fredag den 31. marts 2017

Investeringer på vej #odense #skolechat #handicap




http://politiken.dk/indland/uddannelse/undervisningsprisen/art5894526/De-sande-helte-er-dem-der-rykker-b%C3%B8rnene




Der er gået sport i at være borgmester for den kommune, der har de bedste lærere.
I hvert fald i Odense, hvor borgmester Peter Rahbæk Juel (S) opfordrer alle elever, forældre, lærere, skolebestyrelser og tillidsrepræsentanter til at indstille dygtige lærere til Politikens Undervisningspris.
»Der står en lærer bag rigtig mange mønsterbrydere og rigtig mange gode beslutninger, som børn og unge tager i deres liv, så det, der foregår ude i klasselokalerne, er virkelig vigtigt for byen. Når dagen er omme, så er de sande helte jo dem, der rykker børnene. Derfor synes jeg, at det er vigtigt at hylde vores dygtige lærere«, siger Peter Rahbæk Juel.
Borgmesteren har sendt mails rundt til alle skolebestyrelser i Odense og på de sociale medier opfordret byens borgere til at hædre kommunens lærere.
Kender du en kandidat til dette års pris? Så indstil vedkommende til Politikens Undervisningspris 2017 her.

I skrivende stund har 30 odenseanere indstillet lærere til hæder, og med over 2000 indstillinger i alt, vidner tallene om, at der er behov for borgmesterens opfordring om at indstille gode lærere til Undervisningsprisen i Danmarks tredjestørste by.
Lærerformand: »Det har virkelig været nedad bakke«
Odense er en af de kommuner, der har efterladt få penge til de gode lærere. De seneste fem-seks år har Odense skåret knap 300 millioner kroner af budgettet på skoleområdet. Og det har man kunne mærke ude i klasselokalerne, lyder det fra formanden for Odense Lærerforening, Anne-Mette Kæseler Jensen.


»Odense har ligget helt i bund på folkeskoleområdet, fordi der har været så store besparelser. Det har virkelig været nedad bakke i en årrække, hvor vi på Rådhuset er blevet mødt med en nedladende retorik om lærere. Så vi har ikke ligefrem haft en oplevelse af at blive hyldet«, siger byens lærerformand, der dog har oplevet et tydeligt vendepunkt på Rådhuset det seneste år.
Hun håber på, at den nye borgmester, der tiltrådte 1. januar i år, vil fortsætte den linje.
Investeringer på vej
Der er da også penge på vej til de odenseanske skoler. Odense har nemlig valgt at hæve kommuneskatten med 1 procentpoint, som skal gå til dagtilbud, folkeskolerne, udsatte børn, ældre og handicappede. En skattestigning, som giver skoleområdet 20 millioner kroner, mens yderligere 40 millioner kroner er på vej.

Penge på vej. Ressourcer ... og et håb om viden opbygges. Nu mangler vi bare at forældrene også er en del af det stor helhed da vi er en meget misbrugt ressource og vil vores børn det bedste. Det tager en hel landsby at opdrage børn! Vi er alle en del af det. Men super fedt at læse deres budget gennemgang og situation i byen har udløst at skoler løftes. Jeg håber at pengene sparede på tale og høre børn, ordblinde såvel børn med autisme samt de højt begavede igen tilbageføres så vi kan arbejde videre med spotning, udredning og håndtering for vi har IKKE RÅD til senskader og har brug for at vores skoler gøres klar til at alle står en chance. Børnene i kørestol bør have mulighed for at gå i lokale skoler med alm. børn så vi opdrager den næste generation med forståelse for at vi er forskellige. Hertil er min største håb at de børn med handicap som endt anbragt udenbys hurtigt og skånsomt kommer hjem. Hverken ordblinde eller autister eller indvandrere eller børn på afveje profitere af interne eller tvindskoler! Vi har pligt til at skabe rammer så vi alle er en del af gadebilledet. Stordrifts handicap og manglende spotning koster, og det ved vi efterhånden betyder at alle rammes, men mest af alt de familier som undvære pga. manglende viden.

DH hold vælgermøde #ordblind #taleslynge #fleksjob

http://www.fyens.dk/odense/PET-lyttede-med-Handicapdebat-med-og-uden-teleslynge/artikel/3136613



I aftes havde DH-Odense afholdt valgmøde med de politiske partier i Odense Byråd. ORDBLINDHED var taget op flere steder fra.
Vi fik da sat en nuancerede debat igang. Jeg nævnt inklusion og nævnt at vi kan da ikke omtale emnet uden pengene sagt på den måde at Budget analysen viser folkeskoler skal spare jf inklusion og samtidig inkludere børn. Men jeg nævnt også at selv om de får penge halter det samtidig med at vi bruger (30 000 kr om måneden - sagt jeg ikke men skriver det nu) på at fejl placere ordblinde børn på interne og tvindskoler eller i centrer for diagnoser når vi bør vide de har specifikke inlæringsproblemer og ikke generelle indlæringsproblermer er psykisk sygdomme. Jeg sluttede med at vi ikke HAR RÅD til en eneste senskadede ordblindbarn og det skete for min familie (trods den dyreste sag i kommunen)
Det som kom frem er at politikers pjecer jo ikke kan "læses" nu tænker jeg tror I det kan NOTA hjælpe med ... se, på den måde giver vi dem en LØSNING og opmærksomhed at NOTA eksister og hvad NOTA leverer samtidig at NOTA har brug for pengene og at Kommunen profitere af en bog = alle får adgang der er §17 brugere f.eks at grundskolebøger kan blive indlæst på samme niveau som normale mennesker forventer deres biblioteksbøger er som lydbog! Både for blinde og ordblinde ... og at det løfter deres funktionsniveau jvf studier og arbejde. Det er tydeligt at ikke alle brugere har youtube adgang og der var en bred interesse fra handicappede i kommunen. (Og de PET folk ... ja, de var der og det var bestemt ikke fedt - ment på den måde ingen skal trues for deres holdninger til noget, men det er desværre sådan det er for nu!
Det fedt var at en unge mand fortalt at han starter på SDU ... vi talt frem og tilbage da jeg så kender NOTA osv hvor han nævnte hans bekymringer som jeg kunne berolige ham med. Så fortalt jeg ham at der ikke siden 2006 er skabt grundskolebøger i daisy format og det er ikke godt nok. Kommuner fik opgaven og 1 bog kommer ud til 98 kommuner ... men ikke en eneste lavede noget. Og socialrådgivere og lærer er ikke klar over det er deres ansvar ... NOTA vil levere men de får ikke bestillinger dog har de alt lærer frivilig laver i det kvalitet ting nu engang er ... og i en database som er svært at søge igennem for seende / leesende men man finder ting. Der er jo hellere ikke lavet det helt stor da KLO frivilligt vil opgaven men forlag vil ikke "tillade det". De gav pdf filer og det går men 40% af vores ordblinde er ikke glad for det kræfter CD ord bruger ... det med at forstå handicap og træthed spiller ind her. Som Christian Bock Ordblinderådgiver jo er altvidende om.
Generelt var snak om hjælpemidler og hvor problematisk der er at få også noget jeg kun bekræfte jvf ordblinde hjælpemidler (vi fik vores læse PC efter 6 år og nu skal jeg gå igang med min egen da jeg læser på SDU) Hertil talt folk om fleksjob og generelt at døve har et ledighed på 50% og at kommunen kun jo være en forbillede at ansætte "handicappede". Fleksjobbere har det generalt svært og psykisk sygdom talt de om ... men jeg er usikker på om de lavede købling med socialrådgiver terror og sygdom blandt familier med handicappede. Derfor skriver jeg det. Der er en ufattelig velvilje ... og retorikken er også ændrede til det bedre ... de huskede at sige mennesker med handicap og snakkede om mennesket før handicap. Jeg håber det smitter af til gulvplanen og ser frem til handling for det der forgår nu koster dem kun penge. Mange penge uden at problemerne løses ... og det er ikke nemt at se ens barns funktions nedsættelse bliver til en decideret handicap pga videns og ressource mangel ... som budget analyse skriver ... og værst er at se børn med handicap anbringes i stigende grad. Om det er pga skade da 2011/12 nedskrev manges handicap eller om det er fordi de simpelthenne bliver for dårlig kan jeg ikke ved noget om men vores ordblinde børn hører ikke til på interne, tvind eller centerklasser med hjerneskade, autisme, og andre psykiatriske diagnoser. Jeg ved der er flere ordblinde børn, drenge, anbragt LIGE NU!!! Og de er sat ind på interne skoler ... og negligerede. Jeg ved også at Troels Ravn og Mogens Schmidt er aktiv jvf ordblinde ... og ser der er andre som tesfeje der taler erhvervsskoler og produktionsskoler ... men ordblinde kan også bare kom igennem en normal grundskole og alm uddannelser men desværre svipser det og det er noget ingen kommune har råd til, slet ikke odense.

