tirsdag den 28. februar 2017

Nyt uddannelsessystem for vildfarne unge



Ekspertudvalg præsenterer sine idéer til, hvordan færre unge farer vild i rækken af uddannelser, bliver det med et forslag til en helt ny uddannelsesvej med tre spor, der skal rumme hovedparten af de unge, som ikke er erklæret parate til en ungdomsuddannelse.

Ekspertudvalget foreslår at samle i et mere enkelt system, tæller bl. a. erhvervsgrunduddannelsen (EGU), den almene voksenuddannelse (AVU) og den kombinerede ungdomsuddannelse (KUU). Sidstnævnte har kun halvandet år på bagen og blev oprettet for at nå de unge, som ikke opfylder karakterkravet på 02 i dansk og matematik til erhvervsuddannelserne.

Den såkaldte restgruppe af unge mellem 15-29 år, som hverken har en ungdomsuddannelse, ikke er i gang med en ordinær uddannelse eller ikke har et arbejde, tæller ifølge Undervisningsministeriet næsten 70.000 unge. Mange af de unge havner på voksenuddannelsescenteret (VUC) efter flere mislykkede forsøg på gymnasiet eller erhvervsuddannelserne.

Fakta: Sådan ser de særlige uddannelsestilbud ud i dag

Uddannelserne er målrettet de unge, som enten ikke er erklæret parate til en ungdomsuddannelse, eller som ikke har formået at gennemføre en ordinær uddannelse og derfor ønsker en ny start.


KOMBINERET UNGDOMSUDDANNELSE (KUU)

Målrettet unge under 25 år med afsluttet 9. eller 10.

klasse (eller tilsvarende), men som ikke er erklæret uddannelsesparate.

Igennem en blanding af praktik og boglige fag skal de blive klar til en ungdomsuddannelse eller et arbejde.


UDDANNELSE FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (STU)

STU'en henvender sig primært til unge udviklingshæmmede, unge med fysisk handicap eller unge med psykiske lidelser. Målet med uddannelsen er, at de unge skal kunne klare sig i voksenlivet.


ERHVERVSGRUNDUDDANNELSEN (EGU)

Uddannelsen er en kombination af praktik i virksomheder og skoleundervisning. Den henvender sig til unge, som ikke er klar til anden ungdomsuddannelse, eller som ikke har fået fodfæste på arbejdsmarkedet.

Målet er job eller ordinær uddannelse.


ALMEN VOKSENUDDANNELSE (AVU)

AVU er et tilbud til alle, der er fyldt 18 år, og som enten ikke har afsluttet folkeskolen, eller som ikke opfylder karakterkravene til en ungdomsuddannelse.

Undervisningen er tilrettelagt som enkeltfagsundervisning, og det er muligt at tage flere fag ad gangen.


FORBEREDENDE VOKSENUNDERVISNING (FVU)

FVU er et tilbud til alle, der er fyldt 18 år, og som ønsker at forbedre deres evner inden for læsning, skrivning, stavning og matematik.

Målet er at ruste kursisten til ordinær uddannelse.


FRIE FAGSKOLER

På frie fagskoler kan unge over 16 år, der har afsluttet 9.

klasse, modtage undervisning i praktiske eller erhvervsrettede fag kombineret med boglig undervisning. Den frie fagskole giver ikke formelle erhvervsrettigheder, men skal derimod forberede eleverne på en videreuddannelse.


ORDBLINDEUNDERVISNING (OBU)

Tilbuddet er rettet mod ordblinde unge over 18 år, som skal have særlig hjælp til at læse og stave, før de evt. kan påbegynde en ungdomsuddannelse.

mandag den 27. februar 2017

Har kommuner styr på ordblindhed, og den nødvendige indsats på ordblindeområdet? #ordblind #nyOdense #odense #skolechat


Hvardan går det med handleplaner? Har din Kommune en handleplan for når det er lovkrav at teste senest i 4. klasse? Hvad med IT Rygsæk ... er word 2003 uden CD ord en løsning for et ordblind barn der i forvejen halter jvf læsning? Hvad med skolebøger som ikke er lavet men påstås lavet digitalt? Hvad med en IT rygsæk der kom 7 år efter vi bedt om den med rette programmer, samtidig med at alle ved NOTA har det andre lærer scanner gratis ind? Vel og mærke i deres fritid .... dermed slap 98 kommuner nemt udenom den politisk prioritering som VISO henviser kommuner til. Misforståelser er nemt på området da INGEN reelt tog sig tid til at undersøge tingenes sammenhæng, men alle skældt ud over at PCer er torturredskaber mm.

Ja, det mener alle Kommunen har styr på men ind imellem er Forvaltningen enten i gang med at pynte eller så er de slet ikke klar over hvad ordblinde børns behov er.

Ordblinde har specifikke indlæringsproblemer og deres skolegang lider under lærer som ikke "opdager" at de er ordblind. Værst er når deres familier skal trynes og mishandles af BUF. Faktisk kan et elev præstere at kom i 8. klasse uden at kan "skrive eller læse" på aldersvarende niveau fra de er i 2. klasse, hvor skoler først der vil overveje "testningen" vel vidende at forældre så vælger en efterskole og så slipper de for at gøre noget. Det er en gammel trick at overveje ordblindhed i begyndelse af 8. klasse og så nå til marts / april uden at gøre noget ... det er på ingen måde noget børn trives med. At skoler kommer så langt ude kan forklares med at deres lærer ikke er klædt på til at spotte hverken ordblindhed, autisme, højt eller lavt begavelse! Lærer tror elever er enten dum eller uopdragen - så enkelt er det. Of forældre som siger det her imod beskrives som "besværlige", eller af slagsen der ikke giver folkeskolen en chance - imens ingen tænker over hvad chancer de ordblinde eller andre inklusionsbørn får i folkeskolen. Jeg må sige jeg hellere ikke kan forsvare at lærer og skoler skal alt dette uden viden og ressourcer - men forstår ikke hvordan jeg skal kunne dette når de ikke kunne eller gad opgaven?

Når skoler og PPR kan få eleven beskrevet med generelle indlæringsproblemer vil de gøre dette for at fritage eleven for national test, på trods af at UVM beskriver det IKKE er i orden at disse elever fritages jvf pdf filen om Generelle indlæringsvanskeligheder - Undervisningsministeriet da national testen er adaptiv dvs testen justere sig til barnets niveau.

Når de ikke kan få barnet beskrevet som ovenover, så mener lærer vha. PPR og BUF ofte at en elev lider af enten emotionelle forstyrrelser eller er svigtede i hjemmet på trods af de også beskriver eleven er ordblind eller har en relevant diagnose eller anden årsag som giver adfærds udsving. Det ses i disse sager at der ikke bare er en men ofte beskrevet af flere fagpersoner at barnet mistænkes for at være ordblind, og værre at barnet er ordblind! Udredninger hvor der er fagpersoner som ikke talte med forældrene findes ofte i disse sager hvor det er set at ingen handler - de ved ikke hvad de skal gøre!

Hverken skolen eller PPR sætter ind med ordblinde hjælp - det er op til forældrene at gøre noget. Det koster ressourcer både personlige og økonomiske, hvor forældrene bruges op af møder med systemet uden noget ændres. Skoleledere påstår alt er i skønneste orden, desværre ved alle eller så lærer de det 
over tid at disse børn ingen hjælp kan få. Det ses meget sjældent at en skoleleder sætter ord på dette - og når det er sagt forventer de at forældre acceptere forholdene.

For disse elever har pjecen FYSISKE FUNKTIONSNEDSÆTTELSER OG/ELLER SPECIFIKKE indlæringsvanskeligheder som er en god ide at læse sammen med den anden pjece så forældre kan forklar hvad forskel er og hvordan national tests anvendes ifm deres børn.

Elever MÅ IKKE fritages for deres nationale test, med mindre der er tungtvejende grundlag, desværre skete det for mit barn igennem hele hans skolegang. Elever må fritages hvis en elev ingen undervisning har fået i et fag som en test drejer sig om, men ingen skole eller PPR vil ærligt skrive det for så skal de begrunde "årsagerne". Da jeg klagede eller skabte mig, endt vi med en BUF sag dvs. en omsorgssvigtsag eller andet anklager om forældresvigt. Skolen var fritaget da PPR jo placeret barnet der og betalt gildet.

