukommelse (5 år) Bogstavkendskab (5-6 år) Talesproglig processeringsevne (5-7 år) Hurtig benævnelse (5 år) Læsning (7 år)
Dysfasi
Er en funktionsforstyrrelse knyttet til talesproget er forårsaget af lidelser/forstyrrelser i hjernens primære sprogområde
Dysfasi kan deles op i
Ekspressive vanskeligheder (udtryksevne, ordmobilisering, sætningsopbygning, ordudtale)
Impressive problemer (sprogforståelsesvanskeligheder, bl.a. besvær med at holde sammen på lydsekvensrækker)
Dysfasi kan ytre sig i form af Ekspressive vanskeligheder: - generelt forringet verbal udtryksevne - besvær med ordmobilisering - problemer med sætningsopbygning - problemer med ordudtale
Dysfasi kan også ytre sig som.. Impressive vanskeligheder: - besvær med at forstå meningen med det sagte - problemer med at huske, hvad der er blevet sagt - besvær med at holde sammen på rækker af sproglydssekvenser De impressive vanskeligheder øges typisk, når der er tale om længere sætninger og informationstætte udsagn.

Udvikling og personlighed
Faser i personlighedsudviklingen Spædbarnet (0-18 mdr.):
Den spæde har ikke et billede af sig selv sin krop omverdenen Den spæde har sanser nervebaner hjerne muskler
Grundlæggende tillid Barnet opnår basic trust (Erikson) ved at integrere gode, positive oplevelser fra nærkontakten med den første, nære omsorgsgiver modpolen til denne udvikling er basic mistrust
Trods er en af de måder, hvorpå barnet stræber mod at blive et selvstændigt individ Omkr. 18 mdr. har barnet lært at sige Nej!!
Trods Barnet skal vænne sig til konflikten mellem både af være vred på og kærligt afhængig af den samme person Barnet udforsker grænserne for hvad der er tilladt eller ej Vigtig(ste) værktøj: SPROGET
Legealderen 3-6 år Barnet har hidtil efterlignet og identificeret sig med begge forældre. Nu går det op for det, at det kun ligner den ene. Alt i denne fase er ladet med kvindelighed og mandlighed Identifikation foregår også gennem rollelege Rollelege organiseres i høj grad via sproget
Legealderen 3-6 år
Latensfasen 6-11 år Inden skolestart Barnet skal nogenlunde have lært at beherske sin krop dette er sket via leg og bevægelse Barnet skal have fået så megen selvfølelse, at det kan klare at være blandt mange andre børn Barnet skal have opnået en alderssvarende sproglig udvikling

9-års-krisen I denne alder kan spekulationer om eksistentielle spørgsmål overmande barnet 9-års-krisen er knyttet til den kognitive udvikling 9-års-krisen kan være særlig slem for handicappede børn
Jeg er go Barnet henter selvværdsfølelse og selvtillid ved at opleve, at det behersker og lever op til situationer og krav Børn der ikke er i stand til dette er i risikozonen for at komme til at mangle selvværd og selvtillid (dette kan udløse en 9-års-krise)
De andre Kammerater bliver vigtige sin hjælpejeg Det er afgørende vigtigt at være med i gruppen, at høre til At afvige er at være udsat
Førpubertet (11-14 år) Udviklingen er her præget af Kraftig forøgelse af kønshormonerne At jeg et har svært ved at styre så stærke forandringer Både aggression og regression Både afhængighed og trods/vrede over for forældre Usikkerhed, uro, labilitet Den seksuelle interesse vågner
Teenagealderen Pubertetsudviklingen skal føre til uafhængighed De store spørgsmål er: Hvem er jeg? Hvad kan jeg blive til?
Den voksne skal udvikle en sand og gensidig psykosocial intimitet Dette forudsætter at Identitetsdannelsen er på plads Er dette ikke sket, er der bl.a. risiko for: Isolation Marginalisering Forlænget pubertet
Da man spurgte Freud om, hvad en normal voksen skal være god til, var svaret: Lieben und arbeiten. Både elske og arbejde skal forstås i bred forstand
Handicaplærens emne er handicappets psykiske afspejling og dennes betydning for personlighedens udvikling (Fatum & Hvid)
Et hvilket som helst handicap vil medføre handicap nummer to, nemlig det, som vi kunne kalde den sjælelige eller psykiske afspejling, og som vi måske kan beskrive som den slagskygge, det egentlige handicap kaster ind over den handicappedes personlighedsudvikling.
Helhedsperspektivet Biologisk vækst Psykisk modning Omgivelsernes påvirkning. Disse 3 elementer smelter sammen i den proces, der kaldes personlighedsudvikling
To bevidsthedsformer
Den rationelle bevidsthedsform: Tankeaktivitet Refleksionsevne
Den følelsesmæssige bevidsthedsform: Impulsivt erkendelsessystem Gennemslagskraft Kan virke ulogisk
Amygdala..fungerer som et lager for følelsesmæssig hukommelse og lidenskab uden amygdala et livet uden personlig mening..kan overtage styringen af det, vi gør, selv om den tænkende hjerne, neocortex, ikke har truffet en beslutning..scanner alle oplevelser for problemer: Er dette noget, jeg hader? Skader det mig? Er det noget, jeg frygter? Er det godt?
Hjernen..har to hukommelsessystemer ét for almindelige og ét for følelsesmæssigt ladede kendsgerninger
Amygdala kan udsende en katastrofemeddelelse, hvis blot nogle få elementer i en situation har lighed med tidligere fare eller ubehag
Amygdala-neocortex- forbindelserne Kamp eller samarbejde mellem hoved og hjerte, mellem tanke og følelse
Forstå din ordblindhed en pædagogisk-psykologisk interventionsmode 
- Livsforløb/præsentation
Kommunikationsmodel small talk
Kommunikationsmodel Formel samtale
Kommunikationsmodel Dyb, personlig samtale
- Funktionsforstyrrelserne dysleksi og dysfasi
- Hjernens opbygning og funktion
Følelsesmæssig intelligens og Følelsesmæssig kapring
- Barnets sprogudvikling'
progets betydning, dets struktur og hvad der er typisk er svært for dyslektikere
- Udviklingspsykologisk teori og psykosociale følgevirkninger af dysfasi/dysleksi
- Intelligensbegrebet og dets mange aspekter
læringsstil samt om læringsstil og ordblindhed
Indkredning af den enkelte deltagers læringsstil(e) stærke og svage sider
Gruppearbejde
- Kursusdeltagernes profiler indkredses
- Etablering af teams med henblik på opgave
- Fremlægge noget om dysleksi


I kursusforløbet indgår også Samtale enten i mindre grupper eller på det samlede hold Coaching af gruppens enkelte medlemmer og med resten af holdet som reflekterende team
Den personlige styrke finder deltagerne også i høj grad gennem samværet med andre dyslektikere http://docplayer.dk/10080837-Sociale-og-emotionelle-konsekvenser-af-laesevanskeligheder-cand-psych-laila-boye.html




At være ordblind er ikke kun et spørgsmål om at have besvær med at læse, stave og skrive. Handicappet har også nogle talesproglige samt nogle såkaldte psyko-sociale følgevirkninger. Det sidste betyder, af den ordblindes følelsesliv også påvirkes



Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.