Så en stor tak til Birthe Malling fra Muskelsvindfonden - Plads til forskelle at ordblinde blev del af aftenen.

torsdag den 30. marts 2017

Handicappede. En pinlig sag for kommunen #handicap #dagsorden



http://www.fyens.dk/Laeserbrev/Handicappede-En-pinlig-sag-for-kommunen/artikel/3136076

Kommentar til artiklen "Lukket punkt på dagsordenen: Skal 275 handicappede samles under ét tag?" fra 27. marts.

"Hvordan skal vi kunne udvikle os, når vi kun omgås udviklingshæmmede?" Citat fra en bruger på Kulturhuset, Odense.

Der er en skandale på vej i Odense Kommune. Der er i årevis blevet arbejdet på at få denne gruppe mennesker ud af de store institutioner i egen bolig, indføre medbestemmelse og at tilbyde dem flere muligheder for arbejde på et varieret udbud af arbejdssteder rundt om i byen for netop at give plads til dét at kunne udvikle sig.

Jeg synes, det er direkte pinligt, at netop dette punkt er et punkt på dagsordenen, der skal foregå for lukkede døre.

Det er betænkeligt, at en hel gruppe mennesker bliver behandlet på denne måde - i det ene øjeblik har de medbestemmelse og medindflydelse, de kan deltage i diskussioner og det politiske liv gennem radio, tv - og i det næste bliver de flyttet rundt uden at have nogen indflydelse på deres eget arbejdsliv. De undertryktes pædagogik eller snarere manglen på samme dukker uvilkårligt op i mine tanker.

Det pinlige er, at alt det gode pædagogiske arbejde der er lagt heri gennem årene, bliver slettet med et pennestrøg og endda bag lukkede døre.

I stedet indføres mere og mere stordrift igen. Det har vi haft før, uden at der kom noget godt ud af det.

Hvordan kan det være at netop denne gruppe mennesker med så store problemer med at være i stordrift, nu skal tilbage til begyndelsen af deres historie? Og endda en historie alle vi, der har arbejdet indenfor og med feltet, håbede aldrig skulle gentage sig.

Jeg synes, hele Odense Kommunes befolkning burde rejse sig i protest for brugerne af værkstederne, de pårørende i respekt, og for vores egen skyld, i selvrespekt.

Vi kan ganske enkelt ikke være det bekendt. Af: Mette Vindheim, Sadolinsgade 68, Odense M - pensioneret pædagog fra livslangt arbejde med psykisk udviklingshæmmede

tirsdag den 28. marts 2017

Inklusion af elever med ASD, med tilfældige ordblinde behov ind over. #skolechat







Your Voice Counts: Listening to the Voice of 

High School Students With Autism Spectrum Disorder
Beth Saggers (a1), Yoon-Suk Hwang (a2) and K. Louise Mercer (a3) 


Published online: 01 March 2012




I praksis viste forskning hvad betydning planlægning og pensum valg har i en inkluderende skole med studerende på spektret. Jeg synes den artikel havde en del som ordblinde elever kun profitere af og dog var elevernes behov også meget forskelligt. Når lærer planlægger deres årsplaner bør de med det samme inkludere deres elever på spektret, og sikre sig deres årsplaner kan både anvendes til ordblinde og ASF elever da disse elever fylder 10-20% af deres klasseværelser! Hvis de ikke har dem så må lærer overvej om de børn med adfærdsproblemer rent praktisk kun profitere af en udredning ved PPR.

Ved at de identificere hvor dere er behov for justeringer jvf skolernes pensum kan de hjælpe hinanden på tværs af skoler med og på sigt ligge press på for at få flere ressourcer eller viden til inklusions opgaverne. Det er et start at sige de ikke har det de skal bruge og dermed levere de rent administrativ inklusion dvs inklusion hvor et barn tillades ophold i en almindelig skoleklasse, ved at barnet er indskrevet mens barnets faglige, sociale og personlige udbytte er mindre vigtigt. Det handler om fysisk placering og om formel indskrivning. 
Der er et større behovet for at overveje nogle ting, når behov hos studerende med ASF og eller ordblindhed skal dækkes. Disse børn får adfærdsproblemer hvis disse behov ikke dækkes. Og er de BMSF eller højt begavede så er problemerne bare større. Mange af det behov som er beskrevet jvf ASF børn i den nævnte artikel behov er enten det samme, eller skrevet således at det ligner begge grupper profitere af det samme, men kun i praksis ser lærer der er forskel så derfor har jeg valgt at kort gengive det behov jeg husker som væsentligt jvf ordblindhed. Hæng mig ikke op på det men skriv kommentar så vi alle lære af vores oplevelser.


1. Omhyggelig placering af elever med ASF/Ordblindhed i alle fag. Ved at tage højde for lærer valg, men også at overvej placering i rummet ift om faget er en de foretrækker eller ej. Dette er gennemgående for ordblinde elever og det nytter ikke noget at sætte de to elever ved siden af hinanden. Det er vigtigt at vide deres behov er forskelligt. Sjovt nok har begge elever brug for ro, forudsigelighed og struktur. Men de afviger ved at de er kreativ på hver "deres måde"!

2. Overvej hvordan den studerendes  arbejdspress er organiseret og præsenteret til studerende på spektret. Både elever med ASD og elever med ordblindhed her særlig behov netop her. Begge kan tydeligvis blive overrumples med stor mængder læse, skrive arbejde men det kan de hjælpes til at planlægge sig igennem. Her er det vigtigt at huske på begge er "hjernetræt" når de kommer hjem og det påvirker dem forskelligt. Det er meget sjælden at læsning er svært for ASF unger på den samme måde det er jvf ordblinde men begge kan måske ikke arbejde når de er for presset. Om det er arbejdsmængden, dage hvor skolen kræver mere end andre (den ene jf sociale ting, den anden jvf tung læsefag ... ). De skal lære at balancere det. Husk at gøre lydbøger en naturlig del af barnets skoledag så de ikke taber terræn.

3. I forhold til støtte, stil de følgende spørgsmål til både personale og den studerende:

• Hvilken støtte vil blive ydet / har du brug for for at kan understøtte skolearbejdet?
• Hvordan vil dette blive gennemført?
• Hvad kan den studerende give af input jvf indflydelse i beslutninger der træffes?

4. Hjælp eleven med ASF til at identificere nøglepersoner inden for skolemiljøet, hvor de kunne få adgang til hjælp, hvis de havde brug for det. Den ordblinde vil måske ikke genkende personen (se begge kan være ansigtsblind) eller så vil den ordblinde gå under radaren ... Her er det vigtigt at forstå hvad mekanismer der ligger bagved, og hvordan det ligner det samme: At personen ikke ved hvad de skal gøre.

5. Leksier er et stort problem for de studerende på spektret. så spørg om:

• Har den studerende har brug for det?
• Hvilke pædagogiske resultater vil blive opnået, og er det kampen værd?
• Hvis lektier er nødvendig: hvor meget og hvordan vil dette ske?

6. Håndskrift er et fælles problem for mange af de studerende med ASF, og for de ordblinde. Det er bare væsentligt at forstå hvad årsagerne er. ASF unger og Ordblinde børn skriver begge langsomt, men deres out put har forskellige årsager dog kan begge få gavn af skabeloner mm. DERFOR
har studerende på spektret har brug for så mange muligheder som muligt i skole for at notere
oplysninger, der kræves (bånd, film, fotos). Løsninger som virker for dem! Der er nu en bred vifte af teknologiske understøtninger rådighed, som kan let implementeres og er brugervenlige inden inklusive sammenhænge. Overvej at disse er godkendt jvf eksamensråd osv. Giv dem mulighed for at tage fotos mm før tavlen viskes rent, inviter til dette. Husk at for den ordblind såvel ASF kan deres skriveproblemer maskere deres tankegang. Her er det kun den ordblinde som profitere af flere mundelige prover. Her kan den ordblinde og den ASF elev profitere af at få slides før timerne går igang.