Så nemt får forvaltningen styr på disse sager. BUF har nu haft sagen siden August. I november fik vi så hans rigtige IT rygsæk, dog uden Ipad som de andre børn får og uden en vurdering om hans behov er bedre dækket f.eks med en mobil telefon. Det betyder den kom efter 7 års forsinkelse men en PC der i mellem var på ingen måde brugbart jvf hans behov dog kunne den bruges i alm. klasse / undervisningssituationer.

Værst er alt kursus, pædagogisk test  dvs ikke nationale test udeblev også. Skolen og PPR står sammen med underretninger hvor den skole som rent faktisk havde ham et år bekræftede at jeg havde en pointe PRÆCIS som i 2011. Trist er at skolen ikke vil levere noget i frygt for at få opgaven eller at de "udelukker" mig når jeg fortæller deres lærer mangler både viden og ressourcerne. Derfor er jeg faktisk glad for at lærer og pædagoger får deres PCer! Så lærer de i det mindste hvad en kan bruges til i timerne - dog er jeg bang for de ikke får meget viden om programmer de ikke skal bruge eller har adgang til ... som f.eks intowords, appwriter mm. 



Noget antyder at der bestemt ikke er styr på "det" ordblinde skal bruge andet end ... trusler fra BUF, at forældre skal fjernes og hvor børn i årevis rent praktisk kan have et behov for specifik indsats men får eksperimentelle forløb.

BUF har kun et metode og den kan jeg ikke anbefale for Ankestyrelsen mener når BUF ikke magter opgaven så skal BUF anbringe barnet - problemerne som er årsagen til at opgaven ikke klares fortsætter men nu har kommunen så bare en million udgift til andre aktører som slet ikke behøver at levere det de "mener de nemt kan" når de høre om opgaverne. Hvordan AST tænker de således klarer det samme opgave uden forældrene ved jeg ikke, men jeg ved at socialrådgiveren fuldstændigt tabt mit barn skolemæssigt. AST ved det ikke, men vil hellere ikke blande sig i noget som er så klokkeklart beskrevet under sektoransvarlighed. Hvorfor BUF overtager skoleafdelingens opgaver er mig en gåde men socialrådgiveren sagt det: Skoleafdelingen er træt af mig. 

Desværre er det sådan at forældre reelt ikke kan gøre noget da kommunen skriver sagen og kommunen "tilbageholder" alle §20 stk 2 klager / afgørelser fra Klagenævnet for specialundervisningen. Så sandeligt trist at børn rent praktisk skal affinde sig i at blive dum af at gå i skole. Og vi som familie må opgive at en skole vil kunne magte en opgave de ikke er oplært i. Livet går videre, mens jeg håber at nogen indser der ikke er styr på de ordblinde på samme måde som der var i 2008, hvor vi siden 2010 har haft det svært i Odense Kommune - hvad ændringer der har været som er årsagen ved jeg ikke, da jeg ikke boede i kommunen før 2010 men jeg kan kun fortælle det ikke fungerede alle disse år. 

Kurser jvf mit barns handicap mener BUF ikke er deres opgave, specialundervisningen er på et niveau det afhænger af barnets klasselærers eller min kompetencer. Lærer som er dygtige men ikke forstår eller har viden om ordblindhed, dysgrafi, autisme, adhd eller bmsf kan ikke holdes ansvarlige og de er slet ikke i barnets liv året efter. Vores bogstavs børn lider ... imens alle kun omtaler "raske" børns IT behov. 

Artiklen påpeger lærer og pædagoger får deres PCer. Jeg må sige at det er en god start! For hvis de ikke ved hvad deres PC kan gøre for dem i klassen vil de ikke kun guide deres elever videre ... jeg vil aldrig glem da Kommunen ansat en socialpædagog som ikke kun bruge en PC i 2009, sendt denne mand på kursus som på ingen måde gad "området". Hellere ikke det skader forvoldt af disse eksperimentelle forløb som så min drengs PC som "skadelig hjælpemiddel" uden at de vidste hvad den skulle eller kunne bruges til. Det som undre mig er at det samme mennesker som skrev sådan rent praktisk praler med at de arbejder med ordblinde børn og digitale læring ... 

onsdag den 22. februar 2017

Gælder det kun kriminelle? Eller snupper de almindelige/handicappede børn ...

Alle sager der fremsendes mhp. vurdering af egnethed til dom i ungdomssanktion – Ungdomssanktionen vedrører 15-17 årige socialt utilpassede unge, der har begået alvorlig og personfarlig kriminalitet og er et struktureret, kontrolleret socialpædagogisk behandlingsforløb af 2 års varighed. 
Det er opdelt i tre faser:
1. Først to måneders ophold i en sikret afdeling mhp. udredning
2. Derefter op til 16 måneders anbringelse på socialpædagogisk opholdssted, døgninstitution o. lign.
3. Afsluttende med ambulant udslusning og tilsyn til 2 års grænsen

Sager med kriminalitet af en sådan art, at der er udarbejdet kriminalitetshandleplan efter indstilling fra Ungeafsnittet/distriktskontoret (Findes der politirapporter? Nej, og ingen tjekker - alle går ude fra at når ordet politiet er nævnt så er .... ja, et barn der intet aner kriminel!)
Sager med 1. gangs kriminalitet efter begrundet indstilling fra Ungeafsnittet/distriktskontoret (Her bygges sager op dvs opholdssted dermed først efter anbringelsen dukker der mistanker op  i rækkefølge: Først fjernes forældrene så er unger kriminelle enten krænker eller tyveri osv)
 Sager med småkriminelle mindre søskende til unge, der sagsbehandles i Specialafsnittet (er du "indvandrere" så er der den fokus, længer er det ikke)

Specialafsnittet er ansvarlig for at der sendes svarskrivelse til Politimesteren i alle sager der fremsendes til kommunen fra anklagemyndigheden mhp. at kommunen skal afgive skriftlig udtalelse. (Politiet var overraskede og kendt kun til de skulle hente vanrøgtede børn, men de noterede ingen vanrøgt) 
Herudover sagsbehandles specielle og komplicerede sager, hvor det efter en individuel vurdering er fundet formålstjenligt med sagsbehandling i Specialafsnittet. Det er f. eks sager med mange klagehenvendelser og sager hvor der er eller skal iværksættes specialpædagogiske tilbud og som kræver særlig bevågenhed. Disse sager er placeret i Specialafsnittet således at sagsbehandlingen er tættest muligt på den centrale ledelse og det politiske niveau. Det drejer sig i alt om ca. 10% af Specialafsnittets samlede sager. (Ingen ved hvem der taler sandt når en sag ligger der, men en ting er sikkert: Det koster i millionklasse og der er mange mails mellem opholdsstedet og kommunen som ingen forstår når disse læses. Godt er ALT arkiveres selv om folk tror de sletter det ... ) 
Distriktskontorerne har indstillingsretten til visitation i Specialafsnittet. Specialafsnittet afholder ordinært visitationsmøde første mandag i måneden med deltagelse af Specialafsnittets leder, souschefen og en miljømedarbejder fra Ungeafsnittet, samt den sagsførende socialrådgiver. (Havde altid undrede mig at børns rådgiver var SSP konsulent, hvor børnene intet med kriminelt baggrund havde ... og min undren blev ikke mindre da der tiggede en underretning ind hvor "politiet" gav en borger en socialrådgiverens mobil nummer ... det har politiet nu nok aldrig gjort, de giver selv sager videre) 

Sagen fremlægges af sagsførende socialrådgiver. Efter drøftelse mellem distriktsleder og leder af Specialafsnittet kan der indvisiteres de specielle og komplicerede sager, uden om visitationsudvalget, hvor det efter individuel vurdering findes formålstjenligt med sagsbehandling i Specialafsnittet. (Spændende - hvor er retssikkerheden blevet af?)

http://opholdssteder-bosteder-botilbud.blogspot.dk/2010/06/saerligt-kriminelle-unge.html 

Jeg ved ikke helt men måske bør kommunen internt ser tingene efter. Når ikke kriminelle børn pludseligt "dukker op" med ordet politiet nævnt .... efter en anbringelse og forældrene ligefrem også kriminaliseres uden at de er "kendt i miljøet" så stinker det "God social praksis" selv om det lyder som en super god ide.