7. Støj og folkemængderne var et fælles problem. Find rolige tider og steder for studerende, der identificerer det som har det behov ved planlægning og at lave aftaler med den studerende involveret. Det er faktisk sådan at både den ordblinde og ASF elev påvirkes af larm, men oftest kun den ordblinde som larmer ;)

8. Sørg for lærere, der arbejder med elever på spektret fokus på at have en 'fast, men
retfærdig og fleksibel' motto. Det gælder også for ordblinde hvor det er en ide at give karakter for indhold,  dvs. ikke stavefejl så at vise de har forstået men også guide dem til hvor de kan hjælpe sig selv eller få hjælp til at fjerne skrivefejl!

9. Studerende føler sig overbebyrdet med ikke-foretrukne aktiviteter. Spildtid opgaver som de kalder det. Hvor det er muligt, er det vigtigt at overveje, hvordan man balancere aktiviteter med noget mere motiverende eller givende for den enkelte studerende. Det være en fordel for både den ordblinde og ASF elev at få kernen i faget.  Lærer skal motiveres for at hjælpe dem med at finde en rimelig balance og forstå deres aversion kommer fra de har svært ved typen af opgaven. Her er det trist for den ordblinde hvis alt det abstrakte skæres ud af fag, men måske en måde at motivere dem for faget ved at udvide deres horisonter eller focuser på dem ved at give flere muligheder for succes.

Hvis eleverne, der kæmper i læsning og skrivning eller er på spektret er bedre til videnskab, matematik, kunstnerisk eller fysiske aktiviteter, kan du motivere dem ved fremvisning af deres talenter. Det er den ene ting en lærer kan gør for at redde disse studerendes interesse i skolen. Balancen er væsentligt. Aftal med god varsel hvornår mundelig prøver eller læse højt situationer forkommer og understøt dem begge.

10. Det er vigtigt hvis og når der gives støtte til eksamener eller det er vurderede for den studerende med ASF / Ordblindhed, at det foregår i et roligt sted hvor de kan arbejde med yderligere tid, hvis det kræves. Det uro når alle er færdig, er forstyrrende og de kan være ked af at skal have ekstra tid, så ked af det at de ikke finder det nødvendigt og hellere får dårliger karakter. For ordblinde ses det oftest at deres skriftlig output er ringere end deres mundlige, og tit omvendt for ASF elever.

11. Drilleri og mobning er et problem for alle studerende med ASF eller ordblindhed og det er vigtigt for dem at vide drilleri og mobning følges op på, og behandles "tilstrækkeligt" igennem et mobbepolitik på skolen. Selvom det kan være vanskeligt at gennemføre i den store gymnasi miljø, husk idéen om at den studerende er et "centralt  interessent" i det rummelige skole samfund hold, og de ofte skjuler deres problemer for at undvige mobning.

Begge hold kræver lærer og elev arbejder i en samarbejdsorienteret og samarbejdsvillig forhold til at identificere, kortlægge og forhandle individuelle behov. Samtidig med at være støttende i arbejde gennem spørgsmål, som opstår. Det kræver tid, tillid og rummelighed. Men mest at arbejdet startes længe inden brandslukning er nødvendigt.

Der er begrænsningerne i min beskrivelse her, grundet det ikke er noget afprøver af deltagere,og kun fra enkelte gymnasier og udefra artikler jeg har læse men jeg håber ideer her har givet andre en inspiration til at kommentere denne blog indlæg.

Når vi lytter til stemmerne fra de studerende kan vi forbedreskoler (Rudduck & Flutter, 2004) og, vigtigst er så kan vi rette vores opmærksomhed mod vigtige aspekter af skolegang, der ofte overses (Humphrey & Lewis, 2008).

Stemmerne af specialestuderende har ikke kun deres erfaringer som værdifulde, men også deres professionelle synspunkter. Deres erfaringer lærer os hvor vi skal for at forbedre inkluderende pædagogisk praksis.



Inklusion og Neuro diversitet #ordblind #skolechat #crystalmethod #odense #nyO



Er et forklaring jeg stået på her til morgen giver en hel del tanker omkring hvordan det er vi hjælper børnene når vi ser at diagnoser er "nær beslægtede", men indser de forskellige. Hvor alle børn har brug for "rammer udefra deres behov", rammer som vi ikke altid har, men hvor vi har pålagt lærer at skabe disse vha. Inklusion. 

Når vi omtaler Inklusion er der efter det første 10 år, hvoraf der er kommet mislyde. Sådan har det nok været i 100 år. Inklusion hvor lærer sjælden ved noget om børnenes diagnoser men skal håndtere deres klasser. Så forstår vi hvor deres tid bruges - desværre mest for ydre kontrol, da de ikke har til eller kurser til at forstå hvordan de hjælper enkelte børn. Tid er som penge - og lærer kan som vi andre kun bruge tid en gang. Det betyder at lærer skal prioritere. Når lærer rent faktisk skal prioritere i deres fag som har med mennesker at gøre, kræver dette ekspertise. Ekspertise jvf neuro diversitet ikke alle lærer har fået som vi pålægger skolerne at være mere inklusiv.

At se på mennesker er lidt som at se en diamants overflade uden at forstå at en diamant i praksis først skal slibes, og at det kræver ekspertviden. Hver diamant er unik. Sådan er børn også, børn er i praksis uslebne diamanter.

Værdien af ​​hver diamant er bestemt af de såkaldte fire faktorer "C" -s. "C" s farve (farve), Klarhed (renhed), Cut (slibning) og karat (vægt). Alle disse faktorer påvirker i sidste ende værdien af ​​den diamant vi kun ser overfladen af. Nogle af os ser bare en diamant, men andre forstår at en ordentlig slibning påvirker diamantens evne til at reflektere lys, dennes glans. Nedenfor er en illustration af, hvordan en brillant lys sti kunne se ud. Slibning er den faktor, der påvirker diamantens udseende mest. 



Desværre værdsætter vi ikke vores børn på samme måde som vi ville en diamant når vi vælger en der skal slibe dem til, eller det rammer vi byder vores børn. Både som lærer, forældre men i den grad som politiker. Faktisk kræver vi at lærer uden ressourcer og viden skal levere deres bedste samtidig med at vi tillader administrative vurderinger af børn, og omtaler børnene derfra som inklusions egnet eller uegnet! Og værst er vi presser hinanden til accept.

Men hvad ved vi egentligt? Og hvad betyder inklusion for det enkelte barn, for skolen, for læren og ikke mindst forældrene? Hvad ved vi om de børn vi erklærer egnet eller uegnet? Og kan vi tillade os at have en mening - mening om skolen, barnet, forældrene eller fagpersonerne?

For at forstå det bedre inden jeg går videre er det væsentligt at kigge lidt nærmere på "inklusion" og tankerne bag ... samt et lille indblik ind i neuro-diversitet hvor jeg har fundet en ordblind, dyspraksi eksempel. Men det er værd at se den for at se hvordan disse har samme symptomer set ved autisme, adhd - og ser vi videre på adfærd så kræver det vi holder tungen i munden. Men lad adfærd stå for sig, lige for nu.

Muskelsvindsfonden har bedt fire personer, der på hver sin måde har beskæftiget sig med inklusion, om at definere ordet, jegkun ikke definere det bedre så lige kort om hvad de forskellige mener hvor det hele afsnit nok bør læses her: https://muskelsvindfonden.dk/muskelkraft/temaer/tema-om-inklusion-der-skal-vaere-plads-til-forskelle-i-samfundet/hvad-betyder-inklusion
Rasmus Alenkær arbejder, med skolen som eksempel, arbejder med de tre definitioner:
“Administrativ inklusion” definerer den praksis, hvor et barn tillades ophold i en almindelig skoleklasse. Når barnet er indskrevet, er det inkluderet. Barnets faglige, sociale og personlige udbytte er mindre vigtigt. Det handler om fysisk placering og om formel indskrivning. 
"Traditionel inklusion” definerer den praksis, hvor et barn placeres i en almindelig skoleklasse. I denne ramme skal barnet udvikle sig fagligt, socialt og personlighedsmæssigt. At barnet måske har brug for en anden organiseringsform er mindre vigtigt, da det her handler om opretholdelse af traditionelle organiseringsformer. 
“Kvalitativ inklusion” definerer den praksis, hvor man indledningsvist ser bort fra fysisk placering, men i stedet overvejer, hvilke fysiske, sociale og opgaveløsning mæssige behov et barn har. Ud fra disse overvejelser definerer man, hvilket fællesskab og hvilken pædagogik barnet skal mødes med.