Hvor mange børn med handicap lander ved rådgivere som intet aner om skolegang, handicap eller at deres tiltag rent praktisk presser et barn ude over kanten ... bliver familier kriminelle EFTER kontakt med kommunen?

Vi gør ikke så meget anderledes nu i forhold til tidligere, men vi har fået en viden og vi kender de mennesker der er på de sikrede afdelinger og hos politiet bedre fordi vi oftere har kontakt med dem, det gør det nemmere at samarbejde. Vi har fået en bedre viden omkring, hvornår skal de i retten, hvornår skal de have psykologiske undersøgelser, hvornår er det relevant at iværksætte ungdomssanktioner, hvornår den unge kan have gavn af et tilbud eller skal vi finde på noget andet.

Vi har også fået mere styr på hvornår vi skal afslutte disse sager og vi har fået en større viden om hvilke socialpædagogiske opholdsteder, der kan magte socialt utilpassede og udadreagerende unge mennesker, fordi vi trækker på hinandens erfaringer.

Vi vil gerne være hurtigere til at reagere hvis der er nogle afvigelser i den plan der er blevet lagt for den unge og afdække om det er fordi det er gået bedre eller der har været tilbagefald. Måden vi opsnapper dette er fx hvis det er en ung som er anbragt eller hjemme med nogle vilkår om at passe sin skole, så har vi selvfølgelig tæt kontakt til skolen og støtte-kontaktpersoner for utilpassede unge.
Ud over at varetage systematisk myndighedssagsbehahandling søger Specialafsnittet bevidst at udvikle det socialfaglige område i forhold til en fornyelse af indsatserne for de særligt kriminelle unge. Der er fokus på en målrettet anvendelse af indsatser som f. eks Drop In Værksted og TAMU junio, hvor grundlæggende arbejdstræning foregår i beskyttede omgivelser skal danne grundlag for arbejdspraktikker med henblik på at få de unge i gang med uddannelse eller praktik.
Til at starte med kunne de øvrige Børn og Unge afdelinger ikke mærke at de var blevet aflastet, men vi har efterfølgende fået at vide at i og med at mange af de besværlige sager er kommet væk, så kan de koncentrere sig om de sager de er eksperter i, fx de mindre børn, dem som skal have familiebehandling osv.
En problematik ved denne organisering er, at når vi får en sag – hvis der så er tre søskende i familien, så får vi kun den person som har lavet kriminalitet. Det vil sige at de andre søskende, hvis der er en sag på dem, så vil den stadig blive behandlet på områdekontoret. Derfor kommer vi i den situation at en familie kan have to sagsbehandlere. Det giver lidt ekstra koordineringsarbejde for os.

Det man kan overføre fra specialafsnittet i Odense kommune er at det er en god ide at lave et lille afsnit, hvor sagsbehandlerne har mere tid til de vanskelige sager og projekter for udsatte børn og unge. Hvor de ansatte har en interesse indenfor dette område og ikke synes sagerne er besværlige og uhåndterlige og får lov at ligge i bunken fordi nogle andre sager er lettere. Kilde: God Social Praksis

mandag den 20. februar 2017

Orientering om tilsynssag ved Psykolognævnet



Psykolognævnet har modtaget din klage af 22. juli 2016 over autoriseret
psykolog JJA.
Psykolognævnet fører tilsyn med autoriserede psykologers faglige virke. Som tilsynsmyndighed kan Psykolognævnet alene tage stilling til, om en autoriseret psykolog har udført sit faglige virke i en konkret sag i overensstemmelse med §§ 12 og 16 i lov om psykologer m.v. Efter psykologlovens § 12 skal en autoriseret psykolog udvise omhu og
samvittighedsfuldhed under udøvelsen af sit virke.
Efter lovens § 16 skal autoriserede psykologer udvise omhu og uhildethed ved udfærdigelse af erklæringer, som de afgiver i deres egenskab af autoriserede psykologer.
Vi har indledt en tilsynssag over for psykolog JJA på baggrund af din klage. 
Vi kan indhente flere oplysninger fra dig, hvis det er nødvendigt for at få
sagen bedst muligt oplyst.

Vi har indledt en tilsynssag over for psykolog JJA på baggrund af din klage.


Det er endeligt mange år for sent. Hendes rapport, og kollegaens kostede mit barn mange år fejl anbragt og alligevel det der var enighed om gjor ingen noget ved f.eks hans ordblindhed. http://2e-giftedogdiagnose.blogspot.dk/2016/07/klage-til-psykolognvnet.html

søndag den 19. februar 2017

Mellemkommunal refusion - opgørelse af refusionskrav - forældreevneundersøgelse



Når en kommune har anbragt et barn, og det er åbenbart, at forældremyndighedsindehaverens tidligere opholdskommune kendte til forholdene og burde have anbragt barnet, har den anbringende kommune ret til mellemkommunal refusion fra den tidligere opholdskommune.


Retten til refusion i forbindelse med anbringelsen gælder udgifterne til hjælp efter serviceloven.


Ankestyrelsen finder, at udgift til en forældreevneundersøgelse hverken er en udgift til hjælp efter serviceloven eller en faktisk udgift, der er knyttet til et tilbud efter serviceloven.


Selvom at en selvstændig opholdskommune har ret til refusion for udgifter til hjælp efter serviceloven, har kommunen ikke ret til refusion for udgifter til en forældreevneundersøgelse i en sag om anbringelse af et barn uden for hjemmet. https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=184510

Rent ud sagt betyder det at så længe din nye kommune får deres penge har de ingen økonomisk interesse i at få din forældre evne udredt.  Så pas endeligt meget på med at flytte efter en specialskole til dit barn ... det er trods alt ikke så ringe at din opholdskommune er betalings kommune for så har de også en interesse i at få din forældreevne tjekket så snart de kan se at barnet koster mindre hjemme jvf § 40 og 41 end deres refusion for en anbringelsen giver. Desværre dækker refusionen over ALLE udgifter dvs er du på kontanthjælp og skal dit barn have en specialklasse må du håbe på at din kommunen ikke anbringer for at få ro ....


Tvangsfjernelse og retssikkerhed
Forældrekompetenceundersøgelser tillægges betydelig vægt i sager om tvangsfjernelse, men der er intet lovkrav, som sikrer kvaliteten af disse, og kommunen kan tvangsfjerne alene på begrundet formodning. Det stiller store krav til den etiske praksis http://socialpaedagogen.dk/da/Arkiv/2017/02-2017/Synspunkt-Tvangsfjernelse-og-retssikkerhed.aspx



Hvornår er du god nok som forælder? De fleste vil sikkert mene at helbred, intelligens og forældres fysiske- og mentale form er af afgørende betydning for barnet. Men i børnesager medregnes også andre parametre, som beror på et skøn: Hvor speciel må du være? Hvor specielt må du leve? Hvor vildt må du have skejet ud i din fortid? Hvor svær/afvigende må din opvækst have været, før det antages at påvirke din forældreevne?

Det er ikke bare i familier med vold, kronisk psykisk sygdom eller svært misbrug, at der tvangsfjernes børn. Det sker også i almindelige familier fx efter trafikulykker, hvis et barn pludselig mistrives, eller en forælder rammes af alvorlig depression.

Og det sker, at forældre, som frivilligt har anbragt deres barn, for at skåne det for en familiekrise, ikke kan få det hjem igen, fordi de pludselig vurderes som uegnede til at være forældre.

Kriminelle får ren straffeattest efter 5-10 år, og er uskyldige indtil det modsatte er bevist. Men ved vurdering af børnesager tæller alt med, lige fra du gik med sut: Svær opvækst, svær skolegang, tidligere misbrug eller kriminalitet, tidligere psykiatriske diagnoser, selvom du for længst er erklæret rask og der er enighed om, at diagnoser kun er et øjebliksbillede. Selv fejlagtige oplysninger, som du insisterer på at få slettet, sletter kommunen ikke.

Du kan få din indsigelse noteret. Problemet er bare, at de fejlagtige oplysninger også bliver stående.

Der er ingen tvivl om, at anbringelse i nogle sager er det bedste for barnet. Men det er også et overgreb, der i sig selv påfører barnet et traume, som skal lægges til barnets øvrige problemer. Ny forskning konkluderer, at anbragte børn -er mindre gunstigt stillede end deres jævnaldrende i almindelighed, når det kommer til børn og unges dannelse eller omverdensforståelse-, samt at -mange anbragte børn og unge befinder sig i et lukket univers på anbringelsesstedet uden udfoldede muligheder for at etablere omverdensrelationer til jævnaldrende, der lever et -normalt- liv- (SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 2014: Anbragte børn og unges trivsel, side 7).

Fjernelse fra hjemmet anses af WHO for så alvorlig en sundhedsrisiko, at fænomenet har sin egen diagnosekode, hvorfor en psykologfaglig vurdering af den samlede belastning af barnet ved en anbringelse burde være obligatorisk.


Skøn og spinkle grundlag

Danske socialrådgivere har gennemsnitligt 35-40 børnesager, det vil sige 30-35 effektive arbejdstimer om året til hver sag, og der er stor forskel på hvordan kommunerne opfatter alvorsgraden af sagerner og på, hvordan de håndterer børnesager med identiske problemstillinger.

Derfor bekymrer -gråzone-sagerne-, hvor man fjerner på baggrund af indicier frem for konstaterbare forhold, fx med en forældrekompetenceundersøgelse som -bevis- på, at det er berettiget. Konklusionen på en forældrekompetenceundersøgelse er nemlig ikke et bevis, men en fortolkning, hvor andre psykologer kan komme frem til et andet resultat.

Dertil kommer, at der hverken er krav om, at den undersøgende psykolog skal være uafhængig af kommunen eller følge Socialministeriets vejledning, som understreger, at man ikke bør overlade forældrekompetenceundersøgelsen til en enkelt psykolog, som det ofte er tilfældet i dag.

I en undersøgelse fra 2012 (Kommunernes anvendelse af forældrekompetenceundersøgelser, Ankestyrelsen, 2012) konkluderer Ankestyrelsens børnesagkyndige, på baggrund af ti sager, at de syv forældrekompetenceundersøgelser i høj grad afdækker forældrenes forældreevner, mens de sidste tre kun i ringe grad er sammenhængende og valide.

Ti sager er et meget spinkelt grundlag at konkludere på. Men i betragtning af den gennemgribende karakter i sager om tvangsfjernelse, er en usikkerhed på 30 pct. ikke et godt resultat.

Før var det jo denne her, nu er ting ligefrem blevet værre for forældrene. Jeg tror inden staten ser sig om bør der ingen børn hjemme ved deres forældre længere ...





Resumé:
Principafgørelsen fastslår
En beslutning om ikke at iværksætte en ny forældrekompetenceundersøgelse er ikke en afgørelse, der kan påklages, men en processuel beslutning uden klageadgang i det administrative system.
En klage over sagsbehandlingen kan rettes til kommunalbestyrelsen.
Forældrekompetenceundersøgelse
En forældrekompetenceundersøgelse foretages af psykolog og/eller psykiater og tilbydes, når kommunen eller forældrene ønsker en vurdering af, om forældrene ud fra deres evner er i stand til at varetage omsorgen for barnet eller den unge.
En forældrekompetenceundersøgelse er ikke nærmere defineret i serviceloven, men bliver typisk gennemført som en del af den børnefaglige undersøgelse, der har til formål at afdække ressourcer og vanskeligheder hos barnet og familien. En beslutning om at foretage en børnefaglig undersøgelse kan påklages i det administrative system.
Baggrunden for at iværksætte en forældrekompetenceundersøgelse vil altid bero på en konkret vurdering. https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=160424

Det tog i vores sag 3 år før vi kom så langt at der var lavet en FKU. Jeg troede jo alt der var var rigeligt indtil en skrappe advokat sagt det er det ikke .... spildt mange penge og meget tid på kommunen og måtte ikke engang sige nej for så havde de grundlag ... skørt system vi har skabt os.

Resume:
Ankestyrelsen stadfæstede børn og unge-udvalgets afgørelse om anbringelse af en pige uden for hjemmet. Samtidig pålagde Ankestyrelsen kommunen at revidere § 50 undersøgelsen, idet den ikke var vurderet i forhold til en anbringelse. Desuden blev kommunen pålagt at iværksætte en psykologisk undersøgelse af faderen og pigen samt iværksætte en forældreevneundersøgelse. https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=154573

Ankestyrelsen udsender og offentliggør visse afgørelser i anonymiseret form som principafgørelser. En principafgørelse er en bindende retskilde, som kommunerne, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring mv. skal anvende ved afgørelser i tilsvarende sager.






Bemærkelsesværdigt var at ingen tog notits af denne afgørelse som Ankestyrelsen havde lavet. Ja, en børnefaglig undersøgelse kan IKKE undviges. Det er noget Kommunen SKAL lave. Når den er lavet skal kommunen agere på det de fandt frem til.

Derfor er denne principiel afgørelse meget væsentligt da det ikke er uvæsentligt hvordan sådan en udredning finder sted. Her er det tungt at forstå men for at sådan en "tvangsudredning" er lovligt skal mange regler være opfyldt. Først starter vi med: Lovlig delegation af sagsforberedelse  og derefter skal lægeloven tænkes ind over. Især, hvad må en psykolog og hvad må en psykolog ikke? Og meget vigtigt hvad må kommunen og hvor går grænserne. Kommunens jurister er skarpe når de skal forsvare sig selv, men ingen forsvarede min familie da netop disse 3 ting var brugt (misbrugt) for at anbringe min børn hhv. 2 og 3 år. Hvor min børn efter en tvangsudredning lige pludseligt slet ikke var som PPR selv vurderede sagen i 2010.

I dag er det 10 år siden alle vidste (faktisk på tirsdag) at min børn var højt begavede og dermed børn med særlige forudsætninger. Det var tjekkede 3-4 gange og min forældreevner "treode jeg" var undersøgt. I dag ved jeg at jeg var placeret ved flere andre aktører over årenes løb som fik stor summer penge hvor deres primær opgave var at fastholde os som "en sag". 

Jeg ved også at børnehaven i sin tid afviste det anden aktør jeg ønskede, og erstattede denne med en "Marte Meo" forløb som var "til personalet" imens ledelsen overbeviste mig om at opsøge en psykiater, samarbejde med et familiehus osv osv. Alt dette gjor jeg i 2007 og "bestået", således som jeg gjorde det samme i 2006! Jeg samarbejdede også jvf skoleplacering og vandt sagen ved klagenævnet dvs. sagen var hjemvist i 2008 at min dreng ikke skulle i en K-klasse men var fundet egnet til Folkeskolen. Vi valgt Mentiqa, da jeg vurderede Folkeskolen ikke lige vidste hvad de skulle med min dreng. 

Jeg ved i dag at min vurderinger var rigtigt. Min reaktioner til sagen, udefra den måde min børn var håndteret er ganske "normal" hvis kompleksiteten begribes. 

I dag er vores sag igen der hvor Kommunen er klar over at der er tale om en hårdt prøvet familie ... småfejl vurderinger sniger sig ind men det er klokkeklart at Folkeskolen ikke ønskede min dreng. En dreng der reelt aldrig var ønskede i Folkeskolen og som aldrig nået prøve at gå i en Folkeskole uden "støttetimer" som udeblev da Folkeskolen som gav ham en chance ikke mente fagpersoner sagt noget af relevans dengang han i en kort periode var del af Folkeskolen i 2009.

Det er altså Kommunernes ansvar at sikre deres medarbejdere ved hvad det indebærer. Desværre er børnesager ikke altid som flest tror. Men i 2010 var jeg et skridt fra en "tvangsudredning" uden at jeg reelt vidste det var planen.