Ole Lauth beskriver at inklusion er, at alle mennesker skal kunne være deltagere i fællesskabet uanset deres forudsætninger. Mennesker med særlige behov eller en anderledes adfærd skal vi kunne omfatte i vores fællesskab. Et samfund kan ikke hænge sammen, hvis vi begynder at ekskludere dem, der afviger fra vores normer: mørke, brune, mennesker med handicap, psykisk syge…
Og hvis vi vil inklusion, er vi nødt til – både i det fysiske og mentale rum – at give plads til alle. Du får ikke mig til at sige, at nogen skal være undtaget. Hvis vi siger ’næsten alle’, er der jo nogle, der skal bestemme, hvem vi ikke kan inkludere – og den mulighed for skøn er farlig!
Med FN’s handicapkonvention er inklusion et vilkår, som betyder, at vi skal kunne omfatte alle. Det betyder, at vi skal skabe miljøer, som vil acceptere afvigende adfærd. Det sker af og til, at ansatte på højskolen mener, at en bestemt elev ikke kan inkluderes. Det accepterer jeg ikke. Omvendt kan en diagnose ikke fritage for pligten til at forstå fællesskabets vilkår. Opgaven for os er at finde de indsatser, der skal til for at kunne rumme alle.

Jacob Birkler beskriver at man skal have blik for modparten, og som begreb er der vel ingen, der er imod inklusion. At alle er inkluderet, er en smuk tanke, men der kan være langt fra begreb til ’greb i praksis’ – altså til en praksis, der virker.
Min erfaring fortæller mig, at det afgørende for, om inklusion lykkes, er, at både den inkluderende og den, der skal inkluderes, har blik for den modsatte part. Altså at den, der skal inkludere nogen, har blik for, hvordan hver enkelt bliver en del af en sammenhæng. Og omvendt. Hvordan den, der skal inkluderes, bidrager til at blive det.
I sundhedsvæsenet taler man om, at man skal tage udgangspunkt i patienten, men i praksis er det ofte omvendt. Patienten bliver et tilgangspunkt – én, man går til med pleje og behandling. At se patienten som et udgangspunkt handler om at finde det ’punkt’, hvor patienten er og finde forståelse for, hvad patienten tænker, vurderer, oplever – og så handle ud fra det. Ellers ’forsøger’ man sig. Hvis man på forhånd har tænkt, hvad der skal gøres, kan det blive for ’set’ – så har man ikke blik for den anden part.
Det samme med inklusion. Man kan godt have en idé om, hvad der skal til, for at en person kan inkluderes, men deri kan ligge en forseelse, hvis man ikke inddrager personen og lytter til hans oplevelse og vurdering.

Kristian Hegaard fortæller at Inklusion er oplevelsen af at være med på lige fod, hvor inklusion handler om at være med på egne præmisser – i vennegruppen, i klassen, på arbejdspladsen, i samfundet. Man skal føle sig på lige fod med de andre – og ikke bare være dér for et syns skyld.
Og det kræver noget af en selv at blive inkluderet. Man kan ikke bare læne sig tilbage og sige, at jeg vil inkluderes. Alle skal arbejde ud fra det samme mål, men man skal selv komme på banen og vise eller fortælle, hvad der skal til. De andre kan ikke gætte, hvad der er ens behov. 
Hvis inklusionen fungerer, så har vi et samfund, hvor alle bidrager – ikke med det samme, men med det, de kan. For alle kan noget. Det handler bare om at finde ud af, hvad det er, man er god til og kan bidrage med.
Når vi taler handicap, er det vigtigt, at man ikke skærer alle over én kam, men anerkender, at vi alle er forskellige – også vi, der har et handicap. Derfor skal man spørge den enkelte person: hvad kan du bidrage med? Og det gælder både i det offentlige og i civilsamfundet. Men der er vi ikke helt endnu.


Neuro Diversitet er meget kort beskrevet i det ovenstående diagram, som indlægget her startede med. Et diagram som giver en hel del tanker omkring hvordan det er vi hjælper børnene når vi ser at diagnoser er nær beslægtede, hvor det er tydeligt at nogle områder overlapper, men indser de forskellige har brug for rammer udefra deres "unikke" behov. Det jeg vil bede alle om at huske er: Skriv børns diagnoser i blyant ... og hav et viskelæder i nærheden. Når vi har været helle møllen igennem så har vi set hvor ofte stempler gives og hvordan disse pludseligt er hverdagen for et barn, men vi er ikke god nok til at fjerne forkerte stempler, eller indrømme at vi selv udløst adfærd som kun minde om noget værre sygdom.

Når vi omtaler Inklusion hvor lærer sjælden ved noget om børnenes diagnoser men skal håndtere de få de får i deres klasser så forstår vi deres frustration eller måske også vores frustration som forældre - hvor politiker desværre ikke begriber hvordan inklusionsopgaver kan blive dyrt når rene “Administrativ inklusion” fejler når børn ofte ikke oplever at være på lige fod med andre. Noget som ikke er gjort i ond mening, men fordi skoler praktiserer det vi "I sundhedsvæsenet taler man om, at man skal tage udgangspunkt i patienten, men i praksis er det ofte omvendt." når vi skal løse opgaverne i det rammer systemet byder. Rammer hvor vi i praksis har svært at løse "Opgaven" som for os er at finde de indsatser, der skal til for at kunne rumme alle".  Indsatser vi senere kan overbevise vores Politiker om at give os penge til!

Alt imens vi grundet FN’s handicapkonvention stilles en vanskelig opgave hvor inklusion, som betyder at vi skal kunne omfatte alle, er vilkårene! I praksis betyder det, at vi skal skabe miljøer, som vil acceptere afvigende adfærd. Og hvem er vi til at bestemme hvad "afvigende adfærd er"?

Prøv se den lille film: http://www.achieveability.org.uk/main/resources/spld-presentation som omhandler kun ordblindhed men som åbner op for hvor kompleks det vi kræver lærer skal løse, uden forberedelse. Lærer som ikke får en god opbakning, guidning kan meget let udvikle praksis og adfærd som er mere til skade end gavn, uden at de selv ved det. Således sker det samme for forældre, psykologer og især politiker. Den lille film kan meget let overføres til autisme, adhd og udvides til at være i den kompleksitet den enkelte har behov for  ... for bare at nævne nogle områder. Som big data udvides vil vi se bedre muligheder at kunne give lærer grænse overflader hvor de kan "notere" problemerne og derefter via computeren få forslag til fagpersoner, løsninger og træning. For nu, ja så gælder det at en lærer eller forældre eller politiker er heldig at få formidlet det viden de skal bruge for at skabe rammer vi andre har brug for.






The SpLD Crystal is courtesy of June Lewis
The CD on which the SpLD is also profiled was designed by Designfish Studios

Det er endeligt ikke så svært at forstå når vi dagligt lever med vores forskelligheder i hjemmet. Men sværhedsgraden øges alt efter hvilke model vi forsøger os med at forklare hvor kompleks noget som ordblindhed endeligt er ... denne ovenstående model er bare en lille snitflade til det vi kan genkende, at forstå hvordan børn påvirkes er mere vanskeligt. At hjælpe disse børn i et system med dennes rammer som disse nu engang er ... kan være ekstrem vanskeligt. Hvordan skal vi få mennesker med så bredt et syn på hvad inklusion er til at forstå hvordan neuro diversitet påvirker situationen? Og hvordan får vi sikret at der er en vis kvalitet i det skoler levere jvf Inklusion.









onsdag den 22. marts 2017

Børne- og socialministeren tager Rigsrevisionens kritik til efterretning

PRESSEMEDDELELSE – Statsrevisorerne kritiserer, at Børne- og Socialministeriet ikke i tilstrækkelig grad har arbejdet med at dokumentere effekt af sociale indsatser over for udsatte borgere. Børne- og socialminister Mai Mercado tager kritikken til efterretning.

Statsrevisorerne har i dag offentliggjort Rigsrevisionens beretning om Børne- og Socialministeriets arbejde med at dokumentere effekt af indsatser på socialområdet gennem de sidste 10 år. I beretningen kritiserer Rigsrevisionen, at ministeriet ikke i tilstrækkelig grad har understøttet, at der kan måles og dokumenteres effekt af sociale indsatser over for udsatte borgere.
Børne- og socialminister Mai Mercado siger:
”Jeg tager Rigsrevisionens kritik til efterretning, og jeg er meget enig i, at det er vigtigt at få mere viden om effekterne af vores indsatser på socialområdet. Jeg hæfter mig ved, at Rigsrevisionen finder det positivt, at vi har igangsat et strategisk arbejde med at løse nogle af udfordringerne på området gennem ministeriets datastrategi.”