At se den selvsamme jurist skriver følgende til Ankestyrelsen om sagen af 2010 og det efter anbringelsen kom i 2012 og er veloverstået, hvor det "tvangs udredningen" var udført uden at Kommunen tog agt jvf. at vores sag netop skabte en principsag. Akter jeg afleveret direkte til Børn og Unge udvalget dvs. til Tvangsfjerningsudvalget i Odense Kommune, En dommer, en psykolog, tre byrådsmedlemmer, to sagsbehandlere og en sekretær. Ingen tog notits. At læse en kommunal jurist forsvare sig efterlader mig mundlam:

Y Kommune anfører i klagen til Ankestyrelsen, at det ikke var en del af aftalen med X, at der skulle laves en vurdering på baggrund af sagsoplysningerne i den børnefaglig undersøgelse. Ifølge kommunen var det forudsat, at alle forvaltningsmæssige vurderinger skulle foretages af kommunen selv, og at X’s overtrædelse af disse beføjelser ikke bør medføre en ophævelse af kommunens afgørelse om iværksættelse af en børnefaglig undersøgelse uden samtykke.
 Kommunen henviser til, at kommunen ikke har truffet en afgørelse med udgangspunkt i rapporten fra X, og at kommunen ikke har efterlevet X’s anbefalinger. Tværtimod vurderede kommunen, at det var nødvendigt at undersøge mulighederne for en yderligere undersøgelse af børnene suppleret med en forældreevneundersøgelse.
Ifølge kommunen bør afgørelsens ugyldighed alene afgøres på baggrund af de oplysninger, der ligger på sagen på afgørelsestidspunktet, og ikke på baggrund af begivenheder, der indtræder efterfølgende.  https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=153734

Tvangsfjerningsudvalget i Odense Kommune fungerer perfekt eller gør det? Ja, principielt fungere det med mindre medlemmer og parter af sådan en sag mangler kompetencer eller der er andet.

Kommunen vurderede kommunen, at det var nødvendigt at undersøge mulighederne for en yderligere undersøgelse af børnene, fordi jeg ikke vil jvf Fagkonsulenten samarbejde omkring en forældreevneundersøgelse. Jeg er den dag i dag fortvivlet over at hun "personligt" aflyst denne på min 40 års fødselsdag men reelt ikke stoppede med at bryde loven for at få "det der skulle til" indtil hun kun gennemføre en anbringelse.

At jeg fik besked om min børn skulle på en opholdssted om dagen, men at sagen kort inden det skulle i Børn og Unge udvalg blev til en regulær tvangssag med overvåget samvær og hele den duer siger mere om Kommunen end om min familie og det behov vi havde for at socialrådgiveren var i stand til at skabe og bevare ro, tryghed og forudsigeligehed for min familie. Måske, er det netop Det største ansvar en kommune har, men som Odense ikke formåede. Trods de skolen i en underretning advarede Kommunen om at vi rent faktisk er samarbejdsvillig, men at Socialforvaltningen Øst ikke gavner sagen.



Det er derfor myndighedens ansvar, at disse sager er oplyst i fyldestgørende omfang, førend der træffes en afgørelse.
Det er kommunens ansvar at sikre, at den anden aktør besidder de rette faglige kvalifikationer til at varetage opgaven, og at den anden aktør holder sig inden for den aftalte opgaveafgrænsning.
Opgavevaretagelsen bør afgrænses klart og tydeligt.
Det er endeligt kommunen ansvar at sikre, at en sag er tilstrækkeligt oplyst, før der kan træffes en endelig afgørelse.
Kommunen har i sidste ende ansvaret for, at den aftalte opgaveafgrænsning overholdes.

Nu hvor jeg delvis har gennemgået disse mange år sagen har varede vil jeg høre hvordan kommunen forklarer sig, som juristen i Farvskov forsvarede Kommunen. Og jeg vil slutte med at sige: Jeg har altid været loyale overfor Kommunale instanser - det er jo del af min uddannelse som sygeplejerske at være loyale. Måske, hvis nogen ser efter så underrettede jeg om faktiske forhold som ikke var redelige. Jeg vil anbefale at ingen klager over deres skoletilbud - det kan skade deres børn. Jeg havde hellere ikke villet klage, men Kommunens skoleafdelingen var bare ikke enige med mig. Det opgave PPR og BUF havde kun de desværre ikke klare i det rammer de havde - nogle børn er ikke egnet til Inklusion. Folkeskolen fravælger børn oftere end vi ved af. Vores sag var så det resultat af at jeg krævede min dreng gives en mulighed jvf Inklusion.

Ja, jeg vil ikke sætte ham i den 10. skoletilbud. Jeg opdagede at PPR i processen der var meget vanskeligt helt havde glemt at fortælle mig vores lokale Folkeskole afvist sagen, og at der var derfor vi skulle på en Centerklasse på den anden side af byen. At PPR så efterfølgende kræver jeg ikke taler med skolerne, og kræver at jeg erstattes af en "anden aktør" må PPR selv stå med. Det er grumt nok at vide Inklusion ikke er velkom. Nu skal min drengs Grundskolegang indhentes og jeg håber der er en erhvervsskole eller gymnasium som vil tage imod ham når han er klar. Det ærgrer mig at Kommunen ikke vil samarbejde og at alle, inkl mig selv overså at vores lokale skole nok aldrig ændrede mening. Jeg håber at nogen tager det alvorligt således at børn som oplever mobning ikke også skal undvære deres pårørende. Intet var værre end da min dreng, som var stabil efter et hård forløb, skulle undvære Odense, venner, pårørende hvor han kun måtte se hans søster og mig en time om måneden - overvåget. Det var ikke hans tarv som blev tilgodeset der men mere kommunens behov for at "få styr på en skolesag". Kompetencer udeblev. Netop som jeg hele tiden advarede alle at kommunen manglede kompetencerne ... som jeg kan læse kommunen selv er klar over.

Børns trivselv afhænger af mange ting. Vi skal bare have det vi beder om, ro og penge nok til at komme os. Desværre er det ikke muligt når kommunen vælger ... andre aktører står klar. Trist er når de tager fejl trods kompetente fagfolks advarsler. https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=153734

Min sag havde jo en årsag. Årsagen for at udrede min børn var kommunens bekymringer og at jeg ikke vil medvirke til en forældrekompetenceundersøgelse.

Jeg takker min advokat som med stor alvor forklarede mig at jeg bare SKAL tage sådan en - jeg forstået først senere at det kommunen spildt millioner på jvf familiehuset, marte meo og støttetimer var for kommunens egne bedrifter og havde intet at gøre med min kompetencer eller vores behov.

Nogle gange er socialrådgivere lidt ufine og institutionsledelsen vil gøre alt for at slippe for børn de ikke forstår. Andre gange ved folk bare ikke bedre. Som sagt inklusion har langt vej endnu. Heldigvis er det ikke alle højt begavede børn eller børn med særlige forudsætninger som mistrives.

Ofte ved forældre ikke engang deres børn har brug for differentiering eller f.eks støtte grundet handicap da børnenes begavelse skjuler deres behov og behovet skjuler deres begavelse. Sådan er det bare. Det triste i alt dette er at Kommunerne, uden at de forstår det, årevis har brugt andre aktører uden at sikre sig om det er bedst for deres borger. Når en anden aktør har alvorlige mislyde så er kommunen ikke hurtigt nok jvf tilsyn eller at sikre sig familien de har ansvar for rent praktisk trives. At både børn og forældre mistrives i kommunens tiltag er problematiske - det betyder mislyde er ikke kun ved den anden aktør, eller familier men rent praktisk antyder det at noget er gjalt ved kommunen. Og så kommer borger i klemme, på en alvorlig måde.