Fakta
Ministeriet oprettede i 2015 en afdeling for analyse og datastrategi, som er en markant opprioritering af det strategiske arbejde med at udvikle og anvende data til analyse. Eksempelvis var det med udgivelsen af Socialpolitisk Redegørelse 2016 første gang, at der blev skabt et bredt og systematisk overblik over ministeriets målgrupper.
Herudover er en omfattende plan for flere og bedre data på socialområdet forankret i ministeriets datastrategi. Realiseringen af datastrategien har allerede betydet, at kvaliteten i ministeriets statistikker om udsatte børn, unge og voksne er forbedret, fordi en række udfordringer i kommunernes indberetning af data er blevet løst.
Ministeriet har også udarbejdet en strategi for arbejdet med udvikling af sociale indsatser. Strategien skal understøtte, at hjælpen til sociale udsatte og mennesker med handicap bygger på viden om, hvad der virker.

tirsdag den 21. marts 2017

Når Danskere ikke bryder sig om ens barn .... og siger det.


Efter episoden blev forældrene ikke tilkaldt eller kontaktet telefonisk, og skolebestyrelsen har tirsdag aften ifølge TV 2/FYNs oplysninger erkendt, at der er begået fejl i skolens håndtering af sagen.
Dokumentere skaderne
Forældrene kritiserede skolen for kun at kontakte dem via e-mail på forældreintra.
Hverken Hunderupskolen eller Børne- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune har opfordret forældrene til at dokumentere skaderne eller politianmelde sagen. Det gjorde Noahs forældre på eget initiativ.
Dagen efter overfaldet, der fandt sted i december, var den pågældende lærervikar fortsat på skolen. Først senere på dagen blev han fritaget fra tjeneste og indkaldt til en tjenestelig samtale.
Så langt er politiet med sagen
Til trods for kritikken fra forældrene har skolebestyrelsen fortsat fuld tillid til skolens ledelse.
Fyns Politi har efterforsket sagen, der ligger klar hos anklagemyndigheden. Det vides endnu ikke, om der vil blive rejst tiltale mod lærervikareren, som ikke har ønsket at tale med TV 2/FYN.
Skoleleder Helle Hjorth beklager sagen. På baggrund af sagen drøfter skolebestyrelsen på Hunderupskolen, hvilke retningslinier der eventuelt skal laves for at håndtere den slags sager fremover.


I går hørte jeg andres mening, et til menneskes kommentar at de ikke kan vide om mit barn var kriminel eller åndssvag for det kan ikke ses om "de er", imens de skeptisk siger det nok er bedre at være på forkant. Ja, "det ramt" og det var også deres mening at fortælle mig jeg skal vide "min slags" er de træt af. Det ramt endnu mere da jeg læser hvordan andre reagere overfor de forældre som anmelder sager! Og jeg tænker om det efterhånden ikke er oki at sige hvor grænser går for om et barn må tages hårdt fat i, eller stemples som kriminel eller værre

Men der sad jeg  - ligesom da Folkeskolen afvist os, uden at møde os eller tale med os, inden de så os men bare på sagsakter jeg ikke engang selv kommenterede. Vi var bare afvist ... længe inden PPR kom med vrøvl om "jeg er årsagen" eller forklarede det med at jeg var årsagen, fordi at jeg ikke rettede ind. Se, vi var ikke velkom tilbage i Folkeskole da vi fravalgt dem for en Friskole og det er vores utilgivelige fejl at vi skulle straffes. Det de skoleledere glemt var at kommunen betalte friskolerne - nogle var helt gode andre var Tvind, uden at jeg fik lov at sige om vi vil støtte og bakke op ved at mit barn sættes ind i en Tvindskole. En ganske almindelig friskole betaler kommunen 1-2 tusend kroner for men når Tvind overtager stiger prisen til 30 000kr om måneden samtidig med at de får det vanlig tilskud fra UVM osv.

Det eneste grundlag for at vi nogensinde endt på en Friskole var at Folkeskolens ledelse ikke gad "inklusion" fordi de ikke havde ressourcer, og viden om inklusion var delvis alt efter held. Se, jeg vandt retten til inklusion for mit barn ved en sag via klagenævnet for specialundervisningen allerede i forår af 2008. Men hvad vandt jeg? Måske bare viden om mit barn kan mere end alle andre treode?

Dengang, uden min viden, valgt skolens ledelse at oprette en klasse hvor skolelederen samlede "indvandrerbørnene" og "diagnosebørn" sammen med en lærer og en pædagog i deres "egen" klasse.  Jeg vidste ikke noget, men kun at jeg fornemmede læren slet ikke fulgt med det PPR og familiekonsulenten forklarede og at BUF sad passiv og surmulede over at PPR og familiekonsulenten støttede op. Mødets referat siger alt om min protester - det er aldrig klogt at sige kommunen imod, men jeg er nu ikke kendt for at være det mest fornuftige når jeg siger min mening.

Heldigvis, startede vi på en friskole som havde deres sag for med min dreng da PPR ikke vil samarbejde og hvor BUF direkte prøvede at saboterer vores valg. Da jeg var ved at opgive friskolen, som ikke fik støttetimer mm. opdagede jeg så at skolelederen afvist pur at vi kun være der. Det jeg ikke vidste var at klassen i den Folkeskole var faldet sammen og begge lærer var sygemeldt. Helt uden at vi kom i klassen, andet end et formøde hvor ingen så mit barn.

Og PPR undlod at besvare mig yderligere - og 3 måneder senere godkendt BUF at vi flytter tæt på friskolen. Den kommune Friskolen var i sagt hellere ikke noget om der skulle være noget med skolen og deres PPR ignorerede mig bare. I dag ved jeg at det er den kommune hvor barnet går i skole som skal klare opgaven og at de ikke må eller kan kræve barnets bopæls kommune om mere end de bevilliger. Vi mistede vores bevilling ved at jeg valgt et andet tilbud end kommune havde peget på. Som om børn bliver rask af at kom på en friskole? Vi var super glad for friskolen, på trods af nogle forældre som fortalt at skolen ikke helt var stabil, men jeg tog mig ikke af det (jeg anede ikke hvor alvorligt den slags var) og havde tillid til ledelsen. Min børn trivedes. Kort efter gik de konkurs - vores verden brast sammen, og idet jeg anede ikke det ville ske, samtidig med at jeg blev ramt af alvorlig sygdom fik jeg mit livs kamp for. At det i hel taget var muligt at lukke en skole med en dags varsel var ubegribeligt.

Efter en sej kamp, og ny genudredning valgt PPR at imødekomme vores ønske om skolevalg. Det var lidt atypisk at have et barn i en friskole i en anden kommune, men der gik flere fra skolen som gik konkurs og vi vurderede det ville være bedst for hende at kom hvor nogle af de andre børn startede, og min dreng fandt vi en mindre Folkeskole til i Farvskov Kommune. Det tog ikke 6 uger så var deres lærer ikke i stand til at løfte opgaven, og hun skrev: Hun kan se opgaven ikke kan løses i deres rammer. Skoleafdelingen svarede at det var ikke noget hun kun fravælge ... alt uden min viden. Kort efter opdager PPR at min dreng rent faktisk var ordblind, oveni at være et barn med særlig forudsætninger. Så opgaven var en meget kompleks en af slagsen.

Jeg undersøgt andre muligheder og vi flyttede, igen med kommunens accept til en skole hvor vi trivedes et års tid inden vi måtte sande at stor ændringer på skolen gjor det umuligt at jeg kunne forsvar min børn blev på skolen. PPR og BUF var ikke enige, men de undersøgt hellere ikke om skolen fortsat reelt havde personale til opgaven. Dog, uden at jeg vidste det havde PPR inden fået flere børn tilbage derfra, hvor forældrene bedt om at deres børn kommer i Folkeskole / specialklassen osv. Hvor PPR havde meget stor problemer med at få løst disse opgaver - så jeg føler mig på mange måder snydt i dag som jeg opdager de andre børns historier.

Vi blev tvunget tilbage til Friskolen indtil lærerinden indført metoder til klasseledelse jeg ikke kun stå ind for. Alt skete kort inden et planlagt Dialogmøde på skolen. Det endt med at lærerinden tog fat i mit barn, som prøvede at beskytte et andet barn lærerinden beskrev en anden histori men flere forældre bekræftede deres børn fortalt andet) hvorefter jeg tog ham ud af skolen, mens BUF og PPR krævede vi bliver. Endelig skete det ret tilfældigt og belejligt at det netop der gik gjalt i skolen, PPR bør der havde indset at lærerinden ikke magtede det hun stået med. Men det er nemmere at give opdragelse eller barnet skyldt. Mit barn havde i mange år ikke været del af situationer men en hændelse så er fokus på et barn, og aldrig de voksnes handlinger.


Ingen undersøgt skolen men de undersøgt os - og derefter kom sanktionerne. Og meninger om min børns evner mm. dukkede op lige så hurtigt BUF kun beskrive deres egne mavefornemmelser. Det var mærkeligt, meget atypisk at BUF kun mente at børnene ikke egnede sig til det jeg foreslåede: At springe en klassetrin over og start på Gymnasium og specialindsats jvf ordblindhed. Mere atypisk var at BUF ikke vil anerkende vores input eller sikrede sig de nu også fik pålidelige oplysninger. PPR lovede at udrede den yngste, inden situationen men det blev aldrig til noget. Se PPR gav uden min viden sagen til BUF og da BUF tog affære blev det til et hhv 2 og 3 års anbringelse. Behandlingskrævende børn - dog havde ingen set eller beskrevet lignede inden.

BUF fastholdt deres meninger og opholdsstederne var enige. Indtil to ny psykologer tilbagevist de opholdssteders sager ... og det stået klart for alle at jeg havde ret. Alt dette skete uden at jeg på nogen tidspunkt siden oktober 2011 havde været i dialog omkring min børns skolegang: BUF dikterede og PPR ignorerede sagen.  PPR fik deres sag for men havde ikke en løsning, samtidig med de afvist det vi foreslået dvs alle skoleledere og mig.

Tænk, vi er stemplet og var angivet for andre menneskers holdninger om folk som os. For andre forædlres valg af opdragelse i klassen hvor det gik ude på at der blev omtalt om børn fremadrettet må føres ude af klassen og hvordan da nogle forældre på bestyrelsen fremlagt deres barn fik mærker af en lærer:

"Udenfor dagsordnen var der et par forældre der startede en diskussion om grænserne når det kommer til fysisk kontakt mellem lærerne og eleverne. Der var MEGET delte holdninger til dette i forældregruppen. Et barns mor delte sine egne observationer omkring blandt andet fastholdelse og udtrykte i den forbindelse sin støtte til lærerne på Mentiqa og de almindeligt gældende regler. Jeg kunne derefter slå fast at der naturlig vis gælder de samme regler for kontakt på skolen, som der gælder i folkeskolen, hvilket der var nogle forældre der havde svært ved at acceptere."

Ingen hørte vores version, de antog og tromlede. Ingen reagerede på at andre forældre og lærer underrettede kommunen om børn, dvs. andre børns om fik blå mærker? Kommunen undersøgt ikke sagerne og kommunen var dog enige om det var i overkanten.

De havde internt valgt hvem, hvad og hvordan vi var og vores reaktioner mod deres urimelig syn på os som familie bekræftede de sig selv med. Mennesker der fik lejlighed til at vælge og fravælge - rent administrativ for foranledning af en tidliger skole og BUF samt PPR? Eller var det en socialrådgiver ... jeg ved det ikke. Jeg har kun set afslaget fra Folkeskolen i 2015, et lille sætning om et møde som jeg ikke vidste noget om - en skoleleder som fik oplysninger om os uden at jeg ved hvad han fik. Men kan se det var personfølesomme og endda mit barns psykolograpport.

Derfra, skulle mit barn i en Centerklasse i den anden ende af byen, 12 km fra hvor vi boede. Uden forklaringer.

Alt efter møder de afholdt uden at fortælle os om det - uden invitation - noget de lovligt må men som udmøntede i en ulovlig handling: Et barn Folkeskole ikke havde mødt blev AFVIST!

Endeligt forhandlede jeg provetid hos dem, men opgav da mit barn ikke magtede flere ændringer kort efter han blev hjemgivet og så måtte vi overleve Centret. Centret som fik en inklusionsopgave. En de tog imod, ville løse men havde ikke forudsætninger for ved lærer da min dreng lidt under ubehandlet ordblindhed, mistrivsel pga særlige forudsætninger og PPR igen mistænkte autisme jvf det jeg ser BUF havde valgt dvs. nu er det ind at have autisme for at få tilbudt hvad som helst. Faktisk var sagen at PPR mente børn med særlige forudsætninger skulle på denne centerklasse, noget som centret pur afviste som mulighed i 2011. Sikke om 4 år ændrede visitationsregler i Odense tænkte jeg.

Endeligt ville det ikke være en stor sag, men det er stort for os da vores sidste møde med PPR i 2016 sluttede med en anklage om at jeg ikke gav Folkeskole en chance?? Noget jeg blev frygteligt stødt over - sagt af en person som havde samlede flere børn op efter de tog skade i Folkeskoler og Friskoler hvor de blev udsat for lidt af hvert, når lærer ikke fik viden og ressourcer til NEST eller Autisme. Ordblindhed var ikke deres speciale men de ville lære om det - det nåede de bare ikke og fratog os CD ord osv efter PPRs krav.

Det, med at jeg ikke gav folkeskole en chance, var lagt ud på en måde, at jeg kun ikke forsvar min familie da jeg var på overarbejde, bang og stresset - men mest fordi jeg ikke forventede at skulle redegøre for flere års skolevalg / fravælg lige der. Jeg var fyldt med oplevelser af det sidste 4 år som ingen forstår kun lade sig gøre i en skolesag.

Men i dag som jeg høre folks synspunkter, og læser hvordan andre har meninger om børn de ikke engang kender er jeg ikke overraskede men blvier ked af det. Flere gange har folk være ekstrem flæbet hvor de gik til struben om mit barns gøren og laden, eller kunnen. Uden at de havde set barnet i mange år eller efter de hørt historier eller for at bekræfte det de selv mente skulle passe nu at vi er i centret. Men mest med et omgang stempling, grundet deres egen uvidenhed og kompetencer de manglende. Og jeg reagerede - kan jeg lod dem påvirke mig. PPR reagerede næsten som en katalysator.

Hvordan jeg opdagede at Folkeskolen skulle vi kæmpe for, for at få en chance hos, endeligt ikke gad mit barn var ondt. Alt mens ledelsen bare pakkede det ind, og fuskede videre. Først da jeg sagt til dem hvad jeg fornemmer blev af andre til mødet udråbt som at være svær at tilfredsstille. Imens PPR havde en ungdomsskole plan ... Jeg blev skældt ud for at "fejlfinde" i juni 2016 - men var det mig?

Eller sagt jeg det ingen måtte sige højt? Dybt respekt for centrets leder som gennemskuede og sagt det nok er bedst med hjemmeundervisning herfra, men det blev ikke noteret i referatet. Ingen vidste men jeg tog hjem fra mødet grædende, og grædt længe inden jeg overtog min dreng fra pasning. Det kun ses jeg grædt men som alle der kender mig efter disse møder vidste: Det skal jeg nok fortælle når jeg er klar. Eller de vidste det men var så opsat på at det de har skal igennem?

Men intet forberedt mig for en sommerferie dengang hvor det sluttede med en beklagelse og skoletvang efter ferien. Tvang da flere Folkeskole ikke magtede opgaven og den de fandt mente selv de kan hjælpe os med at slippe for PPR, uden at de forstået at PPR, konsulent og psykolog endeligt var en del af en tung sag: Ikke for min psykes skyld men fordi mit barn har udvist mistrivsel pga sent skader da hans ordblindhed stået ubehandlede imens hans særlige forudsætninger skulle tjekkes, igen og igen om det nu også passede, hvor hans adfærd i en educational misplacement sag blev tolket på.

Hvordan PPR kun mene en almindelig Folkeskole uden ressourcer og viden kun overtag opgaven hvor der et år oveni alt det andet, ikke var undervist jvf Folkeskoleloven forstår jeg ikke helt. Men jeg forstår afvisninger var sat over til mig som den der var årsagen. Kun et nærlæsning af de referater jeg har viser hvor nemt det er at flytte en skolesag over på forældrene som i forvejen reelt ingen indflydelse har. Men hvordan kan jeg være årsag i at Folkeskole hverken har ressourcer eller viden om inklusions børns behov?

Og jeg blev rent praktisk udpeget som årsag INDEN jeg talt med den første Folkeskole. Resten, tja den ene afvist jvf viden og ressourcer og på sidste faldereb gav jeg dem mig. Men allerede inden havde de sat centrets leder på som talsperson dvs de vil have mit barn, men kun uden forældre samarbejde INDEN jeg vidste hvem de var? Eller de vil have mit barn uden PPR, konsulent og psykolog samarbejde. Dog var der noget ved det sidste møde, faktisk meget som ikke giver mening.