Jeg er heldig min familie er samlet - andre sager bliver ved trods lovbrud den jurist havde lagt op til og undskylder for. Hun afslører noget om Kommunen jeg helst ikke vidste. Det er meget vigtigt at din social rådgiver forstår jeres behov. Desværre er deres opgaver også afgrænsede og her kommer børn med handicap såvel børn med særlige forudsætninger alvorligt i klemme. Det ansvar kommunen har fået jvf Ankestyrelsen kan ikke løftes så længe Kommunen både bestiller, udføre, og afgøre sager de også føre i retten. Når det er sagt så må jeg slutte med at vi ikke kan lovgive om at loven overholdes.






søndag den 12. februar 2017

Lovlig delegation af sagsforberedelse #ombudsmand #tvangsudredninger #advokatfirma




Ved Lovlig delegation af sagsforberedelse til advokatfirma 
var "inddragelse af / delegation af myndighedsudøvelse i afgørelsessager til private blev ombudsmanden opmærksom på, at Miljøklagenævnet (pr. 1. januar 2011 en del af Natur- og Miljøklagenævnet) havde fået hjælp fra Kammeradvokaten, der er et privat advokatfirma, til at behandle en række konkrete klagesager om husdyrbrug.

Det retlige problem i sagen er derfor, om en sådan hjemmel kan anses for påkrævet. Der foreligger ikke lovhjemmel til den aftale, som er indgået ved Miljøklagenævnet  jvf. "inddragelse af / delegation af myndighedsudøvelse i afgørelsessager til private".

Der er almindelig enighed om, at delegation af afgørelseskompetence kræver klar lovhjemmel.

Der er også almindelig enighed om, at det som udgangspunkt ikke kræver udtrykkelig hjemmel at lade private stå for den rent praktiske udførelse af opgaver, for så vidt der ikke er tale om myndighedsudøvelse. Ved myndighedsopgaver eller myndighedsudøvelse forstås den virksomhed, som består i at regulere borgernes virksomhed, typisk i form af meddelelse af forbud, påbud, tilladelser og henstillinger.

Herudover er der flere udtalelser:
Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at det ikke er åbenbart, uanset den efterfølgende behandling på møde i kommunens visitationsudvalg, at den indstilling, som afgives til kommunen, i forbindelse med sagsbehandling for kommunen af ansøgninger om støtte til handicapbil, er uden indflydelse på den afgørelse, som kommunen træffer. Da der ikke foreligger klar hjemmel til ordningen, må ordningen anses for ulovlig i dens nuværende form. http://www.statsforvaltningen.dk/Tilsynsafg%C3%B8relser/Files/VedhaeftetFil/702.pdf 
§19 i lov om sygedagpenge (lovbekendtgørelse nr. 653 af 26. juni 2012 med senere ændringer) skriver at brugen af andre aktører skal være så fleksibel som mulig. Jobcentrene kan allerede i dag bruge andre aktører i sygeopfølgningen, men andre aktører kan ikke som i den øvrige beskæftigelsesrettede indsats udføre myndighedsopgaver for personer på sygedagpenge. Selvom kommunen har gode erfaringer med at bruge en anden aktør til at følge op overfor og give tilbud til sygemeldte kontanthjælpsmodtagere, kan kommunen ikke bruge den anden aktør til en sygedagpengemodtager, der står i samme situation, da der ikke i sygedagpengeloven er hjemmel til, at andre aktører kan udføre myndighedsopgaver.

§ 50 jvf Serviceloven Vi har lagt vægt på, at der ikke er hjemmel i serviceloven til delegation af myndighedsudøvelse, og at X ikke har haft den fornødne lovmæssige kompetence til myndighedsudøvelse. Retsvirkningen af manglende lovhjemmel er en væsentlig retlig mangel, der medfører ugyldighed.
De børnefaglige undersøgelser udarbejdet af X er derfor ugyldige og kan ikke anvendes.
Det bemærkes, at en børnefaglig undersøgelse indeholder flere socialfaglige elementer i form af indsamling og systematisering af oplysninger, beskrivelse, analyse og vurdering.
Overdragelse af forberedende sagsbehandlingsskridt i form af indsamling, systematisering og beskrivelse af oplysninger til en anden aktør kan ikke udelukkes, så længe den anden aktør er uden indflydelse på afgørelsesprocessen og afgørelsens endelige indhold. https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=153734


Spørgsmålet er generelt behandlet adskillige steder i den juridiske litteratur.


Der er almindelig enighed om, at inddragelse af eller delegation af afgørelseskompetence kræver klar lovhjemmel.

Der er også almindelig enighed om, at det som udgangspunkt ikke kræver udtrykkelig hjemmel at lade private stå for den rent praktiske udførelse af opgaver, for så vidt der ikke er tale om myndighedsudøvelse.

Der er nogen usikkerhed med hensyn til hjemmelskravet, når der er tale om inddragelse af eller delegation af forberedelsen af afgørelsessager. Der er bred tilslutning til, "at tekniske og mindre selvstændige dele af sagsoplysningen" kan overlades til private uden udtrykkelig hjemmel. Nogle forfattere peger på, at hjemmels kravets indhold ikke blot afhænger:
  • af indholdet og omfanget af de opgaver, der delegeres, 
  • men også af de nærmere vilkår, som delegationen gennemføres på, 
  • og af, hvem der delegeres til.
Ombudsmanden har i flere sager givet udtryk for, om inddragelse af  eller at delegation af afgørelseskompetence til private kræver udtrykkelig lovhjemmel, mens sagsforberedelse i en vis udstrækning kan delegeres uden tilsvarende lovhjemmel.

Beretning for 2005, s. 499* Det fremgik af en konkret sag som ombudsmanden havde til behandling, at Udenrigsministeriet havde indgået kontrakt med et privat konsulentfirma om rekruttering af medarbejdere til danske hjælpeprogrammer i udviklingslandene. På eget initiativ rejste ombudsmanden spørgsmål om lovligheden af Udenrigsministeriets delegation.


Beretning 2008, s. 463* I forbindelse med behandlingen af en konkret sag blev ombudsmanden opmærksom på nogle breve som en advokat havde skrevet til en borger på en kommunes vegne. På baggrund af brevene rejste ombudsmanden af egen drift en sag bl.a. om i hvilket omfang kommunen kunne delegere til en advokat at varetage kommunikationen i forhold til en borger.
Ombudsmanden udtalte at en offentlig myndighed, herunder en kommune, kan overlade til en privat part at varetage kommunikationen med en borger, men at der er visse væsentlige begrænsninger heri:
  • Først og fremmest har en myndighed ikke uden udtrykkelig lovhjemmel mulighed for at delegere til en privat part at træffe afgørelser. En myndigheds beslutning om at afvise at tage en sag under behandling er en afgørelse i forvaltningslovens forstand med den konsekvens at en kommune ikke uden udtrykkelig lovhjemmel kan delegere afvisningskompetence til en advokat. Der bør være fastsat klare skriftlige retningslinjer for en advokat som på en kommunes vegne varetager kommunikationen i forhold til en borger.
  • Ombudsmanden udtalte sig også om sprogbrugen i advokatens breve til borgeren. Ombudsmanden mente at tonen overskred grænserne for god forvaltningsskik. Endelig udtalte ombudsmanden at formuleringer i advokatens breve til borgeren ikke blot lød som en opfordring til borgeren om at søge advokatbistand, men med rette kunne opfattes som et krav for at opnå svar på henvendelser. Ombudsmanden mente at formuleringerne var uheldige.


Den nærmere rækkevidde af denne inddragelse af eller delegations mulighed beror efter de nævnte udtalelser på den konkrete tilrettelæggelse af den privates deltagelse i sagens behandling.


Ankestyrelsen har ligeledes lagt til grund, at delegation til private af kompetencen til at træffe afgørelse kræver klar lovhjemmel, jf. bl.a. principafgørelserne 105-10 og 27-12. 
Resume af 105-10:
En afgørelse om retten til sygedagpenge var ugyldig, da den måtte anses for truffet af anden aktør.
Medarbejdere ansat i et privat firma, der udførte arbejde for en kommune i forbindelse med opfølgningsindsatsen over for modtagere af sygedagpenge, måtte anses for at være anden aktør i henhold til reglerne om anden aktør i sygedagpengeloven.
Det forhold, at kommunen under opgavevaretagelsen havde ansvaret for indsatsen og ansvaret for, at lovgivningen kunne opfyldes samt pligt til at føre tilsyn med, hvordan opgaven blev løst, medførte ikke en ændret vurdering af, at det private firma i varetagelsen af opgaven var at betragte som anden aktør.
Beskæftigelsesudvalget lagde ved afgørelsen vægt på, at overdragelse af myndighedsopgaver til private virksomheder kræver klar lovhjemmel.
Resume 27-12:
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt, at en projektaftale mellem et privat firma og en kommune indeholdt aftale om opgavevaretagelse.
Konsulenten fra det private firma udførte arbejdet for det private firma som led i firmaets aftale med kommunen. Der forelå ingen vikaraftale, der godtgjorde, at kommunen havde lejet vikarer, der skulle indgå i kommunens medarbejderstab på samme vilkår som kommunens andre ansatte.
Kommunen havde derfor ikke været berettiget til at uddelegere kompetencen til at træffe afgørelse om retten til sygedagpenge til konsulenten fra det private firma.