Imens jeg siger vi er simpelthen nødt til at få det med ordblindhed ordnet på ... og test mm som alle glemt. Alle var enige men sagen kom bare ikke igang, det var som om ledere saboterede eller slet ikke forstået hvad de skulle med os. Mens BUF kun kom med trusler og anklager. Så gik der et år mere uden vi kom videre, nemt dvs 7 lange år med det samme ansøgning og krumspring fra PPR og skoler. Så endeligt står jeg og kigger tilbage og tænker om mit barn blev undervist i alle disse år? Andet end sporadisk og hvordan det blev MIT PROBLEM imens kommunen frasiger sig alt ansvar.

Det er IKKE MIT ANSVAR men det kostede mig efterhånden 11 gode år. Jeg er slidt af kommunes uvidenhed.

Shit, det er sgu nemt at forældre ender som gidsler når de siger skolen ikke magter det PPR mener de skal kunne. Desværre har PPR muligheder for at BUF kan tvinge forældre ind i skoler indtil børn opgiver - uden at nogen på nogen tidspunkt overvejer om det er rent faktisk forældrenes ansvar om skolen kan magte det skolen får som opgave. Men hvor er det synd at en dreng som endeligt bare skulle have en lille smule hjælp fik så mange dyr tilbud, uden disse kun levere det de vidste han skulle hjælpes med. Mere trist er at når et barn reagere på alt dette så er folk hurtigt til at stemple uden omtanke for at de er med til at sikre et barn ekskluderes.

Jeg tænker folk bør overvej deres personlige holdninger mod andre og deres børn. Vi er også mennesker og det er ikke vores valg at der er lærer i skoler som har greb, og fører børn ude af klassen. Mennesker som bruger deres personlighed i undervisning som de selv beskriver det. Dengang jeg sagt fra, så mødt jeg ingen opbakning fra Odenses PPR. Da det gik gjalt lært jeg hvordan vi pludseligt blev dømt og konsekvenserne er kun kendt af os. Kommunen skriver og beskriver jo os, som de vil. Andre, stemplede ... og det som tidliger anbragte er nok lige så slemt som at være anbragt: Dem gider ingen have i deres skoler. Så må Odenses forældre ligesom nøjes med at der ingen ressourcer er.

Det de skal huske er vi fik ikke en frivillig anbringelse men det var tvang, tvang efter flere forvaltningsmæssige fejltrin og misforståelser hvor vi rent praktisk reelt ikke deltog i det BUF og PPR valgt på vores vegne af tilbud som ikke leverede det de lovede. Imens alle tog sig lejligheden til at sige det er os, så overvejede ingen om vi reelt bedt om at ikke være en del af det som forgik men så blev trukket ned i andres kampe. Kun fordi vi ikke kun forlade skolen inden det gik ned af bakken, eller mens det skete ... se jeg så det for sent, men på den anden side var jeg presset til at give det en change af en Special pædagogik ansvarlige leder som ikke var mand nok til at tage ansvaret for deres valg på vores vegne.

Jeg tror vi ser ofte sager hvor lærer tager fat, men giver børnene ansvaret. Børn som reelt ikke kan gøre for deres special pædagogisk behov eller vælger hvilke lærer skal passe dem. Forældrene holdes oftere ansvarlige for ting skolestyrelsesvedtægt klart beskriver er skolelederens ansvar, og dennes ledelses. Ansvarlige forældre lærer meget hurtigt at de tvinges til at have deres børn ude i situationer de ikke selv er herre over ... det er på tide at forældre også høres i Folkeskolen. Vi fik aldrig en mulighed men grundet vores erfaringer kun jeg vælge skolen fra, da jeg kun se lærer ikke vidste hvad de skulle og det kender jeg konsekvenserne af ... trist at Kommunens ledelse aldrig lærer og gentager det samme process ... sag efter sag. Det må koste ressourcer, men sikker ikke så mange som alle de børn Folkeskole  sender til andre som de ikke i tide hjalp med et fagligt kvalificeret indsats.

Sikke som TV2s sag på hunderupskole minder mig om noget af det vi oplevede. Og hvor er jeg bang for de to drenge ender stemplet resten af deres dage i Folkeskolen, men måske afværges det af journalister. Bare måske kommer der fokus på at Skoleforvaltningen og PPR har brug for flere hænder, mere penge og ikke mindst en anden tilgang til børnene ende det skoleledere tillader eller har sat sig for. Men måske ikke da jeg ser svar afgivet af andre borger som jeg undres over: Hvad forgår der når børn skal håndteres så råt og folk faktisk kræver den slags? Jeg sagt fra i 2011 men lært at det ikke helt blev forstået .... det er som om der er 2 lejre ... hvor der begås ulovlig magtanvendelser med accept.


søndag den 19. marts 2017

Til Børn og Unge-udvalget: Ny ordblindeindsats #Århus #odense kan måske følge med?




Obligatorisk screening af alle elever i 2. klasse

Hvorfor fremsendes orienteringen?

Børn og Unge har taget initiativ til en forøget, tidlig og systematisk indsats målrettet børn med risiko for ordblindhed.

Indsatsen indebærer en obligatorisk screening af alle elever i 2. klasse samt indsamling af data, så udviklingen kan følges på den enkelte skole og samlet for folkeskolerne i Aarhus.

For de børn, hvor screeningen i 2. klasse viser indikatorer for ordblindhed tilrettelægges en intensiveret indsats i 3. klasse. Heri indgår en ordblindetest, hvor barnets ordblindeproblematik nuanceres.

To typer ordblindetest I notatet nævnes to typer test. Her uddybes hvad begreberne dækker:

”DVO-screening” fra Dansk Videncenter for Ordblindhed (2007)

Ad DVO-screeningen er et testbatteri til identifikation af elever i risiko for dysleksi. Dysleksi (ordblindhed) er karakteriseret ved, at eleven har vanskeligheder med præcis og/eller hurtig ord-genkendelse, stavning og ordafkodning. DVO-materialet består af
- En fælles nonordsstaveprøve (vrøvleord som læreren læser og eleverne skriver) for hele klassen på 25 ord

- En individuel test af ordgenkendelse - højtlæsning af 40 ord

- En individuel test af afkodning - højtlæsning af 40 nonord

- En individuel test af fonologisk opmærksomhed - fonologisk subtraktionstest, hvor man fjerner en lyd fra et ord, men ikke bogstavet fra ordet (fx møl)

”Ordblindetesten”, som kommer fra Undervisningsministeriet (2015)
Ordblindetesten er et redskab til identifikation af ordblindhed ved mistanke herom. Testen retter sig mod elever fra 3. klasse i grundskolen til studerende på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser.

Testen, som Undervisningsministeriet udsendte i 2015, kan ikke anvendes til screening af alle elever.

Til screening skal stadig anvendes DVO-materialet.

Hvorfor screene alle elever i 2. klasse?

International forskning peger på, at mellem 3 og 7 % af de voksne vurderes som ordblinde. Socialstyrelsen opererer med, at 2 til 5 % af alle voksne i Danmark er ordblinde. I Børn og Unge i Aarhus Kommune (24/2 2016) var 1,1% af eleverne i kommunens folkeskoler registreret som værende ordblinde.

Det er for kommunen ikke et mål i sig selv at opnå de samme procenttal som ovenstående vurderinger. Men antallet af registrerede ordblinde i kommunens folkeskoler indikerer, at der er brug for en større systematik til at identificere elever med ordblindhed. Dermed kan der også ske en tidlig, forebyggende indsats, hvor børnene, de unge og skolerne tilbydes den rette hjælp tidligere.

I foråret 2016 tilkendegav 34 af kommunens skoler, at de i et eller andet omfang allerede anvendte DVO-screeningen til deres elever. Skolernes tilbagemeldinger indikerer, at DVO-screeningen er forholdsvist kendt i praksis i kommunen. Samtidig kan den dog godt anvendes mere systematisk.

Hvilke ændringer indebærer tiltaget i praksis?
I praksis indebærer tiltaget følgende:

Alle elever i slutningen af 2. klasse får nonordsstaveprøven (vrøvleord) fra DVO-materialet. Gennemførelsen af prøven tager ca. 15 minutter og foretages af klassens lærer og/eller læsevejleder.

Elever, der i nonstavelsesprøven scorer 8 rigtige eller derunder, udtages til en individuel undersøgelse. De individuelle DVO-test foretages af læsevejlederen og tager ca. 45 minutter.

Efter de individuelle test vurderes det, om eleven har brug for en intensiveret indsats ift. sine læsevanskeligheder.

I 3. klasse tilbydes eleven endnu en afdækning af sine læsevanskeligheder med Undervisningsministeriets Ordblindetest med henblik på en endelig vurdering af elevens risiko for dysleksi.