Love:

Adgangen for kommuner til at overlade til private aktører at deltage i sagsbehandlingen er efter Ankestyrelsens opfattelse forholdsvis snæver, jf. herved principafgørelserne 226-10 og 159-12.


Resume af 226-10 :
En afgørelse om retten til sygedagpenge var ugyldig, da den blev anset for truffet af anden aktør. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt, at det i sagen var afgørende, om den indgåede aftale mellem kommunen og firma Z var en aftale om varetagelse af sagsbehandlingen af de omhandlede sygedagpengesager – dvs. om opgavevaretagelsen – eller blot en aftale om at levere vikarer, der skulle udføre arbejdet ved i en periode at indgå i kommunens medarbejderstab på samme vilkår som andre ansatte. https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=153304
Resume af 159-12:

En kommune kan uddelegere visse sagsbehandlingsskridt ved udarbejdelse af en børnefaglig undersøgelse til en anden aktør, så længe den anden aktør ikke har indflydelse på afgørelsesprocessen og afgørelsens endelige indhold. https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=153734
Børnefaglig undersøgelse:
Sager om særlig støtte til børn og unge efter kapitel 11 i lov om sociale service er sager, der indeholder en række personfølsomme oplysninger, hvor konsekvenserne af sagsbehandlingen i yderste tilfælde kan indebære tvangsmæssige indgreb. Det er derfor myndighedens ansvar, at disse sager er oplyst i fyldestgørende omfang, førend der træffes en afgørelse.
En børnefaglig undersøgelse er et særligt vigtigt redskab i sager om særlig støtte til børn og unge. Efter loven skal der udfærdiges en børnefaglig undersøgelse, hvis der træffes afgørelse om iværksættelse af foranstaltninger efter kapitel 11 i lov om social service.
Undersøgelsen skal kortlægge, om der skal iværksættes støtte til barnet og familien, og i givet fald, hvilken støtte der er behov for. Jo bedre en børnefaglig undersøgelse beskriver barnets og familiens problematikker, desto bedre er grundlaget for at træffe den rette afgørelse om videre foranstaltninger.

Statsforvaltningen Hovedstaden har i flere sager tilsvarende lagt til grund, at afgørelseskompetence ikke kan delegeres, medmindre der foreligger klar lovhjemmel hertil.

Muligheden for uden tilsvarende lovhjemmel for inddragelse af eller at delegere sagsbehandlingen til private omfatter efter statsforvaltningens opfattelse mere underordnede og uselvstændige sagsbehandlingsskridt, jf. bl.a. udtalelser af 15. januar og 1. februar 2010 vedrørende henholdsvis Frederikssund og Brøndby Kommunes overladelse til private virksomheder af forberedelse af sager om støtte til handicapbiler.

Statsforvaltningen Syddanmark har i flere sager givet udtryk for, at kommuners adgang til – uden klar hjemmel – at delegere sagsbehandling til selvstændige juridiske organer beror på den konkrete tilrettelæggelse af delegationen, især at det sikres, at kommunens afgørelse er udtryk for en reel stillingtagen til sagens udfald.


Der er i lovgivningen adskillige bestemmelser, der hjemler offentlige myndigheder adgang til at delegere både afgørelseskompetence og anden myndighedsudøvelse til private. Som eksempler kan nævnes følgende:


§ 4 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (lovbekendtgørelse nr. 415 af 24. april 2013),


§ 47 a i lov om aktiv socialpolitik (lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012 med senere ændringer), § 5 i lov om integration af udlændinge i Danmark (lovbekendtgørelse nr. 1071 af 16. november 2012),

§ 55 i lov om almene boliger m.v. (lovbekendtgørelse nr. 884 af 10. august 2011 med senere ændringer), lov om godkendelse og syn af køretøjer (lovbekendtgørelse nr. 959 af 24. september 2012),

§ 22 i lov om sikkerhed til søs (lovbekendtgørelse nr. 654 af 15. juni 2010 med senere ændringer),

§ 9, stk. 2, i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (lovbekendtgørelse nr. 671 af 21. juni 2010),

§ 152, stk. 2, i luftfartsloven (lovbekendtgørelse nr. 959 af 12. september 2011),

§ 17 i lov om en Cityring (lov nr. 552 af 6. juni 2007),

§ 31, stk. 2, i lov om fremme af energibesparelser i bygninger (lovbekendtgørelse nr. 636 af 19. juni 2012),

§ 8, stk. 2, i lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond (lov nr. 1599 af 20. december 2006),

§ 58, stk. 3 og 4, i lov om fødevarer (lovbekendtgørelse nr. 250 af 8. marts 2013),

§ 13, stk. 1, i beredskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 660 af 10. juni 2009),

§ 4, stk. 2, i lov om erhvervsfremme (lovbekendtgørelse nr. 1715 af 16. december 2010), § 186, stk. 4, i søloven (lovbekendtgørelse nr. 856 af 1. juli 2010 med senere ændringer) og

§ 83 a i lov om værdipapirhandel m.v. (lovbekendtgørelse nr. 219 af 20. februar 2013 med senere ændringer).

Der ses ikke i forbindelse med gennemførelsen i Folketinget af den nævnte lovgivning mere generelt at være taget stilling til adgangen, til uden klar lovhjemmel, at delegere myndighedsudøvelse til private.


I de almindelige bemærkninger til lovforslag i 2009 om ændring af sygedagpengeloven anførtes dog følgende (FT 2008-09, tillæg A, lovforslag nr. L 165 af 12. marts 2009)


Spørgsmålet om delegation fra kommuner til kommunale fællesskaber blev omtalt i forbindelse med en ændring i 2006 af miljøbeskyttelsesloven.


I de almindelige bemærkninger, pkt. 2.2, til lovforslaget (FT 2006-07, tillæg A, lovforslag nr. 40 fremsat den 5. oktober 2006) stod bl.a.:
I overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige grundsætninger kræver det særlige holdepunkter i lovgivningen at overføre kommunalbestyrelsens kompetence til udøvelse af myndighedsopgaver til et kommunalt fællesskab. Dette svarer til, hvad der efter almindelige forvaltningsretlige grundsætninger gælder for kommunalbestyrelsens delegation af myndighedsbeføjelser til en anden kommune og er begrundet i det forhold, at en fravigelse af den i lovgivningen fastlagte fordeling af ansvaret for udøvelse af myndighedskompetence kræver lovhjemmel.

Ved myndighedsopgaver eller myndighedsudøvelse forstås den virksomhed, som består i at regulere borgernes virksomhed, typisk i form af meddelelse af forbud, påbud, tilladelser og henstillinger. Der er tale om en retligt bestemt virksomhed i modsætning til faktisk prægede handlinger, dvs. driftsopgaver. Dog findes visse faktiske handlinger, der utvivlsomt er myndighedsudøvelse:

  • Dette omfatter i hvert fald brug af faktisk tvangsmagt, f.eks. faktiske tvangsindgreb og magtanvendelse. 
  • Det bemærkes, at miljøbeskyttelseslovens § 87, jordforureningslovens § 57, stk. 1, og vandforsyningslovens § 64 giver personer, der er bemyndiget hertil, adgang til bl.a. offentlige og private ejendomme i forbindelse med f.eks. undersøgelser i samme omfang, som myndighederne har. 
Varetagelse af driftsopgaver i kommunale fællesskaber forudsætter ikke særlig lovhjemmel, og lovforslaget berører ikke mulighederne herfor.




Lovgivningspraksis må anses for at underbygge den almindelige antagelse i teori og administrativ praksis om, at delegation af afgørelseskompetence kræver udtrykkelig lovhjemmel. Der er endvidere støtte for, at delegation af andre opgaver i forbindelse med offentlige myndigheders behandling af sager i en vis udstrækning kan ske uden udtrykkelig hjemmel, såfremt delegationen ikke indebærer, at myndighedsopgaver overføres til private.
Ombudsmandens generelle vurdering af spørgsmålet omfatter: 


- at inddragelse af / delegation til private af afgørelseskompetence forudsætter lovhjemmel.

Det gælder i forhold til endelige afgørelser i de pågældende sager.
Det gælder beslutninger, der træffes undervejs i sagen, og som har karakter af afgørelser (forvaltningsakter, forvaltningslovens almindelige afgørelsesbegreb, jf. lovens § 2, stk. 1.)
Det indebærer bl.a., at afgørelser om f.eks. ret til partsaktindsigt efter forvaltningsloven og persondataloven ikke kan delegeres til private. Egentlig afgørelseskompetence er kommunens ansvar.

- at der ikke gælder et almindeligt krav om lovhjemmel, når det alene drejer sig om inddragelse af / delegation til private i forberedelsen af afgørelsessager.

Her er der ikke er tale om, at den pågældende private aktør endeligt kan fastlægge borgernes retsstilling.

Det må også indgå, at inddragelse af private aktører i myndighedernes sagsforberedelse kan tjene væsentlige hensyn i forhold til borgerne, f.eks. i tilfælde, hvor der som følge af sags belastningen i den pågældende myndighed ellers ikke ville kunne træffes afgørelse inden for rimelig tid.

Både principielle og reale hensyn taler således efter ombudsmandens opfattelse for ikke at anlægge en meget restriktiv linje i spørgsmålet.

- at der må stilles en række krav til sådanne ordninger, bl.a. med det sigte, at den enkelte borgers retsstilling ikke alligevel forringes som følge af inddragelsen af private – f.eks. ved at de sagsbehandlingsregler, der gælder for den offentlige forvaltning, i realiteten omgås.

Det er næppe muligt på det generelle plan at gøre udtømmende op med problemstillingen, men de væsentligste synspunkter kan efter Ombudsmandens opfattelse sammenfattes således:

- Den private aktør må have den nødvendige fagkyndige ekspertise til at udføre opgaven, og opgaven må kunne udføres, uden at der opstår interessekonflikter i forhold til myndigheden. F.eks. vil et privat advokatfirma naturligvis ikke kunne varetage opgaver for myndigheden i en sag, hvor firmaet samtidig repræsenterer den private part i sagen.

- De sagsskridt m.v., som den private aktør foretager, må leve op til de saglige og retssikkerhedsmæssige krav m.v., der stilles til den offentlige forvaltning. Den private aktør må derfor i almindelighed iagttage helt de samme regelsæt som den ansvarlige myndighed, herunder offentligretlige regler og grundsætninger. Det indebærer bl.a., at indhentelse af oplysninger må ske indenfor de samme retlige rammer, som gælder for offentlige forvaltningsmyndigheder, at f.eks. partshøring må ske i overensstemmelse med forvaltningsloven, og at der iagttages fortrolighed i overensstemmelse med lovgivningens almindelige regler. Med hensyn til sidstnævnte spørgsmål bemærker jeg, at straffelovens grundlæggende regler om tavshedspligt også gælder for private, der udfører opgaver for offentlige myndigheder, jf. lovens § 152 a. Også persondataloven omfatter såvel offentlige myndigheder som private dataansvarlige, jf. lovens § 1 og § 42.

- Ordningen må være tilrettelagt på en sådan måde, at der er sikkerhed for, at den heller ikke i øvrigt medfører tab af rettigheder for den private part i sagen. Der må således være udstukket retningslinjer, som sikrer, at der:
  •  ikke i realiteten delegeres afgørelseskompetence, 
  •  og hvilke skridt der i øvrigt skal foretages af myndigheden, og hvilke den private skal udføre.

- Den delegerende myndighed må – både formelt og reelt – stå inde for den afgørelse, der bliver truffet, og for sagsbehandlingen i den forbindelse. Det indebærer, inden der træffes afgørelse, at det oplysningsgrundlag, som den private aktør har tilvejebragt:

  • må forelægges for myndigheden til kvalitetssikring
  • at der hos myndigheden må ske en selvstændig vurdering af oplysningsgrundlaget
  • at selve udsendelsen af afgørelsen sker i overensstemmelse med de generelle forvaltningsretlige regler.
- Endelig vil det efter Ombudsmandens opfattelse have betydning, hvor omfattende delegationen er, både med hensyn til:

  •  andelen af myndighedens sager og 
  • delegationens tidsmæssige udstrækning. 
F.eks. vil ordninger, hvorefter private aktører på mere varig basis står for sagsforberedelsen, i almindelighed ikke kunne anses for tilladelige. Det er næppe muligt mere præcist at fastlægge grænserne på dette punkt.

fredag den 10. februar 2017

Giftedphoenix on testing

Psychologicaltests Most tests that effectively identify people’s abilities in the terms of an Intelligence Quotient (IQ) have to be administered by qualified educational or clinical psychologists.

The tests may need to be adapted if they are to be of any use for children with certain disabilities and sensory impairments, and consequent adjustments to the interpretation of results may also be necessary.

Such tests are recommended for all children where DME are suspected. Even if the child is ultimately shown not to have a particularly high ability, there is still very valuable information to be gleaned about how we can understand and then dismantle the barriers to a child’s potential achievement.

Commonly-used tests assess cognitive performance dividing it into verbal measures such as comprehension, vocabulary and arithmetic, and non-verbal or performance aspects like mazes, pictures and abstract patterns. Where verbal and non-verbal measures show a significant difference, this is known as a ‘spiky score’ or as ‘subtest scatter’. In these instances the differential between the top and bottom scores may reflect the pupil’s learning difficulty and these problems can sometimes remain hidden until these detailed tests are performed.

In one example, a child’s written work had been far weaker than her oral performance and since there was a visual impairment, all had assumed this was the reason. A more detailed psychological test showed up an auditory deficit that had not yet been articulated and this allowed for more focused and valuable support. 

The major tests commonly employed include:

– Weschler Intelligence Scale for Children (WISC-IV and WISC-R most often used) and Stanford-Binet Intelligence Scale. Where these have been found unsuitable for pupils with additional needs, developmental and adaptive tests have been substituted (such as Bayley’s scales). The latter, however, do not provide intelligence measures; they look at personal and social development milestones.

– Raven’s Progressive Matrices. These may need adaptation. There are some specific issues related to testing pupils with additional needs that should form a general guide for good practice.

– Changing the order of test items, interspersing easy aspects among more difficult ones to help maintain the pupil’s motivation. This differs from the traditional technique of starting with easy questions and increasing difficulty.

– Allowing non-standard responses, such as speaking rather than writing, or pointing rather than speaking. (Children with autism, for example, can react adversely to being asked to indicate an answer in a way to which they are not accustomed.)

– Finding alternatives if a pupil is not able to respond to speech. Receiving instructions can also be difficult for some pupils.

– Ensuring the environment in which the test takes place is recognisable to the pupil and non-threatening. 8 00052-2008BKT-EN © Crown copyright 2008 The National Strategies Gifted and Talented Education: Helping to find and support children with dual or multiple exceptionalities

– Allowing for the presence of a familiar carer.

– Discussing preferences with the pupil beforehand where this is appropriate.

– Taking account of the pupil’s timing needs

– typically tests are timed, but pupils with learning problems may have a processing delay or an attention deficit and these could interfere with their true response to a question. Timing should be avoided in these cases.

– Recording reasons for apparent ‘failure’ of a question. For example, it should be noted when a lack of response relates to a characteristic that is associated with the additional need, but is irrelevant to the particular construct being measured.

– Explaining the test as thoroughly as possible. It is up to the people organising and administering the tests to be sure that the results will be (as far as possible) a record of the pupil’s actual ability.



https://giftedphoenix.files.wordpress.com/2012/11/support-for-children-with-dual-and-multiple-exceptionalities-national-strategies-2008.pdf

Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.