Derudover vil Børn og Unge (Pædagogisk Afdeling):
Løbende tilbyde konsulentbistand til at understøtte indsatsen på skolerne.
Samt understøtte opstarten i foråret 2017. Der udarbejdes en samlet evalueringsplan for skolerne med fokus på tidlig identifikation af ordblindhed.

Indsamle data for brugen og resultaterne af testene, så Børn og Unge kan følge indsatsen tæt. Data fra skolernes brug af DVO screeningen og efterfølgende Ordblindetesten indsamles halvårligt.

Parallelt med indsatsen i skolen gennemføres kompetenceudvikling af det pædagogiske personale i dagtilbud i forhold til tidlige risikotegn på ordblindhed.
Igangsætte en proces med revidering af Handlingsplan for sprog og læsning (2007), således at nye procedure og samarbejdsrelationer kan udvikles.

Målet er at understøtte arbejdet med sprog og læsning i dagtilbud og skole, og dermed sikre bedre overgange fra dagtilbud til skole

Drøftelser med interessenter

I forlængelse af Børn og Unges behandling og planlægning af indsatsen er en række centrale interessenter inddraget for kvalificering af tiltaget. Interessenternes kommentarer inddrages i det videre arbejde.

Opsummeret var interessenternes kommentarer:

- Ordblinde/Dysleksi Foreningen i Danmark er positive over for tiltaget. Tiltaget styrker en tidlig og mere systematisk indsats over for børn med ordblindhed.
- Kompetencecenter for Læsning i Aarhus Kommune tilkendegav, at det er godt, at der bliver iværksat en central styret indsats og at tiltaget skaber en sammenhængskraft i forhold til Børn og Unges politik inden for området.

Derudover tilkendegav Kompetencecenter for Læsning, at den tidlige indsats med screening i 2. kl. skal medtænke den indsats, der gøres inden 2. klasse.

- Århus Lærerforening (ÅLF) er positive over for tiltaget. ÅLF ønsker, at opgaven med obligatorisk screening bliver forankret hos den lokale læsevejleder på skolen. Samt et fortløbende fokus på, hvad Børn og Unge fremadrettet vil gøre, såfremt der via det øgede fokus opspores flere børn med ordblindhed.  Århus Skolelederforening er positive over for tiltaget

du er sandelig blevet brugt på skolen på mange måder




Ja, du er sandelig blevet brugt på skolen på mange måder!

Læs min foreløbinge kladde!


Til Odense Kommune
 Vedrørende Mentiqa- Odense
 Jeg blev ansat 1. august 2008 på Mentiqa- Odense efter en turbulent tid for skolen og tiltrådte sammen med en ny leder.
 På skolen er der 4 hold/klasser. Eleverne placeres efter alder på Hold 1 6-8 år
                                                                                          Hold 2 8-11 år
                                                                                          Hold 3 11-14 år
                                                                                          Hold 4 14-16 år
 Mens hun var leder fungerede skolen nogenlunde, men i maj 2011 blev hun fyret af daværende bestyrelse og siden blev alt kaos.
 Forventningerne til ny skoleleder var store,  og han  tiltrådte 1. sep. 2011.
Men desværre er det stadig det rene kaos på skolen.
 Lærerne er generelt meget dårlig uddannet  eller underviser  uden uddannelse. En lærer har siddet 2  måneder i fængsel.  En lærer er uddannet korrespondent, men er nu klasselærer for hold 1,  hvor der er 8 elever, men dem magter hun ikke at undervise alene, så der er hjælpelærer på i alle timerne. Desuden er hendes egne 2 børn anbragt i familiepleje hver anden weekend.
 En 18 årig psykisk skrøbelig dreng blev ansat 1. jan. 2012, som hjælpelærer i latin. Drengen er søn af et bestyrelsesmedlem samt sekretæren på skolen.
 Den nye skolelederen selv er uddannet musiker og har ingen erfaringer med den målgruppe af elever,  som skolen ifølge vedtægter henvender sig til.
 Jeg fik ny skema 1. august 2011 og var ansat 8 timer om ugen, men de 3 timer  som hjælpelærer til forskellige elever.
Her kunne jeg konstatere, at elever kan gå på skolen i op til tre år,  uden at der skrides ind og tilbydes hjælp til eleven.
En  elev var så dårlig til dansk,  på trods af,  at han havde gået på skolen i 2 år på hold 1,  og nu var rykket op på hold 2,  at han kun kunne stave til ord på 2 bogstaver. Is og si. At stave til mor var for svært for ham!
En anden elev jeg fik til ekstra undervisning i dansk var nogenlunde rimelig velfungerende i dansk faget, men til gengæld så dårlig i matematik,   at hun efter 3 års undervisning på skolen på hold 2 og  på hold 3  i matematik er rykket ned på hold 1.
 Så  blev jeg også hjælpelærer i engelsktimen på hold 2. Her kunne jeg konstatere efter en times støtteundervisning, at niveauet i engelsk hos enkelte elever var så ringe, at de faktisk skulle starte forfra med bøjning af  ”I am!”, efter at have gået på skolen i 1 ½ år og modtaget undervisning. Den ene elev på 12 år kunne intet engelsk! Han gik på hold 3 i alle andre timer, men engelsk undervisningen skulle han følge sammen med hold 2, men han kunne intet.
 Tilsyneladende griber ingen af lærerne  ind eller formår at have overblik over eleverne og de dårligst  fungerende elever. Men det mest besynderligt er det, at skolen henvender sig til børn med særlige forudsætninger, hvilket overhovedet ikke stemmer overens med den børnegruppe der rent faktisk går på skolen.
 Det meste af tiden på skolen går med pjank og fjas og på at holde ro i timerne.
 Det er under al kritik og forældre bliver tilbudt en vare, der ikke findes  på hylderne. Man foregiver at være en skole for elever med særlige forudsætninger, men det passer ikke. Skolen fungerer som ren opbevaring for elever der ikke kan være i Folkeskolen, og elevgennemstrømningen er enorm.
4 lærere er afskediget inden  for det sidste år, og så ansætter man nye lærere for at skjule problemerne på skolen.
 Af andre graverende oplevelser jeg har haft på skolen er følgende.
I sommeren 2011 er der pædagogisk dag, hvor et bestyrelsesmedlem skal undervis lærerne på skolen, hvordan de tackler eleverne.
Lærerne bliver udsat for en test på skolen,  som bestyrelsesmedlem  kender fra sit arbejde. Lærerne testes og vores test falder forskelligt ud. For at illustrere, hvad testen viser, så  bruger Henrik en af forældrene på skolen som eksempel. Vi sidder nu alle og hører på at ”Hilde” er sådan og sådan,  og at hun ikke vil være vanskelig at indplacere på testen.
 I efteråret 2011 deltager jeg som lærerrepræsentant ved et bestyrelsesmøde. Her fremlægger skolelederen på mødet, at der er problemer med flere af forældrene, som opholder sig for længe på skolen, når de henter deres børn.
Da en mor igen  nævnes ved navn, så oplyser han at han er træt af ved middagsbordet derhjemme, at høre sin kone, som er ansat som sekretær på skolen,  og sin søn, på daværende tidspunkt 17 år,  som siden 1. jan. nu er ansat på skolen som vikar,  diskutere vedkommendes mors psykiske tilstand!
Jeg er målløs. Det er helt uhørt for mig, at en skolesekretær ved middagsbordet sidder og drøfter personspørgsmål  med familien med navns nævnelse af de implicerede. Det er en overskridelse af tavshedspligten.
 Ved et lærermøde oplyser skoleleder, at en mor til en dreng på hold 3 kontaktede skolen,  fordi hendes søns arme viste store blå mærker efter at læren havde haft fat i eleven.
Læren oplyste på lærermødet, at det var sket for at beskytte elevens aggressive adfærd over for en kammerat.
 En anden elev kom også hjem med blå mærker efter at en lærerinden havde taget fat i ham. Det fik  ingen konsekvenser for vedkommende lærer.

På sidste lærermøde oplyste skoleleder, at der var kommet en indberetning fra en tidlgiere forældre til Undervisningsministeriet. Den var han i færd med at svare på. Til nogle af de svar skolelederen ville sende af sted,  var en lærers svar, at dette er ”fusk”!
Skolelederen opfattede kritikken som en kritisk af hans måde at forvalte sit arbejde på,  og læreren bekræftede at det var hendes opfattelse af skolederen.
Odense Kommune bør gribe ind med tilsyn på skolen,  og det hurtigst mulig.
  Venlig hilsen

Så min dreng var ikke den eneste med blå mærker, og det skete også inden ... dvs. 4 børn mindst. Men ingen treode på mig ... INGEN!!!


Